Shaker lemon meringue pie

Shaker lemon meringue pie

Jeg kedede mig lidt i eftermiddags. På det seneste er jeg begyndt at skemalægge mine aktiviteter, så jeg rent faktisk får lavet noget. Det er næsten som at være på arbejde, bortset fra at jeg har verdens sejeste og smukkeste og cooleste chef og pause når jeg synes. Jeg møder kl 8, har pause fra 12 til 13 og får fri kl 16. I det tidsrum laver jeg ting såsom at udvikle nye opskrifter der skal blogges, trække katten i halen, lave regnskab (GAB!), svare på kursustilmeldinger, trække katten i halen, blogge, trække katten i halen, svare på emails og skrive på kogebogen. Og trække katten i halen.

I virkeligheden trækker jeg ikke katten i halen. Jeg nøjes med at prikke hende i maven mens hun arrigt forsøger at fange mine fingre. Men jeg er for hurtig. Lynhurtige reflekser, det er resultatet af 20 år som rytter og katteejer. ZAP! Så du røgen.

Nej det gjorde du vel ikke. Det gjorde jeg til gengæld i lørdags. Tine og Pernille Ingenblog Nu-med-blog havde været på kursus (blandt andet sammen med Piskeriset og Hanne K, tjek lige deres pæne ord som de har skrevet helt uden at jeg har betalt dem for det). Tine havde dårlig samvittighed over at have efterladt kaskader af guldpulver og sprøjteglasur på mit gulv, og selvom jeg sagde at det ligesom var det man kunne forvente, så insisterede hun på at støvsuge. Og hey – hvem er jeg, at fratage hende hverdagens små fornøjelser?
Så er det her at jeg skal indrømme at jeg er støvsuger-idiot. Når min støvsuger holder op med at fungere så ringer jeg til en eller anden klog person og siger WÆH! og så kommer vedkommende og tryller og vupti virker den igen. Jeg glemmer dog altid at spørge hvad det egentlig var de lavede og nu var min støvsuger stoppet med at suge uden jeg helt kunne pinpointe hvorfor. Og ingen mængder WÆH havde formået at fikse den.

Jeg var chokeret. WÆH plejer ellers altid at fikse alt fra tilstoppede toiletter til mus i hestens foderspand. WÆH, og så en kage.

Men så kom Tine og Pernille og tryllede et hemmeligt filter frem. Min støvsuger har to filtre. Who knew? Efter en grundig filterrengøring tændte Tine modigt for støvsugeren. PUF! sagde det fra det yderste filter, og så var der røg i stuen. Faktisk var det støv, men det havde samme tågede effekt. Nu virker den. Til kattens store fortrydelse. Vidste I at man kan støvsuge en kat? Man skal bare bruge den lille tæppebørste der følger med. SUUUG, så har man en kat i bikini.

Ikke at jeg ville gøre den slags mod min kat. Ever. Nogensinde.

Men som jeg sagde i toppen af denne blogpost, der som sædvanlig ikke formåede at have en logisk tankerække (hænger du på, mor?), så kedede jeg mig. Og fik en banebrydende ide: Hvad nu hvis jeg lavede en af de 7 millarder opskrifter, jeg har i min opskriftsfolder? I ved, dem man gemmer fordi man MÅ lave dem og hver gang lover man sig selv at DEN HER, den prøver jeg, og pludselig har man en milliard og ikke een af dem er nogensinde blevet lavet.
Det ville jeg lave om på nu. Det viste sig dog at være umådeligt svært at vælge. What to do? Til sidst falgt valget på en citrontærte. Den var lavet med de videt berømmelige Meyer lemons, der er sødere og lækrere end almindelige citroner. Og selvfølgelig totalt umulige at få fat på hvis du ikke bor i Californien. Fuck hvor ville jeg gerne prøve at smage dem. Jeg flytter til USA, gør jeg. Så jeg kan plukke pecan nødder og ferskner i min baghave. Åh det ville være lykken.

Ænivæis, jeg lavede da bare tærten med almindelige citroner. Økologiske, of course, især fordi man bruger skallen. Folk er generelt meget gode til det der med at bruge øko citroner til madlavning hvor skallen indgår. Det er sært som nogen ting hænger bedre fast end andre. Fuck kød med medicinrester og æbler med svampegift. Men UHA, lad os endelig ikke spise pesticidrester. Det er vist det man kalder selektiv intelligens.

Det tager lidt tid at lave tærten her, men den smager nu altså godt. Som bitter appelsinmarmelade faktisk. Men huske endelig at skære TYNDT så du ikke skal sidde og gnave i skaller. så go ahead and bake! Jeg stod og skulle bruge et par æggeblommer til noget madlavning senere, så jeg lagde et marengslåg på toppen. En ny variant af lemon meringue pie! YAY!

Shaker lemon meringue pie
En 25 cm tærte

Mørdej:
250 gram mel
2 spsk flormelis
1/8 tsk muskatnød
1/8 tsk fint salt
1 tsk vanillesukker
125 gram koldt smør
1 æggeblomme
4 spsk isvand

Sigt mel, flormelis, salt og krydderier sammen. Skær smørret i terninger. Det skal være koldt, men ikke stenhårdt. Brug fingrene til at gnide smør og mel sammen til en blanding der ligner groft sand. Lav en fordybning og hæld æggeblommen i sammen med halvdelen af isvandet. Saml hurtigt dejen uden at ælte – hæld resten af vandet i hvis den er for tør – og pak den godt ind. Læg den på køl mindst en time. Når den er kølet af rulles den ud og lægges i tærteformen. Prik med en gaffel og dæk hele molevitten til. Sæt tærteformen i køleskabet til den skal bruges, mindst en time. Varm tærtedej trækker sig sammen under bagning.

Citronfyld:
2 store citroner
450 gram sukker
1 tsk vanillesukker
4 store æg
1/4 tsk salt

Skær citronerne over på langs og fjerne den hvide midte samt alle de kerner du kan se. Læg citronerne på et skærebræt og skær tynde tynde skiver på tværs. Fjerne eventuelle kerner og læg citronerne i en skål. Drys sukkeret over og lad det trække mindst 3 timer og gerne natten over (mine trak natten over). Når citronerne har trukket kan du, hvis du ikke gider tygge i skaller, mase massen gennem en sigte så du får al den citronagtige goodness med, uden skallerne. Det tror jeg at jeg selv vil gøre næste gang.
Pisk æg og salt til det er godt blandet og hæld det over citronerne. Bland det hele godt sammen.

Hæld citronfyldet i tærteformen og bag ved 180 grader i 40 min. Tag tærten ud og put italiensk marengs på. Knald den i ovnen 10 minutter mere og lad tærten køle HELT af før du spiser den. Svært, men nødvendigt. Fyldet sætter sig først når det er afkølet.
Hvis du ikke gider lave italiensk marengs kan du piske de 4 æggehvider til det næsten er stift og så piske videre mens du langsomt tilsætter de 200 gram sukker. Pisk til marengsen er blank. Denne marengs er noget mere ustabil, men virker udmærket. Der bliver MEGET marengs af opskriften, men jeg er typen der ikke kan få nok marengs på tærterne. Enjoy!

Italiensk marengs
4 æggehvider
Et drys ren vanillepulver
200 g sukker
1 1/4 dl vand

Varm sukker og vand op til 120 grader. Gør det endelig ikke for hurtigt, langsom opvarmning er vejen til success. Husk ikke at røre i det imens, så danner det krystaller. Imens det varmer op (det kan godt tage 10-15 minutter) piskes æggehviderne med vanillen til stift skum. Hvis du har en røremaskine vil det lette dit arbejde, men en elpisker og en hjælpende hånd kan også bruges. Når sukkerlagen når 120 grader hældes den ned i æggehviderne under konstant piskning, i en tynd stråle. Pas på ikke at ramme piskeriset eller skålens kant, så ender du med en klump størknet sukkerlage der burde være endt i æggehviderne. Og pas på ikke at ramme dig selv for den sags skyld. Det giver onde forbrændinger at hælde kogende sukker ud over sig selv.
Bliv ved med at piske til marengsen er kold (skålen skal ikke føles varm). Når marengsen er færdig kan den holde sig 2 dage på køl, så hvis du har noget tilovers skal du ikke smide det ud. Den kan tørres ved lav varme i ovnen og give nogen dejlige marengs, eller den kan bruges til macarons – eller til 7 millioner andre ting.