Citronkornotto med lam
Posted By Sif Syltetøj on April 13, 2010
Stedmoderblomst - en øndig type viol
Der har været sne og frost så længe at jeg helt havde glemt at det blev forår igen. HVERT år sår jeg et eller andet i marts, som aldrig kommer op, fordi jeg er så skide utålmodig at det halve kan være nok. Men ikke i år. For i marts var mine bede gemt under ½ meter sne, der havde ligget der og fesen den af siden fucking jul. Havearbejde var slet ikke i mine tanker. Men SÅ kom tøvejret, op vupti havde jeg knaldet min opsparing af i fru Plums netbutik.
Jeg har en lillebitte have. Ergo er jeg nødt til at begrænse mig. Det er sværere at komme ind i min have, end at vinde i X-Factor, ikke fordi det siger så meget, men I ved hvad jeg mener. Mine planter har et par simple, men benhårde kriterier: 1) Det skal kunne ædes og 2) Gerne syltes eller på anden måde konserveres til vinteren. 3) Det skal være en sjov og usædvanlig plante, eller en sort der ikke så nemt kan købes. 4) Det skal ikke være noget, jeg kan købe i bunkevis på grønttorvet hele sommeren til billige penge fra småavlere (ergo er rødbeder, asier og en del andre grøntsager automatisk ude). 5) Det skal kunne dyrkes på forholdsvis begrænset plads.
Dog er min elskede digitalis sluppet ind i haven uden at opfylde noget af kriterierne. Men den er så smuk at den gerne må være her.
Det tog en måneds tid, men nu er havens indhold saftsuseme på plads. Noget er nyt og noget havde jeg i forvejen. Jeg har anlagt et jordbærbed og anskaffet flere vinrabarber til samlingen. Rabarberne deler bed med vildtvoksende skovjordbær, som jeg har opgivet at tæmme. Ever.
Så har jeg købt confettimajs, og nogle forskellige bønner som jeg vil prøve at tørre. Camilla Plum skriver godtnok at ingen gider dyrke bønner til tørring, men hun kender selvfølgelig heller ikke mig, der gider ALT der minder om forrådshamstring. Majs og bønner kan stå i samme bed, så det er helt bevidst at de er købt sammen. Jeg har 4 slags tomater i år – San Marzano, som skal henkoges til tomatsovs og pure, to farver af bittebittesmå ribstomater (rød og gul), som bare skal ædes direkte fra planten, samt nogle lyserøde cherrytomater som jeg også kan æde og dele ud af. Alle er købt hos fru Plum, så man kan samle frø af dem og så dem igen næste år. Det skal jeg prøve.
Gule hindbær - den spæde begyndelse
Gule hindbær er en anden nyhed. Hvem gider røde hindbær, når man kan få gule? Jeg er spændt på hvordan de ter sig. Friske hindbær er min yndlingsfrugt, faktisk mere end jordbær, men det er så svært at købe god kvalitet, der ikke er mast i bakken. Hindbær breder sig godtnok helt afsindigt, men jeg kan tage stiklinger og potte dem og give dem væk til alle, der vil have gule hindbær. Smart!
Eller sælge dem… Sifs Planteskole. Hvordan lyder det?
I krydderurtebedet er der persille, purløg, dild, timian, citronmelisse, salvie, koriander, rosmarin, mynte, isop og appelsintagetes (ny). Jeg har også plantet oregano for nogle år siden, og de er dukket op igen, ca over hele haven. De er brutalt ryddet af vejen, men en enkelt plante er sat i potte. Aldrig. Mere. Oregano. I. Bedet.
Overvejer en estragon…
Det er meningen at krydderurterne skal flyttes op i de der store hulsten, I ved… dem man kanter have med. Skal bare lige have lokket en bilist til at køre dem hjem for mig.
De spiselige blomster er der også plads til, of course. De står sådan lidt hvor der er plads til dem. Stokroser, selvfølgelig. Sidste år plantede jeg en sortlilla. Den skulle blomstre i år, jeg står utålmodigt ved planten hver dag og hepper. KOM SÅ STOKKY! siger jeg. GRO! GRO! GRO FOR SATAN!
Det hjælper ikke, men til gengæld tror mine naboer at jeg har fået kuk.
Roser har jeg også, og violer (nye) og morgenfruer og hjulkrone. Og lavendler.
Årets store eksperiment er små, gule agurker, der smager lidt af citron. De er egentlig til drivhus, men sådan et har jeg ikke. Jeg har tidligere haft held med at sætte sarte drivhus tomater i store, tykke urtepotter og dyrke dem indendøre. Når det så er juni sætter jeg dem ud om dagen og i juli står de ude døgnet rundt, på den mest solrige og beskyttede plet. Hvis det regner voldsomt eller blæser meget, så tager jeg dem ind. Det er noget af et arbejde, men også meget sjovt.
Min stue har store panoramavinduer, og bliver gustent varm på solskinsdage. Surt for mig, men mine planter elsker det.
Og ved I hvad, så er der satmesgu heller ikke plads til så meget som en lillebitte pind mere, altså. Så er alle krukker, bede, altankasser og kaffekopper fyldt til randen, og jeg skal dyrke hardcore vandindsamling for at vande lortet. Naturligvis dyrkes det hele økologisk, min have har ikke set andet gift end kattepis i de tre år jeg har boet her.
Efter sådan en hård omgang haveplanlægning er det nemt med hurtig mad. Og her er kornotto god, fordi man ikke behøver at røre så vildt meget i det. Der er ikke så megen stivelse at massere ud af kernerne, så hvis man bare koger det i fond, er det fint.
Jeg brugte kæmpedurum, som er nogle meget store og porøse durumkerner. De smager dejligt og mildt og tager smag til sig så det basker. Jeg kogte dem i hønsefond og rørte masser af citronsaft, parmesan og gedefriskost i. På toppen lagde jeg sherrybraiserede lammetern, der smeltede på tungen. Det. Var. Så. Godt!!!!
Now, jeg tror mine kæmpedurumkerner var parboilede eller noget, for de skulle kun koge 20 minutter og de blev ikke ret meget større – de var rigtig store i forvejen. Alle kogeanvisninger jeg har set på kæmpedurum, skulle koge mindst 1 time. Så du er nødt til lige at kigge på pakken for mængder og kogetider, yes?
Awesome!
Citronkornotto med lam
Kornotto med citron og lam
2 pers
Kæmpedurumkerner nok til 2 personer
Hønsefond
1 skalotteløg, hakket fint
2 fed knust hvidløg
Lidt olivenolie
2 spsk gedefriskost (den i rulle, IKKE den med skorpe. Friskost!)
50 gram friskreven parmesan
2 spsk smør
Saften og lidt af skallen af 1 citron
Salt
Evt purløg
Skalotteløget og hvidløget svitses et par minutter i olie sammen med kernerne. Koges efter anvisning på pakken.
Den varme, nykogte kæmpedurum vendes med ost, smør og citron og smages til med salt. Står med låg på et par minutter. Toppes med lammetern og spises straks.
300 gram lammebov i tern
½ liter tør sherry, gerne Drysack
1 stang kanel, på str med en lillefinger
1 tsk groft salt
Lammeternene brunes af i lidt olivenolie og sherry hældes over. Kanelstangen lægges ved og det hele får lov at simre under låg en times tid, eller til kødet er så mørt at det kan bides over med øjenlåget. Kogevæden hældes fra og ternene brunes i smør på en pande ved høj varme så de får lidt stegeskorpe.
Øj, det ser godt ud det mad der.
Jeg er ret sikker på, at dine naboer for længst har luret, at du er ravende vanvittig…. Jeg glæder mig til at komme på besøg, når der er noget i haven at smage på!
Tror de der ribs-tomater ville gøre lykke hos ungerne……..så dem skal vi ikke ha´……
Pas på med mynten, den breder sig også som ind i H******! Jeg taler af bitter erfaring. For to år siden havde jeg et urtebed – i dag har jeg en halv græsplæne, der består af mynte, oregano og citronmelisse…og jeg er simpelthen for doven til at gøre noget ved det! Fordelen er at haven dufter helt fantastisk om sommeren, særligt når man har slået græs…
Det ser meget lækkert ud med det kæmpedurum, det må jeg prøve. Og lammestykkerne…. mmmm!
Hindbær er også en af mine alleryndlings frugter, kan også lide dem bedre end jordbær. Sidste år plantede jeg efterårshindbær. De gav mange bær over lang tid, selv om det var første år – og smagte endnu bedre, end jeg troede. Og var skønt at få, når sæsonen ellers var slut.
Bilist. Med STATIONCAR
Will drive for cake.
och aye. Hindbær er nu det eneste vi har i køkkenhaven.
Gemalen har dog lovet at trække en plov på engen langs hækken = min nye køkkenhave. Det er været nogle år siden jeg sidte prøvede det der have noget.
Sidste gang jeg gravede løg og kartofler ned, vendte jeg mig om , da jeg endelig var færdig og konstaterede, at hundedyrene stod stolte og trætte og viste mig hele bunken, som de hjælpsomt havde gravet op og apporteret til mig. “værsgo mor, det var svært, men vi fandt dem!” Så kunne det sgu også være ligemeget.
Men nu skal det altså være.
Det lyder som om du er godt i gang,men du mangler nu en enkelt krydderurt (mindst:-)) i haven. Citronverbena – fuldstændig uundværlig. Spørg bare fru Plum. Den har den mest fantastike citronsmag og – duft som jeg ikke har genfundet i andre krydderurter. Helt fantastisk finthakket i salater, i yogurthbaserede dressinger/dyppelse og som rub til kød. Eneste problem er, at den er etårig så det er i gang hvert år.
Og nu hvor vi er i gang med hindbærene så prøv efterårsversionen. De er helt vildt nemme og de kommer når de andre er færdige med store, smagfulde og saftige bær – helt fri for orm, fordi de er så sene. Pragtfuldt. De sætter bær på etårsskuddene så det er bare med at klippe ned hvert forår og så vente!
Citronverbena er hermed tilføjet. Sene hindbær? Måske kan jeg finde en plads. Hvem har også brug for en græsplæne?
Midtjyde, jeg tror jeg havde ligget mig ned og grædt lidt.
Tine, sidder du og tilbyder at køre for kage? Fordi… yay!
Tak for jeres kommentarer, folkens. Jeg er alt for dårlig til at svare på dem, men jeg læser dem, hver og en!
Jeg læste lige lidt op på min krydderurteviden og citronverbena er faktisk flerårig men den kan ikke tåle noget former for frost og derfor dør den hvert år på friland. Man kan vælge at tage den ind et lyst og køligt sted over vinteren og så kan den øjensynligt klare sig.
God fornøjelse:-)
Har heldigvis også hindbær, solbær og ribs i haven. Plus plantet/sået hjulkrone, lavendel, skovjordbær, spinat og masser af forskellige, vidunderlige krydderurter
Men Siffy, du skal da have chillier også !! Har idag sået Peach Habanero i 4 potter her til indendørs spiring – spændende om de bliver til noget, for jeg er ejeren af uhjælpeligt ugrønne fingre….