Jul og gaver og vindere og Katte-gorina

[billeder af ting følger når det er blevet lyst til nok at fotografere]

Bevar mig vel, jeg er ved at blive gammel. Julen er en hård tid, men det var måske nok mest risalamanden, der tyngede. I alt fald har jeg ligget brak i to dage, selvom jeg stort set ikke lavede noget juleaften. Udover at hyperventilere en smule over mine gaver, der blandt andet inkluderede den smukkeste, musselmalede kaffekande. Jeg er fandme så heldig at jeg har gode venner, der giver mig den slags i gave, men jeg tror også jeg falder i svime over det porcelæn et par gange om ugen. Nu mangler jeg bare en kop mere, så kan jeg invitere et styks person på musselmalet kaffe. Så må vi se om jeg kan lade folk drikke kaffe af det uden at gå Mrs Hyacint på dem, selvom det ikke er the Royal Doulton with the hand-painted periwinkles.

Min mor gav mig nogle smukke hånddrejede lerkrus, middelalderstyle med en hest graveret på. En eller anden gut på hendes arbejde laver dem, og jeg har sukket over dem siden hun gav Bedstevennen et sæt i færdig-med-uddannelsen-gave. Enhver der kender mig og min fetish for alting gammeldags, ved at disse to gaver ramte plet, lige i øjet, heldigvis blev jeg ikke blind. Gaver der holder hele livet, hvis man ikke er en klutz og smadrer dem, det er noget jeg kan lide.

Jeg fik rent faktisk Ben Barnes i julegave. Af Bedstevennen, den gavmilde sjæl. Han havde sgu fået trykt en stor plakat med Ben Barnes, og øverst i venstre hjørne står der “Ben Barnes – property of SifBeth”.

Dvs ifølge plakaten er det mit firma, der ejer ham. Kan jeg mon så trække ham fra i skat? Hvordan sætter man en pris på ham? Og hvis jeg går konkurs, ryger han så på tvang? Der er mange spekulationer og bekymringer i den kapitalistiske forretningsverden. Det er godt jeg ikke er en del af den.

Jeg holdt en bette konkurrence juleaften, hvilket I måske kan huske. Jeg indrømmer at der var en bagtanke, nemlig ny inspiration til hvilke kogebøger man evt skulle kigge i. Der var flere, der nævnte “Med vinger til solens køkken”. Den havde min mor, og jeg kan huske at det lykkedes nogen i familien at bilde mig ind at der var en opskrift på hund deri. Jeg fandt så senere ud af at det er en vegetarbog… godt så. Der var kun én der nævnte min egen yndlingsbog, nemlig Den Klassiske Køkkenskole, men det er ok. Vi kan ikke alle være lige oplyste.

Men nu har katten og jeg altså trukket lod om hvem der har gevundet konkurrencen. Eller dvs, jeg trak lod og katten sad på sofabordet og daskede til papiret, og har dermed per default udtrukket jer allesammen. Den lille fusker, godt hun ikke var Katte-gorina.

Vinderen blev Pandekagepiraten, der samtidig har vundet prisen for bedste nick. Tag et kig på bloggen, den er totalt god, især fordi jeg er enig i det meste af det, der skrives. Især det om medielicensen! Fuck nu den da. Åh jeg gnækkede mig ned gennem hele første side.

Jeg tror jeg vil ha pandekager til morgenmad.

Tillykke, Æbleskivesørøver! Der ligger en email og venter på dig, et sted i cyberspace. Send mig din adresse og skriv hvaffen bog du vil ha, så skal jeg overveje at sende den inden påske.