Fuck mand
Det har tilsyneladende været et godt æbleår. Alle giver mig æbler.
I lørdags fik jeg Filippa af Signe. I går fik jeg noget, der mistænkeligt meget ligner rød Ingrid Marie, af Kagekonen og en KÆMPE kasse Belle de Boskoop af Pernille (som Ibber helt selv havde plukket på Pernilles seriøst alvorligt bugnende stakkels træer, der nærmest ligger ned af jorden pt).
Jeg brokker mig absolut ikke over den pludselige overflod, men det er ligesom som om der er grænser for hvor mange æbletærter og æblekager jeg kan lave, y’know. Det er planen at jeg vil henkoge et par kg æblemos til æblekager, koge apple butter, lave sirup og tørre en masse æbleringe til müsli og tærte. Men det giver altså ikke helt indhug nok i bunken.
Er der ikke nogen, der har nogen heeeelt fantastiske ideer?
Puh-lease!
21 Comments
prøv om du ikke kan finde noget her:
http://thisweekfordinner.com/2009/10/07/call-for-recipes-apples/
- er forresten lidt fortørnet over at den næste kagefest allerede er udsolgt – havde endelig tænkt mig at tage med, overvejede endda om at slæbe mine unger med!
Jeg skulle lige til at foreslå sirup, men så opdagede jeg, at det allerede stod på din liste. Ellers er der jo æblegelé… hm… og æbleskiver… øh… og så gemme resten et mørkt og koldt sted…
Filippa kan sagtens holde sig i en åben kasse udendørs – jeg plejer at bruge af dem frem til januar, hvorefter vi tager ud i Marselisborgskoven, og giver resten til dyrene
Øh, jeg kan ikke bidrage med ideer, men vil enormt gerne have noget opskrift på apple butter og sirup
Her er lige et link jeg faldt over i går mens jeg sad med det samme problem. Grundet Pernilles gavmildhed, står det æbler på menuen den næste måned.
http://www.fo-aarhus.dk/FOAarhus/Artikler/Aebleopskrifter.aspx
Man kan også lave salat af æwler. Eller hvad med den der æble- kanelstang som Tea altid lavede? Måske kanelsnegle med æbler i..
æblepandekager! Muuuums!
Jeg vil sige lissom Signe, stil dem i en kasse udenfor op af muren så de stadig er lidt i læ + får noget varme fra huset – så kan de sagtens holde i nogle måneder+
Friskpresset æblemost, for pokker
Kender nogen der lejede en mostpresse og vupti havde de 40 liter most i fryseren, så der var til hele vinteren – men det kræver en king-size fryser. Jeg har selv en lille arrig saftcentrifuge som vel kan lave 8 dl ad gangen, den larmer som F… selv og er dum at rengøre, men det er det hele værd. Mums !!
/Mette
Enig med Mette….det smager totalt guf…og er stjernesundt…MOST Moster
Min veninde lavede engang en gryderet til mig med æbler, karry og koteletter, der var så møre at man kunne tygge dem med øjnbrynene, det var superlækkert.
Æbleedikke, marcipansnegle med æbler (opskrift på marcipansnegle på odensemarcipan), bagte æbler med marpan og kanel, bagte æbler med kanel, æbler i tern i en hver form for sammenkogt. Revet æble i frikadeller.
Hvad med æblechips? Ligesom dem fra Urtekram?
Nomnomnomnom.
Hej
Er der ikke et mosteri i nærheden?
Du kan få lavet most i Den Økologiske Have i Odder?
Kh Karina
Jeg tror nok, at æblechutney stadig mangler på listen …
heste og marsvinefoder!
eller en i-alt-hast-æble-tema-konditor-søndag!
und dig selv noget æbleis; det er alt, man behøver
uhhmmm bliver helt lækkersulten.. må ud og se om der skulle være flere æbler på grenene….
gem noget æblemos til “tyrolerkage” – en super lækker krydderkage med masser af æblemos i… mmmmm
æbleis? det lyder godt, er det muligt at få opskriften?
Kyl dem i nakken på dørsælgere og uønskede forbipasserende. Er sikker på, at veganerkatten vil bifalde dette
Æbleflæsk… På den moderne (og lette) måde forstås
Æbler i både med skal men uden kærnehus samt rødløg i ringe puttes i en bradepande. Dryssses med lidt muscovado sukker (eller farin) et par friske kviste timian og lidt peber. Ovn på bradepanden placerer du en bagerist, hvorpå du lægger skiver af god ikke for fed flæsk som du selvfølgelig har drysset med salt. Hele molevitten ind i ovnen ved 200 grader til flæsket er sprødt (måske skal du vende skiverne en enkelt gang).
Serveres med tykke skiver godt rugbrød og en god stærk sennep.
ved det går lidt væk fra det traditionelle tema, men at presse rå æbler til juice er rigtigt godt!!