21. dec: Godteposer og Vintersolhverv



Godteposer

Godteposer

Here comes Santa Claus
Doin’ all those good things
Everybody know the cause
Here comes Santa Claus
You know he’s the big man
Don’t mess with the boss

Jeg føler mig grangiveligt som julemanden i år, med alle de hemmelige pakker jeg har sendt ud, og alle sidste-øjelbliks pakkerne til mor/søster/hund, der absolut KUN ønsker sig min kogebog i julegave. Altså hvor fedt er det ikke lige? Tænk at min lille bette ting af en bog står på folks ønskesedler.

MIN bog.

Jeg tror stadig ikke helt på det. Måske er det en hallucination – ligesom bloggen her. I findes garanteret slet ikke, så egentlig kunne jeg bare give jer en mega sviner uden konsekvenser. Men det vil jeg ikke, det er trods alt jul og idag er det Vintersolhverv oveni, så det er dobbelt jul og det giver dårlig karma at være ond når det er dobbelt jul. Så bliver både Jesus, Julemanden og Frigg og muligvis også Midgårdsormen snerpede og man kan se frem til et helt års vekao og pulverbearnaise. Øv.

Jeg har uddelt årets godteposer. Julemosser, Ibbeladen og Tuberkulosen var herude igår og æde mine æbleskiver og spise mine boller og drikke Kusmi Julethe. De fik en pose hver med hjem, indeholdende følgende:

Russiske karameller: Bagepapir smurt med smør lægges i en firkantet bageform ca 18×18 cm. 125 gram smør, 225 gram sukker, 2 spsk. mørk rørsukkersirup og 1 dåse kondenseret mælk (ca 15 kr hos etniske grønthandlere) koges forsigtigt under omrøring til 120 grader (brug sukkertermometer). Hældes i formen og står natten over. Skæres i firkanter med en skarp køkkenkniv. Denne karamel flyder ikke ud, og behøver således ikke chokoladeovertræk eller papir for at holde formen. Jeg har dog pakket mine ind i glitrende rød folie specielt til karameller. Det er så fint!

Wienernougat: 100 gram nougat (Mølle Skovly’s lyse er guld værd) og 100 gram lys chokolade smeltes forsigtigt over vandbad eller på lav effekt i mikroen – 1 minut. Rør rundt til du har en glat masse og rør så 100 gram ristede, hakkede hasselnødder i. Fyld i små papirsforme og lad stivne et døgns tid.  Idet gaflet hos Julemosser.

Muscovado marshmallows: Følg denne opskrift, men erstat halvdelen af sukkeret med mørk muscovado og halvdelen af glucosen med mørk sirup.

Der var også bling-bling chokolader og peanuthapser i. Glædelig jul!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 Comments

  • Ibbeladen er det dejligste kælenavn! Og jeg har taget din godtepose med til Sjælland. Planlægger at smage på den i morgen, når de andre er på jobbis, så jeg kan have det for mig selv!
    Årh, russiske karameller! Ja tebja ljublju!

  • Julemosser? Jeg læste det først som Julenosser og blev lidt mopset. Skøn godtepose -den er desværre allerede forsvundet som dug for solen. Tror vist lige at jeg skal forsøge mig med en omgang af de dersens karameller, de gjorde min mund meget meget glad (det gjorde det hele nu) og fik den til at sige rare ting og nydelyde. Tak for dejlig julegave!

  • Tuberkulosen 21.12.2009 - 22:58pm

    Mmmmh….Ibbelader…Nå nej CHOKOlader! Vil du tro det, jeg har udvist den ultimative selvbeherskelse og slet ikke smagt på sagerne (næsten…..), så søsteren også kunne smage noget lækkert.

    Tak for dejlig julegave!

  • Ohh, så hyggeligt….. :o )

  • Tuberkolossens søster læser flittigt blog og glæææder sig til snas

  • Der kommer vilde afsløringer i de her kommentarer synes jeg nok!

  • Hvad er et sukkertermometer, og kan man ikke bare bruge et digitalt stegetermometer?
    jp

  • Et sukkertermometer er et termometer, der går op til 300 grader. Hvis dit stegetermometer går ligeså højt op, så kan du sagtens bruge det istedet.

Comments closed for this article.