Archive for January, 2010
Indsatsfri guide til klimavenlig husholdning
Vi hører så meget om at vi skal spare på vand, varme og strøm i disse klimadage. Vi ved det er vigtigt, men gør ikke så meget ved det, fordi det er besværligt. Det har jeg naturligvis forståelse for. Ingen kan vel betvivle at det er for meget forlangt når de satans socialister vil have at vi skal gøre en indsats for at bevare den Jord, vores børn skal leve på længe efter vi selv er lagt under mulde.
Derfor har jeg lavet denne indsatsfri guide med tre hurtige tips til klimavenlig husholdning. Må den lette jeres hverdag og give mere tid til shopping.
Rengøring: Rengøring kræver vand og varme. Slå to fluer med et smæk og drop rengøringen helt. Invester i en sneskovl og hver 3. måned skraber du gulvene rene. Toilettet males brunt, udvendigt og indvendigt. Det samme med håndvask og brusekabine. Når du alligevel er i bad, så sprayer du lige hele badeværelset med bruserslangen og vupti. Opvasken klares ved at lade hunden eller kattene spise alle rester. Så sparer du samtidig udgifter til dyrefoder og har hurtigt sparet penge nok til udbetalingen på din nye båd!
TV kigning: Tv’et bruger strøm. Bliv vindueskigger. Tag stole og skamler med, så hele familien kan kigge ind ad vinduet hos naboerne. Gå fra hus til hus, til I finder nogen, der ser et godt program. Ring evt. på og inviter jer selv indenfor, så er der også gratis kaffe. Husk at skifte nabo jævnligt, for ingen kan lide nasserøve.
Lys: Børn idag er for fede, for dovne og generelt render de rundt på gaderne om aftenen og brænder biler af og smider med brosten. Køb en cykeldrevet generator og smid teenageren på. Udover at producere gratis strøm, er det også effektiv motion, der holder dit barn væk fra gaden. Det er muligvis nødvendigt at investere i en fodlænke, men den tjener hurtigt sig selv ind igen.
Denne pjece er udgivet med støtte fra Statens Klimarod, 34. marts 2050. Fortæres efter endt læsning for at mindske affaldsproblmet.
ContinueGl. Estrup, oh yeah
Hvornår ved man, at man har en skod telefonstemme? Når man tager telefonen med et “mjallo” og personen i den anden ende spørger “hvorfor siger du yellow?”
Det minder mig om den der reklame for noget medicin-gejl, hvor de hele tiden siger “yellow” og jeg fattede en hat altså. Produktet hed ikke Yellow, så hvad fanden foregik der lige? Så var det fordi pakken var gul. Fordi alle ved, at man bare går ned på apoteket og siger en farve og vupti, så’der medicin. Bare surt når jeg skal ned efter penicilin, siger “blå” og får en pakke Viagra. Men ingen siger, at tingene skal give mening.
My gods, jeg havde den bedste fødselsdag ever. Vi kørte til Gl. Estrup, Astrologinonneheksen og jeg. Jeg anede ikke hvad man kunne se der, så spørg lige om jeg blev glad da jeg opdagede at man kunne gå rundt inde i herregården og kigge lige så meget man ville! Ingen afspærringer, ingen pisseirriterende guides, der slet ikke giver en tid til at kigge og drømme og fordybe sig. Jeg holder jo meget af at kigge på smukke ting. Det er det mest afstressende der findes, og jeg kan blive noget så irriteret hvis jeg bliver forstyrret og ikke får lov at tage mig god tid og stene totalt meget.
Det er min særhed. Lev med den.
Gl. Estrup. Med sne på.
Det var så pissekoldt ved Auning. Der var dog en fordel – vi havde hele herregården for os selv, altså lige pånær et par medarbejdere. Det var fandme nice ikke at blive rendt over ende af turister og larmende børn konstant. Vi kunne bare gå i stilhed (eller så meget stilhed som jeg nu er fysisk i stand til) og glo fuldstændig uhæmmet på alle de smukke rum.
Husløg i træsko
Ved indgangen kunne jeg ånde lettet op – slottet ville ikke brænde ned mens vi var der. Der var nemlig plantet husløg udenfor, i fine træsko. Og husløg beskytter mod lynnedslag, sygdom, ildebrand og skatteopkrævere. Især sidstnævnte fik mange slots- og herregårdsejere til at plante husløg overalt.
Kapellet på Gl. Estrup
Efter at være sluppet igennem den lille butik, der fører ind til selve udstillingen (halv pris om vinteren, oh yeah!), kom vi direkte ind i et lille kapel. Her kan man blive gift. Jeg fik en voldsom, akut trang til at blive gift. Det var SÅ YNDIGT. Se de fine kirkebænke. De kan lukkes indefra, og det var smart. Så kunne man lige skyde slåen for og lukke pøblen ude. “Ej hvor trist, døren binder vist… *ruske* ej det VAR vel nok ærgeligt, du må sidde et andet sted. Nede bagi. Heeeelt nede og ud igennem døren… farveller, fattigrøv.”
De rige var meget onde dengang.
En meget høj himmelseng
Efter at have slæbt mig selv ud af kapellet, ind i våbenkammeret hvor der hang et billede af en, der lignede en Philip, men faktisk hed Ulrik, kravlede vi ud i tårnet, hvor en trappe førte op til 1. sal. Der var meget meget meget koldt ude i det tårn, og derfor var alle dørene indtil hver etage også lukkede. Vi havde overtøj på under hele turen, for de havde ikke rockwool og sådan noget dengang i 1500 tallet. Til gengæld havde de nogen abnormt høje himmelsenge, og jeg tænkte lidt på hvad de der herremænd egentlig prøvede at kompensere for…
Loftmaleri
Dengang havde man ikke pornoblade, så man malede nøgne kvinder i loftet. Såkaldt overklasseporno.
Natpotte DeLuxe
Og ved siden af sengen stod en overklassenatpotte. Gid mit toilet havde sådan et blødt, varmt sæde. Det sucks totalt meget at fryse sin mås hver gang man går på lokum.
Psykedelisk vægmaling
Nogen af væggene var tydeligvis malet af folk på en form for LSD. Men flot var det. Man kan blive borgerligt viet herinde i tårnværelset med de meget blå vægge.
En lille skummel trappe
En af de federe ting var en lillebitte dør der åbnede ned til en lillebitte, klaustrofobisk trappeskakt, og lige ned i et alkymiværelse, hvor en af de tidligere ejere forsøgte at lave bly til guld. Alkymiværelset var iskoldt og tomt, med trappeskakten var cool. Selvom jeg tilsyneladende så lidt bekymret ud.
Pigekammer
En anden lillebitte dør førte ind til et pigekammer. Stuepigen var en heldig kvinde, for hun havde sit eget værelse. Godtnok var det spartansk og iskoldt og temmelig absurd med tanke på den enorme rigdom, der var lige på den anden side af væggen, men i det mindste havde hun sit eget værelse. De andre måtte sove i et fællesrum. Tilsyneladende blev man rig på samme måde dengang, som man gør idag – ved at underbetale og udnytte folk. Men hey, den heldige kvinde havde et VINDUE, hvilket var stor luksus. Og koldt om vinteren.
Før dette bette rum blev et pigekammer, var det en “hemmelighed”. Dvs et lokum, så man kunne skide direkte ned i voldgraven. Forhåbentlig havde de ikke alt for mange fisk.
Der var naturligvis også rig lejlighed til at dyrke min indre antik-ur-fetish. F.eks stod der et enormt højt eksemplar i Okseblodsgangen – sammen med kongerækken og en temmelig fed vægmaling.
Meget stort ur
Well hello there you sexy thing!
Meget klogt ur
Come to mama! RAWR!
Sorry. Det var ikke min mening at være seksuelt suggesterende overfor de uskyldige ure, der naturligvis har en værdi i sig selv og ikke kun i kraft af deres udseende.
(yeah right)
Arsenikværelset
Tapetet i dette tårnværelse var fra 1700-something, og værelset var rebet af. Det forholder sig nemlig sådan, at man fik den specielle grønne farve ved at bruge en arsenik forbindelse i malingen. Man brugte den samme farve i unge kvinders balkjoler.
Og derfor, kære venner, stoler jeg ikke på eksperterne når de taler om grænseværdier for giftstoffer tilladt i mad, tøj, kropspleje und so weiter. Gennem tiderne har man rask væk brugt arsenik i hudpleje og SPIST det for at se ung og bleg ud (forfængelighed kan dræbe, who knew), man har farvet tøj med det og malet vægge med det, man har sågar brugt det medicinsk. Idag ved vi at det nok ikke sådan er den allerfedeste ide fordi man kan dø en lillebitte smule af det – om 50 år ved vi måske at pesticidrester i grøntsager er noget man kan dø en lillebittesmule af.
Man skal lære af historien. Det er også derfor det ikke kunne falde mig ind at invitere svenskere på besøg når Øresund er frossen til is.
Smukt gammelt loft
Jeg må med skam melde at jeg ikke fangede ret meget af selve herregårdens historie. Der var simpelthen alt for meget at kigge på, og når man er mig, så bliver man fuldstændig opslugt af alle de gamle gamle ting. De kæmpestore loftsbjælker f.eks. Det var nøjagtig ligesom at være sat 400 år tilbage i tiden. I loved it. Vi skal tilbage når det bliver varmere – men hold op hvor er jeg glad for at have set det uden forstyrrende elementer, så jeg bare kunne gå for mig selv og se for mig hvordan det må have været at leve der for hundreder af år siden.
Det ER da fascinerende. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af at drømme mig tilbage til tidligere tider.
Og jeg tog 70 billeder. Med Astrologinonneheksens kamera. Det gik nemlig op for mig, ca halvvejs mod Randers, at jeg havde glemt mit eget. Ups.
ContinueManner
Tak for alle fødselsdagshilsenerne – både her og på Facebook. Jeg gjorde et forsøg på at svare personligt på dem alle, men det var som om mængden ligesom overvældede mig og mit gamle korpus, så jeg gik i stå ret hurtigt.
Manglende evne til at fastholde fokus, kalder Bedstevennen det. Den smartass.
Men jeg skal nok få det gjort. Når jeg engang har sagt farvel til Astologinonneheksen altså. Hun ligger pt og snorker bag lukket dør, og Katten er sur fordi hun vil ind og ligge i sengen. Vi skal på Gl Estrup og vi skal ikke drikke Amaretto, selvom det smager voldsomt godt i varm chokolade, for jeg fik atter æren af at være hende, der vågnede med tømmermænd efter at have drukket kun to genstande.
Yes. Jeg er en skamplet på den danske ungdom. Godt jeg kun tilhører den et enkelt år endnu.
Continue*Trut*
Så blev jeg et år ældre. Well, la-di-da. Hvor føler jeg mig bare voksen. Eller noget. Jeg tror denne januar går over i historien, som den måned jeg har blogget mindst – pånær i 2008 hvor jeg lukkede bloggen i 4 mdr, men dem tæller vi ikke med. Sorry guys, jeg ved I venter utålmodigt på at jeg letter min po-po og laver noget mad og sådan, men jeg går sgu lige og tænker og lægger planer og overvejer hvilken retning jeg vil have at bloggen skal gå. Noget med Rigtig Mad. Yes.
Og så er jeg som sædvanlig småsyg fordi jeg har glemt at spise min spinat (hvad? Kan man ikke leve af kage?). Skam på mig. Men alligevel meget rart at jeg trods alt kan mærke forskellen. Godt jeg får en grøntsagskasse på tirsdag. Jeg har også valgt at købe et abbonement til en fiskekasse hos Skagenfood. Jeg er simpelthen så træt af at skulle bruge timevis på indkøb, fordi jeg skal helt ind til byen på bestemte dage (markedsdage) for at få ordentlige råvarer. Og så tager det flere timer hver gang. Næh tak, så vil jeg hellere bruge min dyrebare tid på at trække katten i halen og se film med Ben Barnes. Så kan jeg tage på marked når JEG vil. Åh det er luksus mand. Men et eller andet sted også totalt lamt at jeg skal slå krumspring bare for at få frisk mad. Sidste jeg tjekkede den udskårne fisk i det lokale supermarked, var den pakket for FIRE dage siden. Æh? Nej tak, makker.
Den store fødselsdag holdt jeg for en uge siden. Jeg forvandlede en konditorilørdag til en fødselsdagsfest for Kagedåserne og diskede op med det store kagebord. Ikke heeeeeeeeelt så stort som sidste år. My gods, jeg døde sgu nær af stress den dag, så i år tonede jeg det lidt ned. Jeg er også ved at have styr på mængderne, så det passede faktisk nogenlunde. Der var lidt roulade og en halv kringle tilovers, og et stykke mazarin. Som jeg åd dagen efter i et anfald af tømmermænd. Oh yes. Ingen McD tømmermandsækelhed her, så hellere kage.
Chokoladekage med hvid ganache
Lagkage med blåbær-yoghurt fromage og flødecreme med tahiti vanille
Hindbærroulade og cremelinser
Mazarintærte
Der var også pausekager (vandbakkelser med flødecreme) og boller og kringle. Og the. Seriøst meget the. Og en hel del irsk kaffe, hvilket resulterede i Kagedåser på slap line. Katten sov et helt døgn da de sidste endelig skred hjem næste formiddag. Der er forlydender om at Klidmoster vil fabrikere en eller anden form for kage-trosbekendelse, som skal reciteres til næste konditorilør/søndag. Som ikke er planlagt endnu. Februar bliver en travl måned. Måske i marts.
Der er kun et år til jeg bliver 30. Jeg må planlægge stor fest. Måske skal jeg springe op af en lambeth kage eller noget… eller måske skal jeg bare drikke mig i hegnet og indse at det der voksen-noget, det sgu nok ikke er noget jeg nogensinde kan gøre mig forhåbninger om at opnå.
Og nu vil jeg lade som om jeg laver noget. Astrologinonneheksen kommer senere og så skal vi fejre fødselsdag. I morgen skal vi på Gl. Estrup, de har nemlig lukket idag.
Det bliver så meget fun. Pas på verden, det er snart forår, og så skal vi for alvor ud og gøre verden usikker!
Jeg vil til Læsø og se brune bier. Living on the edge, siger jeg bare.
ContinueBedstevennens gulerodskage
Idag er det Bedstevennens fødselsdag
Hurra hurra HURRAAAA
Og selvom han blir 100 år
Så gir han nok en kaffetår
Selvom han slet ikke drikker kaaaaaffeeee
*trut*
Nåja og med kage til. Den del står jeg for, i alt fald en del af delen. Sidste år var han mig utro med købe-lagkagebunde, men det er ok, jeg er et rummeligt menneske. I år har jeg ikke bagt lagkage, til gengæld har jeg bagt chokoladekage. Og pyntet den. Se:
Bedstevennens fødselsdags lambethkage
Jeg har ellers ligget lidt på den lade side med det kagepyntning på det sidste, men ånden kom over mig. Og hvis man skal være helt ærlig, og det skal man jo, så fortjener han den. Det gør man generelt når man er verdens bedste bedsteven. Nej, han er ikke til salg.
Han havde også bedt om gulerodskagen fra min kogebog, men i et anfald af kreativitet kom jeg til at lave om på opskriften. En smule. Men det blev en helt anden kage. En god kage! Så jeg har besluttet at lægge opskriften ud her, til alle modige sjæle. Der er alkohol i.
Bedstevennens gulerodskage
Bedstevennens gulerodskage
En 25 cm springform eller en 22 cm kugelhopf form + 6 store muffins
Våde ingredienser:
250 gram smeltet smør
1 dl olivenolie
4 store æg
½ dl Amaretto (mandellikør)
Tørre ingredienser:
400 gram sukker
200 gram fintrevne gulerødder
100 gram finthakkede hasselnødder
2 tsk bagepulver
450 gram hvedemel
1/4 tsk salt
kornene af 1 bønne vanille
100 gram grofthakket mørk chokolade + 1 spsk mel
Tænd ovnen på 175 grader og smør en bageform grundigt og drys den med mel. Hvis du bruger en kugelhopf form, så vær opmærksom på at du får smurt alle hjørner og kanter!
Alle tørre ingredienser, pånær chokolade, blandes i en STOR røreskål (jeg bruger min 7 liters Kenwood, men mindre kan gøre det) og æggene slås ud ovenpå. Rør grundigt rundt, og det er så her jeg vælger at bruge min Kenwood i mangel af person-med-armkræfter på matriklen. En stor flad grydeske kan gøre det.
Tilsæt smeltet smør, olivenolie og Amaretto og rør til det hele er godt blandet. Til sidst vendes den hakkede chokolade med en spsk mel og røres i dejen. Melet forhindrer chokoladestykkerne i at synke til bunds.
Hæld dejen i formen og bag den midt i ovnen en times tid. Muffins (i 1 dl forme) skal have omkring 30 minutter. Kugelhopf formen skal dog sættes længere nede, da den er så høj. Test med en strikkepind om kagen er færdig, hænger der ingen dej ved, kan du tage den ud.
Lad den køle af 10 minutter og vend den så ud af formen. Kan spises som den er eller smøres med en glasur rørt af 250 gram flødeost, 100 gram blødt smør og 200 gram flormelis. Det hele piskes godt sammen og stilles i køleskabet til det er stivnet. Smøres på kagen, når denne er kølet HELT af.
Bon appetit!
ContinueSifs madbrød med emmer og ølandshvede
Sifs madbrød med emmer og ølandshvede
Jeg har skrevet et avantgarde digt om dagens brødbagning som jeg gerne vil dele med jer. Læg mærke til den stærke komposition og måden hvorpå jeg forbinder kattens anarkistiske ulydighed med dejens overhævning, der symboliserer stærke revolutionære kræfter. I 3. strofe bygges dramatikken op, eskalerer i strofe 4, og kulminerer i 5. strofe, hvor kattens ulydighed er direkte årsag til at jeg må opgive mine værdier (kapitalisme og grådighed) og gå på grillbar (arbejderklassen).
Brød – en revolutionær fortælling
af: Sif Sulejma Flormeline Grødskål
Brødet hæver i skålen
Blankt stål
Spejler min næse
Jeg lægger mascara i skyggen
Af en gærboble
Katten spinder
Under dugen
Det må den ikke
Jeg smider den væk
Forbud
Kampen mod katten
Tiden glemmes
Gærbobler
Aktion
Katastrofe
Trodsigt hæver dejen
Ud over kanten
Blankt stål
Revolutionære glutenstrenge
Slipper fri
Jeg kigger på dejen
På bordet
Under dugen
Med katten
Går på grillbar
Da capo! Da capo! Hvilken følelse, hvilken stakato, hvilken piratos! Hvilken yndefyld skildring af de bløde undersider i den sumpskildpaddeafhængiges univers. Meget meget lakrisalt. Indeed, indeed.
Med til et intelligent digt hører et intelligent brød. Og det her brød er meget intelligent. Det kan hæve helt selv, bare du putter gær i. Er det ikke fantastisk! Spis, spis. Som de siger på restauranterne.
Sifs madbrød med emmer og ølandshvede
9 store boller
3 dl kogende vand
1 spsk god chai the (f.eks Kusmi Kashmir Chai)
2 dl koldt vand
5 gram gær
20 gram groft salt
1 spsk rørsukker
300 gram groft ølandshvede
200 gram usigtet emmermel
100 gram sigtet hvedemel
Det kogende vand hældes over chai’en og der brygges en stærk the. Lad det trække ca. 15 minutter. Sigt thebladene fra. Bland med det kolde vand. Det skulle nu være fingerlunkent. Er det ikke det, må du justere med mere koldt eller kogende vand.
Opløs det grove salt i vandet og rør gæren ud i det. Tilsæt sukker. Rør de forskellige slags mel i. Start med ølandshvede og emmer og rør tilsidst hvedemelet i. Dejen skal være blød og våd (som man siger), men skal stadig lige akkurat kunne holde faconen. Ælt dejen grundigt. Jeg gør det i en røremaskine, fordi man i sagens natur ikke kan ælte det på bordet, men ellers må du have hænderne i og mose rundt. Det er god motion. Har jeg hørt.
Dæk dejen til og lad den hæve 12 timer ved stuetemperatur.
Tænd ovnen på 225 grader (200 grader varmluft) og sæt bollerne på bagepladen med våde hænder. Dejen skal kun lige rundes med et løst tag, lad være med at trykke den sammen når du former. Sæt straks bollerne i den varme ovn og bag 20 minutter til de er sprøde og brune.
Gode til: Madpakken, burgere, morgenmaden og suppe.
Ikke gode til: At servere for storspisende venner (“jeg træner altså”) for så forsvinder de på to sek.
Langtidshævede emmerboller med skyr
Langtidshævede emmerboller med skyr. Og smør!
Har I nogensinde set en mere hippienistisk overskrift? Jeg kan lige se folk sidde og tænke “hvad er emmer… hvad er skyr? Og hvad helvede er langtidshævning?”
Men stop! Hammertime!
*crazy moves hen over køkkengulvet*
U can’t touch this! Nej, jeg mener det seriøst. Lad være med at røre ved bollerne. De er varme. Som man siger. Men jeg skal nok forklare hvad både emmer og skyr er.
Jeg havde egentlig slet ikke tænkt mig at stå op idag. Overhovedet. Morgenmad i sengen med TV. Jeg gav TV2 et forsøg, men sendefladen var fuld af kendte, der gerne ville donere alle mulige mærkelige ting til fordel for Haiti. Og eftersom jeg har det lidt svært med den form for sensationel, medieliderlig, selektiv nødhjælp (uanset hvor meget ægte velgørenhedsfølelse der måtte ligge bag), og alligevel ikke har råd til at købe Infernals lyserøde motorcykel, valgte jeg at slå om på TV3. Desværre lykkedes det mig at miste fjernbetjeningen i virvaret af dyner, puder og en meget morgensur kat, så efter at have fulgt med i et helt afsnit af One Tree Hill (will Brooke and Payton ever be best friends again?) blev jeg alligevel nødt til at rejse mig og slukke for lortet inden jeg blev tvunget til at se Horton sagaen og Dr. Phil og dermed få permanente skader på både hornhinden, regnbuehinden og zonulatrådene, som immervæk er temmelig vigtige for synet, og jeg har lige fået sæson 2 af That 70′s Show (fødselsdag FTW) så det ville sucke ret meget at blive blind bare fordi TV3 forsøger at slå verdensrekorden i røvsyg sendeflade, der pt holdes af DR.
Men angående Haiti, så er jeg stor fan af Læger Uden Grænser, så dem synes jeg du skal støtte. De har en katastrofefond. Du kan selvfølgelig også købe den lyserøde motorcykel. Bare husk at Haiti, og alle de andre brændpunkter i verden, har brug for støtte året rundt, ikke kun når medierne lukrerer på det. Derfor synes jeg det er bedre at støtte nødhjælpsorganisationer med et fast årligt beløb, så der altid er penge til at hjælpe. Så kan man selvfølgelig skippe lidt ekstra i bøssen når der er akutte situationer, som nu. F.eks har jeg flere gange forsøgt at donere Katten, men hun kunne ikke være i indsamlingsbøssen.
Jeg ville ønske man måtte holde bake sales i Danmark, ligesom de gør i udlandet. Man laver en bunke kager og sælger dem. Overskuddet går til velgørende formål. Og det hele er på absolut privat basis. Tænk hvis man måtte gøre det herhjemme. Så kunne jeg hurtigt få banket nogen støttepenge op, for jeg bor lige ved siden af en skole. Jeg tvivler dog på at disse boller ville få ret mange ben at gå på, for der er fuldkorn i, og jeg mindes svagt at fuldkornsboller var såå røvsyge da jeg var barn. Jeg var et utaknemmeligt barn, der syntes at det var vildt unfair at jeg skulle have hjemmebagt rugbrød, når de andre fik køberugbrød derhjemme. Men de er altså gode, det er de. Bollerne. De er bagt med usigtet emmermel fra Aurion (selvfølgelig).
Emmer er en vældig listig kornsort, som jeg netop er begyndt at eksperimentere med i bagningen. Den giver et meget mørkt brød. Jeg ville egentlig gerne have slået kornsorten op i “Fremtidens brød af fortidens korn”, men den er blevet væk for mig. Eller dvs, den er ikke blevet væk, jeg kan bare ikke finde den. Emmer er i slægt med hvede (Triticum) og… åh vent, der var bogen. Lige midt på hylden med kogebøger. Det må være den der med at se skoven for bare egern. Nåmen i så fald kan jeg oplyse at emmer blev dyrket herhjemme i lille Dannevang helt fra yngre stenalder til romersk jernalder, dvs i små 4000 år. Så når man læser diverse steder at “man har dyrket hvede i Danmark i 6000 år” er det altså ikke den moderne hvede – den opstod først senere. Faktisk er det kun 200 år siden at den for alvor blev almindelig at dyrke i Danmark. Istedet dyrkede man emmer, enkorn, spelt og dværghvede. Disse kornsorter forsvandt igen fra agerbruget omkring Jesu fødsel, det kan vi dog næppe blame Den Krybesvøbte eftersom han så vidt vides ikke tog på verdensturne.
Emmer har ikke det mest fantastiske glutenindhold, så det skal enten bages i form eller blandes med andre kornsorter. Jeg blandede det med almindeligt sigtet hvedemel, så kunne det rigtig føle sig hjemme. Een stor hvedefamilie. Aurion laver noget brilliant sigtet hvedemel, der er meget meget bedre end supermarkedernes. Det er dog knap så godt til kage og kringle (for heftigt, både i smag og gluten), så jeg har altid Kornkammerets hvedemel på lager. Det brugte jeg til bollerne her, så hvis du bruger Aurions sigtede hvede (eller anden stenmalet sigtet hvede som f.eks Fuglebjerggårds) så skal du lige holde øje med at dejen ikke bliver for tør, for det suger temmelig godt, det stenmalede hejs.
Skyr har jeg blogget om før. Her. Det kan købes i Kvickly og Irma, men ikke i Føtex og Bilka, eller i discountforretningerne, så lad være med at lede efter det. Save yourself the trouble.
Men nu sidder Bedstevennen og bitcher over at blogposten ikke er lagt ud endnu, så jeg må hellere komme til sagen. Without further ado:
Langtidshævede emmerboller med skyr
10 stk
150 ml kogende vand
200 gram kold skyr
10 gram groft havsalt
5 gram økologisk gær
1 æg
2 spsk mørk rørsukkersirup
200 gram usigtet emmermel
250 gram alm. sigtet hvedemel
Opløs havsalt i det kogende vand og bland med skyr. Blandingen skal være fingerlunken, hvis det ikke er, må du justere med lidt mere kold skyr eller kogende vand. Opløs gæren i væsken. Når gæren er helt opløst, rører du rørsukkersirup og æg i. Tilsæt emmermel og rør så hvedemel i til du har en tyk, men stadig våd dej. Den skal lige akkurat kunne holde faconen, men skal stadig være så blød at det ville være umuligt at ælte den som en almindelig brøddej.
Giv dejen en ordentlig omgang tæsk med en grydeske til den er ensartet og fin og sæt den så til hævning i køleskabet mindst 12 timer, og helt op til et døgn. Eller på køkkenbordet til den er fordoblet i størrelse, hvilket jeg ikke har nogen anelse om hvor lang tid tager. 8 timer er nok ikke noget helt ringe gæt.
Form dejen til boller på en bageplade. Brug våde hænder og tag små håndfulde dej op direkte fra skålen. Rund bollerne let uden at slå luften ud af dejen.
Ikke noget med at skrabe dejen ud eller slå den ned. Det er vigtigt at den bevarer luftboblerne.
Pensl med æggeblomme eller mælk og lad den stå et kvarters tid mens ovnen varmer op. Bages midt i ovnen ved 200 grader varmluft (225 grader alm ovn) i 15 minutter, til de er mørke og sprøde på skorpen.
Spis!
ContinueJydemagt!
Prånuliåhørherigå.
Som vi siger i Århus. Prånuliåhørherigådinskidekjøwenhavner du kan ikke trække billet hos buschaufføren, så pis ned til bagdøren som alle andre normale mennesker. Jeg skal UD og helst inden bussen kører videre. Det gør nemlig ondt at hoppe af en bus mens den kører.
Ah ja, der er mange forskelle mellem øst og vestdanmark. Eller rettere, mellem Jylland og Sjælland. Fyn må ikke være med i den leg. Fyn er der man stopper for at tanke benzin når man kører hjem til Danmark efter at have været i KBH og shoppe eller besøge Kagekonen eller hvad man nu lige fik forvildet sig derover efter… måske deltog man i den store demonstration ved COP15 og fik 3 mdrs fængsel fordi en eller anden betjent stod i retten og sagde “ej helt ærligt mand, det var hende, det var det altså. Der var 100.000 mennesker og uro og larm, men jeg lagde lige præcis mærke til at hende der kastede med brosten… eller en bamse. Eller en plastikpose. Noget kastede hun med, det er helt sikkert. Nej, jeg kan ikke bevise noget.”
Og når man så kørte hjem efter endt afsoning, så stoppede man lige på Fyn for at tanke op og måske tænkte man “fuck de snakker sgu mærkeligt her”.
Nej, Fyn må ikke være med.
Udover de åbenlyse forskelle i intelligens, så er motorvejene derover også magiske. Jeg har ikke tal på hvor mange gange en københavner (alle sjællændere er per default københavnere) har sagt “ej der er sgu for langt til Århus… kommer du ikke herover?” som om der på magisk vis var kortere når man tog den anden vej. Men det er der ikke. Der er lige langt hver vej, og DSB sucks lige meget hver vej. Kom herover og få noget god, århusiansk opdragelse. Som f.eks at stige ind bagest i bussen.
Ej. Det er gas! Jeg kan godt lide københavnere. Let ristet, på rugbrød. Med en bette dusk brøndkarse og et skvæt citron. Måske lidt hjemmerørt pesto og lidt røget skinke til at runde af med.
Nu blev jeg sulten. Tak for det, siger jeg bare.
ContinueRejemads-bruchetta
Rejer! Avocado! Ristet brød! Oh my!
Det skete i de dage
At verden gik af lave
Så Sif tog ud at sejle
På de 7 verdenshave
Men svømme ku hun ikke
Så hun tog hurtigt hjem
Nu sidder hun og venter på
At verden går af lave igen
Dagen startede godt, med at posten kom med en check fra banken. Tilsyneladende havde jeg betalt for mange penge i regninger. Bevares, hvis de ikke vil have mine penge, så beholder jeg dem da selv. Måske køber jeg den villa ved Borresø, som jeg så var til salg. Den koster kun 15 mio, så med den her check mangler jeg kun 14.999.820. På den anden side er jeg bange for at det ville tage meget lang tid at gøre rent i sådan et hus.
Jeg tror jeg holder mig til drømmen om det lille stråtækte – ca 70 m2, i et skovbryn, stor køkkenhave, frugthave, tæt på vandet og med en lille stald og en bunke jord til et par islandske muler. En hønsegård. Nord for Limfjorden, hvor lyset er smukt og naturen vild.
Jeg får nok brug for en bil også, med det jeg har set af den landsdel. Men først må jeg have et kørekort. Og er det nu også en god ide? Er det sikkert at slippe mig løs på de danske veje? Jeg mener, christ, man skal huske alt muligt med koblinger og speeder og gearskifte og så skal man fandme også dreje på et rat. På den anden side, hvor meget sværere kan det være end at ride? Og det styrer jeg da meget godt. En bil får heller ikke et hysterisk anfald fordi der pludselig står en rød ko på en mark, hvor der igår IKKE stod en rød ko. Heste er nemlig så overskudsagtigt brilliant indrettet at hvis et landskab på nogen måde afviger fra den ene dag til den anden, så er det en potentiel fare, som der skal fnyses helt enormt meget af. Det er derfor det er ret smart at sørge for at hesten er nogenlunde overbevist om at rytteren kan tæske enhver puma, der måtte ligge på lur bag regnvandstønden.
Veganerhesten stolede fuldt og fast på at jeg var Sif Pumatæsker. Det er fordi jeg er så karmisk.
Hvad der også var karmisk, var de avocadoer, der lå i min frugtskål. De var perfekte. Seriøst, jeg har aldrig fået så silkebløde avocadoer. Ikke den mindste smule trevler, ingen vandethed – bare cremet, silkeblød perfektion. Oh my GOD. De var med i sidste uges kasse fra Årstiderne, og idag får jeg en hel POSE fuld. KOM SÅ GRØNTSAGSMAND! Jeg venter. Udover avocadoerne så havde jeg også noget temmelig sjældent i huset, nemlig købebrød. Irma havde halv pris på økologisk italiensk brød, så i dovenskabens navn besluttede jeg mig for at give det en chance. Det var faktisk udmærket, fra Il Fornaio, der også laver mit elskede Tipo 00 hvedemel. I fryseren var der en bunke rejer.
Og lige et ord om rejer. Rejer er nemlig ikke bare rejer. Når du køber de små kræ, så tjek for MSC mærket eller køb grønlandske rejer. Min absolutte favoritreje er vanamei rejen. Problemet er at de fleste vanamei rejer opdrættes i Thailand i store bassiner, der er så beskidte at de, udover at være usunde for den stakkels reje, der jo også er et levende væsen, også forurener miljøet helt afsindigt meget til stor skade for dyrelivet i de omkringliggende floder. Endvidere fældes der skov i stor stil for at gøre plads til bassinerne. Du kan roligt gå ud fra at det samme gælder alle opdrættede rejer, medmindre de har en form for mærkning, f.eks Ø mærket eller MSC mærket. Faktisk gælder det også opdrættede fisk. Så husk at tjekke om din havmad har badet i sit eget snavs hele livet, før du køber.
Jeg køber som regel grønlandsrejer, fordi de har den perfekte størrelse til rejemad. Og fordi de ikke er truede og ikke opdrættes, men fiskes uden at smadre havbunden og uden alt for mange delfiner går i nettet.
Rejemads-bruchetta på ... æh... mørkristet brød
Rejemads-bruchetta
2 pers (eller 1 Sif)
2 fede skiver italiensk brød
1 tsk hakket dild (frisk eller frossen)
Smør nok til de to skiver brød
1 avocado
Rejer efter behov
Olivenolie
Citronsaft
Salt
Rør smør og dild sammen og smør det på den ene siden af brødskiverne. Del avocadoen og pil stenen ud. Med en lille skarp kniv skæres avocadoen i skiver på langs, uden at skære skallen over iøvrigt, og med en stor ske vippes frugtkødet ud. Tadaa! Avocado i skiver uden at skrælle.
Varm en pande op med olivenolie på. Den skal være godt varm, men ikke så varm at olien ryger. Læg brødet på panden med smørsiden opad og rist det gyldent. Vend det om og rist det gyldent på smørsiden også. Dø en lille smule over duften. Du bestemmer selv hvor mørkt du vil have det. Jeg kan godt lide det RET mørkt, men ikke forkullet, nej.
Tag brødet af panden og dæk med avocadoskiver. Hæld rejer over og stænk med citronsaft og salt. Spis! Inden katten opdager at du har rejer.
ContinueTænk positivt eller jeg smadrer dig
Man ved man har haft en fin aften i byen, hvis fremmede mennesker kommer hen til ens bord og takker for underholdningen, når de går. Men helt ærligt, så er vi også ret sjove. Det er vi altså. Seriøst, hvis man går ud for at handle, og folk går forbi og trækker på smilebåndet, så har man fandme opnået noget af det højeste: At få en dansker til at smile – offentligt. Til nogen de ikke kender. Oh my GOD!
Jeg forventer helt klart at blive ringet op næste år og få at vide at jeg har vundet Nobels Fredspris. Igen.
Det der med at være positiv, det har jeg gjort til lidt af en livsstil. Jeg har muligvis været den mest negative, sammensnerpede, sure ost syd for Nordpolen, og en dag besluttede jeg mig for at nu kunne det fandme være nok. Sgu. Og helvede og satan. Godtnok kunne jeg til en vis grad undskyldes med sygdom, men omvendt så er der fandme ikke nogen sygdom, der skal holde mig tilbage fra at have et godt humør. Selvom man måske ikke umiddelbart skulle tro det, når man læser min blog, så er jeg faktisk et ret positivt menneske.
Humoren er blevet mit våben. Mit sværd. Ja, den er jo nærmest blevet min levevej, selvom det selvfølgelig er uheldigt at få kursister til at grine midt i en dobbelt trellis.
Dobbelt trellis
Så jeg tænkte jeg ville skrive lidt om det, og spare jer besværet med at læse de der afskyelige amerikanske bøger om positiv tænkning. For i virkeligheden er det jo såre simpelt: Tænk positivt. Resten er arbejde fra din side, og det arbejde kan alverdens bøger ikke gøre for dig. Jeg vil selvfølgelig gerne dele ud af min uendelige visdom, som iøvrigt er temmelig hjemmestrikket.
Det handler om de Positive Vinkler: Når jeg står i Kvickly kl 17 er det grobund for stress – især fordi der gerne er proppet med elendige hystader, uden sans for at slappe fucking af og indse at det ikke hjælper noget at skabe sig. Istedet for at tænke “jeg hader når folk er sure i køen i Kvickly kl 17 om eftermiddagen de stresser mig helt vildt meget og lige om lidt så går jeg kraftedeme hen til hende trunten i minkpelsen og så prikker jeg hendes fede øjne så langt ind i kraniet på hende at hun kan se sig selv skide” så vender jeg den om og siger til mig selv “manner, jeg er sgu glad for at jeg har muligheden for at gå herind og vælge og vrage på hylderne og købe lige præcis den mad jeg ønsker mig, det er fandme en gave.”
Se forskellen? Istedet for at lægge afstand til det negative, så fokuserer man på det positive. Istedet for “jeg vil ikke være syg” så hedder det “jeg er glad for at være rask”. Istedet for “det sucks eddermaneme med en borgerlig regering” så hedder det “betyder det noget? Vi er screwed uanset hvem, der sidder på magten!”
Og selvom man ikke mener det sådan helt oprigtigt, så hjælper det at tvinge sig selv til at vende en situation og finde den positive vinkel. Fake til til you make it.
I drømmer ikke om hvor meget det har forandret mig som menneske at tænke sådan. I starten – og stadig en god bid af tiden – fakede jeg. Jeg fakede så meget at jeg blev helt nervøs for om det ville blive overført til mit sexliv, men i løbet af de seneste par måneder har jeg opdaget at det efterhånden er blevet naturligt. Det har så også kun lige taget to år at nå hertil, men jeg siger jer, det er en gave. Som jeg selv har købt og betalt.
Det handler selvfølgelig ikke om at undertrykke vrede og negative følelser, for hvor langt ude ville det ikke være. Dem skal man jo også bruge. Men ikke hele tiden, det bliver sgu hurtigt en dårlig vane og pludselig har man kronisk kort lunte og får mavesår og dør. Og hvad vil kan man lige udrette når man er død, hva?
Jeg hørte engang nogen sige at anarkister var glade, rummende mennesker, der elskede livet, troede på det bedste i deres medmennesker og levede i håbet om en bedre verden. Det har lige siden været min personlige rettesnor, for det lyder fandme nice. Selvom det ER svært, og et kig på mit blogarkiv afslører mange hysteriske, fodstampende indlæg, for gud fri mig vel hvor findes der bare mange åndssvage idioter derude. Men jeg nægter at tro på at vold og magt fører til noget godt. Og så må I gerne kalde mig en naiv hippie for min skyld, jeg er sikker på at min indstilling bærer frugt i sidste ende.
Så mangler vi bare lige at alle andre indser at jeg har ret.
Continue