Hjemmedrejet pasta med gedesmør og parmesan



Hjemmelavet pasta

Hjemmelavet pasta

Af og til er der nogen spørger “Sif, hvorfor helvede er du egentlig så mærkelig hva, forklar mig lige det…”

Jo, ser i, der er en meget naturvidenskabelig forklaring. Jeg er nemlig ikke helt normal (surprise), min hjerne er hyperaktiv. Før i tiden gav det sig udslag i tankemylder, hvilket er en ret ubehagelig tilstand hvor tankerne kværner rundt og rundt og rundt i hovedet.

Men nu giver det sig bare udslag i en overflod af sindssyge tankestrømme, hvoraf en del af dem ender op her på bloggen, til stor fornøjelse for nogen. Og stor ærgrelse for andre. Men så må I sgu ligesom lige læse en anden blog.

Af og til gør det kommunikation svær. Et eksempel:

Ven: Det er sgu koldt idag… har du ikke en varmere frakke end den der?

Mig (tænker): Ja brr jeg skulle have købt den vinterfrakke, men den havde pelskrave og jeg tror det var kat og det sucks, katten ville hade det… jeg skal huske at købe mad til den kat, hvorfor husker jeg så dårligt? Måske skal jeg skrive det ned, men jeg har ingen blok, jeg skal købe en blok, måske har de nogen i Føtex, men jeg har glemt mit gavekort, så måske kan vi gå i Salling istedet, der kan jeg også se om de har fået Clotted Cream og måske købe noget the, men der er jo pesticidrester i det der Kusmi the og de har ikke svaret på min email om hvorvidt de har et fair trade program, gu ved om de bruger børnearbejdere ligesom de der blomsterplantager…

Mig (svarer): Ved du om Kusmi bruger børnearbejdere?
Ven: ????

Kort sagt, mit geni kan være svært at følge. Der sker hele tiden noget oppe i kraniet. Forleden sad jeg i bussen og kedede mig, så jeg begyndte at lave TV indslag i mit hoved. Et af dem blev ret godt… forestil jer følgende:

[rapporter står foran Lukaskirken med ringende kirkeklokker i baggrunden, forpustet stemme og opspilede øjne]
Jeg står her foran Lukaskirken på Ingerslevs plads i hjertet af Århus. Vi har netop fået et tip om at de bruger ægte kirkeklokker til at ringe med. Ja, det er korrekt, ægte kirkeklokker.
Ifølge vores kilde drejer det sig ikke om en båndoptagelse, jeg gentager, det er IKKE en båndoptagelse, men rigtige kirkeklokker. Og vi ser om vi kan få et billede igennem… ja der var det søreme. Der er de, kirkeklokkerne, og de bevæger sig. De bevæger sig! Det er simpelthen vaskeægte kirkeklokker, de svinger meget tydeligt fra side til side som Carl Mar Møller uden trusser… helt enestående, ganske ganske unikt syn her i Århus… jeg ser lige om jeg kan fange en forbipasserende og høre hvad århusianer mener om dette bimlende fænomen.
[rapporter løber i sin iver direkte ind i kameraet og skærmen bliver sort]

Hvad siger I? Har jeg en fremtid som TV stjerne? Nej? hold kæft man skal høre meget før ørerne falder af.

Pastamaskine

Pastamaskine

Hvis I stadig hænger på, så skal I lige se min sidste nye anskaffelse. Jeg indså jo for længe siden, at hvis jeg skal blive sådan rigtig gode venner med pasta, så skal jeg lave det selv. Og det ER bare nemmere med en maskine. Jeg er træt af at stå og rulle-rulle-rulle i hånden. Især fordi jeg ikke har en ordentlig, tung kagerulle. Så da jeg havde været ved tandlæge idag, belønnede jeg mig selv med en pastamaskine. Hurra!

Så blev jeg jo nødt til at lave noget pasta. Se bare hvor det går!

Pasta!

Pasta!

Dreje dreje dreje

Tagliatelle!

Tagliatelle!

Drejedrejedrejedrejedrejedrej…PASTAAAAAA!

Bedre kendt som tagliatelle. Klar til at vende med gedesmør og råmælksparmesan.

Hjemmedrejet pasta med gedesmør og parmesan

Hjemmedrejet pasta med gedesmør og parmesan

Nam! Der er pasta af 3 æggeblommer og ca 125 gram Tipo 00 hvedemel her. Jeg har blogget en hel lang post om hjemmelavet pasta her. Det er uden maskine, for det kan man jo også sagtens gøre. Tipo 00 er på bud i Irma, ellers kan det også købes i Kvickly og SuperBrugsen. Det er økologisk og fra Il Fornaio, som vi godt kan lide fordi de laver sorte ris. Og Tipo 00. Og hvis de nu tog sig sammen og lancerede en serie økologiske risottoris så var min lykke gjort. Er I klar over hvor svært det er at finde økologiske Carnaroli og Vialone Nano? Det er faktisk endnu ikke lykkedes mig. Og når man nu bedre kan lide dem end Arborio.

*ser sur ud i et hjørne*

Jeg må hellere stoppe nu inden jeg mister alle mine læsere, men til slut vil jeg lige høre om det er nogen, der ved hvordan og hvorledes med det der Kusmi the? Jeg bliver lidt mistænksom når de ikke svarer… og hvis de er fuskede vil jeg ikke købe det mere. Please say it isn’t so!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

14 Comments

  • Mmmmm, nu bliver jeg godt nok en lillebittesmule grøn af misundelse på din lækre pastamaskine. Havde ellers argumenteret med mig selv og var blevet enig om at det måske var et overflødigt luksuspræget køkkenredskab, når nu jeg ellers har en glimrende kagerulle….. Men for pokker, jeg er til fals for luksusprægede køkkenredskaber – når altså funktionaliteten er i top.
    Er det den der også skærer pastaen i fine strimler?

    Mht Kusmi. Så pas, jeg aner det ikke. Men er ret glad for Pukka, som laver skønne teer til mine smagsløg :)

  • Flot maskine. Er den faktisk blå, eller er det bare lyset, der spiller kameraet et puds? Hvis den er blå, synes jeg nemlig, det ville være relevant at spørge, om den fås i andre farver. Mærke?

  • Ah ja, det ER et luksusaggregat… men kors hvor har jeg ønsket mig en længe!

    Den kan skære de fine strimler også, yes, men kun i to bredder. Man kan så købe en hel bunke ekstra skæreknive til den, hvis det er med den på.

    Den er almindelig sølvfarvet, det er bare lyset der spiller et puds. Det er en Marcato Atlas og den er NICE!

    Der er dog et billede af en blå variant i brugsforvirringen, så den må kunne fås i andre farver.

  • Din hjerne fejler ikke en skid!

    (For så skal jeg nemlig erkende at jeg har et relateret problem. Så istedet er jeg blevet enig om, at vi har racer-neuroner! Lød det lige godt, hva!??)

  • Hvis din hjerne er forkert, så er min det også. Det er bare andre der kan have svært ting som går for hurtigt.

    PASTA NAMNAM

  • hmm, måske skulle jeg forsøge mig med hjemmelavet pasta… men så bliver jeg nødt til at rydde op på køkkenbordet! *suk*

  • Den pasta er bare flot! Hvor var det nu lige jeg lagde den pastamaskine…

  • ÜnglingsKochfrau Sulejma mangeord

    Dejlig mad lækker maskine godt håndværk :)

    -Hvis at man nu putter sådan noget dejlig sundt japansk egefadsmælkesyregæret miso i sin lækre nyrullede Tipo 00 pasta burde det så ikk få en fin sort farve… ? ?
    …Ku jo være lækkert med lidt kontrastfarve til min racerblå rullemaskine !!!

  • Mærkelig? Det er en del af charmen ;-)

  • Ved du hvad, Siffelutten?

    Du skulle tage og snakke med Meyers Madhus om det der Kusmi-te. Jeg kan se, at de forhandler det – og så hut jeg hvisker er Meyer meget kritisk omkring fødevarekvalitet og den slags. Bare et forslag … jeg har også en pastamaskine. Men den er dækket af et tommetykt støvlag og har aldrig været brugt.
    Jeg vil forsøge mig i påsken efter at ha’ luret dig over skulderen.

  • I see, Knirkebrage… må sende en Meyer-mail. Måske ved han noget!

    Jeg er glad for at det ikke kun er mig der har en sær hjerne. Men kan jo godt føle sig lidt ensom her… ude…. på overdrevet.

    Wohl, det bliver i alt fald nok ret mørkt. Men jeg har aldrig brugt miso! Du må sige til hvis du prøver det.

  • Hjemmestrikket pasta er SÅÅÅÅÅ skønt !!!
    Klidmoster: jeg håber du bliver glad for pastamaskinen – jeg var i alt fald glad for vinen ;)

  • Jeg har også selv haft sådan en helvedesmaskine engang. Men jeg blev træt af at den stod og fyldte i skabet. Problemet med de kun to forskellige bredder pastastrimler blev også for meget i længden, så jeg syntes ikke helt den var besværet værd. Ret hurtigt gik jeg over til et stykke kraftigt rundstok i bøg og min tømrervinkel og en skarp kniv. Se, nu kunne jeg jo uden problemer lave spaghetti i over en meters længde, og i nøjagtigt hvilken som helst bredde jeg ønskede. Derudover nåede jeg frem til erkendelsen af, at hjemmelavet pasta er noget jeg laver, når der skal laves lasagne eller ravioli e.lign. Jeg håber at du bliver mere tilfreds med din end jeg blev med min. :o )

  • No worries! Jeg elsker den højt og længe for dens udrullende egenskaber og bruger den flittigt.

Comments closed for this article.