Citron-ingefær the
Posted By Sif Syltetøj on November 10, 2009
I søndags havde jeg besøg af Bedstevennen.
Han kom ind af døren, åbnede munden og sagde “KVÆK!”
“Har du ondt i halsen”, spurgte jeg, omsorgsfuld som jeg er, og allerede klar til at hælde diverse urteafkog i halsen på ham. “Nej nej,” kvækkede han, “jeg har bare ingen stemme.” No shit, Sherlock. Du lyder som en løvfrø i overgangsalderen. Og så skulle man jo tro at man kunne have hjemmebanefordelen – være den, der snakkede, mens han pænt lyttede til mine visdomsord. Men tilsyneladende kan man godt snakke rigtig meget med en mistet stemme. Problemet var bare at jeg ikke forstod halvdelen af hvad han sagde.
Jeg morede mig naturligvis absolut ikke. Nej, sådan er jeg ikke. Altid den graciøse, yndefulde værtinde, der ved at en RIGTIG dame er som en yndig rose: Hendes skønhed lyser lokalet op helt uden brug af overflødige ting, som veltalenhed, kløgtighed og humor – ganske som det sømmer sig for et fruentimmer af det bedre borgerskab.
Yeah, den troede I ikke på, vel? Heldigvis er der en nem metode at få Bedstevennen til at klappe i, så jeg kan få et ord indført: Man stikker noget i kæften på ham. Og da vores forhold er strengt platonisk (jeg gemmer mig selv til Ben Barnes) så måtte jeg ty til det allestedsnærværende mirakelmiddel: Mad!
Nu er det jo ikke en selvfølge at mad får folk til at knytte kaje. F.eks er Klidmoster altid god for masser af velbehagslyde, når hun bliver affodret med virkelig god mad, og Pernille holder generelt bare aldrig kæft, uanset hvad man gør. Selv er jeg en sand mester i at tale med munden fuld uden at spilde på bordet, men det er fordi mine visdomsord forekommer i så rige mængder, at jeg er nødt til at snakke konstant hvis de skal deles med omverden. Bedstevennen derimod kan godt tie stille mens han spiser, og således fik han kværnet en halv gryde risengrød (“jeg skal jo cykle hjem!”) og bagefter bryggede jeg urtethe til ham, så effekten ville holde lidt længere. Det er trods alt ikke lykkedes ret mange mennesker at ytre forståelige ord mens de drikker varm the, ikke engang mig.
Inspirationen til theen har jeg fra Yggdrasil, en af eneste cafeer i Århus, der er værd at frekventere. Man kan selv lege videre med opskriften, måske tilsætte lidt mynte eller et stykke kanel. Bruge appelsin istedet for citron – eller hvad man nu finder på. Men eftersom både citron, honning og ingefær er godt mod æv i halsen, så var det det, jeg serverede. Her er opskriften. Og hvis I vil have mig undskyldt, min mor kommer og æder and i aften, og jeg har ting, der skal laves. Laters!
Citron-ingefær the
1 stort glas
2 cm af en tyk stang ingefær, skåret i tynde skiver, puttes i et stort glas (eller en kop). To tykke skiver usprøjtet citron skæres ligeledes i stave og fyldes ovenpå. Tre grønne kardemommekapsler puttes i, og en teskefuld (lyng)honning tilsættes. Hæld kogende vand på og lad trække i 10 minutter. Drik uden at si – man kan ligesågodt klemme det sidste ud af råvarerne. Hvis du vil have meget varm the, kan du lade den trække i en kande. Til en stor kande skal du bruge en hel citron og omkring 5 cm ingefær i tynde skiver – eller mere, hvis du synes.
Er det virkelig et godt sted? Jeg synes, det ser så fimset-fint ud derinde, så jeg har aldrig vovet mig derind. Næh du, RisRas ved man, hvad er!
Med mindre jeg selvfølgelig blir inviteret derind en dag…..ahem.
Den te kunne jeg godt finde på at prøve, selv om jeg ikke har ondt i halsen eller har mistet stemmen. Yggdrasil ser ud til at være et sted efter mit hoved, men der er lidt langt til Århus, og det går jo nok ikke at afprøve deres brunch samme dag, som jeg skal til konditorilørdag
Lyder lækkert det skal da helt klart prøves, men hvad er kardemomme-kapsler? Og hvor kan man skaffe den slags? helsekoster?
Kardemommekapsler er hel kardemomme. Det kan fås i helsekoster, men også i velassorterede grønthandlere og større supermarkeder, der handler med Urtekram. Sidstnævnte dog nok mest i juletiden.