Hamborg er mit nye hjem

Okay, jeg indrømmer det. Jeg savner min kat HELT VILDT meget. Jeg er en dårlig globetrotter, og det er altså ikke godt, kombineret med min generelt voldsomme udlængsel. Kan man tage sin kat med på hotel? Heldigvis for mig venter der mig en overstrømmende velkomst i aften, når jeg træder ind af døren og råber miiis mismismis.

I skrivende stund befinder jeg mig på 14. etage. Det gode ved at bo på et hotel, der er højere end Rundetårn, er at man altid lige kan vende sig om og orientere sig når man er i nærområdet, og se hvor det nu lige er at man bor. Noget andet godt er den overfede udsigt over hele Hamborg, der er noget så fantastisk. Se selv:

Udsigt over Hamborg

Det dårlige er at visse personer i omtalte værelse på 14.sal lider af højdeskræk. Gæt selv hvem. Et hint: Det var ikke min ledsager. Alligevel har jeg lige stået og glanet fascineret på Hamborg by night og prøvet at forestille mig om alle de mennesker, der udvandrede fra Hamburg for 100 år siden, mon følte lidt det samme. Måske blandet med en stor knude i maven, en hel del panik og håb for fremtiden.

Så er min højdeskræk trods alt vand oveni. Ahaha. Vand. Fordi Hamborg har en havn… og der er vand i… og man sejlede jo til Amerika… så hold dog kæft Sif.

Yes *ahem* well udover min besættelse af udvandringen til Amerika, så har jeg jo også den der fetish for gamle bygninger med snirkler og snørkler og kringler og bajere.  Så Rådhuset var ligesom et oplagt mål (tak for tippet, Janne) og  derfor det første punkt på programmet. Vi rejste med tog, direkte fra Århus til Hamborg, og var derfor ikke synderligt trætte da vi kom frem. Jeg havde studeret det der lille turistkort indgående, så jeg vadede selvsikkert ud i det hamborgske inferno og pegede “den vej. Jeg er helt sikker”.

Og altså, nu er jorden jo rund og sådan, så hvis vi bare var forsat ligeud små fyrretusinde kilometer, jamen så var vi da også kommet til det skide rådhus… en skønne dag, i pensionsalderen. Men vi valgte altså at vende om, efter min rejsemakker havde tvunget mig til at pille kortet frem og ligne en turist midt på gaden. Han er fandme også så sart altså. Og vi kom da forbi et antikvariat… vi havde været i Hamburg præcis 17 minutter, da jeg havde erhvervet mig en 101 år gammel tysk bog om fødevarehåndtering (“Haben Sie… æh… eine… uhhh… altes Kuchbuch…e..?”). Det MÅ være ny rekord. Og hallo, vi kom da også forbi et biomarkt. Et vaskeægte økologisk supermarked. Tror du lige jeg fik vendt futterne i umiddelbar retning af indgangen i en vis fart.

Jeg flytter til Hamborg. Seriøst, jeg bliver nødt til det. For jeg vil aldrig mere kunne handle økologiske fødevarer hjemme i Danmark uden at græde ved kassen. Det. Var. Så. Fedt. Hvis jeg var veganer havde jeg muligvis fået en orgasme, lige midt på gulvet. Heck, hvis jeg boede i Hamborg, så havde jeg måske endda spist vegansk noget oftere. Sikket udvalg! Sikke priser! Og sikke en sød ekspedient… gu ved om han var single. Hvis hans navn står på kassebonen så sender jeg en mail med mit tlf nr.

Hamburg Rathaus, det yndigste rådhus ever

Det endte med at vi tog undergrundsbanen til det rådhus, dér. Det kørte lige til døren og så “er det begrænset hvor langt du kan føre os på afveje, Sif” (wtf?). Alle veje fører til Rom, men ikke til Hamborgs rådhus, åbenbart. Uanset  hvad, så nåede vi det, og lige i tide til den 2. sidste rundvisning. På tysk. Af samme årsag kan jeg ikke fortælle så meget om rådhuset, udover nogen løsrevne sætninger, der trods alt trængte igennem min skoletyske sprogramme. F.eks kostede det, hvad der svarer til €7.000.000 at bygge det, og visse lofter er lavet af valnøddetræ, maghoni og måske også ibenholt.. kan ikke huske det. Der er også masser af marmor og guld. Faktisk var der så meget guld, at det var svært at tage billeder. Det gav genskin. Men det er ok, jeg fik da en masse billeder af pæne lofter.

Loft på Hamburg Rathaus

Nææææh! Ooohhh! Aaaaahh!

Mere loft på Hamburg Rathaus

Iiiiiih! Uuuuuh! Yyyyyyh!

Ikke et loft på Hamburg Rathaus

Nøøøøjh! Åååååå… hov! Hvad fanden? Det er ikke et pænt loft, det er min kat.

Måske er det et hint om at jeg skal få sluttet den her blog. Nok en god ide, for vi skal nå at se BallinStadt før vi skal hjem, og det var ligesom formålet med hele turen. Vi har *bøvs* fået en glimragende morgenmad, og jeg har demonstreret mine elendige bordmanerer i en restaurant fuld af jakkesæt. Hvem fanden har jakkesæt på til morgenmaden?

Få jer nu lige et liv, altså, all you very important businessmen.

Sif, Kanal Sifowich, Hamburg.