Archive for January, 2010
En bønne vanille
Økologisk tahiti vanille
Af og til får jeg lyst til at tage pis på folk, der ringer. F.eks ved at sige “Jensen residence, lady of the house speaking”. Oh yes, vi er Hyacinth-fans her i huset. Eneste problem er at det muligvis kunne virke useriøst hvis nogen ringer for at booke et kursus. Den satans karriere. Den kvæler min kunstneriske frihed. Jeg tror jeg vil nøjes med at sige det når min mor ringer. Men først skal jeg tjekke om hun HAR købt min fødselsdagsgave. 18 dage tilbage! Mit sidste år i 20′erne nærmer sig med hastige skridt. Dvs jeg har ét år til at blive voksen i. Kan godt ske det kommer til at holde hårdt.
Jeg havde slæbt dyner og puder ind på sofaen idag, gravet min Sex and the City-box frem fra gemmerne og brygget the. Sådan skulle min torsdag være, havde jeg bestemt. Men mens de stakkels fire veninder fik det ene neurotiske sammenbrud efter det andet over totalt mærkelige ting (seriøst, de kunne få det SÅ meget bedre hvis de holdt op med at skabe sig), og katten lå i fodenden og gnavede i mine tæer, lød der et brag fra brevsprækken. Og vupti, min økologiske vanille var ankommet hele vejen fra USA. 20 fede, aromatiske, økologiske stænger bourbonvanille og 10 ditto tahitivanille. Jeg åbnede en af pakkerne (de er vakumpakkede á 10 stk) for at gramse på varerne, og stak fingrene lige ned i en bunke klistrede stænger og havde vanilleolie overalt… men jeg var hurtig og smurte det på halsen. Tadaaa! Økologisk vanilleparfume. Så mangler jeg bare en date.
Åha, der undertrykte jeg lige en trang til at fyre en mega pervers joke af. Men jeg skal passe på mit image og min mors blodtryk så jeg vil skåne jer. I kan sikkert selv gætte jer til den anyways.
Nå, men grunden til at jeg skriver om den her vanille, er at den er fra USA, hvilket = billig. Jeg gav 140 kr inkl fragt for 30 stænger. Det er rørende billigt. Tahitivanille er den lækreste vanille, især til ting, hvor den polynesiske bliver for parfumeret. Stængerne er af god kvalitet, de dufter fantastisk, så jeg kan kun anbefale dem. De er købt hos The Organic Vanilla Bean Company i Colorado, USA. Der er ikke told på, når man køber for så små beløb (under 80 kr + porto). Mine stænger tog 10 dage om at komme frem, inkl nytår.
Har I nogensinde tænkt på at det burde hedde en vanillebønne på dansk? Det er sgu da et fedt ord. “Tag 1 bønne vanille”. Det tror jeg faktisk jeg vil kalde det fremover. Bønne bønne bønne.
Egentlig købte jeg bønnerne efter at have læst denne opskrift på hjemmelavet vanilleekstrakt hos The Italian Dish. Men 30 stk er måske lige i overkanten. Heldigvis har jeg fødselsdag snart, så de skal nok få ben at gå på.
Og det er så her, jeg godt kan bruge jer læsere, som alligevel sidder og hopper for at få lov til at fortælle mig hvad I synes jeg skal gøre, fordi inderst inde er der et lille barn der råber “mig mig mig!!!”. Og det ved jeg, for jeg har selv sådan et! Mit 5 årige barn er dog ikke indeni. Det gennemsyrer sgu hele mit væsen, og derfor har jeg en blog. Ha!
Ja, jeg er selvglad. Det ville I også være hvis I var mig.
Men – bedårende læsere. Hvad ville I lave hvis I havde 30 bønner vanille?
ContinueBlomkålssuppe m kylling
Blomkålssuppe i mit favoritteste middelalderkrus
Jeg fik årets første kasse fra Årstiderne idag, og den var fuld af gode sager, der skal bruges i mit nye, sunde liv.
Ahahahaha.
I troede på det.
Okay delvist sunde liv så. Jeg kæmper en brav kamp for at få flere slags grøntsager ind i min kost, for at udjævne mængden af smør og fløde lidt. Det er sådan en ide jeg har fået, at jeg gerne vil leve længe. Leve længe og spise godt, ligesom Julia Child, og hun kan vist ikke beskyldes for at have sparet på de gode sager. Hvis I vil høre min uvidenskabelige teori, så tror jeg at den dårlige kvalitet og alle kemikalierne og E-numrene og den generelle klamhed og overbearbejdede mad er skyld i danskernes dårlige sundhedstilstand… ikke så meget hvad vægt angår (det ville ellers være bekvemt, hva), men når folk går på kur med masser af light-produkter, så tænker jeg at det er topmishandling af kroppen. Lav-kalorie kost med underlødige fødevarer? Ej men altså. Det er da synd for de stakkels mennesker at nogen har bildt dem ind at det er vejen frem. Hvad skal kroppen leve af? Jeg vil også gerne smide de 10 kg jeg tog på da jeg lavede kogebogen (et ægte kvalitetsstempel), men jeg vil hellere være lidt for tyk end at spise kemikalier.
De fede har mange glæder, eller hvad man nu siger.
Jeg er overbevist om at flere grøntsager og mere rigtig mad er vejen frem. Men ok, nu har jeg læst henne hos de kernesunde at man ikke skal tage imod kostråd fra mennesker, der ikke lever op til skønhedsidealerne, så det er altså ikke her, I skal kigge efter nytårsslankekuren. Men hvis I er heldige begynder jeg at blogge mere “rigtig mad” (dvs ikke-kage). F.eks var det første jeg gjorde, da jeg modtog dagens kasse, at maltraktere det stakkels blomkålshoved til en dejlig suppe. Med fløde. Jeg lavede den på øjemål så mængderne nedenfor er temmelig… upræcise. Du må prøve dig frem. Det er også sundt, er det, at lære at lave mad på gefühl.
Blomkålssuppe med kylling
1-2 personer
1 stor håndfuld blomkålshoveder
1 stor jordskok, skrællet og skåret i tern
2,5 dl kyllingebouillon
En sjat hvidvin
½ tsk groft salt
Et laurbærblad
Lidt reven citronskal
Lidt fløde (kan udelades)
Hvid peber
1 håndfuld kold, kogt kylling, skåret i små tern
Smid grøntsagerne i en lille gryde, dæk med hvidvin og hønsebouillon. Tilsæt salt, citronskal og laurbærblad og lad det hele småkoge til grøntsagerne er meget møre. Blend suppen med en stavblender eller i en rigtig blender – husk at fiske laurbærbladet op først! – og hæld kylling og lidt fløde i. Varm suppen igennem, ca 5 minutter, og smag til med salt og peber. Server med ristet brød og hakket persille. Nam nam!
ContinueVanillesouffle
Vanillesouffle, der fik et hak og mistede pusten
Jeg lever i alle andre tidsaldre end min egen. Jeg er til science fiction og historie. Når jeg besøger gamle huse, ruiner og slotte, så ser jeg ikke fortiden, jeg ser nutiden. Jeg står midt i 13-14-15-1800 tallet, lige midt i historien, og jeg vil ikke så gerne hjem igen.
Helst ikke, faktisk. Nogensinde. Jeg vil gerne blive der for evigt.
Men det kan jeg ikke så godt, for ting har lukketider og der er samfundsregler, der skal følges, og angiveligt er det ulovligt at overnatte på museer, i kirker og klostre og sådan. Man må heller ikke fælde træer og bygge en hytte i skoven.
Lame!
Men det mest åndssvage er at det er totalt umuligt at komme til at se tingene ordentligt. Man har ikke mulighed for at sætte sig ned, kigge ordentligt på tingene og suge atmosfæren til sig. Alting er spærret af og så kan man stå på tæer og forsøge at zoome sine øjne ind på detaljer i de tre sekunder man har før man bliver skubbet til side af nogen spader, der kigger i deres allokerede tre sekunder og skrider igen. Jeg forstår selvfølgelig godt at det er nødvendigt fordi verden er fuld at latterlige idioter uden respekt for tingene, og at man derfor er nødt til at bolte alting fast og sætte strøm til bag et tre meter højt hegn af pigtråd, men alligevel… jeg bliver depraveret min trang til at overgramse alle de fine ting og se på dem og dufte til dem og læse alle de små etiketter på bøtter og krukker og prøve at memorisere detaljerne, så jeg kan rekreere dem på en kage senere. Hvis jeg koncentrerer mig lidt kan jeg se for mig hvordan det så ud i gamle dage – hvordan det fine blå standur stod i en stue og sagde DONG! så alle fik et hjerteanfald. Hvordan der var ild i brændekomfuret og hvordan køkkenpigen sov i en mikroskopisk seng i køkkenet så hun kunne stå tidligt op og sørge for det bedre borgerskab, de dovne svin.
Men jeg har jo også et liv at leve, her i virkeligheden, selvom fantasiland er et behageligt sted. Og heldigvis er det noget nemmere for mig at lave mad end for 1700-tallets kokkepige. Derfor er det ikke noget problem, når jeg, midt om natten efter at have set Far and Away for 117. gang (jeg elsker film og bøger om den store emigration og pioneertiden i USA), pludselig får lyst til at lave souffle. Nu havde jeg ikke lige prøvet at lave souffle før, men jeg må sige det gik over al forventnig. De hævede flere kilometer i vejret. Desværre var jeg en klutz da jeg skulle flytte den lille ramekin og souffleen væltede og faldt sammen. Suk! Men den smagte dejligt alligevel, omend den var lige lovlig meget besvær i forhold til smagsoplevelsen – måske en chokoladesouffle vil få mig til at ændre mening. Det finder vi ud af i morgen når jeg prøver det af. Og det ser jo imponerende ud at servere sådan en bamse. Opskriften giver 3 små souffleer, som bages i en 1,25 dl ramekin med lige sider.
Problemet med en souffle er selvfølgelig at den meget nemt falder sammen – allerede når man tager den ud af ovnen faktisk. Forsigtig håndtering er alfa og omega – og husk at de skal serveres straks, de kære små. Souffleen her er blød i midten og falder derfor ekstra nemt sammen. Du kan bage den lidt længere tid ved 175-200 grader for en fastere souffle, der ikke så nemt falder sammen. Jeg har dog ikke prøvet, så ingen garantier gives.
Vanillesouffle
3 pers
85 ml sødmælk
1 æggeblomme
30 gram rørsukker
½ stang lækker vanille (polynesisk er dejlig)
6 gram mel
Smid det hele i en gryde og pisk det godt sammen. Indholdet bringes forsigtigt i kog under konstant piskning. Koges et par minutter, og resultatet er en dejlig tyk vanillecreme. Fisk vanillestangen op, skrab eventuelle tilbagesiddende korn ud (de fleste er røget ud under kogningen) og hæld cremen i en skål.
Tænd ovnen på 220 grader og smør ramekinerne med riiiiigeligt smør, som min kogebog i bedste brødrene Price stil udtrykker det.
Når ovnen er varm laves marengsen.
1,5 æggehvide
10 gram sukker
Æggehviderne piskes stive og sukkeret tilsættes. Der piskes et minuts tid til marengsen er blank.
Og så skal souffleen foldes! Start med at vende nogen skefulde marengs i vanillecremen. Vend forsigtigt rundt og rundt til det hele er blandet. Hæld så massen ned i resten af æggehviderne og vend forsigtigt rundt. Slå endelig ikke luft ud af dejen, så hæver souffleerne ikke. Vend rundt med dybe tag – løft massen op og fold den ind over midten, rundt og rundt til det hele er blandet. Fyld i ramekinerne, til ca 3/4 cm fra kanten. Kør en finger rundt i kanten, så hæver de pænest. Bages ca 15 minutter til de er gyldenbrune på toppen. Drysses med flormelis og serveres straks med f.eks frugtkompot eller Heibergs små frugtsirupper (fås i Kvickly, passionsfrugten er god).
Yum yum!
Continue2010, Kagens År
Længe nok har jeg malkepige været
Nu vil jeg ikke være malkepige mer’
Længe nok har jeg malkepige været
Nu vil jeg ikke være malkepige mer’
Hvad vil du være?
Hvad vil du være?
Kopatte-holde-træk-og-slippe-assistent!
Okay, det er en lystig blanding af flere versioner, men det var den, jeg lærte af min far, så for mig er det den eneste rigtige. Og dermed pasta.
Godt nytår! Jeg føler mig sådan lidt mat i sokkeholderne idag.. Ikke fordi vi festede helt vildt, men mere fordi det endelig lykkedes mig at finde en champagne, der rent faktisk smagte godt. Sådan, rigtig godt! Så jeg drak hele flasken, og den slags er jeg faktisk for gammel til. For at det ikke skal være løgn, så fandt jeg 3 grå hår for et par dage siden. Jeg har altid lovet mig selv at jeg ikke ville være en af dem, der farvede hår, for at dække de grå, men jeg tror nu nok jeg tager den op til revurdering. Jeg er 28 år for helvede. Må jeg ikke godt have ensfarvet hår bare 10 år endnu? Min mor benægter ethvert kendskab til gråhårede gener, selvom jeg tydeligt husker at hun har nævnt noget om grå hår før 30. Men nu påstår hun at det var mig og mine søstres skyld. Er det måske lige ansvarsfralæggelse så det batter? Oh yes, I think so.
Jeg har nytårsmad at blogge, men jeg vil egentlig først gerne lige dele en fin historie. Om manden, der ved et uheld fik sat en ordentlig bunke penge ind på kontoen. Og som, i den tro at det var en lotterigevinst, brugte pengene på at hjælpe de fattige mennesker omkring ham. Hånden på hjertet, hvor mange ville gøre det? Jeg synes det er så fantastisk, og lige i tråd med mit nytårsfortsæt. Hold op hvor er der mange milimeterdemokrater, der kunne lære af det. Inklusive mig selv.
Godt nytår! Må 2010 blive året hvor vi lærer at tænke på hinanden – og lave ordentlig mad. Af kvalitetsråvarer. Helst økologiske og ikke med for megen rosenkål.
Continue