Archive for September, 2009
Singlekylling – at udnytte en kylling til det yderste
Høns i asparges med tarteletter
Kylling. Økologisk kylling. Nu mulig at købe i den lokale Kvickly! Ok det har det været længe efterhånden, men det er ikke mere end et års tid siden at man skulle stå på hovedet i Irma eller Salling Supers køledisk for så meget som at få færten af en økologisk fjer. Nu hvor de fine økologiske danske kyllinger har gjort deres indtog i enhver Kvickly-køledisk med respekt for sig selv, selv herude på bøhlandet, er det straks en anden sag. Ja jeg ved selvfølgelig ikke om andre butikker fører dem, for nu er det lige en Kvickly vi har herude, ikå. Don’t kill the fucking messenger.
Nå men sådan en pipfugl koster 100 kr for 1800 gram. Eller dvs det gør den herude, hvor visse økovarer er på kronisk tilbud. Sikkert for at vi skal være lokal-loyale istedet for at købe ind inde i Århus, hvor de fleste mennesker alligevel øffer ind på arbejde hver dag, siddende mutters alene i deres forurenende biler. Ikke at jeg kan bebrejde dem. Hvis man bare kommer lidt udenfor byzonen kører der stort set ingen busser, og hvis jeg havde valget mellem at vente en time på en bus efter fyraften og at køre hjem i min lille benzinsluger, så var jeg sgu nok også den var havde sagt WROOM WROOM og taget bilen. Bortset fra at jeg ville have købt en af de der miljøvenlige nogen. I ved. Dem… you know. Nej jeg ved ikke hvad jeg snakker om. Jeg har ikke kørekort og er ikke vant til at køre i bil.
Som jeg forsøgte at sige (hvorfor tager det mig altid sådan en helvedes tid at komme til pointen?) så koster en økylling 100 kr for 1800 gram, eller 120 kr når de ikke er på tilbud. Og det er måske lidt af en pris hvis man er 4 i familien og farmand dør hvis han ikke må spise mindst halvdelen, men! Hvis man nu begrænser kødmængden en smule – et underlår til rollingerne og et overlår og en vinge til mor og far, så har man både brystkød og skrog til en lækker kyllingesuppe dagen efter. To middage i én kylling og intet spild. Det er både økonomisk, miljøvenligt og etisk-solidarisk-anti-spild-af-klodens-resourcer. Bare følg opskriften på kyllingesuppe nederst, men nøjes med at bruge det afpillede kyllingeskrog og tilsæt kyllingekødet i tern et par minutter før servering. Yessir.
Nu er jeg kun mig selv og det der fede lokum af en kat (og to marsvin, men de spiser ikke kylling) så jeg bruger min kylling på en helt anden måde. Faktisk er der mad til en hel uge i sådan et bæst, og så er 100 kr ikke så elendigt endda. Jeg vælger dog at portionsfryse hist og her, for jeg gider ikke æde kylling hver dag i en hel uge. Eftersom kyllingen er frossen ved køb kan den ikke parteres og fryses igen. Det kan man gøre med ferske kyllinger.
I do således:
Singlekylling
1 økologisk kylling på knap 1800 gram
Snup le kylling. Skær begge lår af med en skarp kniv. Det er nemmest hvis du knækker hofteledet på dyret først. Bare rolig, den er død, og det er VAND ved siden af hvad man gør ved levende kyllinger der opdrættes og slagtes konventionelt. Skær vingerne af også.
Stegt kyllingelår og vinge
2 kyllingelår med overlår
2 vinger
2 spsk smør
Salt
Olivenolie
Smør et ildfast fad med olivenolie. Læg lår og vinge i fadet og drys med groft salt. Læg en klat smør på hver stykke og dæk fadet med folie eller et låg. Steg ved 200 grader i 45 min. Tag folien af 10 min før og knald ovnen op på 225 grader hvis du vil have sprødt skind.
Tadaa! Æd vingerne og lårbamsen til et måltid og gem det andet lår til en sandwich med kyllingesalat dagen efter.
Sandwich med kyllingesalat
2 stk
Fire skiver dejligt sandwichbrød
1 lår
100 gram flødeost, naturel eller med urter
Salt og peber
Friskhakket dild
Pil kødet af låret og hak det i stykker som du selv synes – jeg kan godt lide at det er rimelig fint, men hvis det bliver FOR findelt smager det sært i munden. Rør med flødeost og smag til med salt, peber og rør dild i. Læg mellem to skiver brød med garniture efter eget valg. F.eks tomat eller peberfrugt. Eller ingenting hvis du bare vil have din kylling i fred. Der er sandwich til to frokoster.
Det var lårene. Når du har parteret den kylling der, skal du naturligvis koge suppe på den med det samme, for holdbarheden på sådan et kræ efter optøning er max et døgn. Så først koger du suppen. Du kan bruge de grøntsager og krydderier du har i køleskabet, bare lad være med at bruge kål, mmmkay.
Kyllingesuppe
1 kylling minus lår og vinger
1 stor porre
½ hoved knoldselleri + top
1 stor gulerod
1 stort løg
5 enebær
2 blade laurbær
10 peberkorn
1 tsk gule sennepsfrø (kan udelades)
1 kvist frisk rosmarin
Rens porren og skær den i grove stykker. Du skal bruge så meget af det grove grønne som muligt. Skræl knoldselleri og skær den i store klodser. Vask gulerod og løg og skær rodende og top af. Skær begge dele i 4 stykker – med skræl – og smid alle grøntsagerne i gryden sammen med urterne og krydderierne. Husk lige at trykke enebærrene flade først. Vip kyllingen i gryden og dæk med 3 liter vand. Læg låg på og bring i kog. Kog en times tid til kyllingen er kogt færdig (ingen lyserød saft og alt det der) og fisk så både kylling og grøntsager op. Gørest nemmest med en hulske. Pak kyllerylle ind og læg den i køleskabet til afkøling. Imens reducerer du kogevandet til ca 1,5 liter og smager til med salt. Nu er det suppe! Hæld den gennem en finmasket sigte ned i en stor skål. Den køler helt af i køleskabet og fedtet på toppen skummes af. Fordel halvdelen af suppe i portionsbøtter – jeg får 2 portioner suppe ud af sådan en halvdel. Nu har du et par muligheder – du kan enten tilsætte grøntsager og kyllingekød i tern når du varmer suppen eller du kan bruge suppen til risotto eller andre ting hvor du ville have brugt hønsefond. Eller du kan lave cream of chicken soup. Eller en hvilken som helst anden suppe hvor kyllling ville smage godt.
Cream of chicken soup
Varm suppen op med kyllingekød, kartofler, knoldselleri og porrer i tern.Rør en deciliter fløde eller creme fraiche i kyllingesuppen lige før servering (ikke fryseegnet).
Resten af suppen og kødet bruges til tarteletter med høns i asparges.
Tarteletter med høns i asparges
ca 3/4 liter suppe
Brystkødet i små tern
1 dåse asparges
50 gram smør
½ dl mel
Salt og peber
Lav først en opbagning. Smelt smørret ved jævn varme og rist melet et par minutter heri. Det bliver temmelig tykt, det er meningen. Hæld suppen i et målebæger og tilsæt en trediedel under omrøring. Det bliver tykt igen – tilsæt så den næste trediedel og kog det tykt. Hæld det sidste suppe i sammen med aspargesne. Lad det småkoge under omrøring til det tykner. Hvis det bliver for tykt så hælder du lidt aspargesvand eller kogende vand i. Tilsæt kyllingekødet til sidst og kog et par minutter. Server i tarteletter eller til kartofler. Jeg får 4-6 portioner ud af sådan en omgang hvis jeg spiser brød og salat til og ikke har en vis Bedsteven på besøg. Smager fantastisk på hjemmekogt suppe! Meget bedre end *blech* dåsefyld.
Så, tadaa, ca 10 måltider i een kylling. Ikke dårligt hva? Nu er det din tur. Der er mange andre muligheder end dem jeg lige nævnte, når du har kogt suppe på dyret. Lav salater og burgere med hakket kylling. Smid kødet i en kornotto eller i en pastaret. Eller hvad du nu lige synes. Der er frit slag.
Og eftersom jeg ved at mine læsere elsker at blande sig, så må I gerne komme med andre gode forslag i kommentarfeltet – jeg kunne godt bruge ny inspiration.
ContinueHvidløg og vampyrer
NB: Der er ikke kommet reklamer på min blog. Det er altsammen en del af HBO’s geniale markedsføring af True Blood. Prøv at klikke på bannerne!
Jeg er syg – igen. Jeg tror faktisk aldrig jeg har været så ofte syg som efter jeg begyndte at arbejde og være mega social. Det må være alle de bakterier jeg pludselig udsættes for. Ligesom et barn i børnehave – og læg så en portion stress oveni og vupti, Sif på langs på sofaen på en dejlig søndag, der ellers ville have været perfekt til skovtur. Men så kan man lære at lytte til sine indre grænser. Jeg er vel for hulen ikke blevet rask bare for at hoppe direkte i samme stressfælde.
Næ næ. Sif er blevet klogere. Altså i teorien. Godt jeg ikke har nogen planer den næste uges tid. Fuck hvor skal jeg bare lave ingenting. Udover at skrive bogen færdig. Jeg er kommet til den der fase hvor man sidder med et kapitel i hånden ad gangen og tjekker om man nu også har husket at skrive de samme ingredienser både i ingredienslisten OG i vejledningen. Man bliver fandme skeløjet, kan jeg godt sige jer. Jeg har også fået en masse fantastisk feedback fra mine testbagere, som jeg er ved at implementere. Kors i hytten, det er hårdere arbejde at skrive en kogebog end jeg troede. Men den SKAL ud inden jul dammit. Jeg skal profitere på jeres juleshopping.
*ahem*
Nå. Men jeg er syg, y’know. Forkølet. Halsbetændelse. Og jeg kan et skidegodt husråd mod den slags: Knus et fed hvidløg i en tsk honning og æd lortet. Det plejer at virke fantastisk. Så naturligvis skulle jeg også have sådan en snaps i går aftes. Jeg sad og så Buffy The Vampire Slayer (sæson 7, den bedste!) og så var det ekstra smart fordi jeg ville være beskyttet mod vampyrer samtidig! Bortset fra at jeg ikke tror at vampyrerne i Buffy er hvidløgsallergikere. Der er faktisk stor forskel på vampyrerne i de forskellige film. Tag f.eks True Blood, hvor det ikke er hjørnetænderne, men de yderste fortænder, der er spidse (og det kun på kommando). Og i Twilight- sagaen kan Edward sagtens fise rundt i solskin, problemet er bare at han glimter ca ligeså meget som samlingen af Storbritanniens kronjuveler. Det er faktisk ret svært at hitte ud af hvad fanden der gælder hvor, så jeg skider som regel på det. Hvis det går helt galt kan man bare spørge Klidmoster, der muligvis har set alle vampyrfilm i hele verden og lidt til. Hun kan også fortælle dig om de forskellige traditioner og anbefale nye vampyrfilm til din samling. Hun er ikke normal, men det er jo også derfor jeg kan lide hende.
Nu løb jeg af sporet igen… pointen var at jeg åd det hvidløg i honning som så mange gange før, men denne gang virkede det anderledes. Jeg fik pludselig den mest afsindige kvalme og min mave rumlede og rumlede. Faktisk var det så slemt at jeg måtte lægge mig ned og vikle mit halstørklæde om øjnene. Hurra for partisanerklude på størrelse med Bayeux-tapetet.
Det viste sig at jeg havde ædt hvidløget på tom mave. Meget dårlig ide. To rugbrødsmadder senere følte jeg ikke længere trang til at ørle på katten. Til gengæld virkede det. Min hals klør ikke længere og det er en fordel, for man kan ligesom ikke klø sin hals, vel. Man er nødt til at sige underlige gutturale lyde og folk tror man er sær. Mere sær end man plejer.
Så nu vil jeg pakke mig ned under min dyne igen og se mere Buffy og True Blood og Twilight og en hel masse afsnit af nogen amerikanske cake shows som jeg har fået tilsendt over-there-fra af en sød veninde. Hun har ikke klippet reklamerne fra, og jeg siger jer… de reklamer er en klasse for sig. Faktisk er de næsten mere underholdende end showet selv. Jeg skal blogge om dem en dag.
Men først skal jeg spise meget ristet porre-kartoffelsuppe. Jeg er muligvis blevet lidt afhængig og så er den blid mod halsen. Ahhh.
ContinueRistet porre-kartoffelsuppe
Ristet porre-kartoffelsuppe
Igår fik jeg den bedsteste suppe jeg nogensinde ever har smagt.
Jo jo! Det er sandt. Eneste problem var at det desværre også var den mindst fotogene suppe ever, så derfor er der kun et billede af råvarerne, mmkay. Det var simpelthen en porre-kartoffelsuppe, men ikke din sædvenlige porre-kartoffelsuppe. Først skærer man katoflere og porrerne og et par hvidløg i tern, og så rister man det hele i ovnen til det er mørt og brunt på overfladen. Og SÅ laver man suppe af det. Giver den mest fantastiske karamelliserede smag. Hvis du kan lide fransk løgsuppe vi du elske denne. Og så er den vegansk.
Eller dvs, den ville have været vegansk hvis jeg ikke havde valgt at pøse creme fraiche på toppen, men det behøver I jo ikke gøre. Den smager fantastisk på egen hånd også.
Kan I høre at jeg er entusiastisk omkring suppen her? Behøver jeg praise den mere? Kan I ikke bare LAVE den? NU! NU NU.
For det er ved at blive efterår. Det er sandt og ikke bare noget jeg finder på. Træerne er ved at blive røde og gule, og selvom det er pænt så er det også lidt koldt. Jeg er nødt til at finde min efterårsjakke frem snart. Eneste problem er at jeg ikke har en. Den gik i stykker sidste år. Derfor er jeg nødt til at købe en ny og det gider jeg ikke for jeg skal også have en vinterfrakke. Ergo må jeg leve med en sweater. Bortset fra at jeg ikke har en sweater.
Fuck mand, jeg kan bare ikke vinde det her game.
Jeg har overvejet om jeg skulle investere i en ny vinterfrakke. I ved, sådan en af god kvalitet. Ægte uld eller noget. Men findes der overhovedet tøjmærker, der laver kvalitet længere? Alle jeg har spurgt er kommet til kort på det spørgsmål. Måske skulle man sy sit eget. Men så er der problemet med kvali-tekstil. Måske skulle man spinde sin egen økologiske uld? Måske skulle man bare starte en fårefarm, så kunne man sgu lige klippe hul til armene i et par baller uld og så er den skid slået.
Nåmendetvardensuppe. Det er ved at være vejr til varm mad og jeg skal have genoplivet nogen gamle retter. Jeg har allerede pløjet kogebøgerne igennem, så I kan godt begynde at glæde jer. Mmm grisefodssuppe…
Ristet porre-kartoffelsuppe
4 pers
1 kg kartofler
4 smukke porrer
1 tsk salt
4 fed hvidløg
Olivenolie
½ – 1 liter bouillon eller fond (af grøntsag eller høne)
Lidt creme fraiche eller fløde til at runde af (kan udelades)
Tænd ovnen på 175 grader. Skræl kartoflerne og rens porrerne. Brug så meget af porren du kan, skær kun det groveste og ondeste af. Skær kartofler og porrer i store stykker og skær hvidløget i skiver. Bland det hele i et ildfast fad, vend med olivenolie og salt og bag stykkerne i ovnen til de er meget møre. Ca 30-40 minutter efter størrelse.
Hiv fadet ud af ovnen og hæld indholdet op i en gryde. Hæld den varme bouillon over og bring i kog under omrøring. Tag en stavblender og blend suppen i smadder. Eller brug en almindelig blender eller hvad du nu har. Du skal muligvis bruge mere eller mindre væske alt efter hvor tyk du ønsker suppen. Jeg kan godt lide den rimelig tyk.
Smag til med salt og rør lidt creme fraiche eller fløde i hvis du ikke er sådan en veganer-hippie-Buddha-type som Per.
Bon appetit!
ContinueÅh nej da
Kære Dagbog
Idag brændte jeg huset ned. Det var et uheld og jeg sværger ved min søsters grav. Også selvom hun ikke er død. Så må det vel tælle dobbelt, ikke? Jeg mener, det kræver alligevel noget dedikation og indlevelsesevne at sværge på noget, der slet ikke eksisterer. Lidt ligesom når man sværger på Guds navn i retten.
Ikke fordi jeg ser ned på folk, der tror på Gud. Jeg er et meget rummeligt menneske, og ikke bare fordi jeg er fed. Det er også sådan rent mentalt at jeg har fysisk hjerterum til alle mennesker i hele verden pånær Pia Kjærsgård og julemanden, det fede svin. Han gav mig aldrig den pony jeg ønskede mig og det endte med at jeg selv måtte købe den. Hvorfor, julemand? Hvorfor gav du aldrig mig den pony? Jeg fik et barbiehus engang og min mor prøvede at bilde mig ind at det var fra julemanden, men jeg vidste det var løgn for jeg så hende selv komme hjem med det i en stor pose fra en legetøjsbutik, og hun var jo ikke lige taget til Grønland efter det vel. Jeg er ikke dum, julemand, selvom du tror det. Jeg ved godt du bare er en egoistisk gammel nar. Du skulle fandme skamme dig, skulle du. Og hvad sker der lige for at voksne ikke må få gaver af dig? Det er kraftedeme aldersdiskrimination, og det er ulovligt ifølge Maastricht traktaten og Kyoto aftalen.
Okay men det var ikke så heldigt at jeg brændte huset ned, vel. Hvem ved præcis hvor meget CO2 det udledte? Sikkert pænt meget. Det er min skyld at vildgæssene bliver kogt i den lokale mose fordi jeg lige har accerelereret den globale opvarmning med mindst seks et halvt minut, og det er faktisk tid nok til at deres æg bliver hårdkogte, og så kommer der ikke nye vildgæs og selvom det kunne være rart fordi de laver ad helvedes til, så får jeg Anima på nakken og bliver sortlistet og måske bliver jeg endda stemplet.
Altsammen fordi jeg aldrig fik den skide pony af julemanden. Tusind tak siger JEG bare. Børnenes ven min bare røv.
Så du kan nok se, kære Dagbog, at det har været en lidt skodagtig dag. Jeg håber det bliver bedre i morgen, der skulle det blive regn og så kan det være ilden i mit hus bliver slukket. Brandvæsenet kan ikke komme ud fordi regeringen har pålagt kommunerne at spare hjulene væk på udrykningskøretøjerne. Det er sikkert også det bedste, for tænk på hvor meget sådan nogen udrykningskøretøjer forurener. De kunne godt køre lidt mere hensynsfuldt, de tror jo fandme de ejer hele vejen og det gør de ikke, det gør borgmesteren. Han siger i alt fald altid “min by”. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er han sådan lidt gak gak.
Nu vil jeg sætte mig ud og meditere på et åkandeblad. Det skulle være godt for fordøjelsen. Bedre end kernesund.
Mange hilsener Sif
ContinueEn vinder og henkogte og syltede blommer på fire måder samt kandiseret ingefær og ginger ale
Henkogte blommer
Jeg så Den Uendelige Historie igår. Det er en god film, omend den ikke kan måle sig med bogen på nogen måde. Men det er stadig en god film, især fordi ham den bette Atreju var mit allerførste crush. (Aww! Men prøv lige at se hvordan han ser ud nu. Sgutte meget nuttet lille dreng over ham mere, ye gods.)
Og fordi jeg er fan af Limahl, der synger introsangen. Og fordi jeg kan den udenad og dermed kan synge med. Så af og til kan man se mig sidde i sofaen og skråle
Neeeverending stoooRYYYYYYYYYYYYYYYYYYY
åhuÅÅÅÅÅH
åhuÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅh
åhuÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ
så katten demonstrativt går ud i haven og alle kvarterets hunde hyler. Det er klasseunderholdning, kan jeg godt sige jer.
Den Uendelige historie er en fantastisk bog. Den handler om at man aldrig skal stoppe med at drømme, og aldrig hengive sig til voksen, grå, dræbende pengefikseret tankegang. Iøvrigt et tema, der går igen i hans andet mesterværk, Momo og Tidstyvene.
We like. Læs dem!
Men jeg kan jo ikke sidde foran TV’et og synge hele dagen. Af og til skal jeg f.eks fodre katten og lave mere the. Og idag skulle jeg gudhjælpemig også trække en vinder. Det foregik på den måde at jeg lavede en seddel med et nummer på for hvert indlæg, og så trak jeg vinderen op af en hat.
Vupti!
Katten observerede at jeg ikke snød. Se selv hvor observant hun ser ud.
Valgobservatøren
Katten er muligvis en kende tvær idag, men det er fordi Bedstevennen var på besøg igår, og han tilbeder hende ikke ordentligt. Faktisk tilbeder han hende slet ikke, fordi det åbenbart er imod hans principper at tilbede dyr. Han går endda skridtet videre og fornærmer dem. I skulle bare høre hvad han har beskyldt Veganerhesten for, må Freja være hendes sjæl nådig (hvor kommer heste hen når de dør?). Det er ikke småting. Jeg tror endda ordet “furie” indgik. I know, barsk kost. Han har et hjerte af sten. Ahahaha. Forstod du den, Astrologiheks? Fuck vi er sjove! Jeg sværger, der kommer en ny vits hver dag og…
… åh I venter på en vinder? Godt så. Vinderen er… *trommehvirvel* vinderen er…. *trommehvirvel* VINDEREN ER:
*trommehvirvel*
Kagekonen. Hurraaa! Vent… det betyder at hun har tænkt sig at komme på besøg. Jeg må hellere feje spindelvævene ned og stryge lysedugen. Og tage de henkogte blommer frem. Jeg har nemlig lavet henkogte blommer. Yep. Ligesom i gamle dage. Hvad gør man når man vil genopdage en gammel kulinarisk teknik? Man tjekker selvfølgelig hvad Camilla Plum har at sige om sagen. I dette tilfælde henkogning. Jeg kunne selvfølgelig kigge i mine gamle kogebøger, og det gjorde jeg også. Men de bruger sådan nogen fancy apparater med bøjle og en gryde og, well, den slags aggregater har jeg lissom ikke, vel. Det var før skruelågenes tid, og jeg har kun skruelåg. Heldigvis deler Camilla Plum gavmildt ud af sin viden, og meddeler at skruelåg er brugbare.
Phew!
Så skulle der satme henkoges blommer, skulle der. Især fordi jeg ligesom købte rigtig mange og sådan. Så jeg henkogte nogen bøtter victoriablommer. Åh så sjovt det var, og så bange jeg var for at glassene pludselig eksploderede i ovnen, efterladende et inferno af blommeklister i det allervigtigste redskab i min husholdning.
Yrk.
Det skete dog ikke noget. Lidt af et antiklimaks faktisk. Der findes åbenbart mange forskellige måder at henkoge på, men denne metode er til hel frugt (eller skiveskåret). Jeg har simpelthen lavet nogen lækre blommer, der skal smage dejligt til vinter. Det ene glas blev henkogt med ingefær og det andet med ingefær og kardemomme. Jeg lavede lige vel rigelig sirup, så jeg kandiserede noget ingefær i den og reducerede den lidt. Det blev hældt over et tredie glas med blommestykker og henkogt. Til sidst brugte jeg resten af ingefærsiruppen til blommemarmelade og SÅ var der heller ikke flere blommer.
Henkogning er en rigtig god metode til at sikre sig at ens sylt holder sig når man nu ikke vil hælde atamon og andre sære ting i. Henkoger man sin marmelade når den er syltet behøver man ikke skylle med atamon. Det gør man egentlig heller ikke alligevel, men nogen af os amatørsyltere vælger den udvej som et ekstra sikkerhedsnet alligevel. Jeg ved det. Det er for dårligt og jeg skammer mig næsten. Men næste år – så tror jeg at jeg tør prøve at skylle i rom istedet.
Vil I vide hvordan? Ok, men det er ikke så meget en decideret opskrift, som det er en fremgangsmåde. Så her er min arbejdsgang:
Henkogte blommer:
Tag nogen glas med skruelåg. Skyl og skold dem. Fyld dem til randen med fine blommer – stenen skal bare blive i. Ifølge fru Plum giver det en dejlig mandelsmag efter noget tid. I det ene glas kom jeg 5 hele kardemommekapsler samt 2 cm ingefær i strimler. I det andet kom jeg kun 2 cm ingefærstrimler i. Jeg satte glassene i en stor dyb souffleskål for ligesom at begrænse skaderne hvis det nu sagde BANG. Du kan bare bruge en bradepande. Lågene skruede jeg halvt på – der skal kunne slippe damp ud. Hvis du bruger glas med gummiring kan du lukke dem helt, for gummiringen lader luften slippe ud.
Inden du sætter de der låg på, så koger du en sukkerlage af 1 liter vand og 600 gram sukker. Den skal bare lige op og koge et par minutter, så er det fint. Hæld den over blommerne, til lige under skruelågskanten. Og SÅ skruer du lågene halvt på. Hæld et par cm vand i bunden af bradepanden.
Sæt bradepanden i en kold ovn og tænd så på 100 grader. Når det begynder at småboble i glassene får de en halv times tid derinde, måske lidt mindre eller mere afhængig af størrelse. Blommerne svulmer op og ser lækkert bløde ud. Sluk for ovnen og skru lågene helt på – og lad så glassene blive stående i ovnen til de er kolde. Den langsomme opvarmning og afkøling er vigtig. Spørg mig ikke hvorfor, det er fru Plum, der siger det.
Som den opmærksomme læser vil opdage, så flyder mit indhold lidt i glassene – det er egentlig meningen det skal falde til bunds. Det skyldes at indholdet varmes for hurtigt op. Så vidt jeg ved betyder det ikke så meget, men jeg har alligevel sat mine glas i ovnen til en ny henkogning, bare for en sikkerheds skyld.
Kandiseret ingefær
Mnåh, men jeg lavede to 800 ml glas og havde stadig en del sirup tilovers. Derfor kogte jeg nogen tynde ingefærskiver i siruppen, til de var gennemkogt. Dem lagde jeg på et stykke bagepapir og dryssede begge sider med sukker. Så fik de lov at lufttørre og derefter blev de hensynsløst ÆDT. Men de kan gemmes i en bøtte.
Ginger ale
Siruppen blev reduceret til den var tykkere. Jeg blandede noget af den med vand til en lækker ginger ale. Du kan også bruge danskvand. Siruppen kan gemmes på flaske og bruges til masser af ginger ale. Dine venner bliver SÅ imponade, kan jeg love dig.
Henkogte blommestykker i ingefærsirup
Men jeg havde andre planer end ginger ale, så jeg fyldte et sidste 800 ml glas helt op med tætpakkede blommestykker og siruppen over til det stod lige under skruelågskanten. Det blev henkogt på samme måde.
Blommemarmelade med ingefær
Det allersidste sirup blev brugt til blommemarmelade. Jeg skar et kilo store jubilæumsblommer i små stykker og vejede siruppen af. Der var 250 gram tilovers, så jeg fyldte 550 gram sukker på (i alt 800 gram sukker til et kilo blommer) og kogte det hele til blommerne var kogt ud og marmeladen stivnede på en kold tallerken. Så blev det fyldt på 3 stk skoldede, atamonskyllede marmeladeglas, der straks lukkedes til.
Og SÅ havde jeg krafthelvede heller ikke flere blommer, og godt det samme, for mit hus stinker stadig af ingefær.
ContinueFødselsdagskonkurrence
Det utænkelige er sket. Bloggen har eksisteret i TO år – helt uden at nogen har krævet at jeg droppede det pjat og straks lukkede den.
Årh hvad. Min blog er den heldige blog.
Jeg havde nok ikke helt forestillet mig præcis hvor meget bloggen ville komme til at ændre mit liv, men på den anden side skal jeg heller ikke brokke mig. Jeg har fået den mest fantastiske venindekreds til Bedstevennens store glæde (nu er det ikke ham, der skal høre om menstruation og alternativer til tamponer), jeg har mødt Astrologiheksen, hvilket jeg er så glad så glad så glad for, for hun er ligeså vild med gamle ting som jeg er. Jeg har startet egen virksomhed, noget jeg har drømt om i mange år. Og ikke mindst – jeg er gået fra at være totalt asocial til at være det mest irriterende opmærksomhedskrævende sociale dyr syd for Århus (nord for Århus er det Bedstevennen).
At starte bloggen her var totalt meget den bedste beslutning ever. Og idag er det to år siden jeg skrev første indlæg (jeg købte dog først anarka.dk 8 dage efter). Og det skal fejres. Udover at Bedstevennen kommer og æder blommelagkage og driller katten, så holder vi da også lige en lille fødselsdagskonkurrence, ja vi gør så!
Konkurrencen går simpelthen ud på at du har et døgn til at finde dit favorit blogindlæg på Anarkistens (ægte) Kogebog, og poste et link og en begrundelse i kommentarfeltet nedenunder posten her. Tirsdag d 22/9 kl 8.30 er det hele slut, og så udtrækker jeg en vinder.
Præmien? Er det ikke nok at I får æren? Nej? Ok! Man kan vælge EN præmie ud af følgende tre:
Et eksemplar af min nye kogebog, når den udkommer her om en måneds tid
En plads på et af mine kurser i sprøjteglasur, begynder eller øvet, der afholdes inden jul
En syltepakke med 4 glas af mit hjemmesylt – det kan ikke sendes, så det skal hentes i Århus!
Fede præmier, no? Go go! Deltag! Det varmer mit hjerte. Og syng gerne en lille fødselsdagssang imens.
Anarka har fødselsdag
og det har hun jo
og det er idaaaaaag
Anarka har fødselsdag
og det har hun jo idaaaaaaaaag
Syltede drueagurker
Fine dahlia fra torvemarkedet i Århus
Jeg troede igår var idag og satte alting frem til et kursus et helt døgn for tidligt.
Godt gået, Sifroulade.
Men hey, det betyder at jeg for en gangs skyld er i meget god tid og rent faktisk kan gå og fise den af idag. Eller – det kunne jeg, hvis det ikke var fordi jeg faldt over fine billige blommer på torvemarkedet. De skal syltes. Jeg lever det hårde stressede liv, gør jeg.
Torvemarked om lørdagen i september er som at træde ind i helvedes forgård. Der er mennesker overalt og de står altid og fylder foran MIN favoritbod. Egoister, hele bundtet. Heldigvis var der god plads foran Hattemanden, bortset fra idioten der forsøgte at puffe mig væk mens jeg stod og købte nogen af Hattemandens fine blommer og ikke købte nogen af hans fine løg. Nogen folk har bare ingen tålmodighed, siger jeg jer. Næste gang en eller anden spade forsøger at mosle så smider jeg mig ned på jorden mens jeg skriger AAAV AAAAV AAAAAAAV AVAVAV DU TRÅDTE PÅ MIG AAAV JEG BRÆKKEDE MIN FOD ÅH ÅH AAAV ÅH. Så skal du fanme nok se dem flytte sig i en fart.
Virker hver gang. Med garanti.
Det er sandt. Og lige pludselig har man en eller anden forpulet gravhund siddende i benet fordi man kom til at jokke den på poten fordi ejeren syntes det var såådan en god ide at tage en hund på størrelse med en kloakrotte med ind der, hvor der er mange mennesker der allesammen kigger på varer istedet for at kigge hvor de går. Det er bare ikke intelligens, der plager gadebilledet i Århus. Jeg havde Pernille Ingenblog Nu-med-blog med fordi hun har været her og sove og fylde hele min seng OG stjæle min dyne og spise al min mad og drille katten og hun kommer fra Bondebyen vestpå og skulle se torvemarkedet, så hende skulle jeg også holde styr på. Bagefter gik vi på cafe og fik lov at betale ligeså meget for to kopper Kusmi the som jeg normalt betaler for en hel bøtte. Hold da helt op jeg følte mig priviligeret.
Uden torvemarked, ingen syltevarer. I alt fald ingen drueagurker. I det hele taget kan man finde mange fede råvarer, som ikke sælges i supermarkeder. Drueagurker, dildskærme, gamle danske æblesorter, asier og rødbeder i kæmpesække, blommer i alle former og farver inklusiv kræger!, jamen der er ingen grænser. Der er fisk og ost og blomster i alle regnbuens farver. Og hvis man kigger sig lidt for, er de fleste gode sager danske, dyrket i lille skala og kørt direkte fra marken til torvet. Hvis man er vant til at handle på torvet føler man sig sgu helt depraveret når man træder ind i et supermarked.
Jeg syltede mit kilo drueagurker i forgårs. Jeg glæder mig til de kan spises. De skal vist kun trække et par dage, så jeg danser utålmodigt rundt om sylteskabet mens jeg venter. Faktisk har jeg komponeret en lille sang på melodien Lille Føl (åh det er min yndlingsvise):
Dru’agurk
Ved du hvad
Du kan sagtens være glad
Mens de andre visseligen
Kemisyltes i industrien
Syltes du med kærlighed
Det’ der virkelig noget ved
Forresten – den der med at man ikke bliver helt så fuld hvis man æder syltede agurker? Ikke sand. Har prøvet det. Blev drukket under bordet af et midaldrende russisk ægtepar. Ikke just mit klareste minde fra Moskva.
Enjoy!
Syltede drueagurker
ca 2½ liter
1 kg drueagurker
Saltlage:
1 liter vand
150 gram havsalt
Eddikelage:
1,5 liter eddike
400 gram lys rørsukker
100 gram muscovado
1 spsk tørret dild
3 laurbærblade
1 spsk sennepsfrø
2 enebær
Dag 1: Vandet koges op og saltet opløses i det. Køler helt af. Agurkerne vaskes grundigt og lægges i saltlagen. Sættes i køleskabet til næste dag.
Dag 2: Lagen koges op og tages af varmen. Trækker under låg mens agurkerne tages de op, skylles og lægges i skoldede glas. Lagen koges op igen og så snart den koger hældes den i de fyldte (stadig varme) glas. Luk glassene til med det samme og lad drueagurkerne trække mindst et par dage før de spises.
Hjemmelavet ajvar – grillet peberfrugt relish
Ajvar - grillet peberfrugt relish
Idag har Pigen, der legede med ilden premiere. Og selvom jeg gav den en ret lunken anmeldelse, så vil jeg gerne ind og se den. Fordi Rapace er sådan en.. god… skue..spiller…. you know…. anyway!
Ved I hvad? Det her er sgu endnu en opskrift fra min endeløse samling!
Hallå, tjek lige Sifrouladen køre med klatten her. Totalt overskudsengagementkvinde. Lige dér. Jeg syltede 5 kg rødbeder igår. Der blev mange glas. Til sidst hældte jeg resten i et kæmpestort glas. Det skal være mit køleskabs “stash”. Kæft hvor skal jeg æde mange frikadeller med rødbeder. Og masser af leverpostej – den burde jeg egentlig også selv lave, men der er lige den ting der med at finde økologisk kalve eller kyllingelever. Leveren er jo det bette organ der sørger for at du ikke bliver forgiftet når du drikker eller æder gift, og fandme om jeg vil spise leveren fra en overmedicineret malkeko.
Niks du. Not doing it.
Det er godt at Hanegal sørger for at holde mig forsynet med kyllingeleverpostej. Det lykkedes mig faktisk at koge, pille og sylte alle rødbederne uden at svine. Men så lavede jeg blommemarmelade, og så måtte køkkenet højtryksspules. Det var lidt af en fail. Jeg skal have mig sådan en syltetragt til at hælde marmelade i glassene… yessir. Men jeg fik 4 glas lækker blommemarmelade ud af det.
Nåmen Rikke ville gerne have den opskrift på ajvar. Og fordi Rikke er min yndlings… min yndlings… ja ok, jeg kan jo ikke rigtig give hende et yndlings-prædikat uden at fornærme en anden veninde, der tilfældigvis måtte falde under samme kategori, så hun er bare min yndlings-Rikke. Jeg tror ikke jeg kender andre Rikker… shit, nu risikerer jeg at fornærme nogen igen. Det er også til ære for Per, som håber og ønsker at jeg ville blive veganer igen så jeg ville begynde at blogge veganermad.
Moving on! Ajvar er sådan en sauce-agtig ting fra de baltiske lande. Jeg indrømmer blankt at jeg aldrig har smagt andet end den jeg selv lavede, men det var en opskrift uden tomat, og det vækkede min glæde. Jeg synes tomat kan være temmelig overdøvende, og nu ville jeg gerne have smagen af grillet peberfrugt. Jeg brugte opskriften på ajvar her. Det tager lidt tid at lave, men resultatet er very nice. Jeg fik nok til to glas, men den ene halvdel røg i en bøtte i køleskabet til spontan ædning og den anden står i mit forrådsskab og venter på en særlig lejlighed.
Faktisk lavede jeg ajvaren til at putte på en god gang kornotto til ære for Klidmoster. Og sådan en god sjat smager fangtastisk rørt i kornotto. Især kornotto lavet på rug. Jeg brugte endda en sjat Crottin de Chavignol au lait cru som er en FORMIDABLE fransk ost lavet på upasteuriseret mælk. Den bedste slags ost der findes *drømme*. Burde være mere udbredt! Klidmoster godkendte den også.
Men nu, ajvar. Opskriften står også på linket, men her er den på dansk og med mine egne (meget få) ændringer.
Ajvar – grillet peberfrugt relish
2 små glas
4 store røde peberfrugter
1 smækker aubergine
4 fed hvidløg
1 stort løg
1 tsk salt
1 dl olivenolie
½ dl klar eddike
1 jalapeno chili
Giv auberginen et par prik med en gaffel – ellers eksploderer den når du bager den. Læg peberfrugter, løg og aubergine på en bageplade og bag dem i ovnen ved 225 grader. Vend dem regelmæssigt til de er helt mørke og begyndt at falde sammen – især peberfrugterne skal være godt grillede ellers er de svære at flå. Jeg vil tro det tog ca 45 min før mine var klar.
Tag dem ud og dæk dem evt til med en frysepose. Det skulle få dem til at dampe skindet løst inde i posen, men jeg synes ikke det er nødvendigt.
Flå peberfrugterne og auberginen. Fjern alle kerner fra peberfrugterne, de kan give en bitter smag. Pil løget. Skær alle grøntsagerne i store tern. Hak hvidløget fint og gør det samme med chilien. Hvis du ikke vil have stærk ajvar skal du fjerne de hvide hinder inden i, da det meste af “det stærke” sidder der på en jalapeno. Jeg vil ikke have stærk ajvar. Jeg er så glad for mine smagsløg.
Smid alle grøntsager inkl de to slags løg i en gryde. Hæld salt, peber, olie og eddike ovenpå og bring det hele i kog. Lad det simre ved jævn varme i to timer til det er tykt og boblende. Rør hyppigt rundt! Ellers brænder det på. Snup en stavblender og blend det hele til en dejlig tyk sauce. Kog et par minutter mere. Hæld på skoldede glas og dæk med en cm olivenolie – eller spis straks og opbevar resten i køleskabet et par dage. Smør det på brød eller put det på kartoffelmos. I risotto – i pitabrød. I wraps og i sandwiches. Brug din fantasi og glæd dig over at du kan fremtrylle den slags lækkerheder i dit eget køkken!
Blommegrød
Blommegrød med fløde - eller omvendt
Idag vil jeg ikke lave en hatfis. INTET!
Intet, siger jeg.
Udover at sylte de mange sager jeg på enellerandenmåde blev prakket på da jeg var på torvemarked igår. Det var måske at udfordre skæbnen en smule, da jeg tog afsted alene og uden rygsæk. For der er altid gode mængdetilbud til OCD-syltere som mig. Det er iøvrigt Bedstevennen, der har opfundet det udtryk, kun til ære for mig. Ih tak, hva. Jeg sylter i alt fald aldrig og hvis I lige undlader at kigge ind i mit sylteskab, så kan jeg muligvis næsten holde mit pokerfjæs og få jer til at tro på det.
Jeg sylter aldrig *pokerfjæs*.
Nå men jeg skal sylte hele dagen idag, bortset fra når jeg ikke gider. Der stod nemlig sådan en rar lille mand og solgte rødbeder i kassefulde til en meget billig penge. Og hvad bedre var, det var de der aflange rødbeder. Jeg ved godt nogen mener det er en unaturlighed lavet KUN til at gøre det nemt og bekvemt for os, der ikke gider have små endeskiver når vi sylter runde rødbeder. Men hey, det er en smart unaturlighed. Sådan en række skiver passer lige ned i et lille sylteglas af den slags, der senere skal udgå fra matriklen som gave. Men som om det ikke var nok med det, så var der også drueagurker – over det hele. Jeg elsker drueagurker og har grædt mine salte tårer over ikke at have nogen at sylte, så jeg snuppede et kilo med hjem. Sammen med en stor bunke peberfrugter og auberginer, for jeg skulle koge ajvar også. Ajvar dufter FANTASTISK når det står og simrer på komfuret i timevis. Og det smager ligeså fantastisk. Jeg tror jeg skal i Bazar Vest og krejle mig til nogen kasser med peberfrugt og aubergine så jeg kan lave en stor portion. Måske er det nødvendigt at jeg flytter mit sylteskab over i den store skænk, for vitrineskabet kan ikke holde flere glas.
Åh jeg skal spise hjemmesylt lige til foråret. En heldig kvinde jeg er. Og med tanke på hvor mange glas sylt jeg kan konsumere på en vinter er det betydelige mængder industrielt arbejde sparet for min del. Og penge. Hvilket altid er rart når man ikke tjener helt nær så mange penge, som de gør i 2900 Happiness.
Eller som vi kalder det her i huset, Mercedes og Doggy. Åh det er klasseunderholdning. Jeg tror ikke helt det er meningen at man skal skrige af grin hvert andet sekund, men det gør vi. Seriøst, hvordan finder de på det plot? Jeg tror de sidder i deres lille manuskript-hus og ryger en fucking masse hash og måske tager de en bane eller tre samtidig. Og så skriver de ALLE deres ideer ned. Bagefter, når serien ruller over skærmen, sidder de og tænker “wtf? Det kan jeg ikke huske at have skrevet…”
Hvis I lige vil have mig undskyld to sekunder. Der er kommet et målerskema ind af døren og jeg skal læse vand af. Min vandmåler sidder i krybekælderen, under dørmåtten. Der er edderkopper og mørke. Hvis jeg ikke vender tilbage, så skal Piskeriset arve mit kagegrej.
Okay jeg er tilbage. Status quo på forbruget. Måske kan jeg skære ned hvis jeg kun går i bad til jul. Tror I min omgangskreds ville protestere?
Det var torvemarkedet vi kom fra. Udover at være belæsset til op over begge ører med kilovis af syltevarer, så var der jo også blommer. Det er blommesæson – og det vil det være et stykke tid endnu – så torvemarkedet bugner af danske blommer. Desværre missede jeg de smukke grønne blommer, men lige nu er der masser af dem, der ligner de store italienske sveskeblommer. I ved, store, aflange, dugget mørklilla skind, gult kød og en pæn sjat syrlige? Jeg ved ikke lige hvilken sort det er, jeg ved kun at de er fantastiske til marmelade og blommegrød. Og eftersom jeg fik Klidmoster på besøg igår, så skulle der en form for dessert til.
Rødgrød med fløde! Det er fandme om at æde det mens frugten er der, for det smager altså bare guddommeligt med friskplukket frugt. Klidmoster sagde i alt fald nogen meget interessante lyde da jeg serverede nykogt blommegrød kold med Thiese fløde. Og jeg sagde tilsvarende lyde da jeg spiste resten til morgenmad idag. Sorry, det blev ikke trifli denne gang! Og det sidste kilo blommer skal marmeleres.
Jeg tror godt jeg ved hvad jeg skal blogge de næste mange dage.
Men prøv at lave blommegrøden her, især hvis du har adgang til danske blommer frisk fra træet (eller markedet). Jeg kan godt lide grøden til den syrlige side, men du kan godt smage til med mere sukker inden du jævner. Hvis du bruger vanillesukker skal det først i efter grøden er kogt – men før jævning. Prøv eventuelt at udskifte 50 gram af rørsukkeret med mørk muscovado for en dybere smag. Enjoy!
Blommegrød
2 personer (ok 4…)
600 gram udstenede blommer
250 gram rørsukker
½ stang vanille eller et lille drys Urtekram vanillepulver eller 1 tsk vanillesukker
2-3 spsk kartoffelmel rørt op i koldt vand i et lille bæger
Skær blommerne i kvarte og læg dem i en gryde med sukker og vanillestang/pulver. Bring i kog ved jævn varme og lad koge 10 minutters tid til blommerne er kogt tilpas meget ud. Fisk vanillestangen op hvis du bruger den og tag gryden af varmen. Smag til, put vanillesukker i hvis du bruger det, og rør på kartoffelmelsjævningen i lidt ad gangen. Rør godt rundt, for det vil gerne putte sig på bunden. Rør til grøden har opnået passende tykkelse. Det er ikke sikkert du skal bruge al jævningen, det afhænger af hvor tyk eller tynd du ønsker din grød. Hæld grøden op i en skål og drys med et tyndt lag sukker så det ikke trækker skind. Server varm eller kold med fløde eller *gys* mælk.
ContinueShaker lemon meringue pie
Shaker lemon meringue pie
Jeg kedede mig lidt i eftermiddags. På det seneste er jeg begyndt at skemalægge mine aktiviteter, så jeg rent faktisk får lavet noget. Det er næsten som at være på arbejde, bortset fra at jeg har verdens sejeste og smukkeste og cooleste chef og pause når jeg synes. Jeg møder kl 8, har pause fra 12 til 13 og får fri kl 16. I det tidsrum laver jeg ting såsom at udvikle nye opskrifter der skal blogges, trække katten i halen, lave regnskab (GAB!), svare på kursustilmeldinger, trække katten i halen, blogge, trække katten i halen, svare på emails og skrive på kogebogen. Og trække katten i halen.
I virkeligheden trækker jeg ikke katten i halen. Jeg nøjes med at prikke hende i maven mens hun arrigt forsøger at fange mine fingre. Men jeg er for hurtig. Lynhurtige reflekser, det er resultatet af 20 år som rytter og katteejer. ZAP! Så du røgen.
Nej det gjorde du vel ikke. Det gjorde jeg til gengæld i lørdags. Tine og Pernille Ingenblog Nu-med-blog havde været på kursus (blandt andet sammen med Piskeriset og Hanne K, tjek lige deres pæne ord som de har skrevet helt uden at jeg har betalt dem for det). Tine havde dårlig samvittighed over at have efterladt kaskader af guldpulver og sprøjteglasur på mit gulv, og selvom jeg sagde at det ligesom var det man kunne forvente, så insisterede hun på at støvsuge. Og hey – hvem er jeg, at fratage hende hverdagens små fornøjelser?
Så er det her at jeg skal indrømme at jeg er støvsuger-idiot. Når min støvsuger holder op med at fungere så ringer jeg til en eller anden klog person og siger WÆH! og så kommer vedkommende og tryller og vupti virker den igen. Jeg glemmer dog altid at spørge hvad det egentlig var de lavede og nu var min støvsuger stoppet med at suge uden jeg helt kunne pinpointe hvorfor. Og ingen mængder WÆH havde formået at fikse den.
Jeg var chokeret. WÆH plejer ellers altid at fikse alt fra tilstoppede toiletter til mus i hestens foderspand. WÆH, og så en kage.
Men så kom Tine og Pernille og tryllede et hemmeligt filter frem. Min støvsuger har to filtre. Who knew? Efter en grundig filterrengøring tændte Tine modigt for støvsugeren. PUF! sagde det fra det yderste filter, og så var der røg i stuen. Faktisk var det støv, men det havde samme tågede effekt. Nu virker den. Til kattens store fortrydelse. Vidste I at man kan støvsuge en kat? Man skal bare bruge den lille tæppebørste der følger med. SUUUG, så har man en kat i bikini.
Ikke at jeg ville gøre den slags mod min kat. Ever. Nogensinde.
Men som jeg sagde i toppen af denne blogpost, der som sædvanlig ikke formåede at have en logisk tankerække (hænger du på, mor?), så kedede jeg mig. Og fik en banebrydende ide: Hvad nu hvis jeg lavede en af de 7 millarder opskrifter, jeg har i min opskriftsfolder? I ved, dem man gemmer fordi man MÅ lave dem og hver gang lover man sig selv at DEN HER, den prøver jeg, og pludselig har man en milliard og ikke een af dem er nogensinde blevet lavet.
Det ville jeg lave om på nu. Det viste sig dog at være umådeligt svært at vælge. What to do? Til sidst falgt valget på en citrontærte. Den var lavet med de videt berømmelige Meyer lemons, der er sødere og lækrere end almindelige citroner. Og selvfølgelig totalt umulige at få fat på hvis du ikke bor i Californien. Fuck hvor ville jeg gerne prøve at smage dem. Jeg flytter til USA, gør jeg. Så jeg kan plukke pecan nødder og ferskner i min baghave. Åh det ville være lykken.
Ænivæis, jeg lavede da bare tærten med almindelige citroner. Økologiske, of course, især fordi man bruger skallen. Folk er generelt meget gode til det der med at bruge øko citroner til madlavning hvor skallen indgår. Det er sært som nogen ting hænger bedre fast end andre. Fuck kød med medicinrester og æbler med svampegift. Men UHA, lad os endelig ikke spise pesticidrester. Det er vist det man kalder selektiv intelligens.
Det tager lidt tid at lave tærten her, men den smager nu altså godt. Som bitter appelsinmarmelade faktisk. Men huske endelig at skære TYNDT så du ikke skal sidde og gnave i skaller. så go ahead and bake! Jeg stod og skulle bruge et par æggeblommer til noget madlavning senere, så jeg lagde et marengslåg på toppen. En ny variant af lemon meringue pie! YAY!
Shaker lemon meringue pie
En 25 cm tærte
Mørdej:
250 gram mel
2 spsk flormelis
1/8 tsk muskatnød
1/8 tsk fint salt
1 tsk vanillesukker
125 gram koldt smør
1 æggeblomme
4 spsk isvand
Sigt mel, flormelis, salt og krydderier sammen. Skær smørret i terninger. Det skal være koldt, men ikke stenhårdt. Brug fingrene til at gnide smør og mel sammen til en blanding der ligner groft sand. Lav en fordybning og hæld æggeblommen i sammen med halvdelen af isvandet. Saml hurtigt dejen uden at ælte – hæld resten af vandet i hvis den er for tør – og pak den godt ind. Læg den på køl mindst en time. Når den er kølet af rulles den ud og lægges i tærteformen. Prik med en gaffel og dæk hele molevitten til. Sæt tærteformen i køleskabet til den skal bruges, mindst en time. Varm tærtedej trækker sig sammen under bagning.
Citronfyld:
2 store citroner
450 gram sukker
1 tsk vanillesukker
4 store æg
1/4 tsk salt
Skær citronerne over på langs og fjerne den hvide midte samt alle de kerner du kan se. Læg citronerne på et skærebræt og skær tynde tynde skiver på tværs. Fjerne eventuelle kerner og læg citronerne i en skål. Drys sukkeret over og lad det trække mindst 3 timer og gerne natten over (mine trak natten over). Når citronerne har trukket kan du, hvis du ikke gider tygge i skaller, mase massen gennem en sigte så du får al den citronagtige goodness med, uden skallerne. Det tror jeg at jeg selv vil gøre næste gang.
Pisk æg og salt til det er godt blandet og hæld det over citronerne. Bland det hele godt sammen.
Hæld citronfyldet i tærteformen og bag ved 180 grader i 40 min. Tag tærten ud og put italiensk marengs på. Knald den i ovnen 10 minutter mere og lad tærten køle HELT af før du spiser den. Svært, men nødvendigt. Fyldet sætter sig først når det er afkølet.
Hvis du ikke gider lave italiensk marengs kan du piske de 4 æggehvider til det næsten er stift og så piske videre mens du langsomt tilsætter de 200 gram sukker. Pisk til marengsen er blank. Denne marengs er noget mere ustabil, men virker udmærket. Der bliver MEGET marengs af opskriften, men jeg er typen der ikke kan få nok marengs på tærterne. Enjoy!
Italiensk marengs
4 æggehvider
Et drys ren vanillepulver
200 g sukker
1 1/4 dl vand
Varm sukker og vand op til 120 grader. Gør det endelig ikke for hurtigt, langsom opvarmning er vejen til success. Husk ikke at røre i det imens, så danner det krystaller. Imens det varmer op (det kan godt tage 10-15 minutter) piskes æggehviderne med vanillen til stift skum. Hvis du har en røremaskine vil det lette dit arbejde, men en elpisker og en hjælpende hånd kan også bruges. Når sukkerlagen når 120 grader hældes den ned i æggehviderne under konstant piskning, i en tynd stråle. Pas på ikke at ramme piskeriset eller skålens kant, så ender du med en klump størknet sukkerlage der burde være endt i æggehviderne. Og pas på ikke at ramme dig selv for den sags skyld. Det giver onde forbrændinger at hælde kogende sukker ud over sig selv.
Bliv ved med at piske til marengsen er kold (skålen skal ikke føles varm). Når marengsen er færdig kan den holde sig 2 dage på køl, så hvis du har noget tilovers skal du ikke smide det ud. Den kan tørres ved lav varme i ovnen og give nogen dejlige marengs, eller den kan bruges til macarons – eller til 7 millioner andre ting.
Continue