Nytårstalen 2009
Kære bloglæsere
På denne årets sidste dag, vil jeg holde en tale. En tale, der på malende og dragende vis, fortæller om mine bedrifter i 2009. Om året hvor jeg opfyldte to af mine største drømme. Året, hvor jeg mødte Kagedåserne. Året hvor jeg traf bekendtskab med Lisbeth Salander, Eric Northman og vietnamesiske rejechips.
Med store armbevægelser vil jeg – med fugtige øjne og fattet røst – berette om mit livs år, hvor alting blev vendt på hovedet, hvor jeg endelig følte at jeg havde et liv og ikke mindst en fremtid. Med storslået røst vil jeg udbasunere mine personlige bedrifter, hvordan jeg blev hel som menneske og hvordan jeg fandt meningen med livet. Hvordan jeg i større og større grad udvidede mit kulinariske univers, tacklede nye udfordringer, kreerede storslåede mesterværker, så nye steder og mødte mange fantastiske nye venner.
Jeg vil tale med lange A’er, præcis som dronningen, og jeg vil kigge gammelklogt over kanten af mine læsebriller mens jeg belærer mit folk (det er så jer – bloglæserne) om hvad jeg synes er rigtig og forkert. Og jeg vil vise jer hvad en af mine talentfulde kursister har kreeret, med mine vise ord rungende i hovedet (vær ikke bange for glasuren! Bare gør det!):

Sallys lambeth kage
Og så siger folk jeg ikke har pædagogiske evner.
Og nu, til slut, vil jeg tørre mine øjne diskret og kigge tankefuldt let op og til venstre mens jeg dvæler vemodigt ved det forgange år, der i høj grad skulle vise sig at blive skelsættende i mit liv. Og jeg vil ryste mine papirer let, kigge moderligt ud på mit folk, tage læsebrillerne af og sige
SIF BEVARE DANMARK
(og håbe på jeg ikke får en bøde for majestætsfornærmelse)
Godt nytår folkens! Må 2010 blive året hvor vi lærer at tænke på hinanden istedet for kun os selv.
12 Comments
*kipper med flaget*
Godt Nytår Eders ophøjede ærværdighed – og må De få Deres fromme nytårsønske opfyldt
du glemte “og som vores fader altid sagde” foran “gud bevare danmark”
Også godt nytår herfra!
Husk også lige Grønland og søens folk plus dem, der er udstationeret i en underlig krig!
(Det har været en ære, at støde på din blog i tyvenulni)
Rigtig godt nytår
*bukker* denne kagedåse takker ærbødigst for året der er gået. Glæder mig til mange hyggestundet og narrestreger i 2010. GODT NYTÅR!
Rigtig godt nytår, kære Sif.
Jeg kan se tilbage på et år, hvor din blog har ændret meget i mit liv. Tak for det!
P.S.: Never stop!!!
Jaaaa, super godt nytår til The Cake Queen !
.
Fedt at du har haft så dejligt et år, og 2010 kunne jo overraske og blive endnu bedre
Enig: lad os passe bedre på hinanden og så se bort fra alt det skide penge/magtsvineri.
Knus ;O)
Kilroy/Per.
Kære Sif
Rigtig godt nytår til dig fra mig, og tak forde du gav dig tid til at pakke gaven ind, sætte kort ved og sende den til rette person som modtog den inden jul, tusind tak.
Knus Irene
(MrsCakeaholic)
Godt Nytår Sif
ja sq! og godt nytår
Et riktig godt nytt år ønskes deg og alle dine fra meg her i “det høye nord”