Gl. Estrup, oh yeah

Hvornår ved man, at man har en skod telefonstemme? Når man tager telefonen med et “mjallo” og personen i den anden ende spørger “hvorfor siger du yellow?”

Det minder mig om den der reklame for noget medicin-gejl, hvor de hele tiden siger “yellow” og jeg fattede en hat altså. Produktet hed ikke Yellow, så hvad fanden foregik der lige? Så var det fordi pakken var gul. Fordi alle ved, at man bare går ned på apoteket og siger en farve og vupti, så’der medicin. Bare surt når jeg skal ned efter penicilin, siger “blå” og får en pakke Viagra. Men ingen siger, at tingene skal give mening.

My gods, jeg havde den bedste fødselsdag ever. Vi kørte til Gl. Estrup, Astrologinonneheksen og jeg. Jeg anede ikke hvad man kunne se der, så spørg lige om jeg blev glad da jeg opdagede at man kunne gå rundt inde i herregården og kigge lige så meget man ville! Ingen afspærringer, ingen pisseirriterende guides, der slet ikke giver en tid til at kigge og drømme og fordybe sig. Jeg holder jo meget af at kigge på smukke ting. Det er det mest afstressende der findes, og jeg kan blive noget så irriteret hvis jeg bliver forstyrret og ikke får lov at tage mig god tid og stene totalt meget.

Det er min særhed. Lev med den.

Gl. Estrup. Med sne på.

Det var så pissekoldt ved Auning. Der var dog en fordel – vi havde hele herregården for os selv, altså lige pånær et par medarbejdere. Det var fandme nice ikke at blive rendt over ende af turister og larmende børn konstant. Vi kunne bare gå i stilhed (eller så meget stilhed som jeg nu er fysisk i stand til) og glo fuldstændig uhæmmet på alle de smukke rum.

Husløg i træsko

Ved indgangen kunne jeg ånde lettet op – slottet ville ikke brænde ned mens vi var der. Der var nemlig plantet husløg udenfor, i fine træsko. Og husløg beskytter mod lynnedslag, sygdom, ildebrand og skatteopkrævere. Især sidstnævnte fik mange slots- og herregårdsejere til at plante husløg overalt.

Kapellet på Gl. Estrup

Efter at være sluppet igennem den lille butik, der fører ind til selve udstillingen (halv pris om vinteren, oh yeah!), kom vi direkte ind i et lille kapel. Her kan man blive gift. Jeg fik en voldsom, akut trang til at blive gift. Det var SÅ YNDIGT. Se de fine kirkebænke. De kan lukkes indefra, og det var smart. Så kunne man lige skyde slåen for og lukke pøblen ude. “Ej hvor trist, døren binder vist… *ruske* ej det VAR vel nok ærgeligt, du må sidde et andet sted. Nede bagi. Heeeelt nede og ud igennem døren… farveller, fattigrøv.”

De rige var meget onde dengang.

En meget høj himmelseng

Efter at have slæbt mig selv ud af kapellet, ind i våbenkammeret hvor der hang et billede af en, der lignede en Philip, men faktisk hed Ulrik, kravlede vi ud i tårnet, hvor en trappe førte op til 1. sal. Der var meget meget meget koldt ude i det tårn, og derfor var alle dørene indtil hver etage også lukkede. Vi havde overtøj på under hele turen, for de havde ikke rockwool og sådan noget dengang i 1500 tallet. Til gengæld havde de nogen abnormt høje himmelsenge, og jeg tænkte lidt på hvad de der herremænd egentlig prøvede at kompensere for…

Loftmaleri

Dengang havde man ikke pornoblade, så man malede nøgne kvinder i loftet. Såkaldt overklasseporno.

Natpotte DeLuxe

Og ved siden af sengen stod en overklassenatpotte. Gid mit toilet havde sådan et blødt, varmt sæde. Det sucks totalt meget at fryse sin mås hver gang man går på lokum.

Psykedelisk vægmaling

Nogen af væggene var tydeligvis malet af folk på en form for LSD. Men flot var det. Man kan blive borgerligt viet herinde i tårnværelset med de meget blå vægge.

En lille skummel trappe

En af de federe ting var en lillebitte dør der åbnede ned til en lillebitte, klaustrofobisk trappeskakt, og lige ned i et alkymiværelse, hvor en af de tidligere ejere forsøgte at lave bly til guld. Alkymiværelset var iskoldt og tomt, med trappeskakten var cool. Selvom jeg tilsyneladende så lidt bekymret ud.

Pigekammer

En anden lillebitte dør førte ind til et pigekammer. Stuepigen var en heldig kvinde, for hun havde sit eget værelse. Godtnok var det spartansk og iskoldt og temmelig absurd med tanke på den enorme rigdom, der var lige på den anden side af væggen, men i det mindste havde hun sit eget værelse. De andre måtte sove i et fællesrum. Tilsyneladende blev man rig på samme måde dengang, som man gør idag – ved at underbetale og udnytte folk. Men hey, den heldige kvinde havde et VINDUE, hvilket var stor luksus. Og koldt om vinteren.

Før dette bette rum blev et pigekammer, var det en “hemmelighed”. Dvs et lokum, så man kunne skide direkte ned i voldgraven. Forhåbentlig havde de ikke alt for mange fisk.

Der var naturligvis også rig lejlighed til at dyrke min indre antik-ur-fetish. F.eks stod der et enormt højt eksemplar i Okseblodsgangen – sammen med kongerækken og en temmelig fed vægmaling.

Meget stort ur

Well hello there you sexy thing!

Meget klogt ur

Come to mama! RAWR!

Sorry. Det var ikke min mening at være seksuelt suggesterende overfor de uskyldige ure, der naturligvis har en værdi i sig selv og ikke kun i kraft af deres udseende.

(yeah right)

Arsenikværelset

Tapetet i dette tårnværelse var fra 1700-something, og værelset var rebet af. Det forholder sig nemlig sådan, at man fik den specielle grønne farve ved at bruge en arsenik forbindelse i malingen. Man brugte den samme farve i unge kvinders balkjoler.

Og derfor, kære venner, stoler jeg ikke på eksperterne når de taler om grænseværdier for giftstoffer tilladt i mad, tøj, kropspleje und so weiter. Gennem tiderne har man rask væk brugt arsenik i hudpleje og SPIST det for at se ung og bleg ud (forfængelighed kan dræbe, who knew), man har farvet tøj med det og malet vægge med det, man har sågar brugt det medicinsk. Idag ved vi at det nok ikke sådan er den allerfedeste ide fordi man kan dø en lillebitte smule af det – om 50 år ved vi måske at pesticidrester i grøntsager er noget man kan dø en lillebittesmule af.

Man skal lære af historien. Det er også derfor det ikke kunne falde mig ind at invitere svenskere på besøg når Øresund er frossen til is.

Smukt gammelt loft

Jeg må med skam melde at jeg ikke fangede ret meget af selve herregårdens historie. Der var simpelthen alt for meget at kigge på, og når man er mig, så bliver man fuldstændig opslugt af alle de gamle gamle ting. De kæmpestore loftsbjælker f.eks. Det var nøjagtig ligesom at være sat 400 år tilbage i tiden. I loved it. Vi skal tilbage når det bliver varmere – men hold op hvor er jeg glad for at have set det uden forstyrrende elementer, så jeg bare kunne gå for mig selv og se for mig hvordan det må have været at leve der for hundreder af år siden.

Det ER da fascinerende. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af at drømme mig tilbage til tidligere tider.

Og jeg tog 70 billeder. Med Astrologinonneheksens kamera. Det gik nemlig op for mig, ca halvvejs mod Randers, at jeg havde glemt mit eget. Ups.