Nytårstalen 2009

Kære bloglæsere

På denne årets sidste dag, vil jeg holde en tale. En tale, der på malende og dragende vis, fortæller om mine bedrifter i 2009. Om året hvor jeg opfyldte to af mine største drømme. Året, hvor jeg mødte Kagedåserne. Året hvor jeg traf bekendtskab med Lisbeth Salander, Eric Northman og vietnamesiske rejechips.

Med store armbevægelser vil jeg – med fugtige øjne og fattet røst – berette om mit livs år, hvor alting blev vendt på hovedet, hvor jeg endelig følte at jeg havde et liv og ikke mindst en fremtid. Med storslået røst vil jeg udbasunere mine personlige bedrifter, hvordan jeg blev hel som menneske og hvordan jeg fandt meningen med livet. Hvordan jeg i større og større grad udvidede mit kulinariske univers, tacklede nye udfordringer, kreerede storslåede mesterværker, så nye steder og mødte mange fantastiske nye venner.

Jeg vil tale med lange A’er, præcis som dronningen, og jeg vil kigge gammelklogt over kanten af mine læsebriller mens jeg belærer mit folk (det er så jer – bloglæserne) om hvad jeg synes er rigtig og forkert. Og jeg vil vise jer hvad en af mine talentfulde kursister har kreeret, med mine vise ord rungende i hovedet (vær ikke bange for glasuren! Bare gør det!):

Sallys lambeth kage

Og så siger folk jeg ikke har pædagogiske evner.

Og nu, til slut, vil jeg tørre mine øjne diskret og kigge tankefuldt let op og til venstre mens jeg dvæler vemodigt ved det forgange år, der i høj grad skulle vise sig at blive skelsættende i mit liv. Og jeg vil ryste mine papirer let, kigge moderligt ud på mit folk, tage læsebrillerne af og sige

SIF BEVARE DANMARK

(og håbe på jeg ikke får en bøde for majestætsfornærmelse)

Godt nytår folkens! Må 2010 blive året hvor vi lærer at tænke på hinanden istedet for kun os selv.