Temmelig stor ananastærte

Ananastærte. Lad være med at drysse flormelis. Det smelter.

Jeg var Furien igår. Med stort F. Fuck hvor var jeg bare negativ mand, jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg har været så olm sidst.

Why, you ask? Well jeg skulle bage den hersens tærte, ikå. Efter en gaaaaammel opskrift, af den slags hvor det hele er sådan lidt upræcist og pø om pø og man får instruktioner i stil med “rør sukker og mel til en stiv dejg, tilsæt æg og bag til den er færdig”. That’s it. Ingen mål, ingen mængder, ingen ca bagetid. Det var dengang alle kunne lave mad, på et helt andet plan end idag. Man var ligesom nødt til det. Som regel går det ok, især hvis man lige har et par ting i mente. F.eks skal man ikke putte 20 gram bagepulver i sin kage i dagens Danmark, hvor både bagepulver og mel er af en betydeligt bedre og renere kvalitet end for bare 50 år siden. Samme gælder hjortetaksalt og gær og natron og ÆG. Æg er større idag, og når man skal bruge 5-6 æg, så gør det en forskel. Husk det. Jeg lærte det på den onde måde, hvis man altså kan kalde det ondt at have dobbelt så meget kringle som det var meningen. Men det er jo sjovt, selv når det kikser, og man lærer hurtigt at tyde de mere obskure opskrifter og så går det hele som en leg.

Indtil igår.

Igår skulle jeg bage til Klidmosters besøg idag, og ville nørde gamle dage. Jeg havde den her ananas, der var temmelig moden. Ananastærte it was. Jeg valgte en tærtebund fra én kogebog og ananasfyld fra en anden. Første uventede resultat var da jeg stod med ret meget fyld. Faktisk stod jeg med hele to liter. Jeg burde måske have gættet det da der stod 4 æg og 2,5 dl piskefløde som et par af ingredienserne. Der var så meget fyld at jeg endte med at lave en hel lille bradepandefuld. Heldigvis havde tærtedejen lignende storhedsvanvid, så det lykkedes mig at rulle den stor nok til at dække hele bradepanden.

Jeg knaldede tærten i ovnen, og derfra gik det hastigt ned af bakke. Jeg havde aldrig bagt den type tærte før, og anede ikke hvordan den ville – eller burde – opføre sig. Først blev overfladen knaldbrun på ca. 5 minutter. Bradepanden blev hastigt flyttet længere ned i ovnen, og jeg brændte nallerne i farten. Slam! Så lagde jeg folie over, for at forhindre bruning. 20 min senere tog jeg det af, sammen med ca halvdelen af fyldet. Flot, Sif. Du styrer fandme den tærte, der. Skrabe skrabe, halvstivnet fyld ned i tærten. Efter 40 minutter var den stadig flydende under den temmelig brune overflade. Jeg var sikker på at den var doomed. Sad på mine grædende knæ foran ovnen og bankede rytmisk hovedet ind i ovnlågen mens jeg messede en bakke æg en bakke æg en bakke æg EN HEL BAKKE ÆG. Fik også skrevet noget på Twitter om aldrig nogen sinde at bage igen.

Da den havde fået 50 minutter var den ikke flydende, til gengæld kogte fyldet som en sindssyg. Tærtebunden var nu så brun at jeg var nødt til at tage tærten ud, hvis den ikke skulle brænde. Jeg pokede lidt i det varme fyld, hvor væsken (smørret?) svømmede rundt. Faktisk forsøgte jeg at duppe det værste fedt af overfladen, men vendte tilbage til ovnlågen og en bakke æg en bakke æg en bakke æg EN HEL BAKKE ÆG. Til sidst sad jeg apatisk i et hjørne og rokkede frem og tilbage med armene slynget om kroppen. Imens stod tærten og kølede af. Da den var helt kold, så den faktisk helt fornuftig ud. Jeg tog et stykke, og guess what?

Den var fan-fucking-tastic. Tærtebunden var en klar vinder. Og jeg skal muligvis overveje at konsultere en psykolog, inden jeg går videre med de her gamle kogebøger.

Temmelig  stor Ananastærte

1 lille bradepandefuld eller to mindre, runde tærter

Tærtebund
(Efter opskrift fra “English Housewifry” – 1764)

300 gram mel
125 gram smør
2 æg
1 spsk sukker
2 spsk piskefløde

Hak smørret ud i melet med en kniv. Findel det med fingrene. Bare stik grabberne i melet og smuldr løs. Pisk æg, fløde og sukker let sammen, lav en fordybning i melet og hæld det heri. Ælt hurtigt dejen sammen, klap den flad og læg den på køl en halv time. Rul den tyndt ud og læg den i en lille bradepande (ca 25×40 cm). Skær kanterne til og sæt den på køl igen mens du laver fyldet.

Fyld:
(Efter opskrift fra “The White House Cookbook” – 1887)

En (300 gram) ananas, renset vægt
300 gram sukker
150 gram smør
4 æg
Kornene af ½ stang vanille, eller 2 tsk vanillesukker
1/4 tsk friskreven muskatnød
2,5 dl piskefløde (minus 2 spsk der blev brugt til tærtedejen)

Skræl ananassen. Skær den i små tern. Del æggene i blommer og hvider.
Pisk smør og sukker godt. Tilsæt æggeblommer og krydderier og pisk lystigt videre til det er blevet lyst og luftigt. Pisk fløden i, lidt ad gangen og rør ananas i. Fold til sidst de stiftpiskede æggehvider i. Fyld i tærtebunden og bag ved 175 grader i 55 minutter. Tærten bliver hurtigt brun ovenpå, så bag den nederst i ovnen, endelig ikke på varmluft. Dæk evt med et stykke folie eller bagepapir hvis den bliver brun for hurtigt. Bag den til fyldet er næsten fast, det må stadig godt blævre lidt i midten. Helt fast bliver det ikke. No worries, den sætter sig i køleskabet.
Tærten skal opbevares på køl og spises kold. Smager bedst dagen efter.

Hvis du ikke lige har sådan en bradepande, kan du halvere opskriften på fyldet og bage en almindelig tærtestørrelse. Lad være med at halvere opskriften på tærtedejen. Der vil ikke være nok til en almindelig tærte, og rester kan fryses, eller rulles ud, skæres i firkanter, drysses med perlesukker og bages sprøde. Småkager!