Archive for December, 2009
Nytårstalen 2009
Kære bloglæsere
På denne årets sidste dag, vil jeg holde en tale. En tale, der på malende og dragende vis, fortæller om mine bedrifter i 2009. Om året hvor jeg opfyldte to af mine største drømme. Året, hvor jeg mødte Kagedåserne. Året hvor jeg traf bekendtskab med Lisbeth Salander, Eric Northman og vietnamesiske rejechips.
Med store armbevægelser vil jeg – med fugtige øjne og fattet røst – berette om mit livs år, hvor alting blev vendt på hovedet, hvor jeg endelig følte at jeg havde et liv og ikke mindst en fremtid. Med storslået røst vil jeg udbasunere mine personlige bedrifter, hvordan jeg blev hel som menneske og hvordan jeg fandt meningen med livet. Hvordan jeg i større og større grad udvidede mit kulinariske univers, tacklede nye udfordringer, kreerede storslåede mesterværker, så nye steder og mødte mange fantastiske nye venner.
Jeg vil tale med lange A’er, præcis som dronningen, og jeg vil kigge gammelklogt over kanten af mine læsebriller mens jeg belærer mit folk (det er så jer – bloglæserne) om hvad jeg synes er rigtig og forkert. Og jeg vil vise jer hvad en af mine talentfulde kursister har kreeret, med mine vise ord rungende i hovedet (vær ikke bange for glasuren! Bare gør det!):
Sallys lambeth kage
Og så siger folk jeg ikke har pædagogiske evner.
Og nu, til slut, vil jeg tørre mine øjne diskret og kigge tankefuldt let op og til venstre mens jeg dvæler vemodigt ved det forgange år, der i høj grad skulle vise sig at blive skelsættende i mit liv. Og jeg vil ryste mine papirer let, kigge moderligt ud på mit folk, tage læsebrillerne af og sige
SIF BEVARE DANMARK
(og håbe på jeg ikke får en bøde for majestætsfornærmelse)
Godt nytår folkens! Må 2010 blive året hvor vi lærer at tænke på hinanden istedet for kun os selv.
ContinueHjemmelavet butterdej
Vols-au-vent med rejer i kokosmælk
Julen er ovre og det er tid til at gå mod lyset. Nej, ikke det lys for enden af tunnelen, for gudernes skyld, hold dig fra det lidt endnu. Medmindre det sidste du husker er at du kækt sagde “nej nej, det er ikke farligt” og pludselig står din mormor og vinker i et strålende skær sammen med engle og basuner og stikker dig en harpe af guld.
Men hvis det var det, der skete, sidder du vel næppe her og læser min blog, tænker jeg. Så igen, lad være med at gå mod lyset for enden af tunnelen. Medmindre du er på vej til Sverige, men hvad fanden skulle du der? Måske er du på vej HJEM fra Sverige, fordi du har været ovre at shoppe og…
Sorry, nu gjorde jeg det igen. Gik ud af en tangent som en anden Beethoven-fanatiker på musikkonservatoriet. Det lys jeg taler om, er naturligvis solen. Dagene bliver længere nu, og jeg glæder mig allerede. Kom så, forår. Jeg vil ud at grave i haven. Det er noget sært noget. Jeg elsker mørke aftener og hygge lige indtil 24. december. Når den er overstået, så er mor her klar til noget forår. Det er bare noget pis at der stadig er tre mdr til endnu. Men hva. Jeg har jo en fødselsdag at se frem til. Og nytårsaften.
Da jeg var bette var nytårsaften min favoritaften. Yes, den var mere favorit end juleaften. Sjove hatte! Bordbomber! Og sodavand! Oh yes, sodavand, som absolut ikke var hverdagskost dengang i 80′erne, som det vistnok er nu. Sodavand og culottesteg. Og fyrværkeri og nytårsløjer og kransekage. Fuck mand, nytårsaften var sgu da meget sjovere end julen.
Idag er nytårsaften stadig min favorit, omend af andre grunde. Jeg er blevet gamlere, og mere sentimental, og synes at hele aftenen er så vidunderligt vemodig. Alting er “sidste gang” i det gamle år og jeg har frygtelig travlt med at evaluere hele mit liv selvom jeg altid påstår at man skal tage sit liv op til overvejelse noget oftere end nytårsaften. Vilde fester og nytårsløjer er heller ikke så meget sagen længere. I år er vi – for 3. år i træk – kun mig og en af mine bedste venner. En dødsensangst kat har sat en effektiv stopper for nytårs-tamtam, men jeg har ikke noget problem med at undvære for møgdyrets skyld, selvom hun slet ikke fortjener det. Hun virker dog svært kølig i år, så med lidt held og en dåse tun burde jeg kunne invitere til nytårshejs næste år. I kan godt krydse af i kalenderen, venner!
Men for nu at komme til den vigtige del, så fik jeg et anfald af nytårsplanlægning i nat. Så jeg lavede en omgang butterdej og så film i pauserne mellem udrulningen. Jeg vil nemlig lave vols-au-vents til at gnave på, og det skal man bruge butterdej til. Og butterdej skal man lave selv. Prøv du at gå ud i en forretning og find butterdej lavet med det, en butterdej skal bestå af, nemlig mel, vand, salt og smør. Hvis du finder noget, så sig til til, ikke?
At lave sin egen butterdej er ikke svært som sådan, men det tager tid. Det er samme princip som croissanter, bortset fra at der ikke er gær i butterdej. Man skal være omhyggelig, og så skal man lytte til opskriften! Det er f.eks ikke for sjov at der står at dejen skal være kold hele tiden, og man kan ikke lige være doven og lade den blive varm fordi man vil være hurtigt færdig. For så kikser tingene altså. Jeg har taget billeder af processen, fordi jeg er så flink. Så here you go. Hjemmelavet butterdej. Lige til at spise. Nom!
Læs evt min blogpost om hjemmelavede croissanter også, det er samme teknik, og foldningerne er foto-forklaret lidt bedre.
Hjemmelavet butterdej
225 gram mel (gerne 150 gram alm hvedemel og 75 gram Tipo 00)
½ tsk salt
125-150 ml iskoldt vand
250 gram koldt smør
Det er vigtigt ikke at ælte eller bearbejde dejen mere end allerhøjest nødvendigt.
Jeg laver dejen i min røremaskine. Hælder mel og salt i, putter K-spaden på og hælder iskoldt vand i lidt efter lidt. Jeg bruger pulse-knappen til dejen hænger sammen. Den skal være fugtig, men må ikke klistre.
Du kan selvfølgelig også lave dejen i en almindelig røreskål. Hæld vandet i under omrøring til dejen begynder at samle sig, og saml den så hurtigt til en kugle. Pak den ind i plastikwrap og lad den hvile i køleskabet mens du giver smørret nogle tæsk.
Det er mega sjovt! Bare læg smørret mellem to stykker bagepapir, drys lidt mel på og giv det nogen slag med kagerullen til det er en ca 1 cm tyk firkant. Drys lidt mere mel på. Fold det sammen og giv det nogen flere tæsk og fold det så en sidste gang. Pak smørret ind og smid det i fryseren 10 mins tid før du går igang med udrulningen:
En lille uskyldig dejklump
Placer dejklumpen på et meldrysset bord. Drys lidt mel over så kagerullen ikke hænger fast. Det er vigtigt at dejen ALDRIG hænger fast i hverken bord eller kagerulle – huller i dejen vil ødelægge de fine lag smør. Så mel på. Dog uden at drukne den stakkels dej.
En lille uskyldig dejklump med en lille uskyldig smørklump
Rul den ud til en firkant og læg smørret i midten.
En lille uskyldig pakke
Fold så dejen ind over, og knib enderne sammen (på billedet er der ikke knebet nogen ender). Vend dejen om og rul den ud til en firkant på ca 20×20 cm.
En lille uskyldig foldet pakke
Så er du klar til første foldning. Dejen skal drejes en kvart omgang og så foldes som en kuvert. Når du ruller butterdej ud vil der altid være to kanter, hvor man kan se en foldning. Det er de kanter man folder ind over midten. Først foldes den ene side ind, og så foldes den anden side henover. Pas på der ikke kommer luftlommer.
Det var første foldning. Gentag. Nu har du foldet to gange. Læg dejen på køl 30 minutter – pakkes godt ind, så den ikke tørrer ud i kanterne! Dejen skal foldes ialt 6 gange, og den skal på køl efter hver 2. foldning. Dvs fold fold, køl, fold fold, køl, fold fold, køl. Klar til brug! Du kan godt lade dejen ligger på køl længere tid end 30 minutter, så du f.eks kan sprede det ud over en hel dag, men hvis du lader dejen ligge så længe i køleskabet, skal den lige have 10 minutter på bordet så den er til at rulle.
Og husk, hvis dejen på noget tidspunkt begynder at virke blød, hvis smørret bliver varmt eller begynder at smelte, så på køl med lortet. Rul dejen ud i et køligt køkken, og gerne på en marmorplade, hvis du har sådan en.
Når dejen er foldet færdig og er kølet af, skal den rulles ud en sidste gang. Dejen skal være ca ½ cm tyk. Nu kan den rulles løst sammen om bagepapir og lægges på køl et par dage eller fryses 3 mdr. Husk at butterdej altid skal være lufttæt pakket ind, så den ikke kan tørre ud.
Eller den kan bages med det samme. Dejen skæres med en kniv eller stikkes ud med forme. Det er vigtigt at bruge en meget skarp kniv eller form. Lav et rent snit lige ned, og lad være med at vride formen eller trække kniven. Kør evt knivsbladet op langs kanterne så du er sikker på at de ikke er trykket sammen. På nedenstående billede fik jeg ikke skåret helt igennem, så det øverste dejlag strakte sig. Fy!
Sarkofag
Man kan lave sarkofager, som Klidmoster fortalte mig de hed. Man skærer firkanter ud med en skarp kniv, pensler med en smule vand, og lægger endnu en firkant ovenpå, hvor man har skåret midten ud så den ligner en ramme.
Vols-au-vent
Eller man kan lave vols-au-vents, der skal stikkes ud med en skarp rund form, pensles med lidt vand og så have en lignende ramme ovenpå. Min butterdej var rullet lidt for tykt ud til min form, så den blev klemt en anelse i toppen. Den hævede dog heldigvis fint alligevel.
Dejen skal være kold når den bages, så man kan med fordel sætte figurerne i køleskabet et kvarters tid før man bager dem. Dejen pensles med lidt vand, man prikker huller med en gaffel. Ikke prikke helt igennem, kun halv igennem. Så bager man kræene ved 200 grader i 10-20 min, afhængig af størrelse og tykkelse. De er færdige når de er gyldne.
Pas på ikke at rulle dejen FOR tykt ud, for de hæver så meget at de nemt vælter. Som det skete for mig. Jeg glemte muligvis også at pensle dem da jeg lagde dem sammen… ahem. Dejen i midten fjernes, den er som regel ikke bagt helt igennem. Og så putter man fyld i. Som regel en form for skaldyrssalat eller hønsesalat. Men man kan også putte sødt fyld i, som kagecreme, is eller fromage. Frit valg!
Kanterne kan bruges til nam-nammede sukkerstænger
Rester af dej må ikke æltes sammen, men kan pensles med vand, rulles i perlesukker eller parmesanost og bages. Så har man lækre snacks.
Butterdejs sarkofag med rejer i kokosmælk
Pas på – hjemmelavet butterdej er svært vanedannende. Det er noget helt helt andet end færdigkøbt, og jeg har lagt mit det sidste i fryseren, så jeg er sikker på ikke at æde det inden nytårsaften.
ContinueJul og gaver og vindere og Katte-gorina
[billeder af ting følger når det er blevet lyst til nok at fotografere]
Bevar mig vel, jeg er ved at blive gammel. Julen er en hård tid, men det var måske nok mest risalamanden, der tyngede. I alt fald har jeg ligget brak i to dage, selvom jeg stort set ikke lavede noget juleaften. Udover at hyperventilere en smule over mine gaver, der blandt andet inkluderede den smukkeste, musselmalede kaffekande. Jeg er fandme så heldig at jeg har gode venner, der giver mig den slags i gave, men jeg tror også jeg falder i svime over det porcelæn et par gange om ugen. Nu mangler jeg bare en kop mere, så kan jeg invitere et styks person på musselmalet kaffe. Så må vi se om jeg kan lade folk drikke kaffe af det uden at gå Mrs Hyacint på dem, selvom det ikke er the Royal Doulton with the hand-painted periwinkles.
Min mor gav mig nogle smukke hånddrejede lerkrus, middelalderstyle med en hest graveret på. En eller anden gut på hendes arbejde laver dem, og jeg har sukket over dem siden hun gav Bedstevennen et sæt i færdig-med-uddannelsen-gave. Enhver der kender mig og min fetish for alting gammeldags, ved at disse to gaver ramte plet, lige i øjet, heldigvis blev jeg ikke blind. Gaver der holder hele livet, hvis man ikke er en klutz og smadrer dem, det er noget jeg kan lide.
Jeg fik rent faktisk Ben Barnes i julegave. Af Bedstevennen, den gavmilde sjæl. Han havde sgu fået trykt en stor plakat med Ben Barnes, og øverst i venstre hjørne står der “Ben Barnes – property of SifBeth”.
Dvs ifølge plakaten er det mit firma, der ejer ham. Kan jeg mon så trække ham fra i skat? Hvordan sætter man en pris på ham? Og hvis jeg går konkurs, ryger han så på tvang? Der er mange spekulationer og bekymringer i den kapitalistiske forretningsverden. Det er godt jeg ikke er en del af den.
Jeg holdt en bette konkurrence juleaften, hvilket I måske kan huske. Jeg indrømmer at der var en bagtanke, nemlig ny inspiration til hvilke kogebøger man evt skulle kigge i. Der var flere, der nævnte “Med vinger til solens køkken”. Den havde min mor, og jeg kan huske at det lykkedes nogen i familien at bilde mig ind at der var en opskrift på hund deri. Jeg fandt så senere ud af at det er en vegetarbog… godt så. Der var kun én der nævnte min egen yndlingsbog, nemlig Den Klassiske Køkkenskole, men det er ok. Vi kan ikke alle være lige oplyste.
Men nu har katten og jeg altså trukket lod om hvem der har gevundet konkurrencen. Eller dvs, jeg trak lod og katten sad på sofabordet og daskede til papiret, og har dermed per default udtrukket jer allesammen. Den lille fusker, godt hun ikke var Katte-gorina.
Vinderen blev Pandekagepiraten, der samtidig har vundet prisen for bedste nick. Tag et kig på bloggen, den er totalt god, især fordi jeg er enig i det meste af det, der skrives. Især det om medielicensen! Fuck nu den da. Åh jeg gnækkede mig ned gennem hele første side.
Jeg tror jeg vil ha pandekager til morgenmad.
Tillykke, Æbleskivesørøver! Der ligger en email og venter på dig, et sted i cyberspace. Send mig din adresse og skriv hvaffen bog du vil ha, så skal jeg overveje at sende den inden påske.
Continue24 dec: Glædelig julekonkurrence
Årets Julehilsen
Så blev det jul. Med et brag. BANG! Nej vent. Det var bare katten, der væltede en urtepotte på gulvet, den lille bølle. Hun spiller fodbold med en julekugle. Jeg krydser fingre for at jeg kan finde den igen når julehejset skal pakkes sammen.
Jeg vil ikke stresse idag. Jeg vil strikke på en strømpe og se Alletiders Jul på DVD. Jeg elsker den julekalender. Masser af historie. Om eftermiddagen vil jeg pakke mine pakkenelliker sammen og tage ind til min mor, hvor jeg skal holde jul med den pukkelryggede. Vi skal have and og flæskesteg. Om aftenen vil jeg komme hjem til en missekat, der har savnet mit selskab. Hun får en tallerken med torskerogn (MSC certificeret selvfølgelig) og jeg får mig en kande the og en portion risalamande hvis jeg kan spise mere. Ved midnat vil jeg trække vinderen af min julekonkurrence.
Du har nemlig muligheden for at vinde en bog om chokolade. En bog, jeg selv har brugt flittigt, siden jeg fik den i fødselsdagsgave af Randers-Damen. Den er brilliant til begyndere, både fordi den har udførlige instrukser, og fordi den har relativt enkle chokolader. Der er både trøfler, støbt chokolade og overtrukket chokolade. Bogen er på engelsk.
Making Fine Chocolates af Andrew G. Shotts
Hvis du vil vinde denne lille bog – eller min egen kogebog, hvis du hellere vil have den, frit valg i anledning af julen – så er alt du skal gøre at lægge en kommentar i kommentarfeltet, hvor du skriver titlen på din aller-favoritteste kogebog. Og gerne hvorfor. Fristen er i aften, 24 december, kl 23.59.
Til sidst vil jeg gerne benytte mit usædvanlige julemilde humør til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul uden stress, madforgiftning eller forbrugersvineri. At have en blog med så mange fantastiske faste læsere er den bedste julegave jeg kunne ønske mig.
Brænd nu ikke hytten ned!
Continue23. dec: Risalamande
Mang!
Hvordan staves det egentlig? Ris á la mande? Ris ala mande? Ris alamande? Risalamande? Risalamang? Kært barn har FOR mange navne. Gør som jeg, kald det “mang”.
Jeg vovede mig op i supermarkedet idag. Begge to, faktisk, for øko-æg var udsolgt i Kvickly. Der var en hel del mennesker, hvilket besværliggør navigationen en hel del i sådan en lille provins-Kvickly. Især fordi folk åbenbart synes det er helt ok at parkere indkøbsvognen midt på gangen mens de bruger 10 min på glo ned i en køledisk. Det betyder at ingen andre kan komme forbi og flaskehalse opstår. Heldigvis er jeg et meget tålmodigt menneske, af og til, så jeg lod mig ikke stresse, heller ikke af den lange kø. Well, ikke før en eller anden dame skulle igennem kasselinien uden varer, og forsøgte at flytte mig ved at lægge sine hænder på mine hofter – jeg havde nær pandet hende en af bar forskrækkelse. Hvad ligner det at gramse på folk på den måde? Et simpelt “undskyld, må jeg komme forbi” havde været blidere mod mine nerver og min privatsfære. Jeg hader at blive rørt ved, og især af fremmede.
Men jeg fik min mælk og mine æg og noget kirsebærsauce fra Heiberg. Jeg ville nemlig lige nå at klemme en blog om risalamande ind, inden jul. Risalamande er en af mine absolutte favoritdesserter. Ever! Derfor syntes jeg da lige at jeg ville indvie verden i mine måde at lave den på. Det er ikke så meget en opskrift som en fremgangsmåde. Smag og behag er forskellige, og man kan ikke forvente at alle kan lide det samme som jeg. Man må være realistisk og indse at ikke alle har samme raffinerede smagsløg som jeg.
Risalamande starter naturligvis med en portion kold risengrød. Da jeg var barn… æh… yngre, fik vi risengrød d. 23 december og så lavede mormor risalamande af resten. Vi var mange juleaften, så det var en ordentlig grydefuld. Der skulle jo også være så man kunne snige en portion til morgenmad d. 25, og der var også altid en skål til julefrokosten senere samme dag.
Risalamande er det eneste på min julemenu, man ikke skal pisse rundt med. Jeg kan sagtens spise utraditionel julemiddag – men der SKAL være “mang” ellers er min jul ødelagt. Basta bum. Og ikke noget med at hælde appelsinsauce eller jordbærsauce på. Kirsebær er det eneste der duer. Når jeg siger det.
Nåja, og der er sikkert nogen, der sidder der, bag skærmen, og ryster på hovedet og har tænkt sig at skrive i kommentarfeltet at min metode er HELT forkert og at deres er MEGET bedre. Til jer – jeg er vild med jeres passion for madlavning! Men luk røven på min blog, for min metode er bedst. Sådan er det.
Mere mang!
Jeg har skevet en guide til perfekt risengrød. Den følger jeg, dog med få undtagelser, hvis jeg koger risengrøden specifikt til risalamande:
1. Jeg koger grøden på letmælk så den ikke bliver så tung. Der skal jo også flødeskum i senere, og jeg synes nemt det bliver et fedtet orgie.
2. Jeg laver grøden tyndere, dvs jeg rører lidt ekstra mælk i når den er færdig. Den bliver meget stiv når den er kold ellers, og det gør det mega svært at røre den uden at smadre grynene i processen. Smadrede gryn giver en mærkelig, grynet konsistens som ikke er rar.
3. Jeg koger en vanillestang med. Risalamande er et af de få steder, jeg ikke bruger polynesisk vanille. Jeg synes dens blomster-aroma er helt forkert her. Istedet bruger jeg en almindelig bourbon vanillestang fra Urtekram. Kornene skrabes ud i grøden når den er kogt.
4. Jeg søder grøden mens den er varm, så sukkeret nemmere bliver opløst.
Til grød af 1 liter mælk bruger jeg 4 spsk rørsukker og 2-3 dl piskefløde samt 1 stang vanille.
Når jeg så vil lave risalamande, gør jeg følgende:
Først tager jeg grøden ud og hvis den alligevel er blevet meget stiv, så rører jeg lidt mere kold mælk i. Måske en spsk piskefløde eller to også. Så smager jeg på om den er sød nok. Den skal være en anelse sødere end man egentlig synes, for når flødeskummet kommer i, plejer det at passe. Jeg rører forsigtigt rundt i grøden, til jeg er sikker på at der ikke er små klumper af gryn i.
Hvis grøden ikke er sød nok, putter jeg lidt sukker i fløden, så jeg er sikker på at det er opløst.
Flødeskummet pisker jeg til det er stift, men ikke mere end at det danner bløde toppe når piskeriset løftes op af skålen. Meget stiv fløde i risalamande bryder jeg mig ikke om – det smelter ikke på tungen på samme måde, synes jeg.
Skummet skal vendes meget forsigtigt i grøden med en stor, flad grydeske. Af træ! Ok, det med træ er mest fordi jeg foretrækker grydeskeer af træ, fremfor af mærkelige kunststoffer der måske afgiver klamhedspartikler til maden. Jeg har fem store trægrydeskeer (og en bette) og jeg elsker dem.
Ikke noget med at slå luften ud af flødeskummet. Det er den, der skal gøre din risalamande til en let og luftig vintersky i din mund. Start med at vende 2/3 af flødeskummet i. Vend forsigtigt rundt til flødeskummet er jævnt fordelt. Og smag så på det! Skal der mere flødeskum i? Så put mere i. For meget flødeskum gør alting vammelt og tungt, men for lidt gør det hele tørt og klægt. Så smag, smag, smag. Men undgå at æde det hele i processen.
Når du er tilfreds, er din “mang” færdig, og får en plads i køleskabet. Den har godt af at stå og trække nogle timer. Serveres med kirsebærsauce og hakkede mandler.
PS: Hvis jeg skal lave risalamande af en rest, pisker jeg flødeskummet med sukkeret og vanillekorn inden jeg vender det i. Så behøver man ikke frygte knasende sukker og det er nemmere at fordele ordentligt i grøden.
Skønherligt, ikke? God fornøjelse. I morgen holder jeg julekonkurrence på bloggen, og den slutter i morgen aften kl 23.55, så man skal være hurtig for at deltage. Skal man.
Fandme så.
Continue22. dec: Det er hvidt derude
Min stakkels ananas salvie. Bunkerne til højre er... var mine lavendler
En af de første melodier jeg lærte at spille på min stakkels forsvarsløse sopranfløjte var “Det er hvidt derude”. Jeg kunne ikke læse noder endnu, så jeg truttede lystigt derudaf, og hver gang jeg ramte en rigtig tone, så skrev jeg bogstavet ned på et stykke papir. Hjemmelavede nodeark FTW.
Jeg var sådan et kreativt barn. En overgang gik jeg endda på musikskolen, hvor vi lærte at mishandle instrumenterne på den rigtige måde, og at trække vejret korrekt så vi ikke faldt døde om under den årlige obligatoriske forældrekoncert, hvor jeg altid spillede forkert mindst 3 gange. Men jeg var faktisk god til det. Så god at min klasselærer i folkeskolen, der levede og åndede for faget musik, altid satte mig til at spille på den satans lortefløjte når jeg meget hellere ville spille på keyboard. Keyboardet var nemlig det populære instrument og alle sloges om at få lov til at hamre tangenterne i smadder. Jeg fik lov EN gang, i hele min skoletid. Det er fandme unfair synes jeg.
Der falder seriøst mængder sne herude. Viceværterne drøner rundt og forurener med deres snefejemaskiner. Som fejer sneen op over mit dørtrin og laver en veritabel snedrive, der vælter ind i entreen når jeg åbner døren. Så det lader jeg være med. Jeg har hvad jeg skal bruge. Hvis det skulle ske at jeg sneede inde på torsdag har jeg endda Alt Til Julemiddagen, inklusive flæskesteg – for det er nemlig mig, der skal have død gris med. Den er økologisk, så jeg tror den havde krølle på halen da den var lille.
Hvid jul i år? Det er jeg ret sikker på. Det kræver i alt fald en drastisk omgang tøvejr at få det her hvide tæppe væk. Og nu vil jeg smide mig på langs i sofaen og drikke varm kakao og spise nybagte boller. Mens katten kigger ondt ud på sneen. Ægte julehygge.
Continue21. dec: Godteposer og Vintersolhverv
Godteposer
Here comes Santa Claus
Doin’ all those good things
Everybody know the cause
Here comes Santa Claus
You know he’s the big man
Don’t mess with the boss
Jeg føler mig grangiveligt som julemanden i år, med alle de hemmelige pakker jeg har sendt ud, og alle sidste-øjelbliks pakkerne til mor/søster/hund, der absolut KUN ønsker sig min kogebog i julegave. Altså hvor fedt er det ikke lige? Tænk at min lille bette ting af en bog står på folks ønskesedler.
MIN bog.
Jeg tror stadig ikke helt på det. Måske er det en hallucination – ligesom bloggen her. I findes garanteret slet ikke, så egentlig kunne jeg bare give jer en mega sviner uden konsekvenser. Men det vil jeg ikke, det er trods alt jul og idag er det Vintersolhverv oveni, så det er dobbelt jul og det giver dårlig karma at være ond når det er dobbelt jul. Så bliver både Jesus, Julemanden og Frigg og muligvis også Midgårdsormen snerpede og man kan se frem til et helt års vekao og pulverbearnaise. Øv.
Jeg har uddelt årets godteposer. Julemosser, Ibbeladen og Tuberkulosen var herude igår og æde mine æbleskiver og spise mine boller og drikke Kusmi Julethe. De fik en pose hver med hjem, indeholdende følgende:
Russiske karameller: Bagepapir smurt med smør lægges i en firkantet bageform ca 18×18 cm. 125 gram smør, 225 gram sukker, 2 spsk. mørk rørsukkersirup og 1 dåse kondenseret mælk (ca 15 kr hos etniske grønthandlere) koges forsigtigt under omrøring til 120 grader (brug sukkertermometer). Hældes i formen og står natten over. Skæres i firkanter med en skarp køkkenkniv. Denne karamel flyder ikke ud, og behøver således ikke chokoladeovertræk eller papir for at holde formen. Jeg har dog pakket mine ind i glitrende rød folie specielt til karameller. Det er så fint!
Wienernougat: 100 gram nougat (Mølle Skovly’s lyse er guld værd) og 100 gram lys chokolade smeltes forsigtigt over vandbad eller på lav effekt i mikroen – 1 minut. Rør rundt til du har en glat masse og rør så 100 gram ristede, hakkede hasselnødder i. Fyld i små papirsforme og lad stivne et døgns tid. Idet gaflet hos Julemosser.
Muscovado marshmallows: Følg denne opskrift, men erstat halvdelen af sukkeret med mørk muscovado og halvdelen af glucosen med mørk sirup.
Der var også bling-bling chokolader og peanuthapser i. Glædelig jul!
Continue20. dec: Brev til julemanden
Kære Julemand
Det er snart jul. Egentlig ville jeg have ønsket mig et ægte anarkistisk langhåret samfund hvor jeg måtte bytte mine kager og hjemmelavede sager for ting jeg ønsker mig/har behov for, men jeg kan forstå at det ville give dig et etisk dilemma. Fordi du skal jo opfylde alle børns ønsker, og nogen børn, f.eks dem der sidder i Folketinget, vil meget nødig ha sådan noget hippiegejl. Derfor har jeg lavet en alternativ ønskeliste, som, set i lyset af omfanget af ovenstående, er helt anderledes nem at opfylde. Jeg håber du kan se det retfærdige i at opfylde disse ønsker, når jeg på så uselvisk manér har afstået det allerstørste. Min nye liste er som følger:
Ben Barnes
En lyserød enhjørning
Verdensfred
Hvis det er for meget kan du bare droppe verdensfreden. Der må gerne være en sadel med til enhjørningen, og forresten, Ben Barnes behøves ikke at være pakket ind. Jeg får nok også brug for en kvægstav til at holde pøblen væk når jeg går tur med ham på Strøget. Samt et par lyserøde plyshåndjern.
Hvis alt andet glipper kan du også bare stikke mig en plade Valrhona.
Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke har været artig. Men hvis du glemmer det, så glemmer jeg dengang du stod ude i gangen og voldsnavede min mor. Ok?
Mvh Sif
Continue18. dec: Sådan laver du støbte chokolader med bling bling
Fyldte chokolader med bling bling
Der er faktisk noget jeg godt lige gider vide, ikå. Når profferne laver fyldt chokolade i en form, så står de der med deres rene køkkenbord, rene forme og rene forklæder. Og hvordan fanden gør de lige det? Sådan er det ikke her! Da jeg gik på teknisk skole vaskede jeg min kokkejakke hver eneste gang vi havde været i køkkenet. Og igår stod jeg der med et chokoladeplettet køkkenbord, redskaber der var smurt ind fra hoved til skaft, pletter på gulvet, i håret, på skabslågerne og tænkte det ligner sgu ikke det i bogen.
Er det bare mig, der er et svin eller hvad? Hvordan skal jeg lige tolke deres opstillede perfektionisme. Jeg får sgu da mindreværdskomplekser og det er ikke godt for den sociale arv… eller var det selvtilliden. Anyway, katten fangede hurtigt regel nr 1: Bliv ude af køkkenet når mor tempererer chokolade! Lad være med at sidde lige bag hendes fødder. For når hun vender sig om, og falder over dig, og skriger op, så ryger du ud at lege i sneen, hvad enten du vil det eller ej.
Katten er ikke sådan vildt gode venner med sne. Det tager som regel et par dage før hun overhovedet har lyst til at lade de royale poter røre ved dette inferno af frossen, krystalliseret vand, der lige pt ligger højt i haven, fordi der sgu ikke er nogen der kommer og rydder sne for mig. Om morgenen tager det et stykke tid før hun får tager sig sammen til at gå udenfor og pisse. Hun skifter mening oftere end Naser Khader – først vil hun ud. Når jeg så åbner vinduet og 10 graders frost fyger ind i skærmen på hende, så fræser hun ned under sofaen. Måske overvejer hun endda om hun skal bruge den indendørs kattebakke. Men efter mange forgæves vinduesåbninger – jeg er grænseløst tålmodig, også kl 7 om morgenen – hopper kræet ud, og så er sneen pludselig ikke helt så slem. Rygtet vil vide at hun igår blev observeret i sne til maven. Jo jo! Men det er en kort og kold fornøjelse. Efter at have lavet en gul plet (spis ikke sne i MIN have) vil hun IND LIGE NU. Og så kan jeg få æren af en hyperaktiv indendørskat. Lige nu er hun f.eks ved at spille fodbold med sådan en skide legetøjsfløjte som Bedstevennen vandt da jeg udfordrede ham til at hive i den ene ende af en knallert. Til hans store skuffelse virkede den ikke. Så katten fik den, og det bøder jeg for nu.
Tak, Bedsteven. Dine milde nådegaver er næsten for meget.
I bytte får han måske en lille lade. Chokolade – ikke sådan en med hø og mejetærskere i. Jeg er stadig igang med at lave chokolade. Det går ikke så hurtigt, for Julemoster skal have en kage og hun henter den idag. Så den skal også lige dekoreres. Heldigvis er den snart færdig, for det fylder pænt meget når jeg pynter kage.
Men men men. Her en opskrift på de chokolader jeg lavede igår. De kan både støbes i form, mens ganachen er flydende, eller de kan trilles til chokoladetrøfler når ganachen er stivnet.
Fyldt chokolade med lakrids eller mint
1 formfuld eller ca 20 trøfler
150 gram hvid chokolade
55 ml piskefløde
1 spsk meget blødt smør
1 tsk frysetørret lakridspulver eller 1o dråber pebermynteessens+lidt grøn farve
Omkring 300 gram mørk chokolade til overtræk
Ganache: Hak den hvide chokolade fint og smelt den meget forsigtigt over vandbad eller i 30 sekunders intervaller i mikroen på halv kraft. Man behøver egentlig ikke smelte den hvide chokolade først, men jeg har ofte problemer med klumper i hvid ganache fordi flødemængden er så lille. Evt kan du hakke chokoladen ekstra fint.
Hæld fløden i en lille gryde. Hæld mindst en deciliter i – det duer ikke at koge 55 ml i en gryde. Så snart fløden koger, hældes de 55 ml over chokoladen. Rør forsigtigt rundt med en ske. Ganachen vil blive tykkere, først i midten, rør til den er ensartet. Til lakrids: Sigt lakridspulveret i rør rundt igen. Til mint: Rør pebermyntedråber og et par dråber grøn farve i. Rør til sidst det bløde smør i.
Til trøfler: Lad ganachen stå nogle timer til den er stiv. Sprøjt den ud på bagepapir i toppe på str. med en stor hasselnød. Lad ganachen tørre natten over ved stuetemp (eller fra morgen til aften). Tril forsigtig toppene til runde kugler.
Smelt og temperer chokoladen som angivet i denne blogpost (nederst i opskriften). Dyp kuglerne i chokoladen med en gaffel og sæt dem til tørre på bagepapir. Drys evt med lidt ekstra lakridspulver inden chokoladen tørrer.
Min chokoladeform der slet ikke bærer præg af brug
Til støbte chokolader: Jeg beklager de semidårlige billeder. Chokoladestøbning skal gå forholdsvis hurtigt, så der var ikke lige tid til at tænke på kvalitet. Du skal bruge en professionel chokoladeform i hård plast. Man kan få billige tynde forme, der bøjer og bukker på alle leder og kanter – brug dem hvis du kender dem og kan lide dem, men til fyldt chokolade synes jeg personligt kun at de er til besvær.
Når du støber chokolade i hårde forme, så SKAL chokoladen være korrekt tempereret, ellers kan du ikke få laderne ud igen. Det sucks ret meget.
Start med at polere alle hullerne i formen med vat. Det giver fine blanke chokolader og sikrer at der ikke er noget snavs i. Man må nemlig ikke bruge sæbe på chokoladeforme. Kun varmt vand. Sæt formen på en lunken radiator hvis du har sådan en, eller giv den en tur med hårtørreren. Den skal bare lige varmes en lille smule op. Hvis du vil have bling bling på laderne, kan du pensle tørt gulvpulver i, med en BLØD pensel. Det ser very nice ud.
Skallerne støbes
Først støber man skallerne. Temperer chokoladen (vejledning nederst i den linkede blogpost). Når den er klar, fyldes den i formen. Sørg for at alle huller er fyldte. Bank formen et par gange mod bordet,for at få luftbobler ud, og vend så formen på hovedet over et stykke bagepapir så chokoladen kan løbe ud igen. Ryst formen godt så det eneste, der er tilbage, er en tynd skal af chokolade i hullerne. Skrab overfladen af formen tør med en spatel og sæt formen 5 min i køleskabet for lige at give den et lille chok.
Og ganashen fyldes i
Når indersiden af de små skaller er stivnet kan du fylde ganachen i med en sprøjtepose og en lille tyl. Fyld til en mm eller to fra kanten, så du kan sætte bund på. Lad formen stå til overfladen på ganachen er tørret.
Chokoladerne lukkes
Nu skal chokoladerne lukkes. Du skal lige temperere lidt chokolade igen. Hurra! Den chokolade smører du simpelthen ud over hele formen så alle huller er dækket. Skrab det af igen med en spatel, så der kun er chokolade hvor der rent faktisk skal være chokolade. Lad dem stå en halv times tid og slappe af.
De færdige chokolader
Når bundene er stivnet kan du vende chokoladen ud af formen. Nogen gange falder de nærmest ud af sig selv, andre gange skal de lige have et rap mod bordkanten før de falder ud. Sæt chokoladerne i små papirsforme eller put dem direkte i munden.
Kan holde ca. 2 uger. Opbevares køligt og tørt. ALDRIG i køleskabet.
Continue16. dec: Peanuthapser
Peanutbutterhapser
Hold da op. Jeg trænger i den grad til en pause fra folk, der brokker sig over at nogen har den “frækhed” at demonstrere til klimatopmødet. Ikke fordi folk ikke må brokke sig, jeg gider bare ikke høre på det. Især fordi det mest brok jeg læser, bærer tydelig præg af manglende viden over tingenes faktiske tilstand. Det gør mig frustreret. Så jeg holder en lille pause og lader julefreden sænke sig. Facebook er sat på standby, nyhederne skåret ned til et minimum.
Jeg trænger til en pause fra virkeligheden – hvilket iøvrigt er en enorm luksus, når man tænker nærmere over det. Ikke alle i verden er så priviligerede at have tid til at ignorere virkeligheden. Ikke engang alle i Danmark, selvom vi nu nok har det bedre end de fleste herhjemme. Den tvungne madordning i institutioner herhjemme er f.eks et hot emne lige nu. Ikke fordi jeg ikke synes det er berettiget – hvis jeg havde børn i børnehavealderen var jeg flippet fuldstændig skråt over at få trukket en madordning ned over hovedet. Men prøv at tænk på hvor heldige vi er at vi overhovedet har mad at brokke os over. For nogen mennesker er det en gave overhovedet at kunne spise hver dag, og måske endda blive mæt. Privilegiet “mad nok hver dag” burde alle have – i hele verden. Og det er vesten, der bærer store dele af skylden for at det ikke er sådan. Dels ved at udnytte en så uforholdsvis stor del af resourcerne, f.eks ved en forurenende livsstil, dels ved et overdådigt kødforbrug, der kræver store mængder vand og dyrket foder (som der bl.a fældes regnskove for at dyrke, også til danske dyr), og dels ved at udnytte u-lande hvor reglerne for forurening og arbejdskraft er lempelige eller ikke-eksisterende. Sidstnævnte er det selvsagt mest firmaer, der står for, firmaer som du støtter hver eneste gang du tanker benzin, køber en bluse, åbner en bankkonto, drikker en sodavand eller brygger en kop the.
Når man først har set bag facaden, så begynder man at forstå hvorfor folk reagerer som de gør. Og ud af alle de mange mange tusinde mennesker, der har været på gaden for klimaet, mens du har siddet og øffet forarget i din dagligstue og fulgt begivenhederne på din strømslugende 48″ fladskærm, er det et absolut fåtal, der har været åndssvage nok til at ty til voldelige midler. Hvis jeg havde haft mulighed for det, havde jeg også stået derovre og viftet med et banner (“klimaskvat blir til asfaltsplat” 10 point for at gætte referencen). Det havde jeg desværre ikke – jeg ville nok få et angstanfald og lægge mig ned og hyperventilere midt på gaden – så jeg gør hvad jeg kan fra min egen lille tilsneede hule. F.eks har jeg idag lavet min egen version af Snickers. Så kan du lave dem selv, istedet for at støtte Mars-firmaet. Yay! Plus at hjemmelavede smager en million gange bedre. Og kan laves økologiske. Total bonus.
Jeg må dog lige gå til bekendelse her, og sige at det ikke er mine opskrifter. Jeg har oversat dem og konverteret til danske mål. Og gennemtestet gennem et par år. Den originale opskrift på peanutbutter nougat er fra eGullet og opskriften på karamel er fra Epicurious. Du skal helst bruge en røremaskine, men jeg har faktisk engang lavet opskriften her med en (kraftig) håndmikser. Det er dog på eget ansvar.
Du skal også bruge et sukkertermometer. Husk at læse opskriften grundigt igennem. Frostvejret er perfekt til denne opskrift. Lad være med at forsøge på fugtige regnvejrsdage eller om sommeren. Det duer ikke.
God fornøjelse. Jeg vil slukke bæstet her og slappe af med Easy Virtue.
Peanuthapser
ca 30 stykker
400 gram mørk chokolade til overtræk (couverture)
Peanuts til at pynte med
Nougat:
400 gram rørsukker
150 gram glucosesirup (købes i Kvickly, kan erstattes med flydende honning)
125 gram vand
60 gram æggehvide (ca 2)
125 gram peanutbutter
Æggehviderne puttes i en røreskål og piskes til skum.
Sukker, glucosesirup og vand puttes i en tykbundet gryde. En 1,5 liters gryde med skaft istedet for ører er nemmest at håndtere. Bring langsomt indholdet i kog. Kog til siruppen er 132 grader varm. Pas på! Det kan give meget grimme forbrændinger. Det tager 80 år og en madpakke før siruppen bliver 132 grader. Faktisk kunne man, når man står og stirrer på et termometer, der nægter at kravle over 110, få den tanke at regeringen putter et nyt ungdomshus på finansloven før den sirup bliver varm nok.
Men det sker dog til sidst. Så snart siruppen er varm nok, tænder du for røremaskinen på højeste hastighed og hælder siruppen ned langs siden af skålen og direkte ned i de piskede æggehvider. Når al siruppen er hældt i, pisker du fortsat til massen er kølet af og er blevet sej.
Nu forstår du måske hvorfor jeg anbefaler røremaskine.
Rør peanutbutteren i – ikke røre alt for meget, for så vil nougaten blive frygtelig smuldrende når den er kølet af, og selvom den stadig vil smelte i munden, så er det en kælling at overtrække smuldrenougat. Hvis du får smuldrenougat så stop nu! Tril istedet kugler af smuldermassen og overtræk dem. Det gjorde jeg et år. Nougaten kan nemlig trykkes sammen så den hænger sammen igen, det er bare lidt svært hvis man har pøset karamel ud over det hele.
Når peanutbutteren er rørt i, hælder du nougaten i en form foret med smurt bagepapir, ca 20×20 cm og lader det sætte sig mens du koger karamellen.
Saltet karamel
1.
2,3 dl piskefløde
75 gram smør
1 tsk groft havsalt (almindeligt groft salt er for voldsomt)
2.
250 gram rørsukker
50 ml glucosesirup
50 ml vand
3.
1 dl ristede, saltede peanuts
Bring nr 1′s ingredienser i en lille gryde og bring indholdet i kog. Så snart det koger tages det af varmen og sættes til side.
Nr 2′ ingredienser puttes i en større gryde – 3 liter – og varmes langsomt op under omrøring. Når indholdet er gyldent hældes flødeblandingen i. Pas på, det vil boble op. Kog massen til 120 grader under jævnlig omrøring og rør peanuts i. Hæld det hele over nougaten.
Lad hvile i 4 timer.
Så er det fun-tid! Nougaten pilles ud af formen – bare løft den ud med bagepapir og det hele. Skær den i stænger, og skær stængerne i firkanter, så du har stykker på ca 4×4 cm. Og så skal vi temperere noget chokolade. Jeg foretrækker denne metode, som er Andrew Shotts’.
Brug frisk chokolade af god kvalitet. Det må ikke have hvide streger. Hak 400 gram chokolade i små stykker og put 300 gram af det i en skål, der kan gå i mikroen. Zap chokoladen på middel varme i et minut ad gangen. Rør mellem hver omgang. Når al chokoladen er smeltet giver du det en sidste omrøring. Chokoladen skal nu være ca 45 grader varm. Tjek med dit sukkertermometer. Lad den stå mindst 10 minutter.
Hvis du kigger godt efter vil du måske kunne se små striber i chokoladen – som om den er skilt. Det er præcis hvad den er, og nu skal den emulgeres igen. Det gøres ved afkøling under omrøring.
Tag de sidste 100 gram chokolade og rør det i, lidt ad gangen. Rør til chokoladestykkerne er smeltede, og tilsæt så mere chokolade. Chokoladen skulle gerne køle ned, blive tykkere og en anelse lysere. Striberne vil også forsvinde til sidst. Tjek temperaturen efter hver tilsætning. Husk at røre, røre, røre. Du skal ned på ca 28 grader.
Nu skal du tjekke om chokoladen er tempereret. Stryg et tyndt lag på lidt bagepapir og vent 5 minutter. Hvis chokoladen er fin og blank og stivnet, er den tempereret. Hvis den ikke er fin og blank og stivnet må du tilsætte mere frisk chokolade. Når den er klar, giver du den 1-5 sekunder i mikroen så den ryger op på 30-32 grader, og så er den klar til dyp.
Dyp alle stykkerne med en gaffel og sæt dem til tørre på bagepapir. Pynt med en peanut på hver. Chokoladen i skålen vil sikkert stivne før du er færdig med at dyppe – giv den ET sekund i mikroen. Lad være med at have åbne vinduer eller temperatursvingninger under arbejdet. Det kan kaste chokoladen ud af temperatur og du vil opleve at den sidste halvdel af stykkerne får hvide striber.. Arbejd i et tørt rum, der er ca 20 grader varmt.
Og husk at selvom det ikke lykkes at temperere, så smager det jo stadig godt. Et par hvide striber er ikke verdens undergang. Temperering kræver øvelse og lykkes ikke altid.
Continue