Archive for September, 2009

Jeg var engang, i lyksalige tider, tilmeldt Reklamer, nej tak. Egentlig synes jeg det er hyggeligt at sidde og læse reklamer (jeg ved det – freak #1) men jeg har gået med reklamer. Jo jo – en hel jul gik jeg med reklamer i bunkevis i håb om at tjene lidt ekstra i en hård tid. Og prøv selv at forestille jer hvor mange reklamer, der er op til jul og nytår. Jeg knoklede mig igennem 2 lørdagsomdelinger og en onsdagsomdeling, hvor min vogn var så tung at jeg ikke kunne trække den selv. Jeg hentede læssevis og bunkevis af forpulede reklamer fra et depot der lå så langt væk at det tog mig en time at gå hjem med vognen igen.

Jeg fik 125 kr udbetalt for mit slid. Jeg sagde op samme dag, lønsedlen kom.

Men det er ikke mindet om den elendige løn, der har fået mig til at boycutte reklamer på ny. Det er mindet om de kulsorte fingre, de afskyelige dampe fra den glitrende trykværte og de enorme mænger papir, der ryger lige lukt i affaldsspanden uden nogensinde at blive læst – og måske bliver de ikke engang genbrugt. Og lige for tiden er det også mindet om da jeg trådte intetanende ind ad døren en lørdag eftermiddag og prompte gled i en bunke glitrende opkast der lå på min dørmåtte. BANG! så lå jeg der. Og katten blev så pissefornærmet fordi min larm vækkede hende.

Det høje papirforbrug i Danmark er helt klart også med til at give uskyldige husdyr stress.

Nå, men jeg var tilmeldt Reklamer, nej tak, og var lykkeligt reklamefri. Godtnok overfaldt jeg bunkerne hos min ex, men jeg gik ikke glip af så skidemeget. Udover at man kan læse reklamerne på nettet, så er det bare ikke danske, økologiske råvarer, der særlig ofte er knaldtilbud på. Og jeg køber jo altså ikke 10 pakker pålæg for 100 eller 5 kyllinger for 80. Jeg prøvede, en måned jeg var særligt meget på røven, men føj og æv altså, det var nedtur når man er vant til Hanegals fantastiske kylingeleverpostej.
Så en dag fik jeg et brev fra PostDanmark om at min tilmelding var udløbet.

Wtf? Udløbet? Fucking sneaky bastards… af en eller årsag fik jeg ikke meldt mig til igen. Og SÅ begyndte reklamehelvedet. Det var som om det var vokset siden sidst. Ikke nok med at min postkasse ørlede to gange om ugen når Alfo kom forbi, så begyndte Postmand Per også i stigende grad at smide reklamer ind ad brevsprækken. Alt i alt holdt samtlige farver i hele verden kæmpefest i min entre, og jeg er sikker på at de dyrkede usikker sex alle til hobe, for de formerede sig. Jo jo! Bunken blev større og større og jeg slæbte mine arme tynde.

Så igår fik jeg nok. Tænkte at det fandme skulle være løgn. NU ville jeg få ordnet den gentilmelding UDEN at glemme det. Og hallo, man kan tilmelde sig online på eposthuset.dk hvis man har en diggertal signatur. PostDanmark følger åbenbart med fremskridtet. Nu mangler de bare kundeservicen. Og tænk, der er kommet en ny slags afmelding. Man kan afmelde ALT – aviser, reklamer… æhm… ja, det dækker vist egentlig det hele.

Til gengæld kan man ikke afmelde kirkebladet, for religiøse tidsskrifter skal åbenbart have fri adgang til postkassen. Hallå, jeg betaler faktisk kirkeskat fordi jeg ikke helt kan nænne at melde mig ud – hvorfor skal jeg stoppes med propaganda samtidig? Fortæl mig lige det hva. Vi har en særligt nævenyttig præst herude, som skriver nogen forfærdelige tekster i kirkebladet. Og en dag så får jeg nok. En dag så går jeg fandme op og så kigger jeg på hende med mit onde øje, i lang tid! Så kan hun nok lære det, kan hun.

Jeg kunne selvfølgelig også bare undlade at læse det skide blad, men helt ærligt, jeg skal jo have noget at blive forarget over, når jeg nu ikke ser nyhederne på TV mere.

Reklamestopning er det ene af to skridt jeg har taget idag for at reducere mit forurenende overjeg. Det andet er at bruge nogen af mine surt opsparede sparepenge på en brugt cykel. Hvis jeg altså kan finde det forpulede målebånd så jeg kan “måle mit skræv” og finde den rette størrelse.

Er der nogen, der ved hvor meget CO2 man udleder når man bander?

Havde du engang ambitioner om at lækre at hækle, strikke, sy eller brodere? Har din bedstemor efterladt dig med en garnbunke på størrelse med rundetårn? Ligger det og samler støv under din seng? Vil du gerne af med det?
Så vil jeg gerne købe alt dit gamle lort. Forudsat at du bor et sted i nærheden af Århus, altså. Send mig en mail, sif (a) anarka.dk og så kan vi krejlerhandle på bedste jydevis.

Når jeg ytrer meninger som jeg gjorde her, så kan det godt få nogen heftige reaktioner frem i folk. Udover at det er provokerende at der sidder sådan en madamme på sin piedestal og spiller hellig, så kan man også nemt føle sig utilstrækkelig. Og især kan man begynde at tillægge mig alle mulige motiver, der slet ikke har hold i virkeligheden. Jeg tror skam ikke jeg er perfekt – jeg er ret bevidst om at jeg overhovedet ikke er det. Når jeg skriver de her artikler så er det fordi det er vigtigt for mig. Ikke fordi jeg selv mestrer den bæredygtige livsstil 100%. Ting tager tid, og så længe man forsøger at ændre tingene istedet for bare at give op, så kan det aldrig gå helt galt.

Omvendt så er man også nødt til at tage sig selv i nakken, for uanset hvad folk prøver at bilde dig ind, så er det altså ikke nemt at gå stik mod den fremherskende pulversovsemadkultur. Det er jo den, der er let tilgængelig, den vi er vokset op med. Hvis man ikke er vant til at lave sin egen mad fra bunden er det klart, at det er en overvældende opgave. Hvis man ikke er fodret op på grøntsager, så tager det tid. Det største problem når folk vil ændre livsstil, er at de forsøger at ændre det hele på en gang. Det er ikke sådan skidesmart. Vaner er vigtige for overlevelsen, vaner afholder dig fra pludselig at æde de røde svampe istedet for de hvide. Vaner ligger dybt dybt i de fleste, og det tager tid at ændre. Gør dig selv den tjeneste at tage en ting ad gangen, ellers kører du sur i det.

Jeg mener personligt at den vigtigste forandring er at genvinde respekten for maden. For den er røget fløjten. Et hurtigt kig ned gennem et supermarked beviser min pointe. Det kræver en doktorgrad i kemi at gennemskue en simpel indholdsfortegnelse, og langt de fleste tilsatte ting er farvestoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler, emulgatorer og aromastoffer. Alt sammen ting, der er tilsat for at kompensere for det faktum at maden skal være billig (lad os hælde sukker, vand og soya i!), den skal kunne holde sig unaturligt længe og smage “rigtigt” selvom man i produktionens hellige navn har været nødt til at gøre unævnelige ting ved de stakkels små uskyldige råvarer. Det er blevet almindeligt accepteret at der hældes den slags i vores mad. Igen – det hele skal være så nemt og så billigt som muligt. Desværre går det ud over både miljø og sundhed. Både når der skal tilsættes underlige ting og når maden skal fragtes fra den anden ende af verden. Sidst, men ikke mindst, går det i den grad ud over smagen.

At spise efter årstiden er en nem måde at begynde på. Lokale råvarer vil for det meste være årstidsbestemte. Det kan selvfølgelig godt blive lidt gustent at æde kål, kartofler og gulerødder hele vinteren, men så må man supplere med en lille økologisk importeret salat. Det er vigtigere at man gør noget end at man dropper det hele fordi karrykål og vinterdepression pludselig forener sig i et inferno af arrigskab og man brænder den lokale Rema1000 ned til grunden. Den slags går ikke, hvor skal vi andre så handle? Total egoisme, der.

Ud fra et miljømæssigt synspunkt er lokale, sæsonbestemte varer absolut det bedste. Hvis man vil have kødmam til, er (økologisk) fjerkræ noget mildere end oksekød, der bruger MANGE foder-resourcer, og svinekød, der fodre med regnskovs-fældet soya. Du behøver ikke forsage din engelske bøf og din juleflæskesteg eller søndagsbacon. Hvis bare folk kunne lære at spise alt med måde, så ville det slet ikke være et problem. Spis varieret – hver dag. Æd den røde bøf en gang om ugen. Veksl med kylling og fisk. Spis grød og suppe. Spis vegetarretter. Bag dit eget brød.

Jeg vil dog godt medgive at det kan være ret så svært at spise lokalt og sæsonbestemt. Det er nemlig svært at opdrive almindelige danske råvarer i supermarkederne. Især de økologiske. De er for dyre, i forhold til pesticidehelvederne fra udlandet. Forbrugerne sjofler kvalitet frem for kvantitet.

Og det værste er fandme at halvdelen af maden ender i skraldespanden alligevel. Det er nok det mest respektløse af alt. Ikke nok med at man bitcher over madpriserne, man ender åbenbart også med at købe så meget at halvdelen ryger ud fordi man “ikke lige nåede at bruge det”. Jeg kan forstå hvis den svipser af og til, men er det konsekvent, så må man tage sig lidt sammen og kigge på hvorfor. Er det dårlig planlægning? Er det fordi man spiser 100% lystbetonet og køber pizza selvom man faktisk har mad stående i køleskabet, der skal spises samme dag? Madplaner er en god ting – ligeledes er det en god ting at lægge mærke til hvor meget af en given ting man rent faktisk bruger. Man kan altid købe mere – men har man først købt for meget klapper fælden og skaden er sket. Så må man lave maden og fryse den ned. At smide mad ud er nok den ultimative synd, og så er det tilmed pissedyrt.

Nogen gange kan jeg sgu godt blive lidt træt i hovedet over folks sløsede holdning til verden omkring dem. Hvad skal der til for at du tænker over dine madvaner? Do share.

Kød. Symbolet på den egocentrerede overforbruger. Kød er blevet en menneskeret og en hverdagsvare. Oftest i elendig kvalitet, for at det ikke skal være løgn. Det er så billigt at det faktisk kan være billigere end at spise grøntsager. Og det på trods af at kornfodret kvæg faktisk sluger rigtig mange af Jordens resourcer. Det kræver så vanvittigt meget korn at få en grydesteg på bordet i forhold til hvor mange mennesker man kunne brødføde hvis man bare åd kornet direkte og lod kvæget spise græs.

Og vi ved det godt. Jo vi gør – det står i aviserne med jævne mellemrum. Folk er bare meget dygtige til at affeje den slags informationer. At tage det alvorligt ville betyde at tage konsekvenserne. At spise mindre kød. Måske endda ligefrem spise vegetarisk de fleste af ugens dage. DET – viser undersøgelser – nægter folk. Og det er alligevel utroligt. At sjofle miljøet – og ikke mindst dyrevelfærden – fordi man partout skal æde kød hver dag, er en enormt forkælet holdning, der ingen steder hører hjemme. Vi har alle et ansvar for ikke at forurene mere end allerhøjest nødvendigt, og sjovt nok er fødevarerne et sted hvor mange totalt slipper ansvarligheden og nærigheden vinder.

Åh der er ingen grænser for vores miljøvenlige fladskærme og vores energisparepærer og vores CO2-bekymringer. Men så snart det gælder vores madvaner lægger vi armene over kors og proklamerer at vi fandme ikke har råd til økologi. Der skal jo også være plads i budgettet til fladskærmen og den nye terasse. Og hvem kan også vise sig offentlig i sidste års mode? Gy-hyyys.

Fødevareproduktion er ansvarlig for enorme miljøsynder, så det er virkelig et sted man kan sætte hardcore ind. Der er mange facetter og man kan blive helt rundtosset hvis man skal huske på dem alle, så lad os starte et sted de fleste kan følge med: Køb lokalt og økologisk når som helst det overhovedet er muligt og lav maden selv! Udover at man sparer transport og sprøjtemidler, så støtter man også bæredygtigt landbrug. Især forhindres monokulturerne mere effektivt, fordi man ikke kan dyrke samme afgrøde igen og igen til jorden udpines på økologiske marker. Det er nemlig verboten at bruge den kunstgødning, der ellers gør den slags mishandling af jorden mulig. Monokulturen ødelægger naturens naturlige kredsløb, forurener grundvandet og begrænser biodiversiteten, der naturligvis ikke ligefrem blomstrer på steder hvor er kun er een slags næring.
Man kunne forleden læse i avisen at grundvandet i stigende grad forurenes af sprøjtegifte, og eftersom landbruget tilsyneladende nægter at tage ansvar, må vi som forbrugere gøre det for dem. Og du kan tage et ret stort skridt i den rigtige retning ved at betragte især oksekød og svinekød som luksusfødevarer. Spis f.eks fisk fra bæredygtig fiskeri istedet eller glo rundt på de rigtig mange veganer og vegetaropskrifter jeg har her på bloggen. Økologisk kylling er dyr – så nøjes med at æde den til festlige lejligheder. Tril rundt i lokale råvarer. De er efterhånden svære at finde i supermarkedet, så det er nu der skal gøres en indsats hvis vi vil have at de bliver på hylderne og ikke skubbes til side for udenlandske – billigere – varer.

En stor del af de afgrøder, der dyrkes på de hersens oversprøjtede marker ender i maven på din middagsfrikadelle og lørdagsbøf. Dvs som foder til slagtekræ.
Faktisk hele 85%, siger Dansk Naturfredningsforening. Det er ret meget. Men sådan er det, for når der skal produceres meget, og billigt, kød til familien Danmark, så kan man ikke bare slippe alle de små søde muhkøer på græs og lade dem æde sig fede der. Det er der slet ikke plads til – og familien Danmark, der harmes og skriver lange debatindlæg hver gang en ny “rystende afsløring” om produktionsdyrene kommer frem, vil rejse et lignende ramaskrig hvis kød pludselig er dyrt og sparsomt. For billigt kød er en menneskeret. Fandme om man vil æde kaninføde som en anden skide autonom hippie. Og bohoo det er svært at finde på kødfri retter og så skal man købe sære madvarer (såsom rå grøntsager GYS) og bruge lang tid på at købe ind og så når man ikke at få kvalitetstid med børnene og så vokser de op og bliver ungdomsforbrydere og pludselig skal man bruge sin søndag på at besøge sønnemanden i fængslet og hvad vil de andre i mødregruppen SÅ ikke tænke? Det sociale liv går fløjten og vennerne forsvinder og manden skrider fordi han ikke får kød nok og man går bankerot og fallit og mister forældremyndigheden og ender på gaden som Tandløse Tanja hvis eneste selskab er hunden Fido og en guldbajer. Næh tak, stik mig en lørdagskylling.

Folk har det med at blive en smule dramatiske når de skal ændre deres vaner for andres skyld. Også selvom det i sidste ende kun er dem selv, det går ud over, når det rene drikkevand slipper op og de opdager at man ikke kan æde fladskærme og friværdi. Personligt ansvar er en ting man snakker om, men aldrig bruger i praksis. Man vil gerne redde verden og slagtekyllingerne, bortset fra hvis det betyder at man skal yde en indsats. Men du er nødt til det. Du er nødt til at åbne dine små øjenglugger og tage personligt ansvar for din færden her på jorden. Og gu er er det besværligt til tider. Det kræver en indsats. Men du har faktisk ikke lov til at lade være. Selv små ændringer er et stort skridt på vejen. Og der er masser af hjælp at få. Selvom man ikke spiser økologisk vil der stadig være en stor gevinst ved at spise markant mindre kød og færre importerede madvarer.

Kom så! Det er også din verden.

Tidligt op og tidligt i seng
Fuck nu det – jeg er ikke en dreng!
Giv mig dog bare lov til at sove
Alle ved det er det eneste kloge
Så tidligt på dagen duer jeg ikke
Så pis på arbejde selv og lad MIG ligge!