Archive for October, 2009
Røget paprika gullash
Jeg er stadig ikke den levende Sif, og desuden skal jeg have kursister i dag (og i morgen!) så jeg føler lidt at jeg er nødt til at prioritere dem først.
Jeg er sådan en betænksom lærerinde.
Men en opskrift skal I da have, så jeg har hevet endnu et indlæg ud fra min gamle, nu slettede, blog, som jeg havde et par mdr sidste efterår. Så kan I lave gullash med røget paprika, selvom det sikkert slet ikke er autentisk gullash.
Jeg har sendt de første bøger ud i går, da de var klar fra tryk. Resten følger i den kommende uge, i rækkefølge efter hvem der betalte først. Så I kan godt begynde at spejde efter bøgerne. Og første oplag er udsolgt! Hvor fedt er det ikke. Tusind tak for jeres store opbakning. Nu skal jeg lige sove et par uger før jeg sender 2. oplag ud, men man kan stadig bestille… på Forlaget Tinnas hjemmeside.
Ok ikke mere åbenlys reklame. Nu til sidste års blogpost:
————————————————————————-
*Bøvs*
Undskyld. Jeg har tændt for varmen idag. Det er sgu alligevel lidt tidligt, men det siger vi vist hvert eneste år. “Gud det er bare så koldt, sidste år tændte vi først varmen efter NYTÅR da det blev snestorm.” Men sådan skal det være. Det er ligesom julepynten, der altid kommer tidligere og tidligere op hvert år. Hvis det virkelig var rigtigt, skulle butikkerne efterhånden hænge lortet op i marts. Men sådan er det bare – vi skal jo have noget at tale om når vi keder os. Og nu har jeg råfrosset hver aften i en uge, så nu røg varmen på i stuen. Efteråret er over os. Træerne er i alt fald begyndt at skifte farve. Jeg kan godt lide efterår. Den første uge. Så bliver jeg træt af det og overvejer at emigrere til Australien i vinterhalvåret. Men nu er julen da heldigvis kommet tæt på. Kun 2½ måned til 1. december. Jeg elsker jul, hvilket jeg muligvis kanske har nævnt på den gamle blog et par gange eller 400.
Faktisk har jeg været ude og købe de første julegaver idag. Når man er en fattigrøv som mig, er man nødt til at sprede indkøbene ud på et par måneder, hvis man vil give sin mor en ordentlig gave og sikre sig status som enearving til famileformuen. Og nej selvfølgelig skriver jeg ikke hvad jeg købte. De læser jo med her (og græmmer sig i al hemmelighed). Men jeg købte en stempelkande til mig selv. Sådan en til kaffe, I ved. Jeg tænkte nemlig at jeg ville til at nørde kaffe. Jeg trænger efterhånden til en ny obsession, og hvad er bedre end kaffe? Koffeinfyldt goodness og så er prisen på kaffe overkommelig. Det var noget andet hvis jeg ville obsesse rødvin. Det der med at give 150 kr for en flaske, der holder ½ time hvis man deler den med Bedstevennen, det har jeg sgu ikke råd til. Men kaffe – det kan han ikke lide. Og jeg får det hele for mig selv. Medmindre min mor og kæresten kommer på besøg. Men det er ok. Jeg er en gavmild sjæl, der deler alt, undtagen chokolade. Vidste I, at i ethvert anarkistisk manifest, under afsnittet om ejendomsretten, er der indført en chokolade klausul, der lyder ca sådan her “you snooze, you lose”. Det er sandt! Hvis I ikke tror på mig så… well så er det bare synd. Så får I et chok når I besøger mig og tror I skal smage min hjemmelavede chokolade. Tabere (og hvis I ikke mener at min hjemmelavede chokolade sætter mig i en magtposition, så har I aldrig smagt den).
Til gengæld vil jeg gerne dele min opskrift på gullash. Gullash er dejlig efterårsmad, og de havde økologisk oksekød i tern på tilbud i Kvickly. Burde jeg ikke efterhånden få reklamepenge fra Kvickly, sådan som jeg har flashet deres butik det sidste års tid? Anyway. Jeg lader min gullash simre i evigheder i ovnen, fordi jeg har fået sådan en smart ovnfast gryde. Gæt selv hvor jeg har købt den. Og så bruger jeg ikke bare paprika, men røget paprika, som jeg har købt i… behøver jeg sige det? Måske skulle jeg begynde at gå i Føtex, så kan det være jeg møder Thomas Eje og spørge ham “hvor er de to andre?”. For jeg er ret sikker på at lige den vits, har han aldrig hørt før. Den røgede paprika er fra Heiberg, I ved ham med chokoladerne og glukosesiruppen. Jeg kan godt lide Heiberg, jeg har vist alle hans dessertbøger. En dag vil jeg blogge min geniale tiramisu, som jeg har videreudviklet fra en af hans opskrifter. Men jeg plaprer løs igen. Lad os gå videre til opskriften inden jeg mister alle mine læsere…
Røget paprika gullash
2 pers
2 spsk smør
2 gulerødder
½ løg
350 gram oksekød i tern
2 tsk røget paprika
1 tsk groft salt
Et par kværn peber
4 spsk mel
25 gram smør
3 dl vand
2 blade laurbær
Tænd ovnen på 175 grader. Brug en ovnfast gryde eller gør en stegeso eller bare et ildfast fad klar. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver. Hak løget. Smelt de 2 spsk smør i en gryde og tilsæt paprika. Rør godt rundt og svits gulerødder og løg i paprika-smørret. Tilsæt kødet og brun det. Smelt de 25 gram smør i kødet og tilsæt melet. Rør godt rundt, til alt melet er opsuget. Tilsæt vand og salt, samt peber. Læg låg på gryden og sæt den i ovnen. Hvis du ikke har en ovnfast gryde, kan du dække et dybt ildfast fad med et par lag staniol. Lad gullashen simre i ovnen i små to timer. Du kan slukke ovnen ½ time før den er færdig og lade den simre færdig ved eftervarmen, mens du laver tilbehør. Kartoffelmos er oplagt at servere til gullash.
ContinueTing man siger når man tager telefonen
“Jeg har altså ikke tid til at snakke nu. Hugh Jackman er lige lækker på tv.” *klik*
ContinueProjekt Fruitcake: Kagen bages
Kender I de de opskrifter, som ender i ordgejl fordi den stakkels kok bliver fuld? De er oftest på fruitcake eller kalkun.
De er ikke helt gal på den.
Sidste år i december lagde jeg et kilo frugt i blød i Contreau. Der skulle det ligge og svømme et års tid, og så skulle der bages en lækker kage af det. Det gjorde jeg så i dag. Og frugten smagte godt. Jeg spiste et par skefulde. Og blev småsnaldret. Rap!
Men jeg bagte kagen uden at brænde huset ned, en såkaldt hvid fruitcake, og mættede den med Amaretto. En ide jeg har fået fra denne lille blog, som I muligvis har hørt om. Jeg er blevet lidt forfalden til den blog på det seneste, på trods af at jeg egentlig foretrækker indlæg med mere kød på. Men den er, ah, så afstressende at læse. Så hyggelig. En rigtig vinterblog.
Og så fik jeg bagt en liden fruitcake, jeg tog også lidt billeder af processen. Eftersom det varer 6 uger før den er spiseklar, er der ikk billede af den færdige kage endnu. I må vente! Klidmoster venter i alt fald, omend utålmodigt, på at smage et stykke. Jeg tænker vi tager hul på den til vores julekomsammen 5. december. En kage man kan blive fuld af at spise. Bliver det meget bedre? Nej! Jeg har en del lækker frugt til overs, som jeg vil bruge i den årlige portion julekonfekt. Men nu, uden mere pjat (ha!) er min opskrift. Den er stykket sammen af flere forskellige ideer jeg har set og tilpasset min personlige smag. Man kan udskifte både frugt, nødder og sprut til en sammensætning man kan lide. Senere idag skal jeg kandisere ingefær, der skal ligge i blød med grønne rosiner og tørrede æbler det næste års tid, til julekagen fruitcake anno 2010. Jeg skal bare lige udtænke den perfekte sprut til det. Måske Frangelico, men jeg er modtagelig overfor forslag. Jeg må blankt indrømme at mit kendskab til de forskellige alkoholiske drikke begrænser sig en smule. Den generelle sprutkvalitet her i landet er nemlig så elendig at jeg ikke kan lide ret meget af det. Tændvæske på flaske, er det. Stik mig en flaske Stolichnaya, så er jeg glad. Men den duer ikke helt til fruitcake.
Anyway. Jeg ved det, jeg er altid længe om at komme til sagen og I har mest lyst til at sparke mig mens I skriger SÅ HOLD DOG KÆFT KVINDE, men jeg ligger ikke under for trusler, skulle jeg hilse at sige, og hvis I prøver på noget så serverer jeg pulverbearnaise for jer. Hvor kom jeg fra? Nåja. Hvis du vil have fruitcake i år, så kan du sagtens nøjes med at lade frugten bløde ud natten over, eller bare en uge eller to. Der skal blot være tid til at kagen kan modne 6 uger før spisning, dvs den skal bages senest 12. november hvis den skal spises i juledagene.
Og nu. Opskriften. Jo jo. Den er god nok denne gang! Jeg har skrevet den meget generelt, med mine valg i parantes)
Hvid fruitcake a la Sif
En 24 cm rund kage
1 kg tørret frugt i tern (500 gram abrikoser, 250 gram ananas, 250 gram mango)
1 liter spiritus eller hedvin (Contreau)
Frugten puttes i et tætsluttende toliters glas. Det skal være glas – plastik duer ikke til alkohol. Og det skal være så tætsluttende at man kan stille det på hovedet. Alkoholen hældes over og frugten marinerer så længe man har mulighed for det, men mindst natten over. Hvis man marinerer over længere tid, vendes glasset på hovedet fra tid til anden. De mest hardcore julekagebagere marinerer frugten i et år. Spiritussen bliver i så fald til en tyk, velsmagende sirup. God til pandekager! Men ikke til børn.
Hvis man ikke har råd til at købe store mængder frugt på een gang, og iøvrigt har god tid, kan man gradvist fylde krukken op i løbet af året.
Når frugten er færdigmarineret hældes den i en sigte og drypper godt af. Der vejes 500-750 gram frugt af. Jeg brugte 750 gram frugt, hvilket giver en meget meget frugtrig kage. Normalt vil man bruge mindre, men jeg kan godt lide min sprutfrugt. Resten hældes tilbage i glasset og sprutten hældes over igen, minus de 115 ml, der skal bruges i dejen.
Fruitcake med vældig møj frugt, klar til bagning
Dej:
125 gram smør
150 gram lys rørsukker
125 gram mel
1 tsk bagepulver
115 ml spiritus fra den udblødte frugt
500 gram blandede nødder (250 gram mandler, 250 gram hasselnødder)
2 spsk mel
Nødderne ristes i ovnen ved 160 grader til de dufter. Rør rundt af og til, pas på de ikke brænder på. Hak dem fint eller groft, efter præference. Sæt dem til side i en stor skål og drys 2 spsk mel over. Melet vil forhindre frugten i at synke til bunds i dejen. Rør rundt til alle nødderne er dækket af mel, og rør så frugten i. Sørg for at det hele er blandet godt.
Pisk smør og sukker luftigt og pisk æggene i, et ad gangen. Pisk godt efter hvert æg. Sigt mel og bagepulver sammen, og rør det i dejen skiftevis med spiritus. Hæld dejen over frugt/nødde blandingen og vend forsigtigt det hele rundt. Hæld dejen i en form, der er smurt med smør og foret med bagepapir. Bag kagen ved 125 grader i 2-2,5 time. Test med en strikkepind om den er færdig. Tag den ud og lad den køle helt af i formen.
Og så skal den fodres! Til det skal du bruge en flaske spiritus efter eget valg. Jeg brugte Amaretto, men du kan også bare bruge den sprut du hældte i kagen.
Den bagte fruitcake, på sit spritvædede klæde med bunden i vejret
Dæk bordet af med plastikfolie eller bagepapir. Læg et rent klæde på. Jeg brugte et tyndt fnullerfrit viskestykke, der havde fået en tur i en kogevask. Stænk klædet med spiritus (hold en finger for åbningen og ryst så klædet stænkes uden at der er sprut over det hele) og læg kagen på. Stænk kagens overflade på samme måde. Stænk så resten af viskestykket og pak kagen ind i det. Udenom lægges bagepapir og til sidst vikles den stramt ind i flere lag plastikfolie, så den er helt lufttæt pakket ind. Bagepapiret forhindrer sprutten (og dermed kagen) i at få kontakt til plastikfolien. Læg den i en kagedåse og sæt den mørkt og køligt.
Denne procedure gentages hver uge i 6 uger. Herefter skulle kagen være klar til spisning. Den kan holde sig, pakket lufttæt ind, sådan ca. for evigt, hvis den er ordentligt fodret. Jeg skal nok rapportere tilbage
ContinueFerieforslag ønskes
Jeg er udbrændt og dødkørt. Jeg trænger til ferie. Alene. Nej, du må ikke komme med. Men jeg har brug for lidt hjælp, for jeg kender ikke de gode steder. Jeg har sat følgende betingelser op:
1. Det skal være en smuk, malerisk by med en gammel bydel.
2. Man skal kunne komme rundt (og til!) uden bil.
3. Det skal møj gerne være i Tyskland eller Østrig.
4. Det skal være billigt!
5. Der skal være nogen fine gamle kirker.
6. Jeg har været i Prag, Paris og London. Nye steder ønskes.
Jeg har pt kik på Hamborg, Lübeck og Salzburg. Kom så. Fortæl hvad du ved!
Jeg håber sådan jeg kan finde en flyfri rejse, for jeg er ikke møj for at flyve alene.
(og jeg tror måske nok næsten jeg har besluttet mig for Lübeck)
ContinueHjemmelavede spiselige julegaver
Jeg er noget så umoderne som juleelsker. Tilsyneladende en af de eneste i vennekredsen. Alle har en grund til at hade julen, og som regel går det ud på at man ikke gider det der kommercielle gaveræs. Men helt ærligt, så kan man jo lade være. Det er ok at melde sig ud. Det gjorde jeg for et par år siden, da katten gav mig en stor dyrlægeregning i julegave. Og hvis dine børn går i koma og skriger ved tanken om at få en gave til under 500 kr, så kig i spejlet og overvej hvem der har lært ungen at forvente guld og grønne skove.
500 kr for en gave er iøvrigt et astronomisk beløb i mine øjne. Så mange penge har jeg sgutte råd til at bruge på folk. Og hvad sker der lige for at sætte sig i gæld for at kunne købe julegaver? Ro på! Brems lige ned og tag en kigger på om det virkelig også er nødvendigt. Du har et valg. Du behøver ikke stresse og bruge tonsvis af penge. Det er direkte dumt, hvis jeg må være så fri. Så smid det kreditkort væk og bag nogen æbleskiver istedet. Det er en ordre!
Og nu ved jeg godt at der er nogen, der har andre grunde til at hade jul. Reelle grunde. Og de føler sig fornærmede nu. Det er ok, jeg ved det godt. Især hvis jeg kender jer. Ingen grund til mug! Mug hører til i ost og ingen andre steder.
Jeg elsker jul, fordi den er hyggelig. I mine øjne er julen blevet bedre og bedre i takt med at jeg er blevet ældre, fordi den er blevet mere og mere afslappende. Vi har heller ikke bunker af forkælede skrigende børn i familien, hvilket nok bidrager heftigt til den afslappede stemning. Vi har heller ingen familiemedlemmer, der drikker for meget og bliver fulde og trælse. Eller folk, der hader hinanden. Eller mødre med perfekthedskompleks der stresser så meget over julemaden at køkkenet bliver krigszone. Der er kun udfladning og afslapning og det bedste af det hele er at min mor laver maden, så jeg skal bare medbringe risalamande og lave konfekt med min søster. Hvor fedt er det ikke lige.
Ok, jeg var godtnok lige ved at slå min mors stavblender ihjel sidste år, da jeg ville blende nødder og dadler sammen med den, og min mor kom løbende ud i køkkenet og påstod at hun kunne høre den skrige om hjælp helt inde i stuen. Som om!
Nå men det jeg ville foreslå var en hjemmelavet spiselig julegave. En hjemmelavet julegave er kun hyggelig, hvis man kan begrænse sig og justere ambitionsniveauet. 3 ting er alt rigeligt. F.eks et glas hjemmesyltede rødbeder, en pose hjemmebagte småkager og en æske hjemmelavet chokolade. Eller et glas hjemmelavet müsli, et langtidshævet brød på Aurion-mel og en flaske hjemmelavet saft. You get the point. Jeg har planer om at blogge hjemmelave julegaver de næste par måneder op til jul, men fordi vi altid ved hvor god jeg er til at glemme den slags planer, har jeg til en start rodet i mine gemmer og fundet følgende gode forslag i mit blog arkiv:
Chokoladekiks
Flødeboller med marcipanbund
Fyldt chokolade
Mere fyldt chokolade
Og lidt mere fyldt chokolade
Apple butter
Langtidshævet brød af ølandshvede
Henkogte blommer, blommemarmelade og kandiseret ingefær
Syltede drueagurker
Marshmallows
Appelsinmus
Glædelig julning, og husk, det er DIG, der sætte grænsen for hvor meget du vil lade dig stresse. Ingen andre gør det for dig. Og ingen kommer og takker dig bagefter, når du sidder med stress og smeltet kontorkort. Så overvej lige en ekstra gang for hvis skyld du egentlig gør det.
Det er i alt fald ikke for din egen.
ContinueJulie & Julia, en åbenbaring
Julie & Julia
Jeg er blevet ramt af et anfald af “the Mehs”. I ved, når alting bare er… meh. Selvom jeg elsker den mørke tid, så kan jeg godt gå hen og blive vinter-meh og føle at alting er meh. Meh!
Ikke at forveksle med mæh. Jeg har jo for fanden ikke fået fåresyge, vel. Og med Kontants seneste afsløring af hakket svinekød i lammekødet, burde det også snarere være svineinfluenza i så fald.
Når jeg får the Mehs bliver jeg meget intolerant. Så er det jeg får lyst til at sparke folk bagi, bare fordi de eksisterer og siger lyde samtidig. The bastards. Og således var jeg ultragnaven da jeg skulle i biografen igår. i Cinemaxx. Der ligger midt i Bruuns Galleri. Hvor folks snakker og fylder og generelt er pisseirriterende fordi de eksisterer. Klidmosters søde mand, Max, havde foræret os billetter til Julie & Julia. Hvor heldig har man lige lov til at være. Og jeg lover jer, så snart den film gik igang, så var alle mine meh totalt forsvundet.
Åh hvor var den god. Så god! Så fantastisk. Sikken en ægte uforfalsket madglæde, der ikke er hæmmet af idiotiske tanker om mættet fedt og glutenfri og mælkeforskrækkelse og pis mig i øret. Bare gode friske råvarer og ægte, hjemmelavet, kemikaliefri mad. Og ikke mindst masser af SMØR. Nu hjælper det også at jeg har en særlig forkærlighed for det franske køkken. Filmen er to sideløbende historier, den ene i nutidens New York hvor en ung kvinde, Julie Powell, beslutter sig for at koge, stege, bage og brase (og tude) sig igennem Julia Childs kæmpe kogebog “Mastering the art of French cooking” i løbet af et år – og blogge om det. Samtidig følger man Julia Child selv, hvordan hun kommer til Paris som diplomatfrue og går på Le Cordon Bleu og ender med at skrive og få udgivet føromtalte kogebog. Begge dele af historien er baseret på virkelige hændelser, idet Julia Child delen er baseret på Julia Childs erindringer og Julie Powers delen er baseret på, well, hendes blog og den bog hun skrev om at skrive bloggen!
Julia Child (Meryl Streep) på Le Cordon Bleu
Tænk at få sin blog filmatiseret. Det gad jeg godt. Sikke mange bandeord der ville være i den film. Min rolle skulle spilles af Milla Jovovich, og den der vidunderlige mand, som jeg er SIKKER på snart kommer og befrugter mig så jeg kan få nogen fucking børn (nej nej jeg er slet ikke skruk) skal spilles af Ben Barnes. Any takers?
I en af filmens første scener, hvor Julia Child lige er flyttet til Paris i 1948 og er på restaurant, får de serveret søtunge i brunet smørsovs. Hun tager et kig ned i fadet og siger “look! Butter!” hvorefter hun nærmest går i koma over smagen. Der var jeg solgt! Tænk hvis alle spiste så god mad og kunne nyde det så meget. Deres liv ville blive transformeret. Og sådan var resten af filmen – en lang ode til fantastisk mad, i et behageligt tempo og uden alt for meget Hollywood drama sødsuppe. Jeg blev SÅ sulten og var nødt til at gå i Irma og købe ind til økologiske ungkalve bøffer med bearnaise, aspargeskartofler og Julia Childs chokolademousse (på Valrhona!) som jeg skal mæske mig i senere idag.
Noget af det jeg allerbedst kunne lide, var Julie Powells totale meltdowns under et par af opskrifterne. F.eks da hendes fyldte kylling faldt på gulvet og hun gik helt i koma. Lagde sig fladt ned på ryggen på køkkengulvet og tudede. Hold op hvor kunne jeg genkende mig selv i det! Well teoretisk set. Jeg har aldrig tudet over mad, der mislykkedes og det er SANDT. Klidmoster og jeg var flade af grin under det meste af filmen, for en stor del af tiden over Julia Childs fantastiske måde at tale på, og i særledeshed da den franske kvindelige forstander for Le Cordon Bleu på temmelig gebrokkent engelsk spørger “Haaaaf you evar booned a DECK?” (have you ever boned a duck). Åh the funsies. Den udbenede and var da også den sidste store udfordrin, Julie Powell sluttede af med. Jeg er nødt til at prøve at udbene en and.
Julie Powers (Amy Adams) med den udbenede and
Men det allerbedste var at jeg forlod biografen i en sky af inspiration. Både til min næste kogebog, som jeg allerede så småt er begyndt på, men også til hvordan jeg vil blogge og ikke mindst hvilken slags mad jeg vil blogge. Gå ind og se den, for helvede! Men skynd jer. Cinemaxx i Århus er allerede ved at tage den af plakaten. De bastards.
Lige nu vil jeg dog fortsætte med at ligge på sofaen under dynen og strikke på min kæmpe silkeponcho (190 masker på rundpind 9, oh yes), se Star Trek Voyager og generelt lade op. Jeg er nemlig blevet god til at mærke efter hvornår jeg skal lade op. Og jeg er sikker på at det fremover vil forhindre alt for mange tudeture i køkkenet. Men jeg har altså aldrig ligget på gulvet og sparket.
Og DET er sandt.
ContinueThe Jell-O Experiment
Jeg har en svaghed. For mad. Det havde I nok gættet. Når jeg tager på storbyferie, så er det for at shoppe. Men mens de andre trasker rundt i tøjforretninger, så er det mig, der fiser ind i det største supermarked jeg kan opdrive. Og så kan jeg ellers få timer til at gå med at kigge på alle de spændende mærkelige færdigvarer. Alt bliver vendt og drejet, og ser det spændende ud, bliver det købt og omhyggeligt prøvesmagt. Det medfører af og til nogen uheldige besættelser af ting man ikke kan få i Danmark, but so be it. Det er simpelthen den bedste form for underholdning jeg kan forestille mig.
Det er også her at alle mine principper om økologi, etik og kvalitet ryger fløjten for en kort stund. Moralen trænger også til ferie af til, kan jeg forestille mig, så det er sikkert sundt.
Målet for min uendelige fascination er som regel kager, slik, chips og desserter. Ikke så gerne sodavand, og det har sin naturlige årsag. Da jeg var i Moskva for nogle år siden, ville jeg prøve nogen af de sjove varianter. Pepsi Wild Cherry, f.eks. Og Vanilla Coke. Æv og føj og jeg har ikke eksperimenteret siden. Bortset fra med den de hæslige Pepsi Mojito, og det var kun fordi min søster købte en og tvang mig. Moskva er iøvrigt til gengæld et totalt slaraffenland hvad slik og kage angår. Og ligeså er USA. USA er Landet Med De Sære Fødevarer. F.eks kunne man engang få farvede pomfritter. Lilla, blå, røde, grønne. Creepy as hell. Og hvis du bager en kage med råvarer istedet for pulvermix er du automatisk udråbt til køkkengudinde. Men det ER spændende med alle de farveglitrende pakker, der indeholder ting jeg kun har hørt om takket være nettets vidunderlige informationsstrøm. Så da jeg pludselig befandt mig foran hylden med amerikanske varer i SuperBest var mine øjne ved at trille ud. Der var de jo! Betty Crocker. Peanut butter chips. Hersheys cookies’n'cream chokoladebar. Froot Loops. Shredded Wheat. Tollhouse chocolate chips.
Nej, jeg får ikke penge for at nævne brandnames i flæng.
Men midt på hylden stod den der, en lille pakke Jell-O instant pudding vanilla flavour. Artificial. Som der stod. Det er simpelthen budding mix, der skal røres med kold mælk og efter 5 minutter er det klar. Jeg var nødt til at prøve. Nødt til! Jeg købte pakken og hjemdrog min gevinst i vældig forventning. Nyt og spændende. Udenlandsk. En dessert jeg aldrig havde smagt. Perfekt.
Yrk!
Jeg startede med at tage et billede af pakken, for ellers var der ingen, der ville tro på at jeg rent faktisk havde købt det.
Blargh!
Så hældte jeg kold mælk i og piskede 2 min. En kraftig lugt af kunstig vanille truede med at svitse mine næsebor på det her tidspunkt.
Pudding Of Death
Og hældte det op i 4 små glas. Så tog jeg en bid. Og så døde jeg.
Okay jeg kan normalt godt lide søde ting. Jeg bager kager af amerikansk type, fordi jeg synes de danske oftest er kedelige, smagsløse og sukker-smør depraverede. Jeg kan godt spise sukker. Men den her Jell-O… altså det skulle ikke undre mig hvis jeg fik akut diabetes ved første bid. Føj! tænkte jeg. Men pludselig sad jeg alligevel og spiste den her skide portion. Til sidst smagte det næsten ok. Jeg satte resten af glassene i køleskabet og gik igang med at lægge sidste pudsning på bogen før den skulle trykkes. Og så fik jeg det dårligt. Først fik jeg en afsindig hovedpine. Så blev jeg sært træt. Min mave begyndte at gøre ondt. Og for at det ikke skal være løgn, så havde jeg fandme lyst til en portion mere!
Jeg har læst lidt om fænomenet. I USA bruger de meget gerne high fructose corn syrup (majs glucose), hvilket i sig selv er et sypmtom på et så fucked up landbrugssystem, at det vil tage en hel bog at forklare det. De bruger HFCS i industrien fordi det er billigere end sukker, og søder bedre. Faktisk er det så billigt at det kan købes billigere end hvad landmanden ville få når han solgte en tilsvarende mængde majs. HFCS gør grimme ting ved dit blodsukker – glucose og fructose er nogen slemt hurtige sukkerarter, der går lige i hjernen på dig. Men udover det, så får det folk til at spise mere. Når man tænker på hvad almindeligt ustabilt blodsukker gør ved folks sult, så prøv at forestille dig at indtage store mængder af det her nasty majs glucose. I EU er der en grænse for hvor meget HFCS man må bruge, derfor bruger vores industri stadig almindeligt sukker. Heldigvis!
Total chok for mit system. Og det var egentlig ikke fordi der var vildt mange specielt nasty kemikalier i. Der var to slags hævemiddel, hvilket muligvis forklarer hvorfor jeg havde så meget luft i maven hele aftenen, at katten nægtede at sove på mit skød som den plejer. Nu spiser jeg generelt kun hjemmelavet mad og kage/slik, med visse undtagelser forstås (især i pålægsafdelingen, thank you Hanegal), så min krop reagerede muligvis noget stærkere end din ville, hvis du spiser mange halv og helfabrikater. Hvilket jeg er glad for og absolut ikke har tænkt mig at lave om på.
Det mest skræmmende er nok at mange mennesker får sådan noget her til daglig. Jeg ville aldrig nogensinde lade mine (fiktive) børn få den slags – og jeg ville heller aldrig købe det selv, hvis det ikke var for eksperimentets skyld. Så nej, ingen frygt. I får ikke serveret Jell-O til næste konditorisøndag. Tror aldrig i mit liv jeg har indtaget et mere underlødigt produkt.
Blargh!
Damn, jeg glæder mig til at testkøre næste mærkelige produkt fra den hylde. Måske Froot Loops? Uh eller et af de der cake mixes. Jeg bør nok have Samarin eller andet klar. Og hvis nogen gider tælle hvor mange produkter jeg skamløst flashede i den her post, så får I en præmie: De to portioner Jell-O jeg stadig har i køleskabet.
ContinueAnarkistens (ægte) Kagebog
I troede nok ikke på at jeg rent faktisk ville få skrevet den færdig, eh? Nej. Det tænkte jeg nok. Men det gjorde jeg altså, og lige om lidt går jeg ned på min mors arbejde og får trykkemanden til at glo på den og helst også trykke den. Udgivelsesdatoen er sat til d. 6 november, med forbehold for tyfoner, jordskælv, statsbankerot og andre naturkatastrofer. Og du kan bestille dit helt eget eksemplar nu og dermed være sikker på at få et eksemplar. Da jeg selv står for alt vedr bogen, bliver den kun trykt i et lillebitte oplag til at starte med.
Jeg taler naturligvis om min kogebog. Den har fået den temmelig oplagte titel “Anarkistens (ægte) Kagebog” og er en bette guide udi kagebagningens kunst. Udover at indeholde over 80 opskrifter på kager, tærter, kringler, lagkager, fyld, smørcremer og flødecremer, så indeholder den også en detaljeret guide til hvordan du rører og bager førnævnte. Der er ikke så mange billeder, fokus har været på gode, gennemafprøvede opskrifter og en grundig forklaring så du også kan blive en ligeså sej mesterbager som mig.
Prisen er 125 kr inkl porto (testbagere får rabat) og du kan forudbestille den lille fine bog på Forlaget Tinnas hjemmeside lige her.
ContinueApple butter
Apple butter
Af og til har Bilka et tilbud, som glæder mig helt ind i min kolde, radikaliserede hjertekule, hvor der ellers knap nok er plads til noget i forvejen. Nemlig økologisk rørsukker. Til 9.25. I denne uge var jeg også i besiddelse af et gavekort til føromtalte Bilka. Et gavekort jeg møjsommeligt har tiltusket mig ved at sidde og udfylde elendige spørgeskemaer på en-eller-anden-pointside. Fucking gratis penge, mand! Og de skulle så meget bruges på sukker, allesammen. For hvis der er noget, der er en udgift på kontoen når man nægter at æde røvsygt, smagsmæssigt ensidet hvidt kedeligt sukker, så er det økologisk rørsukker. Og når man samtidig er velsignet med de hersens føromtalte tonsvis af æbler, så er det godt med et sukkeforråd når lortet skal preserveres.
Så jeg fik lokket Pernille til at køre mig i sin lille smarte bil, hele vejen ud til Bilka. For jeg følte ligesom at det der med at bære 22 kg sukker hjem i bussen, det ville ikke helt holde, y’know. Det ville gøre ondt meget længe, og så er der jo lige den der arm, der blev permanent handicappet takket være en lille rød hest.
Jeg er altid på udkig efter store besparelser på kagerelaterede ting, for bagning er en meget dyr hobby. F.eks kan en økologisk bryllupskage til 40 mennesker snildt koste 600 kr i ingredienser, og når vennerne skal have en kage løber det også meget hurtigt op. Så når der er tilbud på holdbare eller frysbare ting, så er jeg den, der er ude med riven. Og det er altid sjovt at se reaktionerne. F.eks når man skal lave bryllupskage og tager op i den lokale Kvickly efter 12 bakker pasteuriserede æggehvider, 10 pakker chokolade og 4 kg sukker. “Æh,” siger kassedamen så. “Skal du lave marengs?” Og når man køber 20 pakker smør så får man elevator-jeg-ved-godt-hvorfor-DU-er-tyk-blikket af de andre kunder. I Bilka er de vist vant til kundernes sindssyge storkøb, men de glor alligevel lidt når man slæber 22 kg sukker op til kassen. Det er som om sukker ikke helt er acceptabelt som hamstringsvare. Kaffe er helt klart langt mindre hævet-øjenbrynsinducerende.
“Vil du ha dem alle op på båndet?” spørger jeg flink.
“Æh,” siger kassedamen og glor ned i vognen. “Hvor mange har du?”
“22 styk,” svarer jeg og forsøger at se ud som om det er helt normalt lige at købe 22 pakker sukker. “Jeg kan godt lide sukker på mine havregryn.”
“To… og…. tyyyve….” gentager hun og forsøger at tælle poserne med øjnene.
“Yep!” siger jeg. “To og tyve stykser.”
“Ej bare lad dem blive,” siger hun så, og beslutter tilsyneladende at det er mere sikkert at eventuelt lade mig slippe med en pose for meget end at køre alle de pakker gennem kassen. Man ved jo aldrig om der står en Kernesund Korsfarer, klar til at slå hende hvis hun støtter min åbenlyse sukkerafhængighed.
Så nu har jeg sukker nok til de næste 14 dage, og det er som sagt bekvemt når man stadig sylter. Igår kogte jeg apple butter. Apple butter er en tyk, krydret æblemarmelade, som koger meget lang tid til det naturlige sukker i æblerne karamelliserer. Normalt bruger man julekrydderier – kanel, allehånde, nelliker og muskat. Men jeg gik en anden retning og brugte vanille, kanel og frysetørret lakridspulver. Der er sådanset frit valg på krydderihylden, jeg kan forestille mig at ingefær også ville være rigtig godt.
Eftersom man, i denne opskrift i alt fald, først koger æblerne, dernæst purerer dem og så måler mængden af mos, har jeg ikke lige vejet heeelt nøjagtigt hvor mange æbler jeg brugte til at starte med. Til gengæld er det nemt at tilpasse mængden til egen gryde. Antallet af glas må du tage på øjemål. Det var jeg nødt til, og det gik fint. Iøvrigt brugte jeg en ny måde at sterilisere dem på, som var noget nemmere end at koge dem. Jeg vaskede dem grundigt af og skyllede og tørrede dem godt. Så satte jeg dem på en bageplade i en 100 grader varm ovn i 10 minutter. Totalt nemmeste måde ever. Husk at de skal være varme når du fylder dem, så vent med at putte dem i ovnen til mosen er så godt som færdig. Lågene putter du i en skål og overhælder med kogende vand. Bingo! Husk for guds skyld at bruge æbler, der er syrlige og let koger til mos. Belle de boskoop er oplagt, Filippa viste sig også velegnet.
Apple butter er en amerikansk klassiker fra gamle dage. Det bruges som smørepålæg, som tilbehør til kød, som fyld i tærter og kager og kringler og til at putte på morgengrøden. Det bliver meget tykt og stift når det køler af. Og det er endda vegansk, hvad giver I.
Apple butter
Så mange æbler der kan være i din gryde, når de er skåret i både (med skræl og kernehus!)
2,5 dl vand per kg æbler
200 gram sukker per halve liter mos
Krydderier efter smag
Jeg tog ungefär 3 kg madæbler og vaskede dem. Skar dem i både uden at skrælle eller fjerne kernehus. Smed dem i en gryde og hældte 7,5 dl vand over. Man kan også bruge halv æblecidereddike, men det havde jeg ikke lige noget af. Bring vandet i kog og lad æblerne simre under låg til de er kogt helt ud. Hvis du bruger mange æbler, er det nødvendigt at røre i gryden, så det ikke kun er de nederste der bliver kogt.
Når æblerne er kogt purerer du dem gennem en sigte. Jeg satte simpelthen min store sigte på en af mine syvliters skåle og øste æblemos op med min suppeslev, to skefulde ad gangen, maste mosen igennem og skovlede de frasigtede skaller og kernehuse op før jeg gentog processen. Alt det frasigtede kasseres, det kan komposteres hvis man har sådan en fætter.
Efter endt mosning måler man hvor meget mos man har. Jeg havde tre liter. Mosen hældes i en gryde og 200 gram rørsukker for hver halve liter mos tilsættes. Det hele tilsmages med krydderier. Jeg brugte 1 stang vanille, flækket, 1 spsk stødt kanel og 2 tsk frysetørret lakridspulver. Rør godt rundt og smag til. Tilsæt et nip groft salt og bring så hele molevitten i kog.
Hvor længe det skal koge afhænger af forskellige ting. Det er bedre at koge i en stor gryde, så vandet fordamper hurtigere. Man kan enten koge på lavt blus i 4-5 timer og kun røre af og til, eller man kan koge på stærkere blus under konstant omrøring. Så tager det 1-2 timer. Jeg brugte en mellemting og en stor bred gryde. Det tog 2,5 time med hyppig omrøring. Det skal være tykt og brunt. Når man lægger en skefuld på en kold tallerken (taget direkte fra fryseren) skal det stivne så meget at det ikke flyder ud når man trækker en streg igennem med en finger (så man kan smage på varerne).
Når dit apple butter er færdigkogt hældes det direkte på glas, der lukkes til med det samme. Færdig! Det kan holde hele vinteren, hvis du har gjort det ordentligt. Vil du kun lave en lille portion kan du bare putte det på et rengjort glas eller i en lufttæt bøtte og opbevare det en uges tid i køleskabet.
Jeg fik ca 2,5 liter apple butter, hvilket blev til 8 små fine glas, velegnede til gaver (yeah right), samt to store marmeladeglas.
Enjoy!
ContinueFuck mand
Det har tilsyneladende været et godt æbleår. Alle giver mig æbler.
I lørdags fik jeg Filippa af Signe. I går fik jeg noget, der mistænkeligt meget ligner rød Ingrid Marie, af Kagekonen og en KÆMPE kasse Belle de Boskoop af Pernille (som Ibber helt selv havde plukket på Pernilles seriøst alvorligt bugnende stakkels træer, der nærmest ligger ned af jorden pt).
Jeg brokker mig absolut ikke over den pludselige overflod, men det er ligesom som om der er grænser for hvor mange æbletærter og æblekager jeg kan lave, y’know. Det er planen at jeg vil henkoge et par kg æblemos til æblekager, koge apple butter, lave sirup og tørre en masse æbleringe til müsli og tærte. Men det giver altså ikke helt indhug nok i bunken.
Er der ikke nogen, der har nogen heeeelt fantastiske ideer?
Puh-lease!
Continue