Archive for February, 2010

Bagt sellerimås… mos med timian og bacon



Bagt sellerimos med timian bacon

Bagt sellerimos med timian und bacon

Okay, jeg har en plat humor i særklasse. Men det ER sjovt at kalde mos for mås. Fact. Og indrømmet, jeg stod og gnækkede lidt for mig selv over min fantastiske humor. Sellerimås. Hahaha.

Nå, jeg må hellere skrue lidt ned for den barnlige humor. Man ved aldrig om det kan koste mig et job, engang i fremtiden. Arbejdsgiverne følger efter sigende med på nettet, og hvis nogen googler mit navn og der står “sellerimås” kan det godt ske jeg ryger nederst i bunken af ansøgere. På den anden side ved man aldrig. Jeg er ikke synsk.
Det tror skattevæsenet ellers. Jeg har lige underskrevet et såkaldt “hvidvaskningsdokument” fra min bank, i forbindelse med oprettelsen af en firmakonto. De vil have at jeg forudser hvor mange penge jeg kommer til at føre ind og ud af landet om året. Hvor skulle jeg vide det fra? Det blev et slag på tasken.
Så må vi ikke håbe at PET sparker min dør ind, fordi en flok nordmænd har besluttet sig til at tage på kursus. Forhåbentlig lavede jeg ikke nogen fejl. Jeg bliver altid småparanoid når det gælder tro-og-love-dokumenter.
På den anden side er det også lidt cool at jeg nu er potentiel forbryder, fordi jeg har et CVR nr. “Yeah baby…” *tippe bogart-style-hat let på skrå og tage et hiv af en Lucky Strike* “selvfølgelig er mit firma legalt. Helt legalt. Så vidt du ved. Men kom med, kom med. Lad os se hvad mama kan gøre for dig, prettyboy.” *skodde smøg i håndfladen på stakkels intetanende kunde*

Af og til bliver jeg sgu lidt bekymret for om der er noget alvorligt galt med mig.

Jeg bliver også paranoid, når jeg skal ringe og spørge om sære ting. F.eks stod jeg lige og skulle lokalisere noget nyrefedt fra et får, til et eksperiment, der blandt andet involverer osteløbe, nyrefedt og rosenvand. Det er en opskrift fra 1658 som jeg vil rekonstruere. I 1658 havde de bedre adgang til fårenyrer, tror jeg. Og jeg var sikker på at de ville grine af mig, hvis jeg ringede og spurgte efter det. Så jeg outsourcede rask væk opgaven til min exmand.

*ring ring*

Mig: Hej! Du skal ringe til en slagter og spørge om de har fårenyrefedt!
Ex: Zzzzzzzzz
Mig: Hallo?
Ex: Zzzzz… hva?
Mig: Er du vågen eller hva?
Ex: Jow jow *snork*
Mig: Du skal ringe til en slagter og spørge efter fårenyrefedt!
Ex: Efter hvad?
Mig: Fårenyrefedt!
Ex: Har du nu læst gamle kogebøger igen?

Altid skal man dømmes og kaldes forudsigelig. Men de havde faktisk fårenyrefedt, frisk fra nyren, så jeg skal hente noget på onsdag. Løben fik jeg også bestilt. Faktisk bestilte jeg et helt “kit” til at lave flødeost med, så det skal også blive spændende. Jeg er ikke til at stoppe for tiden.

Heller ikke når det gælder grøntsager. Jeg er faktisk ved at blive en hel hund efter dem, efter at jeg begyndte at få dem leveret fra Årstiderne. Bortset fra at hunde vist ikke sådan er de helt store grøntsagsgnaskere. En kanin efter grøntsager er måske et bedre udtryk? Hvorom alting er, så fik jeg nøflet et halvt sellerihoved til frokost, og det er ikke løgn. Som mås… sorry, mos, rørt op med timian, hvidløg, smør, skyr og en æggeblomme og bagt i ovnen. Drysset med sprødstegt bacon. Så fik jeg også indviet en af de Le Creuset ramekiner jeg fik i fødselsdagsgave. De holder maden godt varm mens man spiser. Sådan noget mos kan ellers hurtigt blive koldt.

Det var mega nice. Man kan bruge det som tilbehør til både kød og fisk, men da det er noget sødt i det, er det godt med noget salt og knasende ovenpå uanset. Jeg bruger Hanegal økologisk bacon og skærer det ud. Lad være med at købe bacon i tern, det er affald og endeskiver og mest fedt. Og iøvrigt heller ikke økologisk. Dårlig kvalitet gider vi ikke æde!

Bon-bon appetit!

Bagt sellerimos, glamour shot

Bagt sellerimos, glamour shot (hvad er et glamour shot?)

Bagt sellerimås med timian og bacon
Frokostret til 2 eller tilbehør til 4

1 knoldselleri
2 fed hvidløg
1 tsk groft salt
1 spsk frisk, hakket timian eller 1 tsk tørret
1 spsk olivenolie
1 spsk smør
½ dl skyr eller creme fraiche
2 æggeblommer eller 1 helt æg
Salt og evt peber
Et par skiver bacon pr. person, skåret i små stykker

Skræl knoldsellerien og skær den i tern på ca 2×2 cm (c-i-r-k-a, behøver ikke stå med målebåndet eller noget). Hak hvidløget fint og svits selleri og hvidløg med timian i en gryde. Det skal ikke tage farve, bare lige svitses af. Hæld et par cm vand i gryden og læg låg på. Skru ned for varmen og damp sellerien til den er så mør at den kan moses med en gaffel. Jeg tager sellerien op og moser den på en tallerken, det er nemmest. Tilbage i gryden. Rør smør og skyr i. Smag til med salt og peber og rør så æg/æggeblomme i. Fyldes i smurte portions ramekiner eller i et ditto ildfast fad. Bages ca 20 minutter ved 200 grader, til toppen er gylden. Serveres straks med sprødristet bacon og måske en skive groft brød. Nam!

Continue

Sulejma Boremaskina Handywomina



funny pictures of cats with captions

Jeg har en meget kærlig kat, selvom de fleste nægter at tro på det. Især ikke hvis de har været vidne til en af hendes spontane raseriudbrud og hendes hensynsløse gnaven i mine tæer. Men stik en finger ind foran fjæset på kræet, og du får en 100% gratis kattevask, komplet med ru tunge. Til gengæld begynder hun at gnave i fingeren hvis hun synes man har udnyttet den feline ækvivalent af en Shelltanks bilvask for længe, så det gælder om at flytte fingeren i tide. Hvis man så ikke lige får flyttet fingeren, fordi Ben Barnes har smidt tøjet på TV-skærmen og man ligesom er optaget andetsteds, så får man en klo, et hvæs og retten til et Hello Kitty plaster lige midt på pegefingerens yderste led. Lige der, hvor plastre altid er i vejen når man vasker fingre, laver mad, dyrker singlesex, skriver blogindlæg og generelt bare forsøger at leve sit liv med de lemmer, man nu engang er givet.

Jeg ville have det svært uden min pegefinger, og nok også uden langemanden. Det er vigtigt for mit velbefindende at kunne stikke folk en fuckfinger i smug, hvis de har været særligt irriterende. Eller bare helt åbenlyst. Det er jeg dog så godt som holdt op med, nu hvor jeg forventes at opføre mig voksent og modent.

Æv.

Apropos voksen, så har jeg besluttet at det er nu, jeg skal lære at skrue en hylde i væggen uden at skrue tommelfingeren fast samtidig. Jeg mener, jeg kan styre 600 kg hest med lårene, men ikke holde fast på en boremaskine? Det holder ikke. Desuden er jeg ved at få dårlig samvittighed over altid at lokke Bedstevennen til det. Så jeg vil sætte persienner op selv. Eneste problem er at jeg ikke ejer den meget nødvendige skruetrækker. Jeg har en hammer, men kun fordi jeg lånte den af føromtalte Bedsteven. En boremaskine har jeg slet ikke. Er der ikke nogen, der kan anbefale et godt mærke? En handy, ikke-for-tung-boremaskine som jeg kan maltraktere væggene med. Nu skal jeg satme være Sulejma Boremaskina Handywomina.

Jeg har ikke bagt idag (eller det jo løgn, har bagt ølandshvedebrød) – er ved at gøre klar til at være ond ved en stakkels forsvarsløs elev – men stay tuned for hytteost-bakkelser stegt i nyrefedt fra et får. Anno 1658. Det bliver grumt, det bliver sprødt, det bliver 100% gammeldags.

Lige som vi kan lide det.

PS: Hvis nu vi leger at du drak meget the, sådan et par liter om dagen. Og brugte sukker i theen. Og gerne ville droppe sukkeret (kun i theen! Vi er ikke blevet sindssyge her i huset). Hvad vill du så gøre? Og den første der siger “vand” får tæsk med en skruetrækker. Når jeg altså får en.

Continue

Den godeste rouladebund



Okay indrømmet. Jeg er rigtig rigtig dårlig til at læse blogs. Det er fordi jeg lider af manglende evne til at holde fokus. De blogs, der alligevel får klæbet sig fast på indersiden af min hjerne, er som regel dem med no-bullshit-attitude-humor. Åh jeg kan more mig i timevis. Det er nemlig sjældent at jeg finder mennesker, der er lige så kloge som mig, no offence Bedsteven.

Så hvis du flittigt kommenterer min blog og jeg er totalt egoistisk og ikke kommenterer flittigt på din blog, så tag det ikke personligt. Det er bare mig, der sucks til det der sociale noget, hvor man skal anerkende hinanden. Min psykolog siger at det er fikset om et par år eller 10, så hvis I lige har tålmodighed… yes yes. Meget tålmodighed, for jeg har faktisk ikke engang en psykolog.

Jeg elsker dig helt sikkert alligevel, i alt fald hvis du er linket ude i højre side *krydser fingre for at jeg ikke har glemt nogen af mine venner*

Men hvorom alting er, så fandt jeg Infotaineren igår, og morede mig kosteligt. Selvom jeg tilsyneladende dømmes fordi jeg har Stieg Larsson som yndlingsforfatter på min facebook profil. Men det er ok, jeg mener, vi kan jo ikke alle være ligeså litterære som jeg. Det måtte jeg sande for længe siden, da min daværende kæreste proklamerede at Den Uendelige Historie var kedelig, hvilket jeg tog som en personlig fornærmelse. Faktisk slog jeg næsten op, men han kom først, svinet, og så var jeg nødt til at tigge ham om at tage mig tilbage, så JEG kunne slå op bagefter. Så lærte han det.

Ah, de glade teenageår. De vender gudskelov aldrig tilbage, og jeg har hørt at man glemmer dem i takt med at man bliver ældre. Min teori er at man simpelthen fortrænger dem. Ren overlevelse. Tænk hvis man skulle leve resten af sine dage i fuld bevidsthed om alle de åndssvage ting man gjorde og alle de bøvede digte man skrev.

Nu vi taler om fortrængning, så måtte jeg buckle down og tage opvasken i går aftes. Den var begyndt at tårne sig faretruende højt efter en weekend med kategorisk fornægtelse af Den Virkelige Verden, hvilket resulterede i et mindre New York City lige midt på køkkenbordet. Jeg fik gjort kål på den, men det var en sand lidelse. Det forholder sig nemlig sådan at jeg lider af nervøs opvaskeværgring. Opvaskia nervosa, hedder det på latin. Hver gang jeg nærmer mig opvasken får jeg akut stres. Hjertebanken, koldsved, tyndskid og hængepatter er blot nogen få af de mange invaliderende symptomer. Desværre er sygdommen ikke specielt anerkendt. Hvis jeg fik en opvaskemaskine, ville jeg kunne undgå megen stress i hverdagen og faktisk næsten blive rask. Men da jeg søgte om tilskud, spurgte min sagsbehandler om jeg var sikker på at jeg ikke snarere led af den berygtede Dovenskabia nervosa. Den sæk.

Nå, men efter at have aflivet opvasken – og ikke ved at kyle det hele i en sort sæk og smide det ud, I might add – så lavede jeg lige en roulade til aftenkaffen. En jordbærroulade. Jeg overvejede et kort sekund og jeg skulle binde en af mine partisanerklude om håret ligesom Camilla Plum gjorde det i aftenens tv program, men tænkte at mit hår trods alt ikke har SÅ mange grå indslag at et sort/hvidt tørklæde vil accompagnere det. Jeg elsker at se Camilla Plum lave mad. Hun er så hyggelig og mormor-agtig på den gode måde. I like.

Rouladen blev ikke så fantastisk at den ligefrem er blogværdig. Det var jordbærkompot rørt op med skyr. Ikke så meget orgasme over det. Men rouladeBUNDEN blev skidegod, så den må I gerne få opskriften på. Så kan I jo fylde den med hindbærmarmelade, jeres favoritfromage, chokolademousse eller mascarpone vendt med sødet flødeskum og friske jordbær, når den tid kommer.

Og beklager den diktatoriske tone i opskriften. Det er bare så skidevigtigt at man pisker de æg godt nok, for jeg gider ikke have flere emails om at jeres lagkagebunde ikke hævede, fordi I ikke lige gad piske mere end to minutter og iøvrigt ikke troede helt på at æggene skulle have stuetemperatur.

Det er ikke min skyld at I er dovne, vel!

Den godeste rouladebund
1 bund

4 æg
100 gram sukker
100 gram hvedemel
Kornene af 1 stang vanille eller 1 spsk vanilleukker

Æggene skal have stuetemperatur. Lad dem ligge på køkkenbordet et par timer eller læg dem i kogt vand, afkølet til lunken. Ikke vand fra vandhanen.
Del to af æggene i blommer og hvider. Hviderne ryger i en seperat skål og blommerne ryger i en anden skål sammen med de to andre æg, sukkeret og vanillekornene. De piskes til en tyk og skummende mousse. Den skal være så tyk at du kan trække toppe der bliver stående adskillige sekunder før de flyder ud. Det tager i alt fald 5-10 minutter og det er VIGTIGT!!!!

*ahem*

Pisk æggehviderne og vend dem i æggesnapsen sammen med det sigtede hvedemel. Fold forsigtigt det hele sammen med en stor flad grydeske, et stort piskeris eller en hulske. Pas på ikke at slå luften ud af dejen – men har du pisket æggene længe nok, er de noget mere stabile end hvis du har sjusket.

Bred dejen ud på et stykke smurt bagepapir – som ligger på en bageplade – i form af en rektangel. Dejen skal være i et ca 1 cm tykt lag. Bages ved 190 grader i små 10 minutter, til bunden er gylden ovenpå. Læg den straks med bagsiden i vejret på et stykke sukkerdrysset bagepapir. Hiv bagepapiret af bagsiden og dæk til med et rent klæde. Lad møjet køle helt af, før du smører lækre sager ud og ruller den sammen på den lange led.
Roulader har godt af at trække et par timer før de spises. Bon appetit!

Continue

Irske fastelavnsboller



Irsk fastelavnsbolle... æh.... stilk

Irsk fastelavnsbolle... æh.... stilk

Det hænder at jeg sidder og blogger om noget og bliver i tvivl om hvorvidt jeg har nævnt det før. Sådan er det når man blogger på 3. år. Af og til må man bruge søgefunktionen og se om der skulle være noget.

Jeg ved derfor ikke om jeg har nævnt ham her før – en hurtig søgning afslørede ikke noget videre voldsomt – men en af mine allerstørste forbilleder er uden tvivl, sidestykke eller sammenligning Michael Flatley. Hvis du ikke ved hvem Michael Flatley er (skam på dig!) så er det ham, der skrev showet Riverdance, og senere Lord Of The Dance, Feet of Flames og, min personlige favorit, Celtic Tiger.

Jo, jeg tror jeg har nævnt ham før.

Jeg er altid en sucker for en god dansescene. Men det er ikke kun derfor jeg er fan. Michael Flatley har skabt sin egen lykke på bedste amerikansk vis, opnået det umulige og udlevet sin største drøm. Præcis som jeg pt. arbejder på skal ske for mig. Well, jeg behøver ikke de mange millioner, bare jeg får mit stråtækte bindingsværk med brændekomfur, køkkenhave og plads til et par heste og nogen høns. Og Ben Barnes. Jeg er ikke et krævende menneske. Men jeg vil gerne ændre verden på den ene eller den anden måde – om det så bare er ved at åbne folks øjne for det brilliante ved hjemmelavet, god mad af rigtige råvarer. Målet er rart at have i sigte, men det mest spændende er processen. Drømmene, arbejdet, at se tingene forme sig under ens hænder og lykkes, fordi man har lagt en god indsats i det. Bla bla-di-bla bla [indsæt lang tale om at arbejdet bærer lønnen i sig selv].

Nå, men jeg så Celtic Tiger igår, der pludselig var blevet bedre, fordi jeg på det sidste har læst en del om Irlands historie i tiden op til og efter den store hungersnød i 1840′erne hvor omkring 1 mio mennesker døde af sult fordi England udviste et klasseeksempel på definitionen af “røvhat”. Hungersnød, sygdom og deraf følgende masseemigration til USA reducerede Irlands befolkningstal fra 8 mio til 6 mio på små 10 år. I Celtic Tiger er hungersnøden også med… en meget atletisk, yndefuld hungersnød. Hvis Michael Flatley var min præst, ville jeg konvertere til katolicismen.

Hungersnød er næppe noget vi kan gøre os begreb om herhjemme i lille Danmark, og alligevel er det kun små 100 år siden at sult og generel knaphed på mad var hverdag for mange europæere, også danskere. Med det i mente, er det mærkeligt at vi er så uvillige til at hjælpe andre, der sulter meget værre end vi gjorde. Så inden du går videre til opskriften synes jeg lige du skal bruge 5 min på at være glad for at du trods alt har mad på bordet.

Okay, godt så. Irske fastelavnsboller stammer ikke fra Irland. De stammer fra min hjerne og mit køkken i skøn forening. Men de er bagt som et trekløverformet brød, og strøget med grøn glasur. Indeni er der et skønt fyld af marcipan med whiskey. Bliver det bedre? Nej. Det gør det ikke. Bare lige hvis du var i tvivl. Opskriften er en lille smule på slump, for jeg målte ikke rigtig af. Jeg er Øjemålsbageren. Men jeg vejede dejen, så jeg kan give ca. mål. Og ellers kan du bare bruge din egen favoritopskrift på bolledej, hvis du skal være sart og alting.

Sarte mennesker. Tsk tsk. De kommer ikke langt her i verden.

Follow your dreams. Nothing is impossible!

Pænest uden glasur

Pænest uden glasur

Irske fastelavnsboller
7 pers (eller 4… eller 1!)

Dej:
1 dl kogt, let afkølet vand
1 dl Skyr (alm yoghurt er også fint)
1/4 tsk fint salt
2 spsk lys rørsukker
15 gram økologisk gær
1 æg
25 gram smeltet smør
300 gram hvedemel

Bland vand og skyr. Tjek temperaturen. Det skal være håndlunkent. Hvis det er for varmt, lader du det stå lidt. Rør salt og sukker i. Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æg og smeltet smør. Rør så hvedemel i, til dejen er så fast at du kan ælte den på bordet. Lad dog være med at putte mere mel i end højest nødvendigt – for meget mel gør brødet tungt og kedeligt. Ælt dejen grundigt igennem, til den er smidig og elastisk. Lad den hæve et lunt sted en times tid til den er fordoblet i størrelse. Lav fyldet imens

Fyld:
100 gram marcipan
3 spsk lys rørsukker
1 æggehvide
2 spsk whiskey

Marcipanen rives og æltes sammen med æggehvide, sukker og whiskey til det hele er grundigt blandet. Massen skal være klistret, men ikke flydende.

Del dejen i tre lige store stykker og tag en lille klump af fra hvert stykke så du har til trekløverens stilk. Klap hver stykke dej ud til en cirkel på str. med en frokosttallerken og læg en god spsk fyld i midten. Saml dejen til en kugle og knib enderne grundigt sammen, så de ikke går op. Vend bollen om og flad den ud i facon som et kløverblad. Gentag med de to andre boller og lav til sidst stilken af den lille klump dej. Stilken kan også fyldes ved at rulle den ud til en pølse, klappe den flad og lægge lidt fyld langs midten. Knib dejen godt sammen om fyldet og rul den så den får form som stilken.

Et trekløver næsten ligeså godt som Brad Pitt, Eric Bana og Orlando Bloom i Troy

Et trekløver næsten ligeså godt som Brad Pitt, Eric Bana og Orlando Bloom i Troy

Bollerne lægges på bagepladen i facon som en trekløver og hæver en time. Pensles med mælk eller æg og bages 25 minutter ved 200 grader (175 grader varmluft).

Man må gerne gøre sig mere umage end jeg gjorde

Man må gerne gøre sig mere umage end jeg gjorde

Køler af på en rist og stryges med en enkel glasur lavet af vand, flormelis og grønt frugtfarve. Glasuren kan dog udelades hvis man ikke er glasurfan.

Continue

Giv mig noget rigtig mad



Af og til så tænker man at NU må de fandme lige stoppe op og tjekke lufttrykket i hjernen én gang til. Det tænkte jeg igår, da de i nyhederne ævlede om at nu skulle der godkendes noget enzym-knald, der kunne klistre kødstykker sammen. Fordi, så kunne man jo sætte de bedste kødstykker sammen til én steg.

Aha, I see. De bedste kødstykker. Hvorfor er det lige at min første tanke var præcis det modsatte.  Kom, lad os lave en lækker roastbeef af affaldskød. Lad os fuske med fedtprocenten og, åh ja, lad os da ENDELIG putte endnu mere gejl i folks mad.

Nej. Det er en ommer. Vi har ikke brug for flere underlige tilsætningsstoffer, som ingen i virkeligheden kender konsekvenserne af. Tværtimod har vi brug for nogen tiltag, der gør, at den gode råvare er nemmest og billigst. Og når jeg siger råvare, så gælds det ikke for kylling pumpet med vand iøvrigt. Det gælds heller ikke for laks opdrættet i beskidt vand, fodret med farvestoffer, eller mel fra korn dyrket med stråforkortere, eller grøntsager med pesticider og sprøjtemidler, og det gælds da slet ikke for svinekød med medicinrester, fodret med soja fra ryddet regnskov.

Må vi ikke godt bare få noget helt almindeligt mad? Hva,  Eva Kjer, og be om pænt. Kan vi snart blive fri for at det skal koste en formue at købe rigtig mad, med ægte næringsstoffer, og UDEN en indholdsfortegnelse?  Du ved, uden fyldstoffer og sukker og emulgatorer og alt det andet, som man siger er ufarligt (hvilket jeg iøvrigt overhovedet ikke tror på), men som jeg siger jeg slet ikke vil have. Så længe nitrit og kaliumsorbat er tilladt, vil jeg forholde mig yderst kritisk til dømmekraften hos dem, der godkender hvad der må proppes i maden af  “ufarlige” ting.

Det er også ufarligt at spise visse former for farvekridt, det er sgu da ikke ensbetydende med at det er mad.

Så niks biks. Ikke flere tilladte stoffer, ingen kødlim og ikke flere fødevarer med vidtrækkende katastrofale konsekvenser. Og flere oplysninger tak. For det står jo ikke på en pakke dansk svinekød at den er fodret med soja, importeret fra Sydeuropa, dyrket på områder med fældet regnskov, under elendige vilkår for arbejderne og med store konsekvenser for både mennesker, miljø og det lokale dyreliv.

Så giv os noget rigtig mad, tak. Nu! For jeg er sulten.

Continue

Spanske ris (spanish rice) med kylling og ristet blomkål



Spanish rice smager bedre end det ser ud på fotos

Spanish rice smager bedre end det ser ud på fotos

Første gang jeg hørte (Captain) Jack Sparrow sige “savvy?” kunne jeg ikke hitte ud af hvad helvede det var han sagde. It’s heavy? Hvad er heavy? Dine dreadlocks? Flasken med rom? Din mor? SIG DET NU!

Det var så ingen af delene. Savvy viste sig at være spansk for “du skal have høreapparat”.

Den ventede, grusomme snestorm udeblev sådan lidt igår. Eller dvs, stormdelen udeblev. Men jeg skal love for at det var hvidt derude. Kyndelmissen slog både knuder og råbåndsknob. Og dobbelt halvstik. Sne fik vi rigeligt af. Faktisk fik vi så meget rigeligt, at da jeg fandt ugens grøntsagskasse og frugtposer på dørtrinnet, var der så meget sne i dem, at jeg måtte pakke det hele ud inde i min brusekabine så sneen kunne smelte ud af kasser og poser igen. Og jeg tjekkede dørtrinnet med en halv times mellemrum!
De stakkels (fede) fugle klamrede sig til mine foderbolde. Ordet “fjerbold” fik en helt ny betydning. De æbler og korn jeg havde smidt til solsortene blev igen-igen sneet over. De spiste sig en blåmejse eller to istedet. Katten lå i vinduet og piskede med halen som en anden bryggerhest af bar spænding over alle de flyvende madpakker liiiige der, bag ruden. Jeg trøstede hende med lidt kogt kylling. I det mindste skulle det, ifølge alle vejrvarsler, blive forår snart.

Til aften lavede jeg spanish rice, noget jeg har villet prøve i længere tid. Jeg havde stadig en rest af mine brune-og-vilde-ris blanding som jeg tænkte at jeg måtte se at få brugt op. Som sagt så gjort. Opskriften kan laves både vegansk og vegetarisk ved at undlade kylling og skyr og bruge grøntsagsfond.

Og hvis I har ligeså mange fede solsorte som vi har, så har jeg læst i Laura Ingalls bøgerne at de smager fortrinligt, så dem kan I bruge istedet for kylling. Bare lad være at sige at jeg har sagt det. Savvy?

Spanske ris med kylling
2 pers

2 dl ris efter eget valg (jeg brugte en blanding af brune og vilde ris)
Ca 4 dl hønse eller grøntsagsbouillon (tjek pakken med ris for nøjagtig væskemængde)
2 store, modne tomater eller et par spsk tomatpure
1 løg
1 fed hvidløg
Lidt oregano
1 tsk groft salt
ca 200 gram kogt/stegt kylling i tern (jeg koger en hel kylling og fryser kødet i portioner)

Skær løget i tynde skiver og hak hvidløget fint. Skær tomaterne i små tern. Bring fonden i kog i en gryde. Mens du venter på at den koger, svitset du løg, hvidløg og ris i lidt olivenolie på en pande. Svits ca 5 minutter. Put hele moletjavsen i den kogende fond sammen med tomater, oregan og salt. Kog til risene er møre – 15-20 minutter afhængig af ristype, tjek på pakken og husk at time det med blomkålen. 5 minutter før de er færdige, kommes kyllingen i.

Ristet blomkål
To store håndfulde blomkål delt i små buketter
Olivenolie
Salt

Vend blomkålsbuketterne i olivenolie. Bred dem ud i et ildfast fad, drys med salt og bag 25 min ved 200 grader mens risene koger.

Risene serveres toppet med blomkål og en god klat skyr – eller creme fraiche, men skyren er dejlig frisk.

Continue

Fastelavnsboller med sweet potato cheesecake fyld



Fastelavnsboller med sweet potato cheesecake fyld

Fastelavnsboller med sweet potato cheesecake fyld

Det er lidt småuhyggeligt herhjemme for tiden. Pernille har lånt mig Supernatural sæson 1-3 på DVD, og en sucker som jeg er for alt hvad der handler om spøgelser og det overnaturlige, har jeg ædt det råt. Og det er altså lidt uhyggeligt, sgu. Det er en ringe trøst at man kan sidde og blinke lidt til Sam Winchester og ønske sig at han smed tøjet i nogen flere scener, så man rigtig kan sidde og objektificere ham på groveste vis.

Jeg har aldrig forstået hvorfor det skulle være så frygteligt at synes folk er lækre. Er det ikke kun ondskab hvis man udelukkende mener at folk er noget værd i kraft af deres gode udseende? Fordi, hey, han er også en god skuespiller.

Okay, nok om min åbenlyse mangel på et liv.

Jeg er faktisk lidt traumatiseret her, og kunne godt bruge noget trøst. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg lige har ryddet hele mit skab med mel og gryn. Takket være et lokalt supermarked, der har reddet sig et mølangreb. Jeg har slæbt hele tre mølbefængte varer hjem derfra i løbet af de sidste to uger – den ene var et glas marmelade FFS! Der sad en puppe i sprækken mellem skruelåg og glas – og desværre lå den ene pakke mel et par døgn i melskabet før jeg åbnede den og så larver lige midt i mit dejlige Tipo 00. Føj. Jeg troede jeg var sluppet, men idag fløj der et møl ud af mine havregryn. Og så måtte jeg tømme hele lortet, for der var gået pupper og spind i meget af det. Alt mit dejlige Aurion mel, alt mit flormelis, alle mine gryn… og skure og skrubbe og desinficere. Jeg græder lidt ved tanken om alt det dejlige emmermel og ølandshvede og svedjerug og spelt *hulk*.

Eneste overlevende var en pose mel – fra et andet supermarked – som jeg købte i lørdags, og i et anfald af dovenskab havde ladet ligge i tasken i entreen. Så kom ikke her og sig at dovenskab er roden til alt ondt. Well, bortset fra at jeg måske havde opdaget de små sataner lidt tidligere, hvis det ikke var fordi jeg havde været for doven til at bage noget i den sidste uge.

Til alle mine fødselsdagsgæster: No worries. Jeres kager var ikke inficeret. Så længe nåede DEN pakke mel nemlig slet ikke at være i huset.

Men hele episoden har givet mig en dårlig smag i munden mht til supermarkeder. Jeg er træt af gammelt kød, gammel fisk, dårlige råvarer i 700 km plastik og møl i melet. Det kan godt være, det er det den gennemsnitlige danske forbruger vil have, men i så fald er jeg ikke gennemsnitlig. Jeg melder mig ud! Well, bortset fra når Bilka har økologisk sukker på tilbud. Mmm sukker…

Apropos sukker, så er det snart fastelavn, og hvis vi endelig skal fejre Jesu Højtider som de gode pseudokristne vi nu engang er her i Danmark, så er fastelavn den, der – efter jul – er sjovest. Men, som jeg har advaret imod før, pas på med at svinge fastelavnsriset i nærheden af kvinder. Det er nemlig yderst fremmende for frugtbarheden, og hvis man ikke lige planlægger en ny Lotte eller Peter, så gælder det om at kontrollere armbevægelserne.
Eftersom mænd ikke kan blive gravide (er det egentlig diskrimination?) så er der selvfølgelig frit slag for at tæve dem med slikbefængte birkegrene. Men lad være med at sige det til Inger Støjberg, så bliver der bare nedsat endnu et latterligt udvalg, der skal finde ud af om vi skal forbyde fastelavnsris til offentligt ansatte, så vi ikke sidder der og bliver i tvivl om hvorvidt de opfordrer til promiskuøsitet.

Men fastelavnsboller gør, så vidt vides, ikke nogen gravide. Så her er min nyeste opfindelse… fastelavnsboller med et lækkert, krydret fyld af sweet potato og flødeost. Det er vist det man kalder en dansk sydstats dessert. Sweet potato/sød kartoffel er en fantastisk rodfrugt, der giver den mest silkebløde pure. Man kan lave en fantastisk dessert også, sweet potato pie. Den er i min kogebog, men Moster K har blogget om den her, så du kan lave den uden at købe bogen.

Og hvis I vil have mig undskyldt, jeg skal gemme mig under dynen. Jeg sidder og skriver det her kl 2 om natten, mens jeg ser et mega creepy afsnit af Supernatural, hvor børnene er onde blodsugende skiftinger… og lige pludselig mens man tror alt ånder fred, så får de et mega klamt spejlbillede med rådden hud og jeg får akut hjerteflimmer.

Måske lidt mere the ville være på sin plads. Gys.

Fastelavnsboller med sød kartoffelfyld
ca 20 boller

NB: Før du overhovedet begynder på dejen, er det vigtigt ide at have den søde kartoffel bagt og afkølet – se længere nede i opskriften, ved fyldet.

Dej:
2 dl kogende vand
3 dl mælk
1 æg
100 gram smeltet smør
4 spsk rørsukker
20 gram (økologisk) gær
½ tsk kardemomme
1/4 tsk groft salt
ca 1,2 kg hvedemel

Bland kogende vand og mælk. Det skal være håndlunkent. Rør gæren ud heri, og tilsæt så sukker, salt og kardemomme. Rør ægget i.
Tilsæt så melet lidt ad gangen, til du har en dej, der er blød, men absolut ikke flydende. Den skal holde faconen godt og slippe både skål og grydeske. Den er noget klistret at ælte med fingrene, så giv den istedet nogle tæsk med grydeskeen til den er blank og glat. Lad dejen hæve ca 1½ time til den er dobbelt str. Lav imens fyldet.

Sweet potato cheesecakefyld
1 sød kartoffel (ca 150 gram)
1 æg
½ pakke flødeost (ikke light!)
75 gram rørsukker (eller lys muscovado)
Korn af ½ bønne (stang) vanille
1/4 tsk allehånde
1/4 tsk stødt nellike
1/4 tsk stødt ingefær
1/4 tsk stødt kane

Giv den søde kartoffel et par prik med en gaffel, pak den ind i staniol og bag den ca 1 time i ovnen ved 175 grader til den er så blød at den nærmest er mos og sukkerindholdet i kartoflen er karamelliseret. Der kan løbe saft ud, som nærmest er karamel, så læg kartoflerne på bagepapir. Pil skrællen af – den kan nærmest smuttes af – og mos indmaden med en gaffel eller en stavblender. Rør flødeosten blød og rør den i mosen sammen med sukker, æg og krydderier. Pisk godt og sæt på køl en times tid.

Når dejen er hævet, skal bollerne formes. Det gøres med fugtige hænder – hav en lille skål vand til at dyppe i. Lad være med at bruge mel, vandet gør det nemmere at forme bollerne og vi vil ikke have æltet mere mel i dejen. Jo mere mel, jo tungere brød.
Tag en lille håndfuld dej op og klap den flad så den er på str med en underkop. Læg en tsk af fyldet i midten og luk dejen sammen omkring fyldet som en pose. Knib alle enderne sammen, det går let med våde fingre. Læg så bollen på bagepapir, med lukningen nedad, og drys med perlesukker. Form alle bollerne, læg et fugtigt klæde over og lad dem efterhæve ca 45 min.
Bages godt brune ved 225 grader, ca 12 minutter. Må gerne spises før fastelavn.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... Continue