Fjæsere og frivillig velgørenhed
Jeg fik rodet mig ud i noget knald med at læse blogs og klikke på tilfældige blogroll-links og faldt over SidneyLises blogindlæg om facere, der førte mig videre til StineStregens blog om ditto (man kommer rigtig rundt, gør man).
På StineStregens blog var der en laaaaaang diskussion, hvor en facer sagde at langt langt de fleste melder sig ind i NGO’er fordi en facer spænder ben for dem på Strøget. Mens forsvindende få melder sig ind gennem hjemmesiden.
Og folkens, er det virkelig rigtigt? Det lyder som det reneste volapyks i mine ører. Jeg har aldrigaldrigaldrig meldt mig ind i noget via en facer – det kan jeg slet ikke, jeg skal have tid til at undersøge organisationen før jeg ved om jeg kan forsvare at støtte dem.
Jeg har støttet en god bunke forskellige NGO’er i min levetid, og alle som en er jeg meldt ind i via interwebset eller via kuponer i ugeblade (før interwebsets tid). Og hvis nogen NGO’ere læser med her, så kan jeg oplyse at den hyppigste årsag til at jeg er ex-medlem flere steder, er at der ikke var automatisk påmindelse om fornyelse af det årlige støttebeløb. Gider I ikke sådan lige sende en mail eller noget… et girokort… en brevbombe… et eller andet!
Jeg synes facere er en jævnt dårlig ide og jeg går yderst sjældent på Strøget af samme årsag. Altså bortset fra dengang der stod sådan en lækker facerfyr og shanghajede folk til Amnesty. Der gik jeg forbi flere gange bare sådan lige for at objektificere staklen godt og grundigt. Jeg støttede Amnesty på det tidspunkt (gør jeg stadig det?? Tror ikke de sender mails… så gør jeg nok ikke… men jeg får da bladet… men de har ikke trukket penge tror jeg… great, nu er jeg nødt til at undersøge det. Se bare hvad der sker!), men hvis jeg ikke havde, så kan jeg love jer at jeg havde meldt mig ind igen og igen indtil staklen flygtede når han så mig. “NEJ NEJ MAN KAN KUN VÆRE MEDLEM EEN GANG!! GÅ VÆK!!”
Nå men min pointe var egentlig – hvordan finder I ud af hvem I skal støtte? Er det facerne der pirker til jeres dårlige samvittighed, eller kommer det helt af sig selv? Og er I egentlig støttetypen? Hvis ikke – hvorfor?
Jeg har nemlig forlængst lært ikke at gå ud fra at alle gør som jeg selv, selvom det så absolut ville være det mest fornuftige. Nemlig ja.
13 Comments
Jeg går laaaangt udenom facere!
Når jeg tonser rundt og leder efter underhylere til ungerne lørdag formiddag, er jeg mentalt ikke lige på “nødhjælps frekvens”. At tage stilling til verdens uretfærdighed, kræver for mig tid og sondering – jeg vil gerne engagere mig lidt og ikke bare indbetale et beløb, uden videre overvejelse.
I mange år støttede jeg Amnesty, skrev appelbreve og gik med i demoer. Nu støtter jeg Scleroseforeningen og involverer mig så meget som mit helbred tillader. Til jul giver jeg ofte gaver, der kommer nogen andre tilgode. F.eks. et medlemsskab, en ged eller merchandise….
Jeg ligner åbentbart en skidesur kælling (må man gerne skrive grimme ord?) eller nærrigrøv når jeg kommer gående på Strøget, det er sjældent at de henvender sig. Ikke at de heller ville få nogen penge ud af mig.
Jeg ville gerne støtte noget fornuftigt, men vi har tre små børn og jeg er stadig på SU. Så penge er der ingen at give væk af. Men når jeg bliver stor, og tjener nogle penge tror jeg nu hellere jeg vil støtte ting som kræftens bekæmpelse, eller nogen ligende. Tror desværre ikke at penge til Afrika og lignende problematiske steder er en løsning.
Ungernes tøj bliver sendt enten til genbrug eller videre til andre i familien der kan bruge det, det er vist det eneste jeg kan bidrage med.
Hader facere af et godt hjerte – ligesom de der gallup-opringninger vist også har opdaget at når fru skrap tager røret får de skideballe. Amen helt ærligt – VED de godt hvad familien danmark laver mellem 7 og 9 – vi fiser rundt imellem lektier, børneputning opvask und alles og gider den onde lyneme ikke fortælle hvem jeg ville stemme på hvis der nu var valg eller uhhh så vigtigt om Fru Espersen må tage ferie eller ej. Verden rager mig en høstblomst i de timer – så man skal dælme have god sladder for at ringe mig op der – UDEN at blive slået ihjel. De ringer sjovt nok ikke ret tit til os mere – beder også altid om at blive slettet på deres liste
)
)
Støtter sporadisk når jeg lige kommer i tanke om det – er til fals for landsindsamlinger på tv og de der væmmelige tv-”reklamer” – lige bortset fra mødrehjælpen som jeg er i fast forhold med
Læger Uden Grænser får et fast beløb over PBS hver måned, Kræftens Bekæmpelse får en slat når de er ude og rasle med bøssen
Må man som nyslået NGO’er blande sig i debatten? Altså: Penge til Afrika hjælper. I hvertfald hvis man samarbejder med de lokale ngo’ere. De har brug for støtten til at udvikle projekter, f.eks. skoler, hospitalerog også de mere egnsudviklende og erhvervsudviklende tiltag.
Jeg er absolut ikke frelst og jeg har en klar holdning til, hvad der er godt eller skidt. Og ja, jeg har sagt ja til facere – både Amnesty og Greenpeace.Havde de ikke stoppet mig, så havde jeg aldrig meldt mig.Fik ikke taget mig sammen i hverdagen. Det symbolske beløb på 100 kr. det ene sted og 50 det andet betaler jeg via PBS.
Derudover betaler jeg til en dreng i Uganda – SOS Børnebyerne. Jeg betaler 350,- om måneden til ham. De 200 går til den generelle drift af det sted han bor. De 150,- kr. går direkte ind på en opsparing til ham, så han har en startkapital, når han skal flytte fra børnebyen. Pengene kan han bruge til en uddannelse, etablering af en virksomhed eller ligende. Med de penge er der afrikaner til, der kan være med til at udvikle sit land. Pengene til ham har jeg altid betalt, selv da jeg var mest fattig. I det samlede hele er det så lidt for den enkelte, men så meget for ngo’erne
Oven i det arbejder jeg frivilligt for en kvindeorganisation og nu ja, nu er jeg ngo’er på løntilskud.
Når jeg samler det så sammen på den måde lyder det massivt og dødfrelst. Det er jeg bestemt ikke -frelst – og jeg går heller ikke i fodformede sko. Tværtimod kan jeg godt lide tjekkede støvler og høje hæle.
Men det nytter alt sammen.Selv de bitte små beløb.
Dejligt at høre! Jeg er jo i alt fald nok lidt frelst og fodformet på det område, fordi jeg synes danskerne er skidenærige og burde give flere penge til de fattige.
Og måske også derfor var det en stor overraskelse at folk ikke af sig selv meldte sig ind i de organisationer, men skulle losses igang af facere. Det gav ingen mening.
Åh ja. Det er et godt emne Siffolade. Og der findes jo utallige formål at støtte og utallige måder at gøre det på.
Personligt er jeg af den opfattelse at nogle mennesker kan støtte med millioner af kroner fordi de har råd. Og nogle har ikke råd, men ejer til gengæld evnen til at støtte venner, naboer, grimme hunde ved at være til stede og være sig selv. Ved at have tid og eje fornemmelsen for nærvær og evnen til omsorg.
Jeg har altid selv støttet naturen. Som yngre var jeg væsentlig mere rebelsk og valgte selvfølgelig Greenpeace, og WFF. Nu er jeg gået til det nære og støtter (sammen med fruen) Dansk Natur fredningsforening. Hvis ikke vi kan trække vejret herhjemme, kan vi jo alligevel ikke støtte i cirklerne længere ude.
Nå men. Derudover støtter vi også Mødrehjælpen. Kan slet ikke andet efter jeg selv har fået barn. Og igen handler det for os om det nære. Vi støtter det parti vi stemmer på. Vi støtter Den gamle By og Moesgård Museum. For som min historiker-veninde siger: hvis vi ikke ved hvad vi kommer fra, hvordan skal vi så vide hvem vi er.
Har støttet utallige andre ting gennem tiden. Og er vild med at støtte aktuelle sager via sms. Det er sgu så behagelig nemt! Og ham der tigger penge på banegården får også en skilling, hvis han er ærlig nok at sige han skal bruge den på bajere og fisse. Ellers får han bare en prut at pille i.
Nogle gange har vi mere råd end andre gange. Men vi støtter altid naturen. Det er den sidste skanse der falder her.
Og synes det samme som Susling. Det nytter. Også de små beløb. Eller at hjælpe en gammel dame over vejen….
Vita: Det skal man også! Hjælpe en gammel dame over vejen eller besøge sin gamle moster, kende sin historie. Beskytte naturen, give en tigger en skilling osv. Det er jo i virkeligheden heller ikke så svært og tidskrævende.
Glemte: Det er bare om at gøre det helt naturligt.
Jeg går også langt udenom dem, og finder faktisk mest min inspiration til hvad jeg vil støtte, på nettet. Med undtagelse af økologisk landsforening, der var ved mit lokale farmers market med en stand. Men der syntes jeg ligesom at det var ok, fordi jeg i forvejen var på et farmers market, og derfor ikke følte at det blev smidt i hovedet på mig. Så det er mest noget med at “den ene hjemmeside ledte til den anden hjemmeside, som der vist nok også blev linket til fra politiken.dk” osv., og på den måde finder jeg sager jeg synes er gode at støtte. Men jeg mener nu også at jeg ved nok om Amnesty, Kræftens Bekæmpelse og de store organisationer, til at kunne finde dem på nettet når jeg vil støtte dem.
Jeg kender heller ikke andre mennesker der har tilmeldt sig hos en facer, det er alt sammen foregået over nettet. Når jeg tænker over det
Jeg kan altså heller ikke fordrage facere (sjovt ord det har jeg aldrig hørt før, jeg plejer bare at kalde dem irriterende sælgere) jeg afviser dem automatisk en reaktion der nok er kommet af at jeg har boet tæt på strøget engang. Men det er nok lidt ærgeligt hvis nu en dag der kom noget jeg virkelig gerne vil støtte.
men jeg har dog ikke en formue stående på min konto men ja….
Men jeg støtter ikke rigtig noget….og dog jeg støtter noget godt (kan ikke huske hvad ups!) igennem min bank, merkurbank….wauu en økologisk og velgørende bank. Så god er jeg
har ofte købt en ged til jul
og hvis jeg skal støtte noget en dag kunne jeg godt tænke mig et sponserbarn.
facere kan faktisk få mig til aktivt at FRAVÆLGE at støtte en organisation. Jeg haaader også når de kommer og tigger ved døren med raslebøssen. Jeg støtter flere forskellige organisationer, jeg gør det med glæde, men jeg skal sg…i nok selv bestemme hvilke, og jeg bliver småsur når de står der og forsøger at presse noget ned over hovedet på mig. Jeg skal lige undersøge hvad de egentligt står for først, hvordan pengene bliver brugt, og til hvad – hvor meget går til administration etc.
Jeg har været medlem af en del foreninger jeg aldrig ville ha været medlem af hvis ikke det var for facerne, jeg har endda selv været en engang.
På det tidspunkt var jeg simpelthen ikke så opsøgende mht. foreninger etc. så hvis ikke jeg havde fået smidt det i hovedet, var jeg ikke blevet medlem…