Doughnuts, old school style

Doughnut med en ordentlig bunke flormelis

Klidmoster reddede min weekend. Hun valsede ind i min stue og overrakte mig sæson 4 af Supernatural. Den heltinde. Jeg er sikker på at det er Universet, der belønner mig. Fordi jeg ikke har købt sæson 4, selvom sæson 3 ender med en cliffhanger af rang. Jeg er pissegod til det der Behovsudsættelse.

Det er sandt!

Jeg har så mange ufatteligt gavmilde mennesker i mit liv. Ved ikke helt hvad jeg har gjort for at fortjene det. Det er selvfølgelig en gave i sig selv at jeg eksisterer og udbreder mine visdomsord til hele Danmark (og New Zealand og Norge og muligvis også andre steder). Måske er det derfor jeg bliver belønnet? Det ville give mening, det ville det. Lad mig give noget tilbage. F.eks doughnuts. You know, dem der politiet æder konstant, hvis man skal tro på Matt Groening, og vi ved alle at The Simpsons er en meget realistisk karikatur af en typisk amerikansk familie. Et kritisk, gult, firfingret samfundsportræt, er hvad det er.

Og nu er vi jo ikke typen, der hader politiet herhjemme, selvom man vistnok per default skal gøre det, når man er anarkist. Men det gør jeg ikke. Måske lige bortset fra indsatsstyrken, der nok kunne tage og skrue ned for de uudlevede GI Joe drengedrømme. Men sådan i hverdagen kan jeg ikke se nogen grund til at gå rundt og hade almindelige mennesker. Det der had kommer alt for nemt til at fylde urimeligt meget, og så er alle muligheder for god dialog gået fløjten. Jeg foretrækker at stræbe efter en bedre verden, fremfor at spytte og slå på den nuværende. Well, med visse undtagelser selvfølgelig. Vi kalder min type for enhjørninge-anarkister herhjemme.

Selvom der er (mange) stunder hvor det ville behage mig at sende fødevareindustrien, miljøsvinene, dem der er ligeglade med andre mennesker, samt Pia K og hendes minions mange onde, onde blikke og måske endda pege på dem og kalde dem grimme navne. De får ingen doughnuts, næhæ nej. Så kan de fandme lære det.

Vi andre får doughnuts, hvis vi laver dem selv. Og det gør vi, jeg gør i alt fald. Jeg kan nemlig ret godt lide dem, bare ikke dem, man køber, hvilket efterhånden ikke kan komme som en overraskelse for nogen. Mine doughnuts er inspireret af mange forskellige opskrifter fra 17-1800 tallet. Der er mange slags, men fælles for dem alle, er at det er en sød dej som bliver kogt i fedt. Dough nut, som det hed oprindeligt, betyder en nød lavet af dej. De tidligste opskrifter er runde eller aflange, eller ruderformede og firkantede. De runde med hul i midten blev først almindelige i sidste halvdel af 1800 tallet, men de er mine favoritter fordi de er så sjove at se på og fordi de koger pænest. Der skal ikke meget til at more mig.
Selve dejen er som regel en meget fed gærdej med masser af sukker og æg. Nogen bruger også bagepulver, hvilket er det mest almindelige idag, iøvrigt. Problemet er bare at mange putter alt for meget i, for at lave doughnutsne ekstra luftige, og det giver sådan en grim metallisk smag. I ved den, der kendertegner de fleste færdigkøbte kager. Så klamt.

Så jeg konstruerede min egen opskrift. Jeg brugte valle, for jeg havde en del tilovers efter jeg lavede flødeost. Og i datidens ånd smed jeg det ikke ud, men bagte med det. Noget blev til brød og noget blev så til små fine doughnuts. Hvis du ikke lige ligger inde med valle (tsk tsk), kan du bruge kærnemælk eller almindelig sødmælk. Og hvis du er ved at DØ ved tanken om at koge i svinefedt, så kan du bruge palmin. Det dufter ellers så herligt af flæskesteg. Katten sad troligt i køkkenet og sagde sine små lyde, fordi hun troede det var juleaften igen. Svinefedt smager ikke af flæskesteg dog, så I kan roligt bruge det. Det er mest autentisk, nemlig. Jeg kogte klejner i det til jul, og de blev pissegode. Vegetarer må dog nok hellere bruge palmin.

Mine doughnuts er mere sprøde end søde. Det kan jeg bedst lide, og det passer så godt når der kommer et lag flormelis på. Men hvis du gerne vil have mere søde doughnuts, kan du putte to spsk sukker ekstra i.

Der er ikke angivet mål på melet, for det er et spørgsmål om at kigge på hvornår der er nok i. Men hvis det er fordi du står og skal lave det og ikke ved om du har mel nok, så skal du næppe bruge over 400 gram.

Enjoy!

Doughnuts, old school style
ca 15 stk

Fordej:
1 dl valle
0,5 dl kogende vand
10 gram gær
2 spsk lys rørsukker
1/4 tsk salt
Mel til det bliver en tyk grød

Vallen og det kogende vand blandes, det skal være lunt. Gæren røres ud i væsken. Sukker og salt tilsættes når gæren er helt opløst. Tilsæt mel til du har en tyk grød. Lad det stå og boble på køkkenbordet en times tid eller to.
Tilsæt så følgende:

50 gram smeltet smør
1 æg
Mel

Rør smør og æg i fordejen og tilsæt så mel til dejen er så fast, at den slipper skålens sider. Den skal dog stadig være blød og småklistret. Sæt dejen i køleskabet og lad den hæve mindst 5 timer, gerne natten over. Dog max. et døgn, ellers vil dejen blive for sur.

Udrullet doughnutdej

Tag dejen direkte fra køleskabet og vend den ud på et meldrysset køkkenbord. Lad være med at ælte den først, det gør udrulningen mere besværlig. Rul dejen ud til lige godt 3/4 cm tykkelse og stik den ud i cirkler (ca 10 cm i diameter) med en småkageudstikker eller et glas. Brug en mindre udstikker til at stikke hullet i midten ud med. Hvis du har en stor sprøjtetyl, så er bunden udmærket til at stikke ud med. De små runde stykker dej, der stikkes ud af midten, er doughnut holes, de skal også koges.
Lad doughnutsne hæve ca 1 time.

Varm 500 gram svinefedt op i en lille gryde. Det skal være så varmt at en brødterning bliver gylden på 1 minut. Pas på fedtet ikke bliver for varmt, for så bliver doughnutsne meget mørke udenpå og rå indeni, og det sucks. Knæk evt den første færdigstegte ring midt over for at se om kogetiden passer. Spis den så i smug.

Koge, syde, boble, ryge

Kog doughnutsne i det varme fedt et par stykker ad gangen. Pas på ikke at lægge mere end to i på én gang, for så vil temperaturen falde for meget og så bliver doughnutsne fedtede istedet for sprøde. Lad dem køle af på fedtsugende papir og drys godt med flormelis over.

Mmm... doughnuts!

Smager bedst nykogte – efter et par timer bliver de småkedelige. Husk at lufte ud, ellers har du den lifligste duft at flæskesteg hængende i køkkenet hele dagen. Ikke at det er dårligt, men det passer så dårligt når man ønsker sig forår.