Fødselsdagskonkurrence



Det utænkelige er sket. Bloggen har eksisteret i TO år – helt uden at nogen har krævet at jeg droppede det pjat og straks lukkede den.

Årh hvad. Min blog er den heldige blog.

Jeg havde nok ikke helt forestillet mig præcis hvor meget bloggen ville komme til at ændre mit liv, men på den anden side skal jeg heller ikke brokke mig. Jeg har fået den mest fantastiske venindekreds til Bedstevennens store glæde (nu er det ikke ham, der skal høre om menstruation og alternativer til tamponer), jeg har mødt Astrologiheksen, hvilket jeg er så glad så glad så glad for, for hun er ligeså vild med gamle ting som jeg er. Jeg har startet egen virksomhed, noget jeg har drømt om i mange år. Og ikke mindst – jeg er gået fra at være totalt asocial til at være det mest irriterende opmærksomhedskrævende sociale dyr syd for Århus (nord for Århus er det Bedstevennen).

At starte bloggen her var totalt meget den bedste beslutning ever. Og idag er det to år siden jeg skrev første indlæg (jeg købte dog først anarka.dk 8 dage efter). Og det skal fejres. Udover at Bedstevennen kommer og æder blommelagkage og driller katten, så holder vi da også lige en lille fødselsdagskonkurrence, ja vi gør så!

Konkurrencen går simpelthen ud på at du har et døgn til at finde dit favorit blogindlæg på Anarkistens (ægte) Kogebog, og poste et link og en begrundelse i kommentarfeltet nedenunder posten her. Tirsdag d 22/9 kl 8.30 er det hele slut, og så udtrækker jeg en vinder.

Præmien? Er det ikke nok at I får æren? Nej? Ok! Man kan vælge EN præmie ud af følgende tre:

Et eksemplar af min nye kogebog, når den udkommer her om en måneds tid
En plads på et af mine kurser i sprøjteglasur, begynder eller øvet, der afholdes inden jul
En syltepakke med 4 glas af mit hjemmesylt – det kan ikke sendes, så det skal hentes i Århus!

Fede præmier, no? Go go! Deltag! Det varmer mit hjerte. Og syng gerne en lille fødselsdagssang imens.

Anarka har fødselsdag
og det har hun jo
og det er idaaaaaag
Anarka har fødselsdag
og det har hun jo idaaaaaaaaag

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

30 Comments

  • Klart den om klikkertræning – sjovt OG brugbart – min er allerede blevet meget mere anvendelig.

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1773

    Sejren er min – hurra — Hmmm hvilken præmie skal der så vælges?? Din kogebog – nix den skal købes – ditto med kurser – jeg vil gerne have noget hjemmesylt – skal jo alligevel forbi dig en dag med traileren for at aflevere alt mit overskydende garn og dims (hvis det da ikke allerede er for sent?) Damn afleverer også for sent på biblio – bare jeg nu ikke OGSÅ får bøder hos dig – uha uha.

  • Christina i NZ 21.09.2009 - 09:14am

    Tillykke!!! Jeg ved ikke helt om jeg kan komme med i konkurrencen, men mit favoritindlæg er helt klart det her:

    http://www.anarka.dk/blog/?p=294

    Fordi jeg ELSKER trøfler, og fordi det bare er forbandet godt – og samtidigt bare så ‘dig’. Gode ingredienser, gode teknikker, godt resultat, så er den bare ikke længere :-)

  • Hmm hvis jeg absolut skal vælge, og det bliver jeg jo nød til :) så bliver det http://www.anarka.dk/blog/?p=186 om Lemon merengue Pie. Elsker simpelthen den tærte og så er det en forbandet god opskrift! al’ magt til hjemmelavet lemoncurd, der er så meget bedre end det på glas.
    Tak for inspirationen til selv at starte en blog!

    Tillykke med den lille’s fødselsdag :)

  • Nu er det jo lidt svært at vælge, men opskriften på hørfrøskum skal du ihvertfald have mange tak for! For så kan alle være med i kageorgierne :D
    Tillykke, og held og lykke i fremtiden!

  • http://www.anarka.dk/blog/?p=999
    Det var den første af dine opskrifter jeg prøvede – totalt hit.
    Hvorfor købe skod når man kan bage kvalivare selv?
    Og hvis ungerne skal have noget sødt en fredag aften, så er det da rart at man ved hvad der er i det de æder…

  • :D STORT TILLYKKE :D

    Tak for den goeste blog, ever!

    Status:
    Nu er din bebs jo blevet 2 år og kan gå/løbe rimelig sikkert. Alt skal udforskes, bedømmes og smages. Personligheden bliver større og større, desuden er det i høj grad “kan selv, vil selv” der styrer alt! Der er kommet tænder og bebsen kan bide fra sig – og gør det ;)

    Krims, krams
    - Rikke.

  • Det er ikke særlig svært at vælge! (Eller.. det kom til at lyde somom du skriver en masse crap, men det var ikke sådan ment. Jeg mener bare, at netop dette indlæg er min øjesten!…. eller også mener jeg rent faktisk at.. nej, vent, ligemeget man vil jo gerne stadig være med i konkurrencen)

    http://www.anarka.dk/blog/?p=298

    Fordi 1) Det er macarons, well duh! og 2) … det er lemon curd, well duh! Og fordi jeg har brugt begge opskrifter med stor success og stadig morer mig over din vanlige sour pussy-like tone i starten af indlægget.

    Og så endelig et stooort tillykke til fødselaren, må den forsat fungere i tide og utide og aldrig opleve et servercrash!

  • http://www.anarka.dk/blog/?p=97

    helt klart da veganerkatten fik et blåt øje ;)

  • Ja, men tillykke med de 2 år.
    Min favorit er helt klart denne: http://www.anarka.dk/blog/?p=244
    Det er en kage min familie æææælsker. Og jeg synes den er sjov at lave. Og rart at se Kenwood på overarbejde med alt det piskeri.

    Johanne

    Da jeg ikke bor tæt på Århus (men i detdersens København) vælger jeg et eksemplar (signeret???) af bogen hvis jeg vinder. Jeg glæder mig allerede!!!?

  • Astrologihekse-nonnen 21.09.2009 - 12:47pm

    Helt klart den her: http://www.anarka.dk/blog/?p=245 Et umådelig morsomt indlæg, som jeg grinte af så tårerne sprøjtede ved første læsning, og nok er et af de sider jeg oftest er vendt tilbage til – til stor fornøjelse hver gang. Fornøjelsen er jo bestemt ikke blevet mindre, efter jeg vantro fik konstateret at kræet faktisk er at finde IRL, og ikke er en fotoshop-frembringelse fra en gang “mød-din-skyggeside”-terapi . (Og HU HA, siger jeg bare, hvis det nu var sådan, det forholdt sig ;o)

    Nu var der vist ikke noget krav om, at man skal referere til en madopskrift, for at kunne deltage i konkurrencenen, men stod det alligevel med småt, har jeg altid været totalt vild med denne: http://www.anarka.dk/blog/?p=250 :-D

    Hvis jeg ikke vinder en kogebog, vil jeg gerne udbede mig en trøstepræmie, der inkluderer blogforfattersken og et kloster i den sydlige del af Jylland.

  • Stort tillygge med fødselsdagen, men altså Sif, det er jo næsten en umulig opgave at finde 1 eneste indlæg til at være ens all-time favorit blogindlæg. Der er jo så mange at vælge imellem, men det her indlæg har jeg læst, printet (og spildt fantastisk chokolade-snask) på mere end 1 gang !!

    http://www.anarka.dk/blog/?p=244

  • Easy-peasy, det er http://www.anarka.dk/blog/?p=1187 – indlægget, der har været skyld i alt muligt godt, og hvor anarkisten for alvor hoppede ud og gjorde en stor forskel for en masse mennesker

  • Jeg stemmer på Tine :D

  • I dag er det Anarkas fødselsdag!
    Hurra! Hurra! Hurra!
    hun sikkert sig en gave får
    som hun har ønsket sig i år
    og dejlig chokolade med kage til.

    Tillykke *10 dansepiger springer op af lagkagen* *chok fra Sif’s side*

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1464 syntes jeg er det bedste, for der er squ ikke mange mennesker, der dekorerer en flamingoplade og sætter den op inde i stuen. Du’ ikke ret normal, men vi elsker dig som for det, og for at du er den du er. Og iøvrigt er du mega meget god til at skrive sange. :D

    I love you, Sif. You are the best.

  • Jeg har læst med fra starten, og du har udviklet dig fabelagtigt. Du skriver vidunderligt, og har helt tag på det. Det glæder jeg mig over, hvergang du poster nyt. Et godt eksempel på din fabelagtige skrivestil er det om blommegrøden: http://www.anarka.dk/blog/?p=2092

    Ligesom du, har jeg selv oplevet bloggeriet som en måde til at komme videre på. Videre udfra hvad som helst, der har været, eller er besværligt, kedeligt eller noget andet, der trækker tænder ud. Derfor synes jeg egentlig, at selve dette fødselsdagsindlæg, http://www.anarka.dk/blog/?p=2129#comments, er det bedste, fordi du fortæller om, hvordan bloggen har været med til at sparke dig fremad. Det synes, jeg i det hele taget er et voldsomt interessant fænomen, som nogen måske skulle begynde at interessere sig lidt mere for.

    Skulle jeg vinde agurkerne, kommer jeg nok først forbi til sommer. Endnu engang stort tillykke med bloggen. Og du fortsætter bare;)

  • Det er jo nemt, Jeg er total frankofil og dyrepasser og en dag googlede for noget med edderkopper. Og resten er histore. For her sankker du om kopper(dem med ben) og verdes bedste kage, macrons. Jeg har kun samgt dem i paris og kunne ikke drømme om at forsøge mig med at bage disse skønne kager. Jeg tør simpelthen ikke.

    Jeg melder mig til konditorsøndag når du lover at have dem på menuen. For jeg bliver jo nød til at vide om de kan bages lige så lækkert som i paris.

    Her er mit forslag, det er den side der åbner skatkamret for mig

    http://www.anarka.dk/blog/?p=185

    heidi

  • Jeg kender ikke Bibbi – men hun er en af bloggens meget, meget fornuftige læsere :-)

  • Tillykke!
    Min favorit er helt klart den om risengrød! (Indtil videre).
    http://www.anarka.dk/blog/?p=1708
    Det var faktisk den der fik mig hooked på det her sted..

  • Lene Guldbrandt Knudsen 21.09.2009 - 16:53pm

    først og fremmest tillykke med dagen ;o)
    stemmer klart på: http://www.anarka.dk/blog/?p=270 kunst, kager og kærlighed -det er da til at forstå!!!

  • Det er jo så mega utaknemmeligt at skulle vælge ét indlæg. Jeg vil gerne vælge både det med havregrynsmazarinen, for inden det anede jeg ikke man kunne lave mazarintærte selv, og jordbærtærten! my god, det er guf…

    Eller det første konditorisøndag indlæg som Tine valgte, fordi det har givet mig så mange nye venner – yay!

    men jeg vælger det her: http://www.anarka.dk/blog/?p=841

    for det var grunden til at jeg turde komme ud til dig første gang og se lige hvad det har bragt med sig! Måske havde jeg aldrig vovet at komme med til en konditori søndag hvis det ikke havde været for den fucking dåse røgede Kusmi-te… damn!

    Så-eh… tak.

  • Jeg hoppede på din blog engang i januar. Det første indlæg der blæste mig helt omkuld var det her: http://www.anarka.dk/blog/?p=387

    “Skrap dame”, tænkte jeg – hurtigt efterfulgt af “Damn, this broad can bake!” Tænk at diske op med sådan et kagebord. Så da den første Konditorisøndag blev annonceret måtte jeg simpelthen overvinde mig selv, troppe op og se hvem den bestemte dame mon var – og der var du ;-)

    De sociale barnesko er ved at være gået godt til. Tillykke med det hele!

  • Åååh… det er jo helt umuligt at vælge… det er ligesom at sende et barn ind i en slikbutik med en tikrone i hånden. Jeg tror, jeg vælger denne: http://www.anarka.dk/blog/?p=446

    .. for en SORT kage med blonder, krummelurer m.m. er da pivfræk!

    Tillykke med blogfødselsdagen :-)

  • Ja, klikkertræningen af mænd er et indlæg som jeg tit tænker tilbage på med et stort smil malet i hele hovedet :o )

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1773

  • Tillykke Tillykke med fødselsdagen! Jeg ELSKER at følge med på bloggen:)

    Her er mit yndlings indlæg: http://www.anarka.dk/blog/?p=1102

    Prøv lige at dyrk det forto – det er jo SÅ lækkert og inspirerende!

  • Du stiller da også umanerligt høje krav til dine medmennesker. Men vælge må jeg, for vinde vil jeg! Dine kager er selvfølgelig uovertrufne. Alligevel vil jeg gå en utraditionel vej og vælge blogposten med solsikkekøleskabsboller

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1557

    Fordi den har ændret min hverdag. Min kæreste er for tiden i praktik i en døgninstitution, og han er derfor væk de fleste dage når jeg spiser aftensmad. Derfor er det guld værd at have en STOR skål med en lækker brøddej, der lynhurtigt kan forvandles til minipizza, en lækker sandwich, dyppelse til suppe, en burger eller (med lidt chokolade og mandler) en lynhurtig og vindende snack til en kop the med tøserne.

    Men kagerne er nu også fantastiske – jeg glæder mig til at komme til begynderkursus i dekorering til november!

  • Mit favorit indlæg er “Luk eller blog” http://www.anarka.dk/blog/?p=179 Jeg elsker den måde hvorpå du stille og nøgternt analyserer dig frem til at du ikke vil ligge under for snerrende bånd og andre tossede begrænsninger. Ikke at jeg ikke også holder af dine mere revsende indlæg, men det her, det vender jeg tilbage til, hver gang jeg selv sidder fast i “bør og skulle”…

    Når nu jeg vinder, så kommer jeg gerne forbi og henter min syltede præmie :)

  • Uha, AK, den er ikke nem, der er mange skønne indlæg, mine personlige favoritter er:

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1175 – fordi det er AK i en nøddeskal

    OG

    http://www.anarka.dk/blog/?p=387 – fordi der er bare de skønneste kager, især portions-othelloer (selv om jeg nok synes sådan en portion er lidt lille i det…) og svanerne :)

    Jeg kunne også have valgt indlæg med veganerkatten, fordi den er både smuk og underholdende, men det blev de to ovenstående.

    Og hvis du vil blive ved med at hedde Anne Kirsten uden at betale royalties….. :D

    …så ønsker jeg mig en bog med signatur <3

  • HURRA HURRA HURRA !!!!
    Ejjj, Siffy, det er da umuligt at vælge, så selv om jeg ikke er et kagehovede men alligevel læser ALLE indlæg grundigt, må jeg jo vælge…og tager….hele bloggen sg….du er genial;)
    Kogebog mange tak :D
    Kilroy/Per.

  • Til trods for at konkurrencen er slut, føler jeg en trang til at dele mit yndlingsindlæg med alle andre:

    http://www.anarka.dk/blog/?p=1334

    Mest fordi jeg skreg af grin da jeg læste det og i øvrigt kender den slags dage alt for godt, men ultimativt fordi jeg altid har undret mig over reolnavnene i IKEA. Tak, Sif, for at opklare det mysterium.

Comments closed for this article.