Lasagne på kun 8 timer

Lasagnen fra Helvede
Kl. 14.33: Kære dagbog. Jeg vil lave lasagne. Denne lasagne. Med langtidskogt kødsovs, hjemmelavede pastaplader, hjemmelavet ricotta, hjemmelavet bechamel. Plus hjemmelavet mozzarella. Skulle tage nogle timer. Ønsk mig held og lykke.
Kl. 14.34: Har ikke lammekød, kalvekød eller salvie. Må forsøge mig uden. Har heller ikke kyllingelever. Indmad er en mangelvare i Danmark. Måske meget godt det samme, for det kan ikke holde sig den uge, sådan noget kød gerne ligger og glor i køledisken. Æv.
Kl 14.39: Skar spidsen af pegefingeren og gjorde rødvinen ekstra rød. Rødvin burde iøvrigt hedde røvvin. Det smager i alt fald af røv.
14.40: Opskrift på kødsovs helt fra bunden: Man tager en ko…
Kl. 14.52: Så er DEN kødsovs sat over. Nu skal den bare koge 3 timer… gud fader. Jeg kunne nå at føde et barn på tre timer! Hvis jeg var heldig og havde gode fødehofter. Men jeg er ret sikker på at jeg har gode fødehofter. Det er som om mine snart 20 år som rytter har skubbet dem gradvist længere og længere fra hinanden.

Ikke 82 grader varm mælk
Kl. 15.01: Mælken til ricottaen skal være 82 grader varm. Det er den ikke. Den er 15 grader. Jeg har ikke tålmodighed til det her.
Kl. 15.08: Vidste I godt at i gamle dage var det kun de rige, der spiste pasta lavet på Tipo 00? Det var nemlig dyrt og fint at spise hvede, især så fintsigtet hvede som Tipo00. Hvede var en kornsort, der gav meget lidt udbytte i forhold til andre, mere hårdføre sorter som f.eks rug og byg.
Kl. 15.22: Så er der satme lavet ricotta krusseduller i mælken. Nu skal den bare stå… i to timer. Christ. Jeg kunne plante et urtebed på to timer.
15.36: Vidste I godt at ricotta i virkeligheden er et “restprodukt” fra ostemageri? Ricotta betyder “kogt igen” (eller noget derhenad…) og laves ved at man tager al vallen der er i overskud og koger det som en gal. Så dannes der ricotta på toppen og SÅ kan man bruge resten af vallen til at bage med. Men det er kun en bestemt slags valle, der kan bruges, og den slags skal jeg ikke lige lave nu. Ingen bonuspoints for autencitet idag.
15.40: Feeeedaaaah MAAAAAAH Fraaaankensteeeeeeeeeein! *luftguitar*
15:41: Hvad glor I på?
15.59: Så har jeg lige hældt 6 æggeblommer og et æg i pastadejen. Nu sover den sødt i køleskabet inden den skal gennem vridemaskinen. Nu vil jeg lave mozzarella… fuck jeg er så pisseaktiv mand.
16.04. Min stavekontrol siger at jeg staver fuck forkert. Fuck fuck fuck fuck. Tjek lige alle de røde streger!

Mozzarella krusseduller i mælken. Før det gik galt.
16.41: Mozzarellamælken hviler i gryden. Tre gryder er ikke nok. Hvad skal jeg lave bechamelsauce i?
16.42: Vidste I godt at i gamle dage spiste man ostekrusseduller i valle? Det er sandt, man tog simpelthen mælken og hældte løbe i, og når det var stivnet, som på ovenstående billede, så skar man den koagulerede mælk op og serverede den direkte i vallen, med sukker, muskat og sød hvidvin. Måske en ide til næste dinnerparty?
17.10: %&#¤%%# mozzarella. Lorteost. Fnatkoagulerede møgmælk. Går lige i Rema, ok?
17.49: Beslutter mig for IKKE at lave mozzarella til lasagnen, men istedet lave det bagefter. Til en pizza måske. Fandt en gruyere i køleskabet. Den bruger jeg. Smager kødsovs til. Nu er den færdig. Opvask venter.
18.19: Næste gang laver jeg fandme Knorr.
18.20: Ja, I læste rigtigt.
18.21: Eller gjorde I?
18.22: Jeg tager pis på jer!
18.23: Måske…
18.31: Opvask færdig! SCORE! Nu… pastadrejning.
18.37: Der står bag på mit havsalt at det skal opbevares tørt. Hvorfor fanden kalder de det havsalt hvis det ikke kan tåle en smule væske.
19.19: Skal jeg mon ringe efter en pizza?
19.23: Beslutter at sådan en skodzarella ikke skal få MIG ned med nakken.
19.27: My feet huuuurts.
19.33: Har taget verdens allermindste portion ricotta ud af osteklædet. Har jeg stået og gloet på et termometer i 1000 år for den klat?
20.10: Har nu fucket to portioner mozzarella op. Opdager at der er en fejl i opskriften. Er klar til at myrde nogen. Overvejer om det er det værd at forsøge igen. Beslutter at det er det ikke. Jeg er efterhånden sulten. Dammit.
20.29: Fik lavet bechamel uden de større nervesammenbrud. Med cheddar og gruyere. Gør klar til at samle lasagnen.
20.38: Lasagnen er i fucking ovnen. Hallelujah og guderne være lovet. Hvis den smager dårligt så laver jeg aldrig nogensinde mad igen.

"Lasagnen, der tog meget lang tid" sidste nye krimi fra Stieg Larsson
21.45: MAD!!!!
22.36: Dom: Smager godt, men ikke 8-timer-og-5-liter-mælk-godt. Efter så lang tid i køkkenet havde jeg sgu forventet noget nær et mirakel. Konklusion: Jeg duer ikke til det der lasagne… hvorfor valgte jeg at bruge hele dagen på en ret, jeg faktisk slet ikke synes er så skidefantastisk?
Dagens morale: Drop lasagnen og spis kage istedet.
Dagens morale nr 2: Prøv opskriften igen, præcis som skrevet. MED kyllingelever.
Dagens morale nr 3: Når man tørrer tøj udendøre i regnvejr tager det ekstra lang tid om at tørre.
15 Comments
Du er nu skøn
Tak Sif. Du gør både mit liv sjovere og lettere
Ruller af grin
Gør lissom Midtjyden
Hallå mand, det er ikke meningen at I skal grine. I skal klappe mig på ryggen og sige nååååårh hvor er det søøøøøøøøøøønd for dig.
Kom så folkens!
Nååårh, hvor er det synd for dig. Så mange timer, så mange lækre ingredienser, og så bare.. ikke superfantastisk. Jeg føler med dig, har selv prøvet at komponere det helt store, uden at det blev til guld, og det er altså ikke særligt motiverende.
Jeg har tit selv tænkt på at lave sådan en omgang helt fra bunden.. nu tror jeg bare jeg vil lade være.
Arh, synes da ikke du skal holde dig tilbage. Det er bare mig der er seriøst lasagne-hæmmet på flere planer.
Sif Mangeord …Min ynglingskochbloggerin
klapklapklapklapklap…
Godt kæmpet.. -Du er sgu bare så ihærdig !!
Pragtfuldt!
Du er et smukt og dejligt menneske!
Du må lige komme med en beretning om, hvordan det går, hvis du kaster dig ud i projektet igen, denne gang bevæbnet med de rigtige ingredienser og korrekte opskrifter.
Når vi nu bliver gamle og skal bo i ‘kagedåse-ollekolle’ på den der nedlagte økologiske rokoko-gård (åh, ja – de eksisterer skam) så kan du gi’ den som italiensk mama og vi vil elske det!
Hi hi hi…
Nogle ting er bare ikke så lang tid værd
Det ser nu meget lækkert ud, men forstår fuldt ud din frustration. Mad der tager mere end 2 timer er bare hårdt!
Herlighet!