Hvidløg og vampyrer

NB: Der er ikke kommet reklamer på min blog. Det er altsammen en del af HBO’s geniale markedsføring af True Blood. Prøv at klikke på bannerne!

Jeg er syg – igen. Jeg tror faktisk aldrig jeg har været så ofte syg som efter jeg begyndte at arbejde og være mega social. Det må være alle de bakterier jeg pludselig udsættes for. Ligesom et barn i børnehave – og læg så en portion stress oveni og vupti, Sif på langs på sofaen på en dejlig søndag, der ellers ville have været perfekt til skovtur. Men så kan man lære at lytte til sine indre grænser. Jeg er vel for hulen ikke blevet rask bare for at hoppe direkte i samme stressfælde.

Næ næ. Sif er blevet klogere. Altså i teorien. Godt jeg ikke har nogen planer den næste uges tid. Fuck hvor skal jeg bare lave ingenting. Udover at skrive bogen færdig. Jeg er kommet til den der fase hvor man sidder med et kapitel i hånden ad gangen og tjekker om man nu også har husket at skrive de samme ingredienser både i ingredienslisten OG i vejledningen. Man bliver fandme skeløjet, kan jeg godt sige jer. Jeg har også fået en masse fantastisk feedback fra mine testbagere, som jeg er ved at implementere. Kors i hytten, det er hårdere arbejde at skrive en kogebog end jeg troede. Men den SKAL ud inden jul dammit. Jeg skal profitere på jeres juleshopping.

*ahem*

Nå. Men jeg er syg, y’know. Forkølet. Halsbetændelse. Og jeg kan et skidegodt husråd mod den slags: Knus et fed hvidløg i en tsk honning og æd lortet. Det plejer at virke fantastisk. Så naturligvis skulle jeg også have sådan en snaps i går aftes. Jeg sad og så Buffy The Vampire Slayer (sæson 7, den bedste!) og så var det ekstra smart fordi jeg ville være beskyttet mod vampyrer samtidig! Bortset fra at jeg ikke tror at vampyrerne i Buffy er hvidløgsallergikere. Der er faktisk stor forskel på vampyrerne i de forskellige film. Tag f.eks True Blood, hvor det ikke er hjørnetænderne, men de yderste fortænder, der er spidse (og det kun på kommando). Og i Twilight- sagaen kan Edward sagtens fise rundt i solskin, problemet er bare at han glimter ca ligeså meget som samlingen af Storbritanniens kronjuveler. Det er faktisk ret svært at hitte ud af hvad fanden der gælder hvor, så jeg skider som regel på det. Hvis det går helt galt kan man bare spørge Klidmoster, der muligvis har set alle vampyrfilm i hele verden og lidt til. Hun kan også fortælle dig om de forskellige traditioner og anbefale nye vampyrfilm til din samling. Hun er ikke normal, men det er jo også derfor jeg kan lide hende.

Nu løb jeg af sporet igen… pointen var at jeg åd det hvidløg i honning som så mange gange før, men denne gang virkede det anderledes. Jeg fik pludselig den mest afsindige kvalme og min mave rumlede og rumlede. Faktisk var det så slemt at jeg måtte lægge mig ned og vikle mit halstørklæde om øjnene. Hurra for partisanerklude på størrelse med Bayeux-tapetet.

Det viste sig at jeg havde ædt hvidløget på tom mave. Meget dårlig ide. To rugbrødsmadder senere følte jeg ikke længere trang til at ørle på katten. Til gengæld virkede det. Min hals klør ikke længere og det er en fordel, for man kan ligesom ikke klø sin hals, vel. Man er nødt til at sige underlige gutturale lyde og folk tror man er sær. Mere sær end man plejer.

Så nu vil jeg pakke mig ned under min dyne igen og se mere Buffy og True Blood og Twilight og en hel masse afsnit af nogen amerikanske cake shows som jeg har fået tilsendt over-there-fra af en sød veninde. Hun har ikke klippet reklamerne fra, og jeg siger jer… de reklamer er en klasse for sig. Faktisk er de næsten mere underholdende end showet selv. Jeg skal blogge om dem en dag.

Men først skal jeg spise meget ristet porre-kartoffelsuppe. Jeg er muligvis blevet lidt afhængig og så er den blid mod halsen. Ahhh.