En kylling kaldet Ibrahim fra det 13. århundrede

En kylling kaldet Ibrahim med kæmpedurumsalat

Eller rettere, Ibrâhîmiyya, men det kan jeg faktisk ikke lige udtale, vel.

Retten er opkaldt efter Ibrahim ibn al-Mahdi, som var en af Abbasiderne, der styrede sådan ca. hele mellemøsten fra midten af det 8. århundrede og 500 år frem. Eller, han gjorde ikke så meget, for han var sådan lidt rebelsk og anti-kalif-agtig og ville ikke være med.
Efter sigende var han både gavmild og venlig og næstekærlig. I ved, ligesom alle de andre prinser og konger og whatnots, der levede i oldtiden. Jeg tror digterne og skriverne blev betalt godt for at lave pæne eftermæler. Men han skulle også have været en brilliant kok, og derfor fik han tilsyneladende en del opskrifter opkaldt efter sig. Jeg tog det som et tegn på at opskriften måtte være god.

Hvis man vil vide mere om Ibrahim, er der en hel bog skrevet om Abbasiderne, “Meadows of Gold: The Abbasids”. Den kan findes på Amazon, hvor den koster ca. 5 millarder kroner. Den nævner nogle kildematerialer, der også handler om mad, så jeg skal ud og grave lidt. Men ikke idag, for idag er jeg syg. Jeg faldt for den med at solen skinnede og så blev det pludselig 5 grader og begyndte at sne. En forkølelse opstod. Afslapning var påkrævet.

Anyway, retten er fra samme kogebog som nyrefedtbakkelserne, nemlig en kogebog fra Andalusien omkring 1200-noget, som dengang hed Al-Andalus og var under islamisk herredømme. Jeg er blevet lidt hooked på den kogebog. Det er noget andet end de europæiske middelalderkogebøger, og så alligevel ikke helt – for Andalusien er trods alt tættere på Europa end f.eks Iran, hvor man også har gamle opskrifter fra (og de kommer senere… ).

Mens der var nogen der ikke helt fik spist færdig, efter at have læst bloggen om nyrefedtbakkelserne, så lover jeg at den her er helt anderledes appetitlig.
Opskriften hedder “En kylling kaldet Ibrahim” og går ud på at partere en kylling (som tilsyneladende hedder Ibrahim) og dække den med en krydret marinade, blandt andet bestående af rosensirup. Så der var ingen vej udenom. Jeg kogte rosensirup. Godtnok på den nemme måde, for mine roser blomstrer ikke endnu. 1 dl rørsukker og 1 dl vand koges til en tyk sirup. Køler af og 1 spsk rosenvand røres i. Tadaa! Det lugter da lidt af roser.

Marinaden er klar

Så jeg rørte den lille marinade sammen af 1 spsk finthakket rødløg, 1 spsk olivenolie, 1 spsk hvidvinseddike, 1 nip safran, ½ tsk tørret koriander (frøene, ikke bladene), 1 stort nip havsalt, friskkværnet peber og 2 spsk rosensirup. Jeg puttede også hele peberkorn i, men fiskede dem op igen. Retten skal nemlig dækkes af en æggemasse til sidst, så de er ikke sådan lige til at fiske op.

Ibrahims lårben

Snup en Ibrahim, dvs en kylling, og parter den. Jeg købte en fersk øko-kylling og delte den i 4 dele. Hvorvidt den hed Ibrahim må være et spørgsmål, der for evigt står ubesvaret. Men jeg sagde “davs, Ibrahim”, så det må være godt nok. De 3 andre dele frøs jeg ned, de kan passende bruges til mere kyllingemiddelaldermadseksperimentering. Ergo brugte jeg kun låret.

Det passede lige ned i mit lille lyserøde Le Creuset, hvilket er totalt autentisk, eftersom man bagte i stentøj dengang.

Ibrahim iklædt marinaden - resten ligger i bunden

Ibrahim fik marinaden hældt over. Og lidt ekstra rosensirup… og et drys havsalt til sidst. Så røg han i ovnen ved 175 grader varmluft i 45 min. Og den herligste duft bredte sig i hele huset. Det var så her jeg opdagede at jeg havde glemt at drysse hakkede mandler over… og det må jeg nu leve med, resten af livet

Kattemissen med håb i de funklende øjne

Katten sang yndige serenader under hele seancen. Mjaw mjaw mjaaawwww, sang hun, og udfoldede hele skalaen lige fra det mindste mijaw til det allerkraftigste MÆÆH! Men forgæves. Hun fik ikke noget. Det stakkels tynde udsultede dyr.

Færdig!

Efter 45 minutter var kyllingen totalt klar til konsum. Sprødt skind og en fantastisk kylling nedenunder. Det var så her jeg skulle have dækket kyllingen med æg pisket med safran, rosenvand, nelliker og lavendel, og sat den i ovnen til det var stivnet – men jeg må indrømme at det havde jeg sgu faktisk ikke lige lyst til. Så æggefri blev den. Desuden havde jeg ikke noget lavendel – men det har jeg nu. Så det skal prøves.

Serveret med kæmpedurumsalat

Jeg kogte en håndfuld kæmpedurumkerner og vendte de varme kerner med små cherrytomater, frisk koriander, citronsaft og lidt havsalt. Plukkede kødet af kyllingen og serverede det varmt.

Og ja, katten fik også et stykke.