Archive for December, 2009
15. dec: Mens vi venter på en ordentlig blogpost
Om lidt skal jeg ind til byen og købe aggregater til julekonfektgavelavning og en pyntekage.
Hvis jeg bliver trampet ihjel af en flok udsalgsgale forstadsfruer så skal Bedstevennen arve min blog.
Continue13. dec: Solskinssuppe
Åh manner. Om kun 4 dage kan jeg gå igang med årets produktion af julechokolader og slik til et udvalg af heldige mennesker i min omgangskreds. Og jeg må godt – for jeg har været sund. Grøntsagskassen er tom. Tom! Det eneste der er tilbage er et par skalotteløg og et kg kartofler – som jeg ikke har tænkt mig at kværne sådan lige uden andre grøntsager til. Jeg havde faktisk regnet med at skulle kæmpe lidt mere for at få spist kassen, men så viste det sig at der slet ikke var nok grønt i. Næste uges kasse passer ikke helt ind i mine smagsløg, så nu har jeg lavet en liste og fiser selv ud og køber ind. På en højthellig søndag fuld af julestressede mennesker. Fun times.
Jeg ville egentlig have købt ind igår, da der var marked på Ingerslev, men jeg var i Den Gamle By i fredags med Kagedåserne ( nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6). Vi endte på Bryggeriet og resten er… tåget. Jeg duer ikke til at drikke. Kagedåserne er et fearless, og til tider en smule højrøstet, bunch, især fordi Kagedåse nr. 5 har en fantastisk gennemtrængende latter og Kagedåse nr 3′s skærebrænderstemme var mit pejlemærke, da jeg skulle finde frillerne i en meget mørk Gamle By efter at have stået, ene kvinde, og sukket over de gamle ure. Det var jeg sjovt nok den eneste, der gad. De andre gik ned og flirtede med manden, der sælger øl. Det er typisk, siger jeg. Næh, så var det noget andet da jeg var dernede med Astrologinonneheksen i tirsdags (hurra for gratis adgang!). Hun vil gerne kigge på ure og andre ting, og jeg var ikke nødsaget til at gå alene ind i den semi-uhyggelige halvmørke toldbod, hvor der dufter så fantastisk af gamle dage, at jeg er NØDT til lige at smutte derind og sniffe lidt rundt.
Bagerens bageri, Den Gamle By, Århus
Sjovt nok er det dog aldrig et problem at få folk med ind til bageren, og i tirsdags var der endda jackpot i form af en fin lille udstilling inde i bageriets bageri. Den dør er ellers altid lukket, hvilket er pænt dumt. Det er ligesom et af de mest interessante rum i hele Den Gamle By. Der lå stegte fugle (gæs? Ænder? Solsorte på anabolske steroider?) på rad og række. I gamle dage var det nemlig bageren, der fik den ære at stege folks julekadaver. Min far, der voksede op på den KBHske stenbro, men stadig insisterer på at kalde sig vestjyde fordi han blev født der, fortæller hvordan de sendte flæskestegen til bageren i 60′erne. Jeg ville ønske man stadig kunne det – så kunne de fandeme få lov at stå og fedte med sprøde svær og rend mig et vist sted.
På den anden side er det slet ikke mig, der skal stege nogetsomhelst. Det sørger min mor for. Jeg har bare købt øffegrisen, og den bliver leveret fra Årstiderne tre dage før, så det er vist minimal arbejdsindsats fra min side af, dér. Bare jeg nu ikke bliver sat til at lave julekonfekt igen. Det gjorde jeg sidste år, med min yngste søster, og jeg siger jer, hun er en plage at være i køkkenet med. Hun æder konfekten hurtigere end vi kan nå at lave den, hvorefter hun siger til min mor at jeg gjorde det. Når jeg så højlydt protesterer, ruller foromtalte mor med øjnene og siger vi skal opføre os som de voksne mennesker vi i teorien burde værem vores alder taget i betragtning. Hallo mand, jeg ved ikke engang hvad voksen betyder. Jeg synes nok at min høje intelligens og enorme streetcred burde give mig mere respekt end jeg sådan lige pt. føler at jeg modtager. Men som man siger, en profet er altid uønsket i sit hjemland.
Så er det godt jeg kan trøstespise lidt. Jeg er i den forløbne uge, blevet varm tilhænger af varm morgenmad. Ja, jeg skrev “varm” to gange i en sætning, selvom min dansklærer ville have tværet siden til med røde streger, havde hun set det. Jeg tjekker stadig mine tekster for genganger-ord og udtryk og husker ikke at starte to på hinanden efterfølgende sætninger med samme ord. Når jeg altså lige husker det. Det er måske det eneste brugbare jeg har fået med fra skolen – grammatik og sprog tattoveret på indersiden af kraniet. Resten kan jeg ikke huske. Hvad er 2+2? Ifølge skattevæsenet er det 5. Medmindre man skal have penge tilbage, så er det 3. Og derfor kan jeg ikke lide matematik.
Som jeg prøvede at sige før, så jeg er blevet varm tilhænger af va… gloende morgenmad. Det har som regel været en rest fra aftensmaden dagen før, og aftensmaden dagen før har gerne været en smækker suppe. Eller en kikærtecurry, som jeg gerne vil blogge, men hele tiden får ædt før jeg kan nå at tage et billede i dagslys. Forsøger igen i morgen. Jeg kan ellers ikke døje grøntsagssuppe. Mage til dødssyg ædelse skal man så absolut lede længe efter – kun russiske pelmeni ligger pt. højere på listen, og det tæller ikke rigtig, fordi de trods alt blev lavet i oprigtig forventning om at jeg ville synes at pasta er en superduper morgenmad (jeg hader pasta). Men så var det jo lige at det gik op for mig at jeg har lavet suppe helt forkert i alle disse år. Forkerte grøntsager, forkert tekstur, manglende krydderier… og ingen kokosmælk eller citronsaft! Argh!
Denne suppe er dog lavet med grapefrugtsaft, da jeg fik købt nogen tilbudsagtige økograpes – og de var fandme sure, mere end grape plejer at være. Du kan dog bruge citron. Hvis du skal være sart. Og husk at når man laver en suppe på rene grøntsager, hvor smagen ikke skjules af kyllingefond eller whatnot, så er det superdupervigtigt at bruge gode grøntsager. Økologiske rodfrugter har en sødere, renere smag (jo de har) og så koster de ikke ret meget for tiden, fordi det er sæson. Hvis du køber billige rodfrugter fra Aldi, så er du selv ude om det. Bouillonen skal selvfølgelig også være god. Herbamare laver en udmærket en, men pas på, for den er ret salt. Jeg bruger pt Knorrs økologiske, hvilket jeg ikke burde (Knorr er evil). Men den fås i de fleste supermarkeder, så den er let at skaffe og ganske udmærket. Jeg brugte også en rest broccoli, ca 100 gram stok og top, da det lå i køleskabet og hulkede ensomt. It’s true. Men opskriften er oprindeligt uden. Den er inspireret af carrot chowderen fra Vegan With A Vengeance.
Solskinssuppe (lyder bedre end gulerodssuppe)
2-3 pers
4 gulerødder
2 persillerødder
1 skalotteløg (eller alm løg)
2 fed hvidløg
1 tsk karry
200 ml kokosmælk
½ bouillonterning (svarende til 5 dl væske)
Vand
Havsalt
1 tsk ahornsirup (kan udelades)
Saften fra ½ grapefrugt
Skræl og skær alle grøntsager i små tern. Knus hvidløget. Svits det hele med karryen i lidt olivenolie til løgene er klare og det hele begynder at dufte. Smuldr bouillonterningen i og hæld kokosmælk på, og så vand til det dækker. Lad suppen simre under låg til det hele er mørt. Ca 10-15 minutter. Blend suppen og smag til med havsalt og grapefrugtsaft. Og en lille sjat ahornsirup. Jeg er stor ahornsirupfan for tiden. Den økologiske var på tilbud i Kvickly.
Spis med brød og vær glad.
11 dec: Græskarsuppe med sød kartoffel
Græskarsuppe med sød kartoffel
Okay, okay! Så blogger jeg igen. Man kan fandme heller ikke få to sekunders ro, uden man skal pokes både det ene og det andet sted, og jeg kan godt sige jer én ting: Den eneste, der skal poke mig nogen steder, er Ben Barnes. Og måske Edward, men jeg ved ikke om jeg tør med de der giftige tænder og sådan. Jeg mener, der er en grund til at giftslanger er forbudt i Danmark. Vampyrer er vel ikke meget anderledes? “Hej svigermor. Din hals ser lækker ud idag.. HAPS!”
Nej. Ikke godt for julefreden.
Men for nu lige at vende tilbage til det vigtige, nemlig mig, så er der sådanset ingen grund til at jeg ikke har blogget. Jeg har været yderst aktiv i køkkenet de sidste 4 dage, og på en temmelig anderledes måde end normalt: Det er mit mål at spise en Stor Basiskasse fra Årstiderne på én uge. Det kan iøvrigt sagtens lade sig gøre, hvis man bare spiser overvejende vegansk (nej jeg er ikke blevet veganer) og selvfølgelig sørger for at man er grøntsagsveganer og ikke brødveganer. Ikke fordi jeg var brødveganer i sin tid… ok det er løgn. Det var jeg. Jeg var brød-og-kage-veganer. Skam på mig.
Anyway, det overraskede mig egentlig at jeg godt kunne lide alle de her grøntsager, jeg i sagens natur har fået høvlet ned. Jeg ved ikke om jeg er blevet voksen eller hvad. Det håber jeg ikke, for jeg kan godt lide mit yderst barnlige sind. Jeg var sikker på at jeg ville være ved at dø ved tanken om grønt, her på femtedagen, men det er jeg slet ikke. Måske er jeg bare blevet bedre til at lave mad? Det er helt klart et forslag jeg kan tage til mig.
Nå men det betyder jo at jeg kan glæde de af mine veganske læsere, der stadig holder ved (hej Per!), og iøvrigt blogge i tråd med COP15 – et yderst pudsigt navn, set med mine småparanoide anarkistbriller. Jeg tror godt vi alle kan blive enige om at klimatopmøder er, sagt på godt dansk, en fis i en hornlygte, hvor de ikke tør forpligtige sig til noget, der kunne skade økonomien yderligere. På sin vis er det forståeligt nok. Problemet er bare, at det ikke er til megen hjælp når vi har fået ødelagt alle jordens ressourcer. Og lige dér skal man, efter min ydmyge mening, kigge pænt langt udover CO2 udslip. Man kommer ingen vegne hvis man ikke kræver bæredygtighed at de store multinationale firmaer, der er nogen kæmpe miljøsvin (hej Shell, jeg læste en artikel om jer i et af Amnestys seneste blade hvor der stod at I havde ødelagt et mindre afrikansk land med jeres olieboringer, hvordan kan I sove om natten?) og det sker nok ikke. Jeg mener, hvis Coca Cola selv mener at de har en såkaldt “grøn profil” fordi de lige laver en miljøvenlig emballage, og hvis nogen rent faktisk tror på det, så er det et tydeligt bevis på at vi har lang vej igen.
Og derfor, kære læser, er du nødt til at starte med dig selv. Du er nødt til at kigge på din egen husholdning, dit energiforbrug, dit vandforbrug, de firmaer du støtter – det er en kæmpe opgave, men den er nødvendig. Vidste du at det kræver 8000 liter vand at producere en pakke oksekød fra køledisken? 8000 liter rent vand! Det svarer til hvad en gennemsnitsdansker bruger i husholdningen på to måneder. Mælk er også et miljøsvin – og æg. Grøntsager derimod ligger i den lavere ende. Tænk over det, næste gang du laver lasagne. Måske det var værd at overveje om noget af kødet kunne skiftes ud med grøntsager. Og bare rolig, du er slet ikke alene i din quest. Der er masser af hjemmesider og NGO’er, der står på spring for at hjernevaske dig.
Nok værd at have i mente, når du laver julefrådebordet. Lav ikke for meget – stop spild af julemad! – og put flere grøntsager på! Jeg overvejer lidt om jeg kan liste en ret eller to med til mors julebord. Der skulle nok være plads. Hvis jeg lige rykker rødvinen til den ene side og fjerner nogen af de evindelige dekorationer, så kan der godt stå en skål et-eller-andet mellem anden og rødkålen.
Okay, det var dagens præk. Dagens velgørende organisation er, i samme ånd, Miljøbevægelsen NOAH. Tag et kig på deres hjemmeside, abonner på deres fremragende blad og støt deres klimakamp. Så støtter de din!
Jeg burde skrive reklamer. Helt seriøst! Mine slogans sparker røv. På en ikke-voldelig, yderst pacifistisk måde naturligvis.
Og nu, dagens opskrift. Græskarsuppe er totalt julet, mand. I alt fald hvis man er amerikaner. Den er også ret sød, selv uden ahornsirup, så spis den med noget salt. F.eks ristede saltede nødder eller gør som Astrologinonneheksen: Skær jordskokker i tynde skiver og steg dem møre på panden, salt på og dump i suppen lige inden servering. Og brød til skal man heller ikke kimselimse af. Prøv selv!
Hvad græskar angår, så brug de små. De store smager ikke af noget, og dem kan man vist heldigvis heller ikke købe mere, nu hvor Halloween er overstået. Jeg har brugt Concerto. Det fik jeg i en kasse fra Årstiderne i oktober, så på sin vis er den ikke fra denne uges kasse – men eftersom jeg næppe får ædt det kg kartofler, der var med, en på uge, må det gå lige op. Butternut squash virker også efter samme princip. Hokkaido kan også bruges, og det kan i alt fald fås overalt. Du kan med fordel lave en ordentlig portion af både græskar og sød kartoffelmos på én gang, når ovnen alligevel er tændt, og dermed spare en god klat strøm. Bare frys mosen (ikke måsen) ned i portionsstørrelser og tag den op når du skal lave suppe, og direkte i gryden med den.
Græskarsuppe med sød kartoffel
2 pers – eller forret til 4
1 lille græskar (ca 400 gram mos efter bagning)
200 gram sød kartoffel (en af de store)
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
Frisk ingefær, knold på str med en valnød
1 spsk olivenolie
Grøntsagsbouillon svarende til hvad der skal bruges til 2,5 dl vand
1,5 – 2 dl kokosmælk
1,5 – 2 dl kogende vand
1 tsk ahornsirup (kan udelades)
Havsalt
Pinjekerner til drys
Start med at flække græskarret midt over og skrab alle kerner ud. Hæld ½ cm vand i en bradepande og sæt græskarhalvdelene med snitfladerne nederst. Pak den søde kartoffel ind i et eller andet – folie eller bagepapir – og læg den i sin egen lille bradepande. Den karamelliserer nemlig når den bager, og saften ender i bunden af ovnen hvis du ikke passer på. Totalt irriterende. Husk at give den et prik med en gaffel.
Bag græskar og sød kartoffel ved 175 grader i en times tid, til begge dele er meget meget bløde. Tag dem ud og lad dem køle af til du kan røre ved dem. Skrab indmaden ud og purer det med en stavblender eller i en standblender. Nu er det klar til frysning eller til suppe. Hurra!
Hak hvidløg, skalotteløg og ingefær fint. Svits det i lidt olivenolie til det dufter meganice. Et par minutter. Smuldr bouillonterningen ned i og rør lidt rundt. Tilsæt græskar og sød kartoffel sammen med halvdelen af kokosmælken. Rør rundt. Nu kan du justere tykkelsen. Og pas på – når suppen er meget tyk, så sprøjter den som en sindssyg når den koger. Faktisk eksploderer den nærmest. Jeg fik suppe på øjenlåget og opdagede senere en fin klat på min ene skulder. Real smooth… godt jeg ikke havde gæster.
Tilsæt kogende vand og kokosmælk til du har opnået ønsket smag og konsistens (og fedtprocent). Smag til med salt og ahornsirup og server med brød og ristede pinjekerner.
Bon appetit!
Continue8. dec: Pausekage spist
Der var en del, der troede jeg ville lukke bloggen igår.
Hø hø.
Nej, fy Sif. Ikke pænt at grine af folk. Og så dog alligevel… nej! Lidt god opdragelse har man vel trods alt gemt i ærmefolderne. Meget lidt, men lige nok til at strække det til basal momental glimtvis høflighed. Fordi jeg et eller andet sted anerkender at hvis jeg ikke havde alle mine fantabuløse læsere, så var det sgu ikke meget ved at blogge. Jeg kunne ikke drømme om at lukke bloggen.
Det der skete var jeg at sad og kiggede på min blog og tænkte “hold kæft mand hvor er den bare blevet småborgerlig”. Seriøst, hvor var jeg lige henne? Alle mine holdninger og tanker var blot små fodnoter hist og her. For slet ikke at tale om alt det julepis. Jeg kan godt lide jul, altså. Rigtig godt. Men jeg kan ikke lide overforbruget, gælden, madsvineriet og de pisseforkælede forventninger, der følger med. Tænk at der er folk, der føler de svigter deres børn, fordi de ikke har råd til at give dem dyre gaver. Hvor er vi så henne? Hvorfor skal man låne penge for at have RÅD til jul?
Jeg læste gudhjælpemig endda i Politiken at en eller anden spade af en lærd Kloge Åge sagde at det var sundt at give gaver til folk, man ikke havde lyst til. For det lærte en at tænke på andre end sig selv. Hold kæft en gang bavl at lukke ud, mand. Jeg kan godt komme på nogen mere produktive måder at lære den slags på – f.eks kan man give alle børnene en ged til en familie i udlandet. Men uha nej. Så dør de. Det ville være sundt om man lærte at man ikke skal have gaver af gud og hver mand, og da især ikke hvis det betyder at gud og hvermand skal sætte sig i gæld eller spinke og spare hele året, for at opfylde en eller anden bonderøvs gavebehov.
Nu må I fandme lige have mig undskyldt altså. Stik dem alle et glas hjemmelavet konfekt med et personligt kort, hvor du skriver hvor glad du er for vedkommende. Hvis du ikke kan skrive sådan et kort, så skal du nok heller ikke være på gave med personen.
Nå, men nu hvor jeg har fået DET ud af systemet, så vil jeg gøre klar til at tage til Jul i Den Gamle By med Astrologinonneheksen. Det er ikke alt jul, der sucks, jo. Især ikke mine julechokolader… som jeg personligt vil lave med stor kærlighed og en smule rottegift til hele min familie og Bedstevennen, hvis han spørger pænt. Det gør han næppe, men han får noget alligevel.
Heldige kartoffel.
PS: Giv en ged er dagens velgørende formål. Du kan vælge mellem alle mulige gaver ved at glo hos Folkekirkens Nødhjælp. Personligt ønsker jeg mig en and.
Continue7. dec: Pausekage
Sorry. Der er ingen blogkalender idag. Jeg er nødt til at bruge dagen på at tænke over hvad jeg vil med den her blog og hvordan jeg kunne tænke mig at den så ud. For jeg synes ikke om det, den er blevet til. Jeg synes den mangler mig.
Imens kan I jo lige gå over til Julemoster og deltage i hendes jule give-away. Du kan vinde et eksemplar af min kogebog, helt kvittevit og pomfrit ved at knævre lidt om din favoritjuleting.
Continue6. dec: Pebermynte chokolademuffins
Pebermynte chokolademuffins
Dyrlægedamen har sat Kattekræet på slankekur. Det viste sig at være fedt og ikke vinterpels, ahem. Men ok, hånden på hjertet, så trænger hun til at smide lidt fedt. Det gør jeg iøvrigt også, så det kan vel passende være vores fælles projekt. Så jeg er gået på slankekur sammen med min kat. Det må mindst give 500 freakpoints. December er dog en total skodmåned at begynde på den slags projekter, så jeg har begrænset min egen kur til kun at spise kage når katten sover. Og eftersom katten sover en hel del i disse mørke og kolde tider, så er det nemt nok. Ha!
Jeg er mega træt person idag, så I må lige underholde jer selv, mmkay. Lad nu være med at futte hele huset af med adventskransen. Spis de her muffinser til aftenkaffen og glæd jer over at I ikke har en kat, der insisterer på at sidde ved siden af sin madskål og sige lyde fordi der ligger en ny slags mad i den.
Ej, nu skal vi heller ikke være unfair. Hun kan godt lide dyrlægens light-foder. Hun forstår bare ikke hvorfor der ikke er leverpostej ovenpå.
Dagens gode formål er Julemærkefonden. Vi kender dem vist alle, de driver Julemærkehjemmene for børn der har det svært – hovedsageligt overvægtige børn. De har problemos fordi folk ikke køber så mange julemærker længere. Jeg tænker måske tiden er løbet lidt fra det julemærke, nu hvor meget brevveksling foregår via email. Men vidste I at man kan købe et elektronisk julemærke? Det koster 60 kr for private og man kan bruge det på alle sine emails. Skidesmart. Hvis du ikke vil have julemærker, kan du donere direkte til Julemærkefonden istedet.
Pebermynte chokolademuffins
10-12 muffins
100 gram smør
125 gram sukker
Korn af ½ stang vanille eller 1 tsk vanillesukker
2 æg
75 gram mørk chokolade
100 gram hvedemel
½ tsk bagepulver
½ dl mørk øl (stout, brown ale, dark lager)
Tænd ovnen på 175 grader og sæt 12 muffinforme, der kan holde 1 dl, på en bageplade.
Smelt chokoladen og lad den køle en smule af mens du rører dejen.
Pisk smør og sukker lyst og luftigt sammen med bagepulveret. Pisk æggene i, et ad gangen, og pisk godt efter hver æg. Pisk chokoladen i. Skift til grydeske, og rør halvdelen af melet i. Rør juleøllen i og til slut resten af melet. Fyld i muffinformene og bag 20 minutter midt i ovnen. Lad dem køle helt af før du smører pebermyntesmørcremen på.
Pebermyntesmørcreme:
100 gram smør
150 gram flormelis (evt mere eller mindre)
Et par spsk mælk
Pebermyntessens
Pisk smørret lyst og luftigt og pisk flormelis i lidt efter lidt. Tilsæt mælk lidt ad gangen, så det ikke bliver så tykt at det dræber din håndmikser. Tilsæt pebermynteessens, et par dråber skulle kunne gøre det, pisk grundigt et par minutter og smag på det. Tilsæt mere flormelis, mere mælk eller mere pebermynte efter behov. Farv det evt myntegrøn med pastafarve. Smør på muffinsne med en kniv eller put det i en sprøjtepose med en stor stjernetyl og sprøjt toppe.
Pynt med knuste pebermyntestokke eller revet mørk chokolade.
Continue5. dec: Havregrynskugler med chokolade
Havregrynskugler med chokolade
Havregrynskugler er vistnok det man med ret og rimelighed kan kalde en ægte juleklassiker. Udover at de er billige at lave, er de også nemme og skal ikke engang bages. Jeg har hørt at de blev opfundet af Kirsten Hüttemeier under krigen (nummer 2) som erstatning for marcipankonfekt. Om det er sandt har jeg ikke kunnet finde ud af. Helt sikkert er det i alt fald at jeg ikke har fundet en eneste opskrift i mine antikke kogebøger, og det er i alt fald sandt at hun udgav et hæfte i 1944 hvori der var en opskrift på de små famøse sataner.
Jeg skal altid være på tværs, så jeg har lavet min egen udgave. Ha! Og der er godt med økologiske havregryn i. Havre er en meget hårdfør lille plante. Den klarer sig i alt slags vejr, og jeg synes faktisk den er lidt overset som kornsort. Da jeg havde hest, stod den en overgang i et område med mange havremarker. Det var det smukkeste om sommeren, når der stod en markfuld bjælder og dinglede og lokkede min hest, der i et enkelt tilfælde gav den som Michael Flatley for at komme ud i havremarkens goder. Eller også var det fordi der kom en cyklist snigende bagfra… det er måske mere sandsynligt. Cyklister, I er meget stille i forhold til biler. Hvis I skal passere en hest bagfra så råb gerne op i god tid. Mest for ikke pludselig at få et bagben i hovedet. God afstand er også altid et plus… samme gælder billister. Hensyn kan man aldrig tage for meget af, for hvis min hest ender i din forrude, så er det mig, der får hovedpine, min hest, der skal sys sammen, og din forsikring der skal dække det hele.
Elsker I ikke bare mine random heste-tips? Når jeg engang begynder at ride igen så skal jeg nok skrive nogen flere.
Men havre er ikke kun hestemad (faktisk er det, efter min mening, temmelig uegnet som hestemad), det er også menneskemad. Man har dyrket havre helt tilbage i bronzealderen, hvilket har givet havren sin karakteristiske gyldne farve. Selv bruger jeg mest havre til havrebollerne her, og til havregrød og selvfølgelig til havregrynskugler. Jeg er temmelig kræsen med mine havregrynskugler. De må ikke smage af smør (eller margarine, føj!), der må ikke være knasende sukker i, og så skal der altså chokolade i. Jo der skal. Jeg blender mit sukker med havregrynene så det ikke knaser for meget, og så hælder jeg noget rigtig god mørk chokolade i. Men lad nu være med at bruge en kraftig, bitter en. Jeg elsker Callebauts 58%, men du kan bruge hvad du lyster – bare ikke en 80%, for den overtager den stakkels havregrynskugle totalt og det smager altså bare ikke godt, nej.
Og nu, til opskriften. Den lille kugle kan smagsvarieres hvis man vil – lidt reven appelsinskal, lidt kaffe, rom eller måske lidt reven ingefær. Det er godt, siger jeg jer. Det er nogle heftige små bomber, man kan ikke spise så mange af dem. Well jeg kan godt, men ikke så mange som jeg gerne ville!
Inden jeg giver jer opskriften, vil jeg lige smide dagens velgørende formål. Idag er det Kiva, der giver mikrolån til folk i fattige lande, der gerne vil starte deres egen forretning og dermed få et forsørgelsesgrundlag. Man låner 25 dollars til en person, som man vælger fra en liste, og de ryger så i en pulje til der er lånt nok penge til at vedkommende kan få det lån, de har brug for. På den måde har man ikke så mange penge ude at svømme, og hvis forretningen bliver en success, så får man pengene retur, og kan så låne dem til en anden. Jeg kan rigtig godt lide konceptet med hjælp til selvhjælp – at man låner dem penge, så de får en mulighed for at forsørge sig selv og måske endda et springbræt til et bedre liv og en uddannelse til deres børn? Hvem ved… jeg har lånt penge til en dame, der har en madbod. Det syntes jeg ligesom var passende. Og jeg er megaspændt på at høre hvordan det går.
Havregrynskugler
Mængde: Aldrig helt nok
50 gram smør
100 gram havregryn
50 gram rørsukker
75 gram mørk chokolade
2 spsk piskefløde (eller mælk for kyllingerne)
10 gram kakao (Urtekrams er bedst)
Evt lidt vanillesukker eller vanillekorn
Kokosmel til at trille i
Rør smørret blødt. Blend havregryn og sukker sammen til det er fintmalet – jeg bruger stavblenderen. Rør havregryn/sukker blandingen i smørret sammen med fløden. Smelt chokoladen og rør den i sammen med kakao. Rør godt rundt eller ælt det med fingrene (mm snasket) og smag så på sagerne. Smag og behag er jo forskellig, så måske vil du gerne have mere kakao eller mere sukker – eller flere havregryn.
Grundet chokoladen bliver kuglerne temmelig faste ret hurtigt, så de kan trilles med det samme. Tril til kugler og rul i kokosmel. Opbevares ved stuetemperatur, ellers bliver de stenhårde og smagen forsvinder. Kan holde et par dage i lufttæt beholder, gerne et stort glas.
4. dec: Små juletærter med hasselnøddemazarin
Små tærter med hasselnøddemazarin
Se hvad jeg har fået. Julethe fra Kusmi! Ulla-Britt huskede at jeg kunne lide Kusmi the og så fik jeg da lige en bøtte. Hvor nice er det ikke lige? Tak Ulla!
Pssst… jeg kan også godt lide Ben Barnes. Bare lige hvis I alligevel er ved at købe julegaver.
Men jeg trængte sgu også til noget at styrke mig på. For katten har været ved dyrlæge. Nej, det er ikke hendes hjerne, der langt om længe er begyndt at sive ud af ørerne, og hun har heller ikke været i slåskamp. Hun skulle bare til det årlige sundhedstjek.
Bare. Og klog som jeg var, havde jeg sagt ja tak til en tid kl OTTE om fucking morgenen.
Det Årlige Sundhedstjek. Også kaldet Decemberdansen, Nightmare At Christmas, Kattens Krise og Magtkampen. En magtkamp jeg som regel vinder, for jeg er større end hende. Og jeg har leverpostej. I morges gav hun mig dog kamp til stregen, for hun ville absolut ikke ind i transportkassen. Jeg måtte luske listigt rundt efter hende i hele hytten, man kan jo ikke bare lige smide sig ned og overmande kræet. I modsætning til mig har hun skarpe kløer, spidse tænder og kan være under sofaen. Det lykkedes mig dog at liste hende ud på badeværelset, og der er ingen sofaer. Så hun kom ind i kassen under højlydt hvæsen og knurren, men det er selvfølgelig også for dårligt at jeg tillader mig at bære hende derind så hun ikke selv behøver at gå. Og så var bussen kørt. Fuck! Heldigvis bor jeg kun 10 minutters gang fra dyrlægen, men det er også rigeligt med sådan en fed kat på slæb, så jeg var totalt kvæstet da vi endelig kom derop. Måske jeg skulle begynde at overveje at styrketræne til næste år. Hun er jo ikke nogen lille kat. Sagde dyrlægen. Til gengæld er hun sund og rask og har fået fint Light-foder med hjem. Og leverpostej. Som vi hellere må skære drastisk ned på. Hun må nok heller ikke få hasselnødder, men dem kan hun heller ikke lide, så det er vel meget heldigt trods alt.
Jeg har nemlig også fået en pose hasselnødder af en ven. Man har fundet spor fra mennesker, der spiste hasselnødder, helt tilbage for 9000 år siden. Så kan man fandme tale om gammeldags mad. Det er dog tvivlsomt hvorvidt man bagte kager af dem dengang…
Hasselnøddebusken er i familie med birketræet, der jo tappes xylitol fra, hvilket nærmest gør at alting bagt med hasselnødder er kernesunde. Det skal vi dog ikke ligge den fine lille nød til last, men istedet omfavne den trods fejl og mangler, for det er jo en dejlig lille nød – og nærmest indbegrebet af jul. Hasselnøddebusken er en agressiv lille satan. Efter sidste istid invaderede den nærmest landet og skyggede for alle birketræerne i de, dengang, lyse og åbne skove. Det blev faktisk så grelt at birke-fyrretiden blev til hassel-fyrretiden og det varede i hele 1000 år før bøgen kom og gjorde en ende på DEN diskussion.
Så pas lige på med at plante lortet i baghaven, det ender bare galt og pludselig kan man ikke finde haveskuret. Til gengæld har man masser af hasselnødder, og det skal man ikke kimse af. Det er dem man laver gianduja af. Gianduja er chokolade med hasselnødder, malet til en blød masse. Nutella, f.eks, var oprindeligt gianduja. Det hed endda “pasta gianduja”. Idag er det bare en bøtte med lige dele sukker og klamhed som sportsudøvere af uvisse årsager ikke har nogen problemer med at påstå er totalt sund midt i bedste sendetid.
Hasselnødder var et glimrende vinterforråd, dengang man ikke havde butikker og sådan. Dem havde de ikke særlig mange af i stenalderen, for pengene var ikke opfundet. Globaliseringen heller ej, og hvis man ville have en ny computer måtte man pænt gå ned og hugge en ud af flint. Man blev naturligvis ikke så gammel dengang. Når man var 14 havde man fået børn og når man var 20 var man gammel. Når man blev 30 var man død, i alt fald hvis man var kvinde. De hyppigste dødsårsager var kedsomhed og ulvebid.
Og spædbarnsdødeligheden var skyhøj. Det er den iøvrigt stadig i nogle lande. Heldigvis kan man gøre end god gerning og hjælpe ved at få en sponsorunge via Børnefonden. Jeg er sponsor for en sød lille dreng, der kan lide at spille fodbold. To gange om året får jeg et fint brev hvor der står hvad pengene er gået til og hvad de har købt for den ekstra pengegave man må give en gang om året. Sidste år købte de en gris. Behovet for sponsorbørn er ekstra højt nu, grundet den økonomiske krise, der rammer u-lande ekstra hårdt. Der er også mange sponsorer, der er faldet fra, grundet økonomien. De kan sikkert godt bruge lidt ekstra hasselnødder, og det kan du hjælpe med at give dem.
Du kan også lave mine små juletærter. Er de ikke søde, hva. Jeg har bagt dem i små linseforme, men du kan naturligvis lave én stor tærte (25 cm tærteform) og så bare lige bage den ca. 40-50 minutter.
Små juletærter med hasselnøddemazarin
ca 20 små eller en 25 cm tærte
Mørdej:
125 gram blødt smør
2 spsk rørsukker
150 gram mel
1 spsk rom
1 tsk eddike
Rør smør og sukker godt sammen, og rør melet i. Tilsæt eddike og rom og saml hurtigt dejen til en kugle. Del den i ca 20 stykker og tryk dejen ud i små linseforme – eller rul den ud og put den i en stor form. Dæk formene godt til og læg dem køligt mens du laver fyldet.
Fyld:
200 gram hasselnødder
100 gram rørsukker
25 gram honning
15 gram fintreven, frisk ingefær eller 1 spsk tørret
1 tsk kanel
1 tsk allehånde
100 gram blødt smør
2 store æg
½ dl piskefløde (kan udelades)
Hasselnødderne ristes i ovnen i et ildfast fad ved 100 grader til hinden brister – ca 15-20 minutter. Hold godt øje så nødderne ikke brænder på.
Køl nødderne af og blend dem til fint mel sammen med sukkeret. Det er en god ide at blende i små hold, da nødderne ellers nemt bliver for varme i blenderen. Rør nødde-sukkerblandingen sammen med honning, krydderier, æg, smør og fløde til en sammenhængende masse. Jeg giver gerne massen en tur med stavblenderen så den bliver helt ensartet.
Fyld massen i tærteformene. 1 stor tsk i hver – eller hele lortet i den store tærteform. Sæt tærterne køligt mens ovnen varmer op til 200 grader. De små tærter skal have ca 20 minutter og den store 40-50 min.
Spises kolde eller lune til en god kop the.
Continue3. dec: Honningkager
Honningkager
Honning er det ældste sødemiddel der findes, og det har mange gode egenskaber og anvendelsesmuligheder. F.eks kan man brygge mjød på det. Mjød er simpelthen vand, honning og krydderier, der gærer. Jeg har brygget mjød i mange år efterhånden, og ville egentlig gerne snart igang igen. Skal bare lige have fat i en glas-beholder, da jeg ikke vil brygge i plastikspande.
Men nok om mine semialkoholiske tendenser. Honning laves af bier. Bier har en fin lille honningmave, som de putter nektaren ned i, og der bliver den til flydende honning. Er det ikke smart? Husk det, næste gang du tænker på at klaske en bi. Det er iøvrigt også enormt dumt, for antallet af bier er på retur. Skån den flyvende honningfabrik! Den stikker ikke hvis du lader den være i fred. Bien spytter honningen ud igen og gemmer den i bikubernes vokskamre, hvor det skal bruges til mad. Gode biavlere sørger for at bierne laver mere honning end de skal bruge, så han ikke tager al maden fra de små gule kræ, men normen er at erstatte med sukkervand. Køb ikke billig, udenlandsk honning. Find hellere en lokal honningmand, der behandler sine bier ordentligt. Bier kan lave afsindige mængder honning, så der er ingen grund til at der ikke skal være nok til alle. Eftersom bierne samler nektar i naturen, kan det godt betale sig at købe økologisk honning. Dansk honning kan dog ikke være økologisk, da vi ikke har økologiske arealer der er store nok til at man kan være sikker på at de små honningfabrikker ikke lige fiser hen over en sprøjtet villahave og suger lidt NPK gødning i sig. Køb heller ikke honning indsamlet i naturen – det er svært at samle vild honning uden at ødelægge hele bikuben og dermed bifamilien.
Hvis man vil lukrere på naturen skal man gøre det uden at ødelægge den.
Dagens velgørende formål er Mødrehjælpen. Det siger sådan lidt sig selv, hvem de hjælper. Nemlig mødre. Mødre skal man passe godt på, for man har kun en, medmindre hun altså er psykopat, så kan man med rette sige farvel og tak. Personligt har jeg en skøn mor, omend jeg tror hun ville foretrække mødrehjælp i form af en stiv whiskey når os unger er skredet hjem igen juleaften. Til de andre mødre kan man donere til Mødrehjælpen ved at klikke her. De tilbyder blandt andet abortrådgivning, rådgivning og hjælp til unge og enlige mødre og mange andre gode ting, der kan hjælpe kvinder til at komme videre i livet. Den gode form for feminisme.
Man kan også hjælpe sin mor ved at bage de her honningkager til hende. Jeg køber min honning hos en økologisk torvemand, som synes mine støvler er seje. Det er de også, så det kan jeg godt forstå. Lige nu har jeg en dejlig, mørk sensommerhonning stående. Jeg bruger generelt ikke ret meget honning, da den gode honning er meget dyr. Men til honningkager kan man naturligvis ikke være foruden. Disse honningkager stammer fra en gammel 1800tals kogebog og er naturligt uden æg. Jeg har lavet lidt om på opskriften, og jeg lover de er mega gode. Og dejligt bløde.
Honningkager
ca 15 store kager
250 gram honning
125 gram smør
250 gram hvedemel
2 tsk kanel
1 tsk stødt nelliker
1 tsk stødt ingefær
Skallen af 1 usprøjtet citron
1½ tsk potaske + 2 spsk vand
Honning og smør smeltes i en gryde og bringes dernæst i kog. Melet sigtes i en skål med krydderier og citronskal. Så snart honning-smør blandingen koger hældes den over melet og det hele røres til en glat dej med en stor, flad grydeske. Lad den køle af et kvarters tid og opløs så potasken i vandet. Rør det i dejen. Det kan godt kræve lidt armkræfter at røre i, og dejen vil ligne at den skiller. Bare rør godt til, så samler den sig igen. Pak den i en lufttæt beholder og lad den hvile et døgn i køleskabet.
Rul dejen ud til ½ cm tykkelse. Stik kager ud eller skær dejen i firkanter. Bages ved 200 grader til de er hævet op og brune i kanterne, ca 12 minutter. Køler helt af på en rist før de pyntes med æggehvideglasur eller chokolade.
Continue2. dec: Finskbrød
Finskbrød
22 dage til jul! Kan I mærke stemningen? Hva? Kan I? Eller kan I kun mærke trangen til at smadre fortænderne på nærmeste julemand, måske. Det skal der også være plads til. Sålænge I er helt på det rene med at så får I sgu ingen gaver. Ikke så meget som en lille pebernød. Intet! Julemanden kan ikke lide folk, der slår på ham. Kun hvis det er Julemor og i så fald kun i soveværelset. Bare lige så I ved det…
Men idag handler det om finskbrød. Min finskbrødsopskrift er fra Gyldendals Kogebog anno 1950 (ca). Den er lavet på mørdej, og er, i min ydmyge mening, meget bedre end nogen anden finskbrødsopskrift. Mørdejskagen er en gammel type kage. Den kunne bages i en gammeldags brændeovn ved høj varme og behøvede således ikke megen forfinet temperaturregulering. Den behøver ikke hævemidler eller dyre importerede ingredienser. Smør, mel og sukker er alt der kræves for at få en fin mørdej. Alt efter formål kan man også tilsætte æg eller væske, men den helt simple mørdej er bedst til småkager. På engelsk hedder det shortcrust pastry, fordi mørdejen er skør og smuldrende – den har et “kort bid”, i forhold til f.eks brøddej, der har et “langt bid”.
Oprindeligt puttede man gerne svinefedt i mørdejen sammen med smør, sikkert for at spare på smørret som man ikke bare lige kunne fise ned og købe i Kvickly. Men også fordi det er skidegodt. I gamle dage brugte man alt fra slagtedyrene, i modsætning til nu hvor folk synes alting er klamt hvis det ikke lige er et stykke poleret kød fra køledisken.
Svinefedt, f.eks, er oplagt til mørdej. Svinefedt har (som alt fedt) et vandindhold på lige præcis 0%, hvilket giver en endnu sprødere mørdej end smør, der har et vandindhold på ca 15%. Man brugte gerne halv fedt og halvt smør, for at få det bedste fra begge verdener – den gode smag fra smørret og den sprøde tekstur fra fedtet.
Jeg ved godt det er lidt kontroversielt i disse dage at indrømme at man bruger, adr, fedt, og så fra et dyr. Smør er nemlig ikke animalsk fedt. Det kommer fra smørblomsten, og derfor er helt naturligt vegetabilsk. Det vidste du nok ikke hva? Næææh. Folk er ikke synderlig lærde nu om dage. Hel basal paratviden er hvad jeg vil kalde det. Jeg kan sgu godt forstå du altid taber i Trivial Pursuit. Julemoster tror ikke på det. Hun siger det ikke passer, og bare fordi hun er udlært cater, så synes hun åbenbart at hun ved ting om mad.
Som om!
Den type mørdej vi skal lave idag, såfremt du vælger at acceptere udfordringen og rent faktisk lave den, er en nem mørdej, for man skal røre smør og sukker. Det giver en fin, sprød og luftig mørdej, der hæver en smule fordi luftboblerne i smørret udvider sig. I modsætnig til opskrifterne hvor man gnider koldt smør ud i mel, det giver en flaget struktur istedet, som er rar til tærter og deslige. Når man laver mørdej må man ikke ælte eller røre for meget efter melet er kommet i. Så saml dejen hurtigt og rul den ud med let hånd. Det giver det bedste resultat. Omend jeg maltrakterede min mørdej en smule, og den blev stadig sprød og lækker, så lad være med at få alt for meget sved på panden.
For nu lige at blive i julens ånd, vil jeg nævne dagens velgørende forrmål: Danske Hospitalsklovne. De fiser rundt på Danmarks børneafdelinger, forhåbentlig uden at give børnene klovnefobi. Deres arbejde modtager ingen offentlig støtte (sjovt nok kan man støtte grim, nytteløs kunst med millionbeløb) så de er afhængige af private. Der er en Facebookgruppe, der vil samle 1 kr ind per medlem, og den kan man blive medlem af og sprede kendskabet til klovnene – men gå også ind på deres hjemmeside og støt dem direkte med et lidt større beløb. Måske er det en dag dit barn der får glæde af det.
Og nu til finskbrødene.
Veganske finskbrød kan laves med Nutana margarine, pensl med soyamælk eller lign. Det er testet af undertegnede og virker fint.
Finskbrød
ca 50 stk
200 gram blødt smør
100 gram rørsukker
250 gram mel
Fløde til pensling
Perlesukker til strøning
Rør smør og sukker blødt og luftigt. Rør melet i og saml hurtigt dejen uden at ælte den for meget. Pak den godt ind og lad den hvile køligt en halv times tid. Rul den i fingertykke stænger og skær ud til finskbrød. Pensl med fløde og drys med perlesukker.
Bager 10 minutter v 200 grader. Køler af på en rist. Opbevares op til 3 uger i lufttæt kagedåse.
Continue