Archive for March, 2010
Når det er forår danser kattene på hegnet
Kattekræet i 2007 og ja, det er efterår på billedet. So what!
Beklager jeg ikke har blogget et par dage. Jeg har haft travlt med at sidde ude i haven i skrædderstilling og messe “forår forår forår forår”. Det virkede, for al sneen er smeltet nu.
Jeg fik lov til at samle alle kattens efterladenskaber op. Alle dem, hun har haft begravet i den sne, der har været der siden jul. Åh heldige mig. Heldigvis var det mest på plænen.
Og min rabarber har fået små røde knolde! Hurra. Snart er det forår og nu skal jeg vist have bestilt de havefrø… nogen, der har lagt planer for hvad de skal så?
Jeg har valgt at holde mig til krydderurter, jordbær og tomater i potter. Og så en sjov, hvid frilandsagurk. Begrænset plads i den bette have, når der også skal være plads til de engelske roser, stokroserne og mine elskede digitalis.
Er det forresten lame hvis jeg køber den her engelske rose som Ben Barnes har lanceret? Nej vel? Godt I er enige. Jeg sætter virkelig pris på det. Overskuddet går til velgørenhed… og hvis du også er rosenentusiast, så burde du kigge ind på siden, der er flere velgørenheds-roser.
Jeg har sådan en pissekarmisk have, altså. Det er for at opveje mit forbrug af Pepsi Max.
ContinueIch bin eine Hamburgerin!
Jeg trænger simpelthen til luftforandring. Ferie. Og for en gangs skyld matcher økonomien med udlængslen. Når det sker, så gælder det om at drage nytte af det, så jeg gik online for at finde et fedt europæisk museum.
Luk røven! Vi kan ikke alle vælge rejsemål efter hvor der er flest topløse babes eller bedste shoppingmuligheder eller 40 grader i skyggen, vel. Nogen af os har faktisk intellektuelle, kulturelle interesser.
Nu har jeg en svaghed for Tyskland og en temmelig omfattende interesse for den store emigration, så Hamborg lå lige til højrebenet (hvor fanden kommer det udtryk egentlig fra?) idet Hamborg ligesom var Porten til Den Nye Verden, også bedre kendt som Amerika. Hamburg var et af de steder hvor allerflest europæere udvandrede fra, så jeg tænkte at der måtte være noget museum, og ganske rigtigt: BallinStadt!
Det er iøvrigt lidt sjovt, for Hamburg er stadig Porten til Den Nye Verden, bare på en anden måde – der er nemlig mange, der flyver fra Hamburg, når de skal på ferie, fordi der er penge at spare i forhold til at flyve fra KBH. Og hvis man kommer fra Jylland, så er togturen ikke mere end 2 timer længere og et par 100 kr dyrere.
Nå, men jeg fik lokket en god ven med, og så bestilte vi ellers via DSB Rejsebureau. Og når man først har været igennem deres bookingmølle, så trænger man sgu til ferie. Man kan ikke bestille online, og der er ikke umiddelbart nogen synlig liste over hoteller. Så det tog en del telefoneren, tøven, spørgen ind og 700 nervesammenbrud fra min side. Heldigvis var rejsedamen sød og tålmodig og havde forhåbentlig ikke brug for en ekstra pause efter vi havde lagt på. For 3. gang. Hvis det ikke var fordi at tog både er miljøvenligt og absolut nemmest fra Århus, kan det godt være jeg havde nuppet mig en flyrejse istedet. En flyrejse hvor man kan booke det hele online på 15 minutter.
Det er hårdt at være grøn forbruger.
Hvorom alting er, så har vi en dejlig lille ferie booket nu. En enkelt overnatning, med tidlig ankomst og sen hjemtur. Den ene dag er reserveret BallinStadt, men den anden… er der nogen, der har et godt forslag? Måske endda kender en god restaurant… eller et konditori! Eller et stort supermarked…
Jeg skal i alt fald totalt meget ud og sejle med en af bådene. Hvis jeg finder en, der sejler helt til USA, så kommer jeg altså ikke hjem igen.
ContinueGedeskank i vin og ingefær
Gedeskank i vin og ingefær
Jeg har egentlig et lidt ambivalent forhold til kød. Eller måske snarere meget høje standarder. Det skal virkelig være god kvalitet og godt tilberedt, før jeg gider spilde min tid på at tygge det. Dårligt kød er spild af dyreliv. Hvorfor skal man slagte en ko, for at lave en dårlig bøf? Det er da dybt respektløst overfor dyret at behandle den som en kødmaskine, der ikke har ret til plads og ro og frisk luft og dejligt foder, fordi Familien Danmark lige synes at de har ret til billigt kød 2 gange om dagen.
Konsekvenserne af et stykke produktionskød er ikke kun at dyret har lidt hele sit liv. Det er også massiv grundvandsforurening. Det er rydning af regnskove, til dyrkning af sojabønner, der også ender i danske produktionsdyrs maver. Det er dårlige arbejdsvilkår for mennesker i den 3. verden. Det er truede dyrearter, der udryddes hver dag.
Så det er altså ikke bare sentimentale dyreaktivisters snak om søde små kalve, det er en meget meget omfattende konsekvens, der rammer mennesker og dyr i et større omfang end man lige kunne forestille sig. Det er nok værd at huske på, når man står med hovedet nede i køledisken. Ingen har ret til at spise store mængder kød hver dag, når det i den grad går udover andre.
Så jeg har nogen kriterier for kød: Det skal være økologisk (eller tilsvarende), det skal være et stykke med masser af smag, det skal være mørt og det må meget gerne være fra “alternative” dyr, såsom ged, vildt, lam, hest eller måske en sød lille kat.
Okay det er gas, vi spiser ikke katte her i huset.
Vi spiser ged, og selvom jeg af og til kalder katten for en ged, så var det ikke hende, der røg i gryden idag. Det var skankene fra en sød lille økologisk ged, og det var så godt, så godt. Jeg havde Klidmoster på besøg til frokost, og besluttede mig at eksperimentere lidt på hende. Så opskriften her er kraftigt inspireret af en opskrift fra Forme of Cury, der er skrevet i 1400-tallet. Egentlig var det noget med kaniner og rosiner, men jeg gad altså ikke flere tørrede frugter i maden, så jeg ignorerede den del meget kraftigt, og lavede retten om til braiseret gedeskank. Jeg bibeholdt krydderierne, og endte med kød så mørt at det nærmest smeltede af benene, og en fantastisk sødlig og let syrlig sovs, perfekt at dyppe brød i. Jeg serverede det helt traditionelt, og kun med brød til. Hvis man har lyst, kan man sagtens lave kartofler eller andre grøntsager til, men selvom der ikke er voldsomt meget kød på en skank, mættede det fint med godt brød til.
Gedeskank i vin og ingefær
2 personer
2 gedeskanke
½ flaske cream sherry
½ liter grøntsagsbouillon
2 gulerødder
1 løg
5 hele nelliker
1 stykke ingefær på str med en tommeltot
10 sorte peberkorn
1/4 tsk stødt kanel
½ dl æbleeddike
2 spsk piskefløde
Hak ingefær fint, skær gulerødder og løg i skiver og svits det i lidt olie i en gryde. Skankene brunes og overhældes med sherry, bouillon og æbleddike. Koges 2 timer under låg ved lav varme til kødet nemt kan skubbes af benene. Tag skankene op, sigt grønt og krydderier fra kogevæden og lad den koge lidt ind. Forsøg at skumme det værste fedt af overfladen. Rør piskefløde i – det skal bare lige runde af, ikke blive en decideret flødesovs, så 2 spsk er rigeligt.
Læg skankene i dybe tallerkener og hæld sovsen over. Server med brød og godt selskab.
Gedeskanke kan købes i Irma.
ContinueDaddys little girl ain’t a girl no more (og æblecremetærte)
Æblecremetærte
Yes, jeg hører Nirvana fra morgenstunden. Man vågner så dejligt af det. Selvom katten skred da jeg valsede rundt i køkkenet og sang “wooould you believeme wheenItellYOU yooou aare the QUEEN of myyyyiiiiHEART!”. Jeg tror sgu ikke hun troede på mig. Den lille fnatmide.
Jeg lavede poussin til søndagsmiddag. Kun til mig. Og lavede en sang om det. Vil I høre?
Jeg har en poussin
Og den er så fin
Den er min og KUN min
Den lille poussin
Nice, ikke? Egentlig havde jeg gemt den sidste poussin til middag med Bedstevennen, men så var det at han gik hen og fik bihulebetændelse. Den prøver jeg iøvrigt stadig at sælge, men ingen vil tilsyneladende købe den. Og så er det jeg synes at vi lige er nødt til at stoppe op her. Stoppe helt op og tænke over hvad det egentlig er for et samfund vi er på vej ind i. Et samfund hvor man ikke kan lukrere på sine venners lidelser. Er det virkelig det vi ønsker? Er det sådan fremtiden skal forme sig for vores børn? Tænk over det, for ligepludselig er det sgu for sent. Så klapper fælden og så det er blevet forbudt at sælge sin exmands lever på det sorte marked.
Fandme skræmmende.
Noget andet skræmmende, er at det i dag er Kvindernes Internationale Kampdag. Nej vent, det er da ikke skræmmende. Det er godt! Faktisk er det endda en form for jubilæum i år, for det er international kampdag nr 100. Og vidste I at det var i Ungeren at den blev stiftet? Altså før det blev Ungeren, ikke, dengang hed det bare Folkets Hus (gjorde det iøvrigt helt frem til nedrivningen) og gennemsnitsalderen var muligvis en sjat højere og påklædningen var en smule anderledes, men de politiske aktiviteter var bestemt ikke færre. Dengang ville kvinderne have stemmeret, idag vil de have ligeløn. Jeg vil bare have ligeværd.
I ved, den der ligeværd hvor kvinde ikke er kvinde værst, og hvor vi siger tingene ligeud istedet for at hinte og antyde og forvente at andre kan læse vores tanker. Hvor vi selv kan tage konflikterne, og ikke sætter manden til det. Hvor vi ikke dømmer andre kvinder fordi de har knaldet hele boligblokken (ej hun er bare en luuuuder med lavt selvværd, hvor er det SYND for hende). Hvor vi automatisk får ligeløn – også i kvindefagene – fordi vi tager det som en naturlig selvfølge at vi har ret til det, og ikke vil acceptere andet.
Men! Jeg tror sgu alligevel at det er ved at vende. Den allerbedste måde at vende udviklingen, er nemlig ved at man opdrager sine egne døtre anderledes. Til at tro på at de må og kan og skal og ikke dømme og gerne kræve sin ret. Den sociale arv kan også være positiv, og jeg synes alligevel at jeg møder flere og flere kvinder, der skider på hvad andre synes, og gør præcis hvad de drømmer om. Og som siger NEJ når de mener nej og gerne spiser 400 gram bøf når de er på date. Og som løser ligelønsproblemet, ved at være pissegode til at kræve deres ret og forhandle løn, fordi de tror på at de er det værd!
Hurra for dem! Og hurra for os, der stadig prøver og kæmper og tror på at det nok skal lykkes.
*ahem*
Nåmen til en rigtig kampdag hører sig en kage til. En kvindekampdagsæbletærte! Med sprut, til at varme sig på, når man har været ude og svinge fanen. En dejlig æbletærte. Men ikke bare en normal æbletærte, næh nej. En æbletærte med blød, lækker creme og Frangelico, den bedste likør i verden. Den er dog også lidt omstændig at få fat i, så du kan bruge marsala, eller calvados, eller sød sherry istedet. Æbler og sherry er en guddommelig kombination!
Totalt nice tallerkener man lige har, dér
Æblecremetærte
En 24 cm tærtebunde
Tærtebund:
200 gram mel
100 gram smør
1 tsk stødt kanel
2 spsk sukker
2 spsk piskefløde
Sigt mel og kanel sammen i en skål, smid sukkeret i og tilsæt smørret. Gnid smørret ud i melet til det hele ligner groft sand. Tilsæt kold piskefløde og saml hurtigt dejen. Pak den godt ind og læg den på køl.
Creme:
2 dl sødmælk
1 dl piskefløde
50 gram sukker
25 gram honning
2 æg
Korn fra 1 stang vanille
Æg, sukker, honning og vanille piskes til det skummer. Fløde og mælk røres i
Æblemos:
500 gram madæbler (renset vægt – ca 5 alm str æbler)
125 gram sukker
1 dl Frangelico hasselnødlikør (eller sød sherry eller marsala)
1 stang vanille – må gerne være en tom stang
Æblerne skrælles og kernehuset fjernes. Skæres i grove stykker og smides i en gryde med sukker, vanille og Frangelico. Koger 10 minutter ved jævn varme til æblerne er kogt ud og væsken fordampet. Køler af.
Tærtedejen rulles ud og lægges i en tærteform. Sæt møjet i fryseren i 5 minutter mens du lige pisker cremen sammen. Tag den ud bred æblemosen ud på bunden. Hæld forsigtigt cremen over. Hæld det ned over bagsiden af en grydeske, så det ikke rammer æblemosen direkte. Så undgår du at den hvirvler mosen op.
Bages 45 minutter ved 185 grader (ikke varmluft!). Den vil boble og se mærkelig ud og være blød og måske fedte på overfladen. Det er ok! Den sætter sig når den køler af. Spises lunken eller ved stuetemperatur. Opbevares i køleskab – tag den ud en time før servering.
Creme fraiche er nice til.
Søndagsævl
Hvad fanden laver du her? Det er søndag, burde du ikke være i kirke? Vær du bare glad for at du ikke levede i middelalderen, hvor man gik i kirke hele tiden. Ellers fik man bank og skulle gå med en kartoffelsæk på, for at vise hvor dårligt et menneske man var. Og jeg kender personligt et par stykker eller ti, der meget meget nødig ville ses offentligt i en kartoffelsæk. F.eks Bedstevennen.
Af og til har jeg de mest besynderlige samtaler med Bedstevennen. Man kan faktisk godt blive helt i tvivl om hans mentale helbred nu også er helt i top. Tag nu f.eks igår, hvor staklen havde ligget på langs med bihulebetændelse i en hel uge:
Bedstevennen: Nå så hostede jeg det hvide pus op.
Mig: Tog du billeder?
Bedstevennen: Nej, men jeg kan sende det til dig! Forudseende som jeg var, så havde jeg en spytskål klar.
Mig: Fedt, så kan jeg bortauktionere det på bloggen.
Bedstevennen: Det må kunne bruges som magisk ingrediens når det er MIT pus.
Mig: Man kunne kaste nogen herrenice forbandelser over dig…
Bedstevennen: Nej! Som helligt middel.
Mig: Måske kan jeg sælge det som afrodisiak?
Bedstevennen: Hey, god ide.
Mig: Fåk en twistet samtale, mand..
[kort pause]
Mig: Må jeg bruge den på bloggen?
Som I kan se måtte jeg godt bruge det på bloggen. Er der forresten nogen, der vil købe en skålfuld bihulebetændelse? Nej? slet ingen? Hvad så med en pose brugte snotklude? Slet ingen? Arh kom nu, mand! I er sgu så kedelige allesammen. Hvad fanden sker der i verden når man ikke længere kan profitere på sin bedste vens sygdomme? Kraftedeme…
Nogen siger jeg bander (for) meget på min blog. Jeg ved det godt. Det er sådan en lille ongoing battle jeg har med mig selv. Hvor mange beskidte ord kan jeg klemme ind på min blog uden at miste nogen læsere? En miniature kulturkamp, lige her midt på interwebset, I solidaritet med amerikanerne, der ikke kan se Hells Kitchen uden censur. Og helt ærligt, det giver bare en ekstra dimension når Gordon Ramsay, med falset i stemmen, skriger “you fucking piiiiiiiiiiig!” istedet for “you BEEEP BEEEEEEEP”. Kan vi ikke godt blive enige om det?
Vi kan blive enige om mange ting, kan jeg fornemme. Det er godt. Det er grobund for tillid. Før I ved af det, står I allesammen og laver nyreomelet.
Det er sandt.
ContinuePoussiner i sherry med grillet salat, samt bondepige med slør og en skid på
Bondepige med slør og en skid på
Aldrig før har det stået så meget vin i mit barskab, som efter jeg begyndte at nørde mad-fra-gamle-dage sådan for alvor. Lige pt tæller standen 3 slags sherry – Drysack, fino og cream – madeira, marsala, en tør hvidvin, en rødvin og vin santo. Normalt kan jeg lige skrue mig selv op på en enkelt flaske hvidvin med skruelåg til brug i risotto.
*hik*
Men det smager jo godt i maden, det skidt. Og så kan det købes i alle supermarkeder, selv dem herude i provinsen. Det er da et plus, altså. Jeg skal blot afholde mig fra at pimpe mens jeg laver mad, for den slags går altid galt. Og jeg er klutzet nok i et køkken uden procenter i blodet. Der er en grund til at jeg ikke sliber mine køkkenknive alt for skarpe. Det er simpelthen den sikre vej til et længerevarende ophold på skadestuen med medfølgende nydelige sting, som de garanteret ikke vil sy med lyserød tråd fordi jeg er voksen.
Fuck nu voksen! Man må fandme ikke noget når man er voksen, for hvis man skiller sig lidt ud, så må man jo helt klart være en imbecil idiot eller sådan lidt gakkelak-gak. F.eks er jeg glad for strømper i spraglede farver og striber. Og så skal jeg have to forskellige slags på. Det er en genial løsning på det strømpespisende monster, der bor i vaskemaskinen. To forskellige slags. Altid. Det er mit trademark. Men tænk nu at jeg var advokat med møderet for Højesteret. Og jeg joskede op til årets rockersag med to forskellige strømper på. Folk ville tænke at jeg var blevet tosset. Men det var jeg jo ikke, vel! Jeg er bare glad for farver. Skide borgerdyr, hele bundtet.
Det er nok meget godt jeg ikke valgte at læse jura. Der er sgu ikke nogen, der glor på mine strømper, når jeg først har serveret kage for dem.
Gaaaaammel kogebog fra 1901
Jeg skal forresten lige vise jer noget. Se hvad jeg har fået, helt fra New Zealand, af Christina. En gammel kogebog! Fra 1901, står der i den. Den er simpelthen lige godt 110 år gammel, og det kan iøvrigt godt ses. Det er ikke sådan med gamle bøger, der ikke er læderindbundne. Den er plettet og slidt og ved at falde fra hinanden. Jeg ELSKER den. Tusind tak, Christina! Jeg har allerede prøvekørt den og lavet bondepige med slør. Det er ligesom gammeldags æblekage, bare med rugbrødsrasp. Dog peppede jeg den lidt op. Puttede sød sherry i æblemosen, så det blev bondepige med en skid på. FÅK da lige hvor det smager godt. Sød sherry er vidundermidlet, mand. Jeg brugte også mandler da jeg ristede rugbrødsraspen, med det resultat at det smagte lidt henad brændte mandler. Virkelig virkelig nice dessert. Lav den før din nabo! Medmindre jeg er din nabo, så er det sgu for sent. Men så kan du lære at smøle sådan. Dovne hund.
Reste-poussin med grillet hjertesalat og gedesmøreost
Jeg lavede poussin igår. I sherry. NØJH det var godt. Det siger jeg meget for tiden… men mine måltider er altså også lutter kulinariske orgasmer for tiden, det er ret nice. Som tilbehør lavede jeg grillet salat, bortset fra at den var stegt, jeg gad nemlig ikke til at bakse rundt med den megatunge støbejernsgrillpande jeg har fået tiltusket mig. Man skal bruge bitter salat, det er et skidegodt tilbehør til den søde og lidt fede fugl. Jeg kunne kun spise en halv poussin, så dagen efter spiste jeg den anden halvdel med mere grillet salat smurt med lidt gedesmøreost. Fantastisk!
Poussin i sherry med grillet salat og rosmarinkartofler
Billedet er knap så fantastisk. Det er bare så svært at få et studie i brunt til at se indbydende ud… men jeg ville ikke stå og putte andre ting i for at få farvespil. Tilbehøret her var helt perfekt og jeg kunne ikke ønske mig andet. Nam! Ok måske et bedre kamera og dagslys til sent om aftenen. Kom så sommer! Vi venter.
Poussiner i sherry med grillet salat og klidmoster-kartofler
2 pers
1-2 poussiner á 500 gram (afhængig af appetit og de andre retter)
Olivenolie
2 tykke skiver bacon (skær-selv)
2 dl tør sherry (Drysack)
5 peberkorn
5 fed hvidløg
Lidt piskefløde til sovsen
Poussinen skylles og duppes tør. Skær gump, hals og vingespidser af.
Hvis du har en stegegryde der kan stå på komfuret: Brun poussinen på alle sider og hæld sherry, hvidløg og peberkorn ved. Læg poussinen med brystet op og læg en skive bacon over. Læg låg på og sæt gryden i ovnen.
Hvis du ikke har en stegegryde, der kan stå på komfuret: Brun poussinen i en gryde i lidt olie og kog gryden af med sherry. Hæld det så i en stegegryde (eller et ildfast fad) sammen med hvidløg og peber. Læg bacon på brystet af fuglen og læg låg (eller staniol) over.
Giv kræet 45 minutter ved 175 grader (kartoflerne skal have 30 minutter, så husk at time det) og så lige 5 minutters bruning uden låg ved 200 grader. Parter den i 6 dele (2 lår, 2 vinger og 2 brysttykker). Lad fuglen hvile på et spækbræt imens du fikser resten af maden.
Hæld stegeskyen gennem en sigte ned i en lille gryde og skum fedtet af toppen. Lad den simre mens du steger salaten. Rund sovsen af med en lille smule fløde – ikke for meget, for bliver den for fed, kommer retten til at ligge som en mursten i mavsen.
Server straks med kartoflerne og nyyyyyyd maden.
Grillede salathoveder
2 små salathoveder – hjertesalat,romaine eller anden bitter salat
Olivenolie
Mørk balsamico
Salathovederne skæres over på langs og skylles godt. Drypper af i en sigte og duppes tørre. Hvis man bruger grill eller grillpande, skal salathovederne pensles med olie på snitfladen. Ellers hælder man bare olien direkte på panden. Steg salathovederne ved jævn varme et par minutter på hver side. De må gerne lige tage farve. Dryp med balsamico og server straks.
Bondepige med slør og en lille fjer på
4 pers
Rugbrødsrasp:
250 gram rugbrød
150 gram mørk muscovado
150 gram mandler
Hak mandlerne – det er ok hvis der er nogen store stykker imellem. Smuldr rugbrødet sammen med muscovadosukkeret og rør mandlerne i. Bred det hele ud på en bageplade. Tør blandingen ved 150 grader i ca 45 min til mandlerne begynder at smælde og det dufter brunt og brændt. Lad det køle helt af før du lægger det i en kraftig frysepose og tæsker livet ud af det med en kagerulle så det bliver til rasp. Du får rasp til 3-4 portioner her, men det kan holde længe i et glas med tætsluttende låg, så jeg synes det er nemmest at lave en stor portion.
Æblemos med sherry
500 gram æbler
200 gram sukker
1 dl cream sherry
1 tom stang vanille
Skræl æblerne og skær kernehuset ud. Skær æblerne i små stykker. Put æbler, sherry sukker og vanillestang i gryden, bring i kog og lad småkoge under låg i 20 minutter. Hvis dine æbler ikke er typen der koger til mos, så giv dem en tur med stavblenderen til sidst.
Læg mosen lagvis med rugbrødsraspen, mens den stadig er varm. Ligesom en gammeldags æblekage. Gør det i en glasskål, så man kan se de fine lag. Sæt desserten på køl og lad den sætte sig natten over i køleskabet. Top med flødeskum og spiiiis.
ContinueGedekoteletter med madeirasauce og eksotisk risengrød
Risengrød med krydderier, hakkede pistacier, honning og marsala
Elsker når jeg forsøger at låse tastaturet på min mobil og får at vide at videoopkaldet mislykkedes. Så ved man bare at man har fede tommelfingre. Man ved også at man åbenbart kan lave videoopkald på sin mobil. Skidesmart, mand. Det skal helt klart udnyttes når jeg scorer Ben Barnes.
Klidmoster har introduceret mig til begrebet “at købe en glad”, hvilket betyder at gå ned i Salling Super eller Irma, hvis man er lidt nedtrykt, og browse hylderne efter et eller andet lækkert spændende man kan nørde med i køkkenet. Noget jeg kender alt for godt, og som jeg benyttede mig af igår.
Jeg havde været inde på Steno Museet – alene, for sådan går jeg bedst på museum – og nørde noget videnskabshistorie. Der var nogen rester af vinterferie, der bestod af nogen plancher rundt omkring, der beskrev hvordan man kunne dø på forskellige måder op igennem historien. Det var totalt makabert. Man skulle så kaste nogen terninger og se om man døde af pågældende ting, og så sætte klistermærker på et eller andet skema, som jeg ikke havde fået udleveret. Jeg var nok for gammel.
Men jeg spillede stadig terninger med Døden og kan fortælle at jeg døde af sult, pest og blindtarmsbetændelse. Min far døde også af drukning, ifølge skemaet, hvilket han muligvis bliver lidt træt af at høre, for han har lige fået ny lejlighed.
Efter at have kigget på Danmarks første computer, knogler med syfilis og matematiske formler fra 1100tallet, trængte jeg også til at købe noget glad. Ikke fordi jeg var nedtrykt, men mine fødder var lidt fladtrykte. Næsten det samme. Så jeg joskede i Irma, eller, jeg tog bussen, for lidt doven mente jeg nok jeg havde lov at være efter at have brugt tre timer på det museum. Min mission: At købe noget spændende kød jeg ikke havde smagt før. Først gloede jeg ned på noget fasan, men engang fik jeg fortalt at fasaner er så dumme at de burde hedde fæsaner, så jeg valgte ikke at udfordre skæbnen – man ved aldrig om dumhed smitter via muskelvæv. Og jeg har ikke lyst til at gnave Lars Løkke i armen for at finde ud af det. Ikke engang hvis jeg får hjemmepisket bearnaise til.
Istedet fandt jeg noget ged. To koteletter og en gedeskank. Økologisk og dansk og alting. Jeg elsker gedeost og gedesmør og gedehamse, så i kurven røg de. Jeg fandt også et par poussiner, der sang på sidste salgsdato, så de kom med hjem at bo i fryseren, og så må vi se hvad jeg finder på. En pakke gedesmør blev det også til, og et brød fra Emmerys. Jeg har glemt at bage. Ups. Og jeg købte en pakke øko-rugbrød af den slags jeg altid plejede at spise. Føj! Føj, siger jeg. Det smagte helt forkert og klægt og æv. Men Emmerys brød gled fint ned, med et lag af det kridhvide, let syrlige gedesmør… åh det er bare totalt ren luksus, når man lige har været på museum og er død tre gange, hvoraf den ene var af sult.
Og så siger de mad ikke er kærlighed. Mad ER kærlighed. Eller, ikke al mad. Noget mad er rendyrket had. Sig det med pulverbearnaise. Yikes mand. Men min mad er kærlighed. Direkte fra mit hjerte til din tallerken. Jeg burde få det trykt på et Hallmark kort.
Dagens menu var heftigt inspireret af middelalder. Igen. Og jeg vil sige, jeg var meget positivt overrasket over risengrøden. Den var en pludselig indskydelse, et indfald kreeret af en sukkertrængende hjerne. Da jeg kogte den var jeg egentlig halvt forberedt på at kyle den ud, men holy fuck altså. Den smagte GODT. Rigtig godt. Så godt at jeg har tænkt mig at servere den for Bedstevennen når han kommer og spiser varm kærlighed med sovs på næste gang.
Kors det lød gustent.
Men den der ged, ik’å, den var fandme god. Rigtig rigtig god. Saftig og mør og mild og fin smag. Eneste ulempe var at der ikke var skidemeget kød på koteletterne, men hellere kvalitet end kvantitet, som man siger. Pånær når man får ny kæreste.
Gedekotelet med rosmarinkartofler, tomatsalt og sauce med genskin fra lampen
Gedekoteletter med madeirasauce
2 pers
2 gedekoteletter
4 fed hvidløg
Olivenolie
1/4 dl vand
3/4 dl madeira
1 stor spsk smør
Skær hvidløgsfeddene i skiver og sauter dem et par minutter i olivenolie. De må ikke tage farve. Læg gedekoteletterne på og steg dem et par minutter på hver side. Smelt smørret på panden og lad koteletterne få lidt stegeskorpe i det. Tag dem af og kog panden af med madeira-vandet. Rør rundt og hæld op i en lille skål. Der bliver ikke så meget, men man skal heller ikke bruge så meget. Det er tyndt, men med masser af god smag.
Serveres med Klidmosters rosmarinkartofler og tomatstykker vendt i olivenolie og citronsaft. Man kan bruge andre grøntsager selvfølgelig, men tomaterne smager ski’egodt dyppet i den sauce der.
Eksotisk risengrød
2 pers
1 liter sødmælk
4 kardemommekapsler
1 lille stykke hel muskatblomme eller lidt friskreven
1 spsk tørrede rosenblade (Helsekosten eller Specialkøbmanden)
2 dl grødris
1 knsp fint salt
Honning
Hakkede pistacier
Marsalasauce (se opskrift)
Stødt kanel
Smørklat
Mælken blandes med krydderierne og bringes langsomt i kog under omrøring. Så snart mælken koger, tages den af varmen og trækker 10 min. Krydderierne sigtes fra. Mælken bringes atter i kog og grødrisene røres i. Koges til risengrød (se lang blogpost om risengrød her) og smages til med salt.
Grøden serveres med flydende honning hældt over, drysset med stødt kanel og hakkede usaltede pistacienødder. Marsalasauce hældes over til sidst og der toppes med smørklat. Bon appetit! Det smager SÅ godt.
Marsalasauce
1,5 dl marsala
75 gram lys rørsukker
½ stang vanille
Puttes i en gryde og simrer ved middel varme til det bliver tykt når det hældes på en kold tallerken, 10-15 min.
ContinueHjælp mig lige
Er der nogen, der har mirakelkuren mod atopisk eksem? Lad være med at sige Kernesund, det virkede ikke. Jeg ligner en fucking rødspætte med psoriasis!
ContinueFrench toast, medieval style, samt økologi på budget
French toast, medival style
Okay så den der tanke med at vende tilbage til hverdagens kulinariske glæder anno Nutid, den er ligesom gledet lidt i baggrunden, ikke, for det er gået hen og blevet lidt af en besættelse. Mere end før, forstås. Almindelig mad er gået hen og blevet lidt småkedelig… jeg vil have safran og nyrefedt og tørrede frugter og vin på havregrøden, vil jeg. Det er spændende, giver et kick i hverdagen.
På torsdag skal jeg stege kanin til Bedstevennen. I ingefærsauce. Helle for øret.
Muligvis kom jeg også til at købe en bog om middelaldermad. Og sådan. Men kun en, for jeg mestrer selvbeherskelsens kunst, og iøvrigt købte jeg 4 slags ost i fredags og har ikke råd til at spendere formuer på bøger. De penge skal bruges på mad. Jeg lever omkring 80% økologisk, hvilket selvsagt kan være en udfordring på et smalt budget. Det kan lade sig gøre fordi:
Jeg prioriterer et højt madbudget. Nyt tøj, nye sko, frisør, nye tasker, smykker, ect, er ikke noget jeg er storforbruger af. Jeg køber genbrug og ellers køber jeg kun nyt, hvis det gamle er gået kaput. F.eks har jeg en fantastisk læderpung, der indtil videre har holdt 10 år og ikke er gået i stykker. Hvis der skal nyt tøj til (når det gamle er slidt/i stykker) køber jeg bestemte yndlingsmærker på lagersalg via eBay. Smykker går jeg sjældent med, tasken er en billig sag fra en fair trade butik. Den er også et par år gammel. Mit hår er langt, og jeg klipper selv spidser når det trænger.
Så jeg sparer en del på ikke-shopping og ikke-forfængelighed. Det er ikke noget problem for mig at ligne sidste års mode. Eller forrige års. Eller sidste århundredes, for den sags skyld. Så længe jeg er præsentabel til hverdagsbrug og ikke skræmmer mine kursister væk (det sker helt automatisk så snart jeg åbner munden og lader morsomhederne flyde).
Jeg spiser hjemmelavet mad. Færdigretter og take-out kan jeg slet ikke lide, ej heller cafeteriamad og pizzariaernes udvalg. Købeslik spiser jeg sjældent, kvaliteten er så ringe at mine penge er bedre brugt andetsteds. Jeg bager mit eget brød, laver mine egne kager og mine egne fyldte chokolader. Jeg ved hvilke helsekoster, der ofte har tilbud, og hvilke supermarkeder der har billigste økovarer – det svinger en del, f.eks har Rema1000 lige hakket deres priser et godt stykke i vejret, hvilket jeg er pænt sur over – og hvis der er knaldtilbud på f.eks økologisk sukker, så er det mig, der hamstrer.
Jeg spiser meget vegetarisk mad, og fisk. Kød (og mad i al almindelighed…) skal være virkelig virkelig godt før jeg gider spise det, og med det elendige lokale udvalg og de meget høje priser, begrænser det helt automatisk mængden. Jeg smider sjældent mad ud – alene der kan man spare mange penge. Jeg får grøntsagskasser fra Årstiderne, og de dækker hele mit grøntbehov for en uge.
Og så har jeg månedskort til Midttrafik.
Bøger er min last. Dem køber jeg på Amazon.co.uk – på markedspladsen, brugte eller nye. Køber du hos selve Amazon, så smider de lige moms oveni, fordi de er blevet EU-baserede istedet for UK-baserede. Markedspladssælgerne har britiske priser, der er til at regne med. Hvis de altså sender fra UK, så tjek lige beskrivelsen. Jeg foretrækker at læse bøger på originalsproget, hvilket oftest er engelsk. Mange, mange penge at spare.
Mit madbudget er temmelig højt i forhold til normen, ca 3 gange så højt faktisk. Jeg prioriterer de gode råvarer og den hjemmelavede mad. Det er vigtigere for mig at spise ordentligt, økologisk og kemikaliefrit, end at tage på ferier, få nyt tøj hver måned, have en fladskærm eller en stor bil. Jeg har ingen dyre abbonementer på TV, internet eller telefon, jeg ryger ikke og jeg når jeg har lyst til at tylle hjernen ud, inviterer jeg de altid-drukvillige Kagedåser på besøg.
Det hjælper selvfølgelig også på det at jeg bor alene – og ikke har planer om at lave om på det.
Madlavning er min passion, der findes simpelthen ikke noget bedre, og det svarer vel til at nogen bruger kassen på tøj, smøger, hesten eller motorcyklen. Når man er småtbemidlet så må man vælge hvad man vil have, og jeg vil have økonomisk frihed til at spise giftfrit, i bedste kvalitet, lege med maden, hælde vin på havregrøden og spise håndlavet råmælksparmesan på min risotto. Mange danskere vil både have ferien, fladskærmen og den økologiske mad, og når det ikke kan hænge sammen, så fravælger de maden – det deres krop skal leve af – og tager på skiferie istedet. Sådan noget forstår jeg ikke, og egentlig er jeg også ret ligeglad, men nu ved I hvordan jeg får råd, og måske kan I bruge noget.
Skulle jeg hive enkelte råd ud, så er de mest effektive: Køb ikke mere end du spiser, brug alle rester, fnys hånligt af færdigretter og slik – og lav maden selv, fra bunden. Prioriter dit liv, din sundhed og dit miljø højere end nyt tøj hver måned.
For helvede, jeg lyder helt vildt voksen og fornuftig. Lad jer ikke narre. Jeg er snedig med ord, og kan manipulere jer til at tro mange flatterende ting om min person. Det er løgn det meste. Og nok moralpræken. Jeg siger jer, når jeg først kommer igang, så kan jeg ævle stolpe op og ned i timevis. Man skal passe på med at spørge om min mening hvis man ikke har tid til at høre den. Det opdager folk oftest for sent, når deres ører bløder og de alvorligt overvejer at stikke en gaffel i tindingen.
Anyway, I ved, det der lamme-nyrefedt, jeg fik lige en mulighed for at bruge det igår. Jeg havde en rest gedeost og noget brød, der sang på sidste vers, så jeg besluttede mig for at tage denne opskrift på stuffed french toast og middelalderisere den lidt. Fordi jeg efterhånden har opfanget at der er visse ting nogen af mine læsere ikke ville røre med en ildtang, såsom nyrefedt og gedeost, har jeg sat brugervenlige valgmuligheder i parantes.
Sarte kællinger, hele bundtet.
Jeg er stegt i nyrefedt fra et får. Mæææh! Mææææh!
French toast, medieval style
2 pers
2 tykke skiver groft brød
100 gram smørbar, neutral gedeost (I ved, den i rulle, eller almindelig flødeost for de sarte)
Flydende honning
Rosenvand (kan købes i etniske forretninger eller hos Specialkøbmanden)
Rosiner udblødt i marsala eller portvin
Lys rørsukker
2 dl sødmælk
1 stort æg
½ dl marsala eller portvin
1 spsk nyrefedt fra lam (eller okse) til stegning (eller smør til de sarte)
Flydende honning, hakkede pistacier og tørrede rosenblade (Specialkøbmanden) til servering
Start med at røre osten op med honning, rosenvand og rosiner. Mængden bestemmer du selv, smag dig frem. Skær en dyb lomme i brødet og lirk osten ind. Pisk æg, mælk og marsala sammen. Lad brødskiverne trække i æggemælken, 10 minutter på hver side.
Hvis du bruger nyrefedt (og hvis du gør, vil du så ikke skrive og fortælle mig det på admin (a) anarka.dk så jeg kan føle mig normalere), skal det først rives groft eller hakkes. Varm en pande op og lad langsomt fedtet smelte af. Der vil ligge fedtegrever tilbage på panden – de skal lige fiskes op, de smelter ikke, men bliver sprøde. Pil dem op så snart der er fedt nok på panden til at stege i. Det lugter lidt af får – jeg synes det er SÅ hyggeligt. Nok meget godt jeg bor alene.
Skru så lidt op for varmen. Drys brødet med sukker på begge sider og steg dem mørkt gyldne i fedtet. Ikke for stærk varme – så brænder de på, før de steger igennem. Tag dem af før osten smelter ud.
Hvis du bruger smør så… ah come on. Du ved sgu da godt hvordan man steger i smør.
De varme toasts overhældes med flydende honning, hakkede pistacier og tørrede rosenblade. Spises mens de er varme og lækre. Syng evt en lille middelaldersang imens og føl dig meget kulturel.
Continue