Oksebovsgryde med sorte ris og vanillerisotto med kirsebærsauce

Oksebovsgryde med sorte ris

Okay. Jeg ved det. I tænker “ej come on mand… TO retter med ris i samme menu? Det kan man sgu da ikke, mand. Totalt kulinarisk ukorrekt.”

Men luk røven i mit køkken, for jeg laver hvad der passer mig. Og idag havde jeg lyst til to retter med ris. To tunge retter med ris. Nej, jeg kan ikke bevæge mig lige pt, men det er ok, for der har lige været første del af Stieg Larsson filmene som miniserie på Sverige 1 og jeg forstod hvad de sagde, selvom der ikke var undertekster på. Hvilket selvfølgelig ikke har noget at gøre med at jeg har set “Mænd der hader kvinder” til DVD’en var ligeså tynd som den sidste finanslov. Men pointen var at jeg ikke behøvede at bevæge mig. Hvis du skal ud og føjte, så skal du nok ikke servere risottoen… bare et godt råd.

Et andet godt råd, når I skal ud og købe kirsebærsauce… de der fancy italienske vilde amarenakirsebær i stenkrukkerne, ikke? Dem, der koster kassen og bliver lovprist overalt? Yeah, den faldt jeg for, og samlede et glas op i det lokale supermarked. Til halv pris. Sikkert det sidste glas fra jul, som de ikke havde fået solgt. Og eftersom julen varer lige til påske, så skyndte jeg mig at snappe det.

Virkelig, virkelig dårlig ide. Jeg har aldrig puttet noget så ækelt i min mund… eller jo, det har jeg, men så slog jeg jo ligesom op med ham bagefter, ikke. Jeg betalte ikke 100 kr for ham i et supermarked, og hvis jeg havde gjort, så havde jeg sgu fået ham byttet.
Mage til kunstig, ækel, halsbrandsinducerende smag skal man godtnok lede længe efter. Det var faktisk ret traumatiserende… jeg er vant til at dyre ting smager, om ikke godt, så i det mindste ikke som en kemikaliefabrik. Blaaaargh. Men altså, hvis du kan lide dem, så er der selvfølgelig ikke noget i vejen for at du putter dem på. Smag og behag er som bekendt forskellig. Det er også grunden til at nogen mennesker synes jeg er totalt for meget.

De stakkels uoplyste individer.

Selve risottoen var dog fantastisk! Blød og sød og cremet og vanillet og jeg spiste bare udenom kirsebærrene, så gik den! Så prøv det, før din nabo. Medmindre din nabo er mig, så er det… hva? Har jeg brugt den joke før?

Satans osse.

De sorte fuldkornsris er fra Il Fornaio, som jeg var fablet om før. Det er en økologisk serie med italienske produkter, som de har i Kvickly og sådan. Jeg fik posen i gave af Klidmoster, og de er skidegode.

Prøv dem før din na… dammit!

Vanillerisotto med kirsebærsauce

Oksebovsgryde
2 personer + til dagen efter

500 gram oksebov skåret i grove tern (lykkedes mig at finde øko-bov i Super Brugsen)
1 dåse flåede tomater
1 gulerod
1 stængel bladselleri
1 løg
2,5 dl rødvin
4 fed hvidløg
½ tsk sorte peberkorn
½ tsk grønne peberkorn
2 hele nelliker
5 enebær
2 laurbærblade
2 tsk sød paprika
1 tsk groft salt
1/4 tsk rørsukker
1 tsk worchestershiresauce
Lidt olivenolie

Til servering: Sorte fuldkornsris og italiensk brød

Hak løg og hvidløg fint og skær guleroden og bladsellerien i skiver. Varm lidt olivenolie op i en gryde og svits grøntsagerne sammen med paprikaen. Når grøntsagerne er bløde, tages de op, og kødet brunes i gryden, lidt ad gangen hvis der ikke er plads til det hele. Når alt kødet er brunet, smides både kød og grøntsager ned i gryden igen, og rødvinen hældes over. Tilsæt tomater samt alle krydderierne, pånær sukker, og rør godt rundt. Hvis man ikke vil lege “find et peberkorn” bagefter, kan man lægge de små krydderier i et ubleget osteklæde, binde det med bomuldssnor og koge det med ad den vej. Læg låg på og lad hele molervitten simre 2½-3 timer. Smag til med lidt sukker og evt mere salt.

Serveres med sorte fuldkornsris og brød. Hakkede blade fra bladselleri smager dejligt ovenpå, hvis man altså kan lide den slags. Brug de fine, lysegrønne blade, der sidder på de inderste stængler.

Vanillerisotto
2 pers

4 dl letmælk
1 dl piskefløde
50 gram sukker
1 stang vanille
1 dl risottoris eller grødris
20 gram smør

Kirsebærsauce til servering

Flæk vanillestangen og put den i en lille gryde med sukker, fløde og mælk. Bring forsigtigt indholdet i kog og tag det af varmen igen. Fisk vanillestangen op og skrab kornene ned i mælken. Læg låg på.
Smelt smørret i en anden gryde og svits risene et minuts tid eller to. Hæld så mælk over, omkring 1 dl ad gangen, og rør konstant rundt. Det skal hele tiden koge, men ikke for voldsomt. Når mælkeblandingen er blevet opsuget af risene, hældes der mere på og sådan fortsætter du til risene er møre (smag jævnligt på dem). Det tager ca 30-40 minutter, afhængig af hvilken slags ris du bruger. Hvis mælkeblandingen er brugt op før risene er møre, hælder du bare mere lunken mælk i.

Lad risottoen trække et par minutter inder låg og server rygende varm med kold kirsebærsauce. Som ikke er amarena. For guds skyld.