Syltede drueagurker

Fine dahlia fra torvemarkedet i Århus

Jeg troede igår var idag og satte alting frem til et kursus et helt døgn for tidligt.

Godt gået, Sifroulade.

Men hey, det betyder at jeg for en gangs skyld er i meget god tid og rent faktisk kan gå og fise den af idag. Eller – det kunne jeg, hvis det ikke var fordi jeg faldt over fine billige blommer på torvemarkedet. De skal syltes. Jeg lever det hårde stressede liv, gør jeg.

Torvemarked om lørdagen i september er som at træde ind i helvedes forgård. Der er mennesker overalt og de står altid og fylder foran MIN favoritbod. Egoister, hele bundtet. Heldigvis var der god plads foran Hattemanden, bortset fra idioten der forsøgte at puffe mig væk mens jeg stod og købte nogen af Hattemandens fine blommer og ikke købte nogen af hans fine løg. Nogen folk har bare ingen tålmodighed, siger jeg jer. Næste gang en eller anden spade forsøger at mosle så smider jeg mig ned på jorden mens jeg skriger AAAV AAAAV AAAAAAAV AVAVAV DU TRÅDTE PÅ MIG AAAV JEG BRÆKKEDE MIN FOD ÅH ÅH AAAV ÅH. Så skal du fanme nok se dem flytte sig i en fart.

Virker hver gang. Med garanti.

Det er sandt. Og lige pludselig har man en eller anden forpulet gravhund siddende i benet fordi man kom til at jokke den på poten fordi ejeren syntes det var såådan en god ide at tage en hund på størrelse med en kloakrotte med ind der, hvor der er mange mennesker der allesammen kigger på varer istedet for at kigge hvor de går. Det er bare ikke intelligens, der plager gadebilledet i Århus. Jeg havde Pernille Ingenblog Nu-med-blog med fordi hun har været her og sove og fylde hele min seng OG stjæle min dyne og spise al min mad og drille katten og hun kommer fra Bondebyen vestpå og skulle se torvemarkedet, så hende skulle jeg også holde styr på. Bagefter gik vi på cafe og fik lov at betale ligeså meget for to kopper Kusmi the som jeg normalt betaler for en hel bøtte. Hold da helt op jeg følte mig priviligeret.

Uden torvemarked, ingen syltevarer. I alt fald ingen drueagurker. I det hele taget kan man finde mange fede råvarer, som ikke sælges i supermarkeder. Drueagurker, dildskærme, gamle danske æblesorter, asier og rødbeder i kæmpesække, blommer i alle former og farver inklusiv kræger!, jamen der er ingen grænser. Der er fisk og ost og blomster i alle regnbuens farver. Og hvis man kigger sig lidt for, er de fleste gode sager danske, dyrket i lille skala og kørt direkte fra marken til torvet. Hvis man er vant til at handle på torvet føler man sig sgu helt depraveret når man træder ind i et supermarked.

Jeg syltede mit kilo drueagurker i forgårs. Jeg glæder mig til de kan spises. De skal vist kun trække et par dage, så jeg danser utålmodigt rundt om sylteskabet mens jeg venter. Faktisk har jeg komponeret en lille sang på melodien Lille Føl (åh det er min yndlingsvise):

Dru’agurk
Ved du hvad
Du kan sagtens være glad
Mens de andre visseligen
Kemisyltes i industrien
Syltes du med kærlighed
Det’ der virkelig noget ved

Forresten – den der med at man ikke bliver helt så fuld hvis man æder syltede agurker? Ikke sand. Har prøvet det. Blev drukket under bordet af et midaldrende russisk ægtepar. Ikke just mit klareste minde fra Moskva.

Enjoy!

Syltede drueagurker
ca 2½ liter

1 kg drueagurker

Saltlage:
1 liter vand
150 gram havsalt

Eddikelage:
1,5 liter eddike
400 gram lys rørsukker
100 gram muscovado
1 spsk tørret dild
3 laurbærblade
1 spsk sennepsfrø
2 enebær

Dag 1: Vandet koges op og saltet opløses i det. Køler helt af. Agurkerne vaskes grundigt og lægges i saltlagen. Sættes i køleskabet til næste dag.
Dag 2: Lagen koges op og tages af varmen. Trækker under låg mens agurkerne tages de op, skylles og lægges i skoldede glas. Lagen koges op igen og så snart den koger hældes den i de fyldte (stadig varme) glas. Luk glassene til med det samme og lad drueagurkerne trække mindst et par dage før de spises.