Archive for November, 2009
Twailajt Næu Muhn
It’s the final countdooooooown DEE DEE DEEEEEEEEE DE DEDEDEDEDEEEEEEEEEE!
Nej, ikke til valget. Jo, det er idag, og jo I skal stemme. Men helt ærligt. Hvilken forskel gør det snart alligevel? Jeg kan ikke se nogen forskel på højrefløjen og venstrefløjen mere. Der er bare små varianter i de måder de vil fucke Danmark op på. Og det er endnu ikke lykkedes mig at finde en kandidat med psykisk syge som mærkesag. Det er der ikke stemmer nok i. Medmindre det drejer sig om at gøre noget ved at “de” render løs rundt i gaderne og slår folk ned. Så fuck jer, politkere, jeg stemmer på Peter Plys. Jeg sætter simpelthen en lille firkant nederst på stemmesedlen og skriver Peter Plys ud foran. Og stemmer på ham. Nedsat moms på honning kan jeg godt bruge.
Eller også stemmer jeg på hende der fra Enhedslisten, der går ind for fri hash.
Nå, men the final countdown-tingen gik mere ud på at på torsdag skal vi ind og se New Moon, sammen med alle de samspilsramte Twilight-mødre. Twilight-mødre er blevet et helt fænomen. Håber ikke det resulterer i alt for mange skilsmisser, når manden senere, hjemme i soveværelset, nægter at iføre sig hugtænder og bodyglimmer mens han proklamerer med lidende stemme: “what if I’m not the hero? What if I’m the bad guy?”.
Haha.
Ahem. Yeah. Nå! Jeg skal ikke være den dovne blogger mere. Jeg skal igang med at lave blogbar mad, skal jeg. Lige nu. Mettevuns.
ContinuePrioriteter, folkens
Jeg har et helt klart frasorteringskriterie, når jeg skal vælge kandidat til kommunevalget:
Enhver spade, der synes at det er mega snedigt med en reklame, der TALER, når man ved et uheld kører musen hen over den, og dermed giver mig ikke mindre end 40 hjerteanfald i løbet af 10 minutter – vedkommende er UDE, og fucking uegnet til at sidde i et byråd.
Christ!
ContinueØf!
Af og til kan man godt overveje om det er en misforstået familiefølelse, der får DF til at insistere så heftigt på svinekød overalt. Det lille lyserøde kræ har simpelthen overtaget fredagsbajeren og folkekirkens plads som Danskhed.
Det kan forekomme besynderligt, når vi nu har så mange andre dejlige dyr at gnave i, at det lige er svinet, der partout skal ophøjes til Jesus og sættes på guldfad med æble i munden og partistempel i røven. Put nogen fucking radiser på fadet, de er så dejligt rød/hvide. Hvorfor skal den stakkels okse ikke have samme fordel? Eller hvad med anden, der smager så lifligt i Klidmosters langtidsstegte udgave? Eller mæhlammet, med sit brune, møre kød, der falder af benene nytårsaften efter 6 timer ved 130 grader med hvidløg og rosmarin i rå mængder? Hvorfor er det grisen, der skal prakkes os stakkels mennesker på, når man nu hellere vil have en dejlig lammekølle fra et dansk økologisk lam med flødekartofler og rødvinsauce?
Det skulle vel aldrig have noget at gøre med at svinet er verboten i islam. Neeej. Nej da! Sådan tænker DF ikke, de vil bare sikre det lille fåmælende dyr, som der iøvrigt er flere af end noget andet dyr i Danmark, også selvom vi undlader at tælle DF og nazisterne med i svinebestanden. Måske overgået af rotter i Københavns kloaksystem, men dem er der ingen, der gider tælle. Uha, nej, Danmark er truet af frikadelledød. Hvis ikke landets kommuner hælder 20% flæskesteg og karbonader i sine ældre og yngre, så er vores Danskhed truet. Truet, siger jeg. Hvad fanden skal det ikke også ende med, sådan en flok koædere, hele bundtet. Sidder der med deres entrecotes og flanksteaks og forsømmer Grisling på det groveste. Der er bare ligesom grænser for hvor meget terapi Peter Plys har råd til at hælde på det kræ, ikke?
Så for at redde flæskeflommen og muligvis hente nogen billige stemmer fra xenofobiske svinebønder, har nogen fra DF foreslået at 20% af mamsen i kommunerne skal være med svinekød. Jow jow, udtaler fættermanden, det kan da godt ske at nogen kommer i klemme i den ordning, men vorherrebevares, i Danmark har vi da altid kunnet finde ud af at spise svinekød. Underforstået, hvis du ikke kan lide nakkekoteletter, så er du ikke en Rigtig Dansker.
Say what! Men det er selvfølgelig også for at sikre folkesundheden med varieret kost. Nå, okay! Jamen så har du alvorligere problemer end manglende svinekød, bassemand. F.eks underlødige råvarer med pesticidrester og forurenet byluft.
Jeg må indrømme at jeg ikke kan forstå den her stivnakkede insisteren på ikke at tage hensyn til andre end Rigtige Danskere. Jeg håber ved gud at nogen gider udgive en manual hvor dette fænomen beskrives nærmere, så jeg kan tage stilling til om jeg skal flytte eller hvad. Så kan jeg måske få mine 100.000 kr med i lommen, jeg er også bare sådan en samfundsnasser, der i alt fald ikke opfylder kravene for Danskhed. Men ok, der var vistnok også en eller anden fjern fætter i 1700-tallet, der var tysker, så måske jeg bare skal flytte til Harzen og drikke noget øl.
Igår, i Breaking News, sagde de at de nyeste forskningsresultater viste at man ikke døde af at vise hensyn. Faktisk kunne man godt gro som menneske, og udvikle kompetencer i diplomatisk retning. Men det er selvfølgelig også for dårligt at vi skal tage hensyn til borgere i Danmark, der betaler skat og bidrager til samfundet. Helt ærligt mand, de går ikke engang i kirke! Sådan nogen nasserøve, tror de måske at altervin er gratis, men det drikker de jo selvfølgelig heller ikke. Ud med dem, så kan vi alle sidde i en rundkreds og spille Ludo og æde flæskesteg og klappe hinanden på ryggen over vores selektive snævertsynethed.
Nu er det jo sådan, med det hersens 20%-flæskesteg-forslag at det jo nok ikke lige bliver vedtaget. Jeg mener, DF bræger op så ofte at det er blevet en stående joke i min omgangskreds at sige “jeg kræver!” hvis man har et stupidt krav. Problemet er så bare at der er en del danskere der sidder og siger “det er fandme en god ide mand! De skal kraftedeme lære at vi æder svinekød her i landet” og så er det jeg tænker – hvorfor egentlig det, hva, fætter løgsovs. Er det en personlig tort i dine øjne, hvis alle ikke gør som dig, hva? Hvis det endelig er så stort et problem, fordi al ældremad serveres fra et kæmpe centralkøkken, så synes jeg ligesom vi har et lidt større problem end manglende flæskesteg, og det er manglende kvalitet af ældremad. Føj for en pakke bæ man får serveret. Når min mor bliver gammel, så kan hun bo i en længe i den gård, jeg naturligvis har på det tidspunkt, og så skal JEG nok sørge for hendes kost. Hey, hun kan lave et helt ollekolle derude. Og så kan man både få svin og lam. Helt uden at nogen bliver mindre danske af den grund.
Jeg håber sådan at danskerne snart vågner op og indser at vi er ude på en farlig, fremmedhadsk glidebane, der kun kan ende galt. Men som Jo-Jo ville sige det:
It’s just too little too late
A little to wrong
And I can’t wait
Citron-ingefær the
I søndags havde jeg besøg af Bedstevennen.
Han kom ind af døren, åbnede munden og sagde “KVÆK!”
“Har du ondt i halsen”, spurgte jeg, omsorgsfuld som jeg er, og allerede klar til at hælde diverse urteafkog i halsen på ham. “Nej nej,” kvækkede han, “jeg har bare ingen stemme.” No shit, Sherlock. Du lyder som en løvfrø i overgangsalderen. Og så skulle man jo tro at man kunne have hjemmebanefordelen – være den, der snakkede, mens han pænt lyttede til mine visdomsord. Men tilsyneladende kan man godt snakke rigtig meget med en mistet stemme. Problemet var bare at jeg ikke forstod halvdelen af hvad han sagde.
Jeg morede mig naturligvis absolut ikke. Nej, sådan er jeg ikke. Altid den graciøse, yndefulde værtinde, der ved at en RIGTIG dame er som en yndig rose: Hendes skønhed lyser lokalet op helt uden brug af overflødige ting, som veltalenhed, kløgtighed og humor – ganske som det sømmer sig for et fruentimmer af det bedre borgerskab.
Yeah, den troede I ikke på, vel? Heldigvis er der en nem metode at få Bedstevennen til at klappe i, så jeg kan få et ord indført: Man stikker noget i kæften på ham. Og da vores forhold er strengt platonisk (jeg gemmer mig selv til Ben Barnes) så måtte jeg ty til det allestedsnærværende mirakelmiddel: Mad!
Nu er det jo ikke en selvfølge at mad får folk til at knytte kaje. F.eks er Klidmoster altid god for masser af velbehagslyde, når hun bliver affodret med virkelig god mad, og Pernille holder generelt bare aldrig kæft, uanset hvad man gør. Selv er jeg en sand mester i at tale med munden fuld uden at spilde på bordet, men det er fordi mine visdomsord forekommer i så rige mængder, at jeg er nødt til at snakke konstant hvis de skal deles med omverden. Bedstevennen derimod kan godt tie stille mens han spiser, og således fik han kværnet en halv gryde risengrød (“jeg skal jo cykle hjem!”) og bagefter bryggede jeg urtethe til ham, så effekten ville holde lidt længere. Det er trods alt ikke lykkedes ret mange mennesker at ytre forståelige ord mens de drikker varm the, ikke engang mig.
Inspirationen til theen har jeg fra Yggdrasil, en af eneste cafeer i Århus, der er værd at frekventere. Man kan selv lege videre med opskriften, måske tilsætte lidt mynte eller et stykke kanel. Bruge appelsin istedet for citron – eller hvad man nu finder på. Men eftersom både citron, honning og ingefær er godt mod æv i halsen, så var det det, jeg serverede. Her er opskriften. Og hvis I vil have mig undskyldt, min mor kommer og æder and i aften, og jeg har ting, der skal laves. Laters!
Citron-ingefær the
1 stort glas
2 cm af en tyk stang ingefær, skåret i tynde skiver, puttes i et stort glas (eller en kop). To tykke skiver usprøjtet citron skæres ligeledes i stave og fyldes ovenpå. Tre grønne kardemommekapsler puttes i, og en teskefuld (lyng)honning tilsættes. Hæld kogende vand på og lad trække i 10 minutter. Drik uden at si – man kan ligesågodt klemme det sidste ud af råvarerne. Hvis du vil have meget varm the, kan du lade den trække i en kande. Til en stor kande skal du bruge en hel citron og omkring 5 cm ingefær i tynde skiver – eller mere, hvis du synes.
ContinueChokoladeoverdosis – Julens Chokolade 2009
Scharffen Berger over alt!
Jeg har fået tonsvis af inspiration til årets julechokolader. Årh hvad.
Klidmoster und Ich var til chokolademesse i Turbinehallen igår. Det var nice. Very nice. Vi trillede ud derfra, og det er ikke løgn.
Der var en del udstillere, selvfølgelig, men den, der først fangede mit øje var standen med Scharffen Berger. Jeg har længe ønsket mig at prøve Scharffen Berger chokolade efter at have hørt mine amerikanske venner fable om den. Men jeg troede ikke den kunne fås i Danmark. Det kunne den så! Lige her, hos Mikkel Friis-Holm Ottosen. Han havde bare ikke lige fået markedsført den, sagde han. Bastard! Men det var ok, for han havde mange smagsprøver og snakkede gerne med to overgearede chokoladenørder. Jeg endte med at købe et “lille udvalg”, nemlig en plade af hhv. 82%, 62% og en pose 70% til bagning – og den bedste flødechokolade jeg nogensinde har smagt. Der står på pakken at den er kendt for sin karamel-agtige smag men jeg synes faktisk den smager lidt frugtagtigt – af ingefær. My god, som om jeg havde brug for flere dyre kulinariske vaner i mit liv! Han solgte også store poser med 2,5 kg chokolade i (til 550 kr, hver en øre værd og noget billigere end Valrhona), men jeg havde gudskelov ikke kontanter nok med, ellers er jeg faktisk ikke sikker på at min viljestyrke havde holdt.
Efter at have smidt en bunke spareskillinger i hovedet på chokolademanden, vandrede vi videre til Woodshade Organics, der laver Mølle Skovly-nam nam. Der gnavede jeg lidt på en rå kakaobønne. Den smagte af bitter mandel. Chokolademanden fortalte at rå kakaobønner er sundere end spirulina. Det er da positivt! Jeg fortærede også et stykke marcipan med frisk ingefær og mørk chokoladeovertræk. Det var bedre end sex.
Tror jeg. Det er så længe siden at jeg har glemt hvordan det egentlig føles. Ben Barnes, hvor er du?
Paradis lokkede, ikke med is, men med totalt lyserød chokolade, med hindbær! Det smagte guddommeligt, men jeg beholdt mine kontanter i lommen og vandrede videre. Vi gik arm i arm rundt til samtlige boder og legede chokoladekritikere. Det er ikke alt på sådan en messe, der er værd at sætte tænderne i. Især ikke når man har chokoladekvalme, fordi samtlige konditorer/chokoladefolk gavmildt kyler smagsprøver i nakken på én. Vi smagte marcipan med kirsebær, chokolade med hindbær, flødeboller, marcipan med chokolade (på pind, til at prikke folks øjne ud med når de snød foran), mere marcipan, lidt mere marcipan, små hjerter med hindbærganache, hvor overtrækket var farvet som chokolademoden dikterer: Med en lustre dust/kakaosmør blanding sprayet i formen, så chokoladen bliver fint farvet, ligesom jeg selv har gjort her (bare pænere, ahem). Klidmoster stirrede skeptisk på glimmeret og spurgte hvad det var lavet af. Jeg måtte blive hende svar skyldig – jeg har aldrig undersøgt det. Jeg faldt bare for glimmerfarverne som en anden skide krage. Eller skade? Er det skader, der stjæler glimmerting?
Anyway, vi faldt også over en bod med økologisk fair trade chokolade, som jeg var nødt til at købe. Den kan ikke fås i butikkerne, men den hedder Tohi og smager GUDDOMMELIGT. Den er også fair trade, CO2 neutral og indpakningen er lavet af papir fra “sustainable and responsibly managed forests” hvilket jeg satser på er positivt. Hold øje med den… så hut jeg visker var det meningen at den skulle pushes til kaffe og the butikkerne Hans & Grethe, så det kan være den snart er ude. Den mørke 74% chokolade med ingefær og citron er god. Prøv den! På samme stand smagte vi noget fantastisk chokolade-balsamico, men jeg holdt mig i skindet og købte det ikke. Faktisk lykkedes det mig at holde pengene i lommen – også selvom gutten ved XOCO var totalt nice at se på (han var desværre ikke en smagsprøve, snerper…) – lige indtil vi nåede til standen med Santander.
Farvel selvkontrol! Santandermanden var snakkesagelig og tydeligt opmuntret af Klidmosters orgasmelignende lyde hver gang hun fik en ny smagsprøve, proppede han os med lidt af hvert: De lækreste spanske mandler overtrukket med hvid chokolade og rullet i lakridspulver. Jeg døde, lige der på gulvet, og måtte genoplives. Chokoladeovertrukket ingefær. Og ditto rabarber! Det har jeg ikke smagt før, men det var fantastisk. Og da vi stod og savlede over den hvide chokolade med kaffebønner, hev han da lige en pakke frem og lod os smage. Santander er iøvrigt et etisk bevidst firma. Nogen af de fancy-schmancy chokolademærker har deres eget fair trade mærke – fordi de ikke synes at de store ordninger er fair nok. Det er lidt cool.
Vi bukkede under for presset og købte hans fine chokolade. Der var ikke noget at gøre. Jeg har aldrig smagt noget lignende. Og heldigvis kan Santanders chokolade købes i offentligheden. Det trøster mig, mens jeg venter på at Scharffen Berger-Mikkel får sin lovede webshop op at køre. For jeg skal have sådan en pose med 2,5 kg til julens fyldte chokolader.
Vi spiste meget chokolade igår. Jeg var allerede gået død i det efter et kvarter. Som Klidmoster sagde – fra nu af er det ren viljestyrke! Hvis jeg ser et stykke marcipan idag, så brækker jeg mig, pardon my french. Men åh, det var godt. Jeg håber det udvikler sig, og at kvalitetschokolade bliver et hit herhjemme. Det er bare noget helt andet at stå med en plade hvid single origin colombia end en skide marsbar. Man er spoleret for livet… præcis som jeg kan lide det.
Efter vores lille chokoladeeventyr gik vi op i Musikhuset og gloede på Smag På Kunsten, men det var da nok lige lidt dødssygt. Bortset fra den lækre ost. Heldigvis mødte vi Foodfanatic, og kunne knævre løs og være kloge og snakke mad og se intelligente ud. Lige indtil jeg skulle hjem. For jeg havde inviteret Bedstevennen på risengrød. Han åd en halv gryde alene. Det er typisk.
Mit rov
I det mindste har jeg chokolade nok.
ContinueMaltkage
Maltmuffins
I forgårs holdt jeg book-release party. Eller dvs, jeg inviterede et par venner til at komme og æde kage og tilbede mig lidt. Den sidste del glemte de dog – jeg ved ikke hvorfor. Jeg mener, indbyder jeg ikke sådan lidt til det der tilbedning? Næ, så er det noget andet, når jeg holder kurser. Mine kursister har en passende ærbødig attitude, for de ved at det er mig, der ligger inde med de vises sten.
Ok det er løgn. Faktisk holder jeg kurser i en ganske uformel og løssluppen atmosfære *ahem* igår lykkedes det mig f.eks. at tvære en icing-vindrue ud med mit ene bryst. Halli hallo og stik mig lige en præmie, for det er fandme en præstation.
“Hvad skete der med kagen?”
“Jeg kom til at mase den med min ene pat, egås. Er der andet du vil vide? Godt så.”
Nej, lad være med at spørge hvordan det skete. I det mindste har jeg ikke lavet helt så slemme ting som Ibber, og det er sandt. Hvis I vidste hvilke historier den kvinde kan ryste ud af ærmet… det er sådan nogen, der får alle de pæne borgerlige kvinder med en tandstik i røven til at snerpe helt sammen i fjæset og sige “egh!”.
Men nok fordomme om folk, der er oversarte. Jeg lovede nemlig en ting. Jeg lovede at sætte en af mine kageopskrifter på vers, ligesom Peberkagebagesangen fra Dyrene i Hakkebakkeskoven. Nogen, der kender den? Jeg kan huske jeg var inde at se den som teater i Musikhuset, og blev noget så skuffet over at ræven var en mand med en rød pelshue på. Det er sådan nogle ting man stadig husker små 25 år senere.
I morgen skal I høre om Julens Chokolade 2009, en messe hvor Klidmoster og jeg rent faktisk formåede at få chokolade NOK. Bagefter tog vi op i Musikhuset hvor der er noget… med kunst og mad. Smag på Kunsten hed det. Der var et billede af en halvnøgen kvinde med et flået oksehoved i favnen. Meget smagfuldt. Der mødte vi Foodfanatic, der for ganske nylig tog min interview mødom, og resultatet kan ses i Lokalmagasinet. Som jeg ikke selv får. Men jeg lyder klog i den artikel, det gør jeg. Som altid.
Og nu uden mere ævl, min kagebagesang. Hvis I finder fejl eller manglende ingredienser, så luk røven. Jeg havde en satans hyr med at få det til at passe i forvejen.
1 kvint = 5 gram. 1 lod = 15 gram.
Maltkage
Mel: Her kommer mutter med kost og spand
En maltmuffin må der til hver en fest
Så hør nu blot her hvod’n den bages bedst
Man tar et halvt pund af det fineste smør og
Af sukker – der tar man ti lod og så rører
Man indtil det er både luftigt og hvidt
Er det blot det, kan det aldrig gå skidt
Thi luften skal gøre det luftigt og lækkert
For ellers så blir den på møddingen smidt!
:/: Det er vel nok en skam hvis det sku hænde
At der blir levn ved festens ende :/:
Og når man har rørt det så blank og hvidt
Så flytter man katten, det bette skidt
At maltsirup tager man små 4 lod og så
Pisker man løs til man syns det er godt nok
Da sigter man mel i en lille skål
Og for guds skyld nu aldrig på øjemål!
Ti lod må man ganske omhyg’ligt afveje
Og piskning det kan det slet ikke tål’
:/: Det er vel nok en skam hvis det sku hænde
At der blir levn ved festens ende :/:
Vanille og natron det må der nu til
En kvint må man blande i hvedemel
Af kærnemælk tager man 5 lod og blander
I dejen med melet alt medens man bander
Når alt er rørt sammen som hør og bør
En bageform penslet med ægte smør
Må fyldes med dejen og sættes i ovnen
Men bag den nu blidt så den ikke blir tør
:/: Det er vel nok en skam hvis det sku hænde
At der blir levn ved festens ende :/:
Opskrift med normale mål og uden sang:
125 gram smør
150 gram sukker
50 gram maltsirup
2 æg
1 tsk vanillesukker
150 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
75 ml kærnemælk
Smør og sukker piskes lyst og luftigt. Maltsirup piskes i. Æggene piskes i et ad gangen. Mel, vanille og salt sigtes sammen og røres i dejen i tre hold, skiftevis med kærnemælken. Fyldes i 1 dl muffinforme, halvt op.
Bager 20 min ved 175 grader – eller 40 min hvis den hældes i en 24 cm springform.
ContinueTheboller med maltsirup
Theboller med maltsirup
Dåh!
Normalt har jeg jo den luksus at hvis vejret er helt umuligt, så kan jeg gnække for mig selv, kravle heeeelt ned under dynen og blive der hele dagen mens jeg lader mig underholde af Voyager/Buffy/Charmed/Angel/Anna Pihl eller en af de andre TV-serier, der står og hygger sig på min DVD hylde. Eller måske ser jeg Mænd der hader kvinder, Twilight eller Prince Caspian. De tre mest tyndslidte film på føromtalte hylde. Måske laver jeg varm kakao, bager en æbletærte eller en plade småkager. Og så ligger jeg der, ligeså lang jeg er, med katten snorkende på maven og godter mig over at jeg ikke skal udenfor medmindre det utænkelige skulle ske at jeg løb tør for smør eller toiletpapir.
Ah det er sager.
Men sådan var det ikke idag. Idag, hvor vejret var så slemt, at det rent faktisk var i nyhederne, idag hvor det blæste 5 ½ pelikan og katten nægtede at gå udenfor, der måtte jeg pænt pakke mig selv ind og tage ind til byen. Jeg efterlod en trygt sovende kat, der lå sammenrullet på min dyne i sofaen og snorkede højlydt.
Fuck det var bittert mand. Men der var ingen vej udenom. Jeg havde aftalt med Klidmoster at vi skulle hente de bestilte billetter til New Moon. Og så skulle jeg selvfølgelig på Huset og hente de sidste bøger fra tryk. Og pakke dem. Og adressere dem. Og slikke 7 mia frimærker og sætte dem på. Og så lykkedes det mig at glemme posen med tiloversblevne bøger og kuverter på posthuset, hvilket jeg først opdagede da jeg stod oppe ved Rådhuset og så måtte jeg pænt traske hele vejen ned til det fordømte posthus og det regnede helt vildt og jeg druknede i 10 vandpytter og jorden gik under og der var udsolgt af min yndlingschokolade, FUCK!
Som I nok kan høre, har det været en lidelsesfuld dag. Derfor var det bydende nødvendigt at følge den gode gamle tradition med boller og varm kakao med flødeskum på en regnvejrsdag. Det var også en god mulighed for at bruge det maltsirup jeg havde købt i Kvickly. Åh ja. Jeg fandt maltsirup, økologisk, og det kostede kun 40 kr! Hvad giver I? Jeg har længe luret på maltsirup i helsekosten, fordi jeg ville bruge det til at lave hjemmelavede marsbarer til Ibber, men jeg har ikke helt følt at jeg havde råd … sorry Ibber! U knåw I låvs u æniwæi.
Så jeg købte det der maltsirup, der iøvrigt er fra Skærtoft Mølle. I ved, dem med perlerug og sådan. De har saftsuseme da nok lige udvidet deres sortiment en my, og det er jo bare heldigt for mig.
Og så brugte jeg altså maltsiruppen i bollerne her. Det giver sådan en dejlig smag. Ikke af maltbolche men af… noget. Jeg puttede så meget smør på at jeg ikke kunne smage brødet alligevel. Bwahaha!
Ahem.
Bollerne her er af den korttidshævede variant. Det er mest praktisk til regnvejrsdage. Man kan ikke altid forudsige hvornår det er boller og varm kakao-vejr. Hvis du vil langtidshæve (og dermed få langt bedre smag), så bruger du 5 gram gær og sætter dejen i køleskabet natten over. Eftersom maltsiruppen ikke er specielt sød, bliver bollerne ikke søde, som de ellers bliver når man pøser sukker i. Det er selvfølgelig smag og behag om man vil det, du kan tilsætte 1 spsk rørsukker for mere sødme.
Ægget kan udelades, så skal man blot tage noget af melet fra, måske 25-50 gram. Prøv dig frem. Og nu må jeg hellere stoppe, for jeg sidder her og skriver i mørke, og Pernille spørger hvad et “jøkke n” er. Som om det er min skyld at de satans yaster sidder så tæt sammen.
Theboller med maltsirup
10 stk
100 gram smør
150 ml mælk
25 gram gør
½ tsk kardemomme
½ tsk vanillesukker
1/4 tsk groft salt
1 æg
1 spsk maltsirup
350 gram hvedemel
Smørret smeltes og mælken hældes over. Rør rundt. Det burde være fingerlunkent nu, men er det ikke, kan man forsigtigt varme væsken lidt op. Pas på den ikke bliver varm!
Rør gæren ud i mælken og tilsæt så salt, maltsirup, kardemomme og vanillesukker. Rør ægget i. Tilsæt melet lidt efter lidt, og tæsk dejen glat med en stor, bred grydeske. Der skal så meget mel i, at dejen slipper skål og ske, men den skal stadig være meget blød. Bank den med grydeskeen til den er glat og blank, og sæt den så til hævning 1 time.
Når dejen har hævet skal den formes. Lad være med at håndtere den mere end højest nødvendigt. Det smelter smørret og så bliver den så fedtet og træls at have med at gøre. Form hurtigt dejen til 10 boller. Lad dem efterhæve 1 time. Pensl med mælk og bag ved 200 grader varmluft/225 grader alm ca 15 minutter.
Lad dem køle af og spis med varm kakao eller the. Eller kaffe. Eller cola. Eller en stiv whiskey, frit valg.
ContinueHjemmebagt svedjerugbrød med ØL!
Hvis man siger at man er oppe kl 4 om morgenen, fordi ens kat lå på ens mave og gnavede en i albuen så man vågnede, bliver man så stemplet som skør?
Okay… nevermind then! Lad os bare sige at jeg drak for meget kaffe og aldrig faldt i søvn. Det lyder ligesom også mere plausibelt på et eller andet plan. Hvorfor kan jeg ikke bare have en normal kat? Det er lidt foruroligende. Måske faldt hun og landede på hovedet som killing. Og nu vi snakker om Djævlen, så går katten pt i fast rutefart fra hoveddør til havedør fordi der går en fremmed kat rundt på den anden side af plankeværket. Og gud nåde og trøste den kat, der sætter sin fede pote i min have. De bliver til plukkat, på tre sekunder. Men når jeg er ond nok til at nægte at have åbent vindue om natten, så må man trampe fra dør til dør og forsøge at holde øje. Til sidst sætter hun sig dog lige foran mig og siger WÆH! (det har hun lært af mig) og så giver jeg mig og åbner vinduet. Kort efter er der knurren og hvæsen ude fra haven, og Psykokatten har afkrævet endnu en nabokat en tot pels, som hun stolt fremviser, fastsurret mellem de spidsede kløer.
Det er egentlig utroligt at jeg kun én gang, på to et halvt år, har haft det kræ til dyrlæge for andet end den årlige vaccine. Der ligger i december. Yay! Men det er ok, for i år vil jeg ikke lade mig stresse økonomisk. Jeg skal kun købe gaver til ganske få, og min mor har et meget beskedent ønske i år. Inkl rosmarinstilk. Jeg sagde hun kunne få en estragonstilk i, for det har jeg hele fryseren fuld af, takket være Tine-Ingenblog, men så skulle hun pludselig absolut overhovedet ikke have nogen krydderier i. Hallo, estragon er sgu da meget fornemmere end rosmarin. Men hun kan få en pakke viskestykker, kan hun. Usolidarisk opvaskemaskineejer som hun er. Nu havde jeg egentlig også planer om at lave hjemmelavede julegaver i år, så måske får hun et par fyldte chokolader proppet ned i den olie dér.
Men når man bliver vækket kl 4 om morgenen kan man jo passende se lidt Star Trek Voyager. Jeg kan godt lide Star Trek Voyager, men det havde I nok gættet. Jeg synes det er mega cool at det er en kvindelig kaptajn, ikke så meget machopis med hende, som i de andre Star Trek serier, og så er ham førstestyrmanden også temmelig nice at se på. Jeg gad godt kunne futte rundt ude i rummet på den måde, men på den anden side kunne jeg godt undvære Borg. Hvad sker der også lige for et firkantet rumskib? Det kan ikke være særlig effektivt. Men jeg lever med det, og ser et par afsnit mens mit rugbrød hæver.
Jeg er endelig kommet til det punkt hvor jeg bager al mit brød selv, inklusive rugbrød. Jeg plejede at købe Kornkammerets rugbrød, men nu hvor jeg har styr på det rugbrød dér, og ikke længere fucker det op på forskellig vis, så er det noget af det mest fantastiske – og nemme – jeg kan fremstille i mit eget køkken. Og nu vil jeg gerne dele mine erfaringer med dig, så du kan bage dit eget rugbrød.
Der er to ting, der var vigtige for at det lykkedes: Aurions stenmalede Svedjerugmel og Aurions surdej. Måske burde jeg bare sende et takkebrev til Aurion? Men de får vist rigelig gratis reklame her på bloggen. Nå, men altså. Man kan selvfølgelig lave sin egen surdej (se her), men jeg valgte at købe en sjat af Aurions. Både fordi at jeg satsede på at de havde helt styr på bakteriefordelingen og kvaliteten, men også fordi jeg ikke gad rode med det selv. Aurions surdej købes på et lille glas i en hvilkensomhelst klog helsekostforretning, der handler med Aurion (se forhandlerliste her).
Svedjerugmelet er en anden vigtig faktor. Ud over at man bruger meget mindre mel, når man bruger stenmalet svedjerug, så er det en speciel rugtype med et højt proteinindhold og en fantastisk smag. Jeg vil slet ikke have rugbrød med andet mel, men hvis du vælger at bruge almindeligt rugmel til opskriften her, kan du regne med at skulle bruge en del mere. Jeg får 8 rugbrød ud af en 5 kg sæk til 100 kr. Det synes jeg er billigt når vi taler økologisk, biodynamisk stenmalet rugmel. Billigere end det jeg plejede at købe færdigt. Can’t buy this in stores, man! (ti point hvis du kan gætte filmen).
Denne opskrift er en tilpasset version af en Aurion opskrift, og er blevet min faste opskrift. Jeg bruger forskellige øl hver gang. I dag brugte jeg en juleøl, med en ret høj alkoholprocent, som var brygget på karamelliserede sten. Jo! Det stod der fandme. Og den smagte godt. Men som regel bruger jeg en mørk øl, meget gerne en bock eller stout. Eller en brown ale. Jeg står foran hylderne med specialøl og lader som om jeg ved hvad jeg kigger efter. I virkeligheden kigger jeg efter hvilken en, der har den pæneste etikette. Således blev mit forrige rugbrød bagt på en schwarzbier, Dark Horse Lager, fordi hesten på etiketten til forveksling lignede den hedengangne Veganerhest. Totalt ølkender her. På den anden side kommer jeg vidt omkring, sådan rent ølmæssigt, når jeg kun kigger efter typer, istedet for brands. Min favorit er stadig Svaneke Bryghus’ Choko Stout. Men den er svær at opdrive herude på bøhlandet. De har iøvrigt også en totalt sej øl, der hedder “Den Udødelige Hest”, der ifølge etiketten er “vrinsk i”. Det syntes jeg var så cool at jeg var nødt til at købe den. Sådan er jeg. Totalt meget til fals for billige salgstricks og kapitalismens luresnarer. Dammit!
Anyway. Brug din favoritøl, men lad være med at pøse kønsløs supermarkedsøl i. Ok. Brug en specialøl fra et mikrobryggeri, de har mange flere smagsnuancer.
Svedjerugbrød med øl
2 brød
Dag 1:
1,5 dl rugsurdej
3 dl lunkent vand
200 gram svedjerugmel (mere hvis du bruger billigt mel)
Vand og mel røres til en lidt fast grød og rugsurdejen røres i. Tag 1,5 dl fra og sæt det i et glas i køleskabet. Det er nu din nye surdej, som du bruger til næste bagning. Det SKAL stå i et glas, da syren i dejen vil reagere med plastik. Og hvem gider lige æde rugbrød med plastikrester?
Dejen dækkes godt til og står og hygger sig på køkkenbordet i 14 timer.
Dag 2:
½ liter kold, mørk øl
2 dl kogende vand
100 gram usigtet speltmel
1 kg svedjerugmel (eller mere, hvis du bruger billigt mel)
25 gram groft havsalt
Den kolde øl og det kogende vand blandes. Dette skulle meget gerne give den rette temperatur, dvs fingerlunken. Stik en finger i og test. Hvis det føles lunkent, så er den fjong. Ellers må du regulere med lidt koldt eller varmt vand.
Rør mel og salt i. Det bliver til en temmelig stiv dej. Jeg bruger røremaskinen her, fordi jeg er doven og magelig. Rør fordejen i, og ælt så dejen godt. Enten ved at mose og mase den med hænderne, eller ved at give den en ordentlig tur med røremaskinens dejkrog. Dejen skal være meget blød – uhåndterbar – men stadig så stiv at den kan holde faconen. Rugbrødsdej bliver aldrig elastisk på samme måde som hvedebrødsdej gør, så lad være med at forvente det. Lad dejen stå i et par timer ved stuetemperatur, eller natten over i køleskabet. Ælt den godt igen, især hvis du har brugt meget groft salt, der nu vil være smeltet helt i dejen og lige skal fordeles.
Fordel dejen i to 2-liters rugbrødsforme, smurt med lidt økologisk smør. Lad dem efterhæve 3 timer et lunt sted. Hvis jeg står med dejen sent om aftenen kan jeg også finde på at lade dem hæve natten over i køleskab, men det kræver selvfølgelig at man har plads til to forme.
Før bagning skal rugbrødet prikkes grundigt. Hele vejen igennem, over hele brødet. Lad være med at gennemhulle det totalt, men på den anden side skal der heller ikke være mere end 3 cm mellem hullerne. Disse huller tillader eventuelle luftlommer at slippe ud. Ellers risikerer du rugbrød med lufthuller. Og det er pisseærgerligt når der er sådan en sprække langs hele rugbrødet, to cm under skorpen. Eller som dengang jeg havde en regulær luftkuppel på flere centimeter under skorpen. Det lignede en banegård, når man skar det rugbrød over. Jeg filede hele toppen af, og havde en yndig rugbrødsskorpebåd.
Brødet bages ved 175 grader varmluft (eller 200 grader alm) i 2 – 2½ time. Brødet skal være mørkt og skorpen hård. Bank på undersiden af brødet. Det skal lyde hult og ikke føles blødt. Pak det ind i et rent klæde og lad det ligge et døgn eller to før det spises. Friskbagt rugbrød er klægt og svært at skære, derfor ventetiden.
Når du har tjek på hvor hurtigt der konsumeres to rugbrød i dit hjem, er det nemt at planlægge hvornår der skal bages, hvis man siger at der går 3 dage fra man starter fordejen, til rugbrødet kan spises. Den lange ventetid er sandsynligvis grund til at mange ikke får bagt deres eget rugbrød, men det sidder hurtigt på rygraden, og smagen og kvaliteten er det hele værd.
Mams!
ContinueNu med blå hat
Jeg havde den særeste drøm i nat. Af en eller anden grund havde jeg søgt ind på politiuddannelsen. I ved – bare for sjovs skyld, for at se om jeg kunne bestå. Det kunne jeg, jeg bestod med et snit på 11,33 (nogen numerologer, der kan få noget ud af det tal?) og en bemærkning om at jeg havde en overnaturlig sans for at vide hvem, der havde begået hvilken forbrydelse.
Måske har jeg alligevel set for meget Angel. “Angel Investigations, how may I help you?”
Nå, men jeg brugte meget tid, i drømmen, på at overveje om jeg nu ikke alligevel skulle tage den uddannelse, når jeg nu alligevel HAVDE bestået. Uden nogen som helst erindring om at have taget prøvet, vel at mærke. Så vågnede jeg og opdagede at jeg ikke havde taget nogen prøve, næppe ville egne mig, eller have lyst til, et sådant job (selvom jeg ville se cool ud med d en blå hat), og stadig har til gode at finde ud af hvad jeg skal gøre med mit liv.
Suk!
Nåja, men jeg bliver da også kun 30 år om 14 mdr og har hele livet foran mig eller noget. Måske jeg alligevel skal satse hårdt på at leve af at skrive.
Og nu vi taler om at skrive, så har jeg tænkt mig at begrave mig selv i bøger denne måned. Jeg kan godt lide episke romaner, historiske/religiøse, socialrealisme og fantasy. Nogen der har nogen gode forslag?
Continue