Integration og æblekage

Vi kender alle de to perspektiver: Fugleperspektiv og frøperspektiv. I Danmark har vi et tredie perspektiv: Navleperspektivet. Det er en ubehagelig stilling, der kan gøre dig både bælgøjet, snævertsynet og medlem af Konservative. Ikke fordi venstrefløjen på den led er fredet. Villy Søvndal har solgt ud af sit partis socialistiske værdier hurtigere end Pia K kan nå at sige “rødgrød med fløde”, mens Helle Thorning har forvandlet S til et liberalt parti med værdier, der ville få Stauning til at rotere vertikalt i sin grav. Og det siger ellers ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige.

Og Naser Khader er gået helt i kamphundene med sit lille burka-forslag. Nogen burde give den mand mundkurv på. Og hold da op hvor har det forslag sat gang i nogen ting – og afsløret nogen mindre heldige sider af folk. Når politikerne står i kø for at harmes over “kvindeundertrykkelsen”, så kan man godt sidde her i sin sofa og spekulere lidt på hvorfor det ikke vækker samme harme og opstandelse hos folk at vi har psykisk syge børn, der må vente et år på at få behandling – hvis de overhovedet får nogen. Det er da om noget en tragedie, og endda en, der i sidste ende også går ud over hele samfundet når Lille Pelle som 16 årig begår mord fordi stemmerne sagde han skulle og ungdomspsyk først havde plads om 3 år og nu skal han mandsopdækkes for skatteydernes regning.

Hvis du tror det er dyrt at give ungerne gratis psykologhjælp så skulle du bare se regningen for 2 års mandsopdækning på sikret insitution.

Men politikerne bærer selvfølgelig ikke hele skylden, for de er, som så meget andet, en reflektion af befolkningens holdninger og ønsker. Politik er og bliver populisme. Det er også derfor man i grotesk grad hakker budgettet hos psykisk syge og handicappede. De har nemlig ikke samme folkelige opbakning som børnehaverne, skolerne og hospitalerne. Og når det gælder indvandrere og flygtninge, jamen så er der jo nærmest fri jagt.

Og det bringer os tilbage til burka-debatten. Nu følger jeg jo med på en del debatfora, hvor jeg ynder at læse tråde og observere uden nogensinde at deltage. Med andre ord, jeg er en såkaldt “lurker” der skriver tre indlæg om året, max. I forbindelse med burka-debatten var det mest mærkelige,  altså udover den tilsyneladende meget store opbakning til forslaget, at folk konsekvent brugte som argument “hvis de vil være i Danmark, så må de lære at sådan gør vi ikke her.”

Ahvabehar? Hvad gør vi ikke? Går med burka? Det gør vi da i alt fald – jeg kender til  flere danske konvertitter end indvandrere, der går med burka. Det er den klassiske historie med at konvertitter altid partout skal være mere ekstreme end alle andre. Det er også derfor det er meget sjovere at snakke med en irsk katolik end en amerikansk. Det er ligesom om det tager et par generationer at få indført “chill faktoren”.

Og bortset fra det, så er det jo i sig selv et latterligt argument. Hvad sker der lige for assimilerings-kravene, excuse me og hallo. Hvorfor skal man partout “gøre som i Danmark” og hvad er det egentlig vi gør i Danmark, som er så pissevigtigt? Spiser flæskesteg? Spøg til side, jeg ved det godt. I mener selvfølgelig demokrati og ligestilling, ikke? Og menneskerettigheder. Og janteloven, for guds skyld.
Og kristendom!
Danskere, der aldrig har sat deres Ecco-beslåede platfod i en kirke uden for højtiderne bliver pludselig enormt kristne når talen falder på Danske Værdier. Det er fandme ligefør de fiser rundt med altervin i lommelærken. De gode kristne værdier vil ingen ende tage, men det er som om man samtidig glemmer den der lille biting som Jesus-fætteren sagde: [Elsk gud-fætteren] er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne.

Det er sådan en lille bitte ting kaldet næstekærlighedsbudet, som såmænd bare lige er et af de aller-to-vigtigste bud i hele Biblen, men hvem lytter også til sådan noget hippie-ævl? Nej de Danske Kristne Værdier gælder den del hvor Gud sagde “spis svinekød og undertryk alle dem, der har en anden kultur.”

Nånej det sagde han ikke, det var noget kirken helt selv fandt på efterfølgende. Men hvad er det så præcis for nogen kristne værdier, der gør at vi ikke bare kan acceptere at nogen har en anden kultur, som de naturligvis gerne vil tage med. Hvis Danmark bliver en kulturel smeltedigel tror jeg sgu ikke så meget det er muslimske tilstande vi skal frygte, næ så er det amerikanske, og sjovt nok er mine amerikanske venner, trods konservative holdninger, tusind år længere fremme i skoene hvad accept og næstekærlighed gælder.

Så tag den, fætter Khader.

Jeg tror vi ville komme meget langt hvis man bare kunne sætte sig ned og indrømme at man er bange. Hey, det er ikke noget at skamme sig over. Mennesket er territorialt af natur, skabt til at være på vagt overfor nye og fremmede ting. Det ligger simpelthen i overlevelsesmekanismen, og det er der ikke noget galt i. Jeg tror alle vi har prøvet det. Men det betyder ikke at man ikke kan bruge de små grå og træne sin hjerne til at vide bedre end som så. Det nytter ikke noget at tro at man kan lovgive sig til ligestilling og demokrati. Heck, det er sgu ikke engang lykkedes i Danmark endnu. Kultur tager den tid kultur skal tage, ligesom en Klovborg, bortset fra at kultur er bedre.
Man kan selv gøre en forskel ved lige at tage brillerne på og se efter hvornår det er ok at slå hårdt ned (vil nogen sprænge Kronborg i luften? Attack!) og hvornår det er latterligt (OMG de holder Ramadan, vores land er truet).

Perspektivering er sådan en god ting. Information er en anden god ting. Man skal ikke tro på alt man hører og man skal ikke lade sig rive med. Der er f.eks rigtig mange, der siger at hvis VI kom ned til “deres land” (hvor Deresland så end ligger), så ville vi fluks få hugget både arme og ben af og blive pakket ind i en burka og smidt ud i ørkenen (i mangel af hav).
Men den holder bare ikke vand, for rigtig mange danskere, der arbejder i f.eks Saudi Arabien, siger at de møder stor accept af deres anderledes livsstil, stor gæstfrihed hos lokalbefolkningen, og med almindelig pli og respekt for lokale love, så er det begrænset hvor mange af Arlas medarbejdere, der er kommet tilbage til Danmark uden hænder.

For  er det ikke nok? At man overholder loven (sagde anarkisten). Man kan godt blive integreret uden partout at skulle assimilere. Det er altså ikke forbudt at være indvandrer. Endnu. Prøv at sætte foden på bremsepedalen og overvej om det går ud over dig at nogen fejrer en ikke-kristen højtid eller går med lagen på hovedet. Men lad være med at bilde mig ind at du vil lovgive dig ud af kvindeundertrykkelse, for den hopper jeg ikke på.

Faktisk kan vi sammenligne integrationen med denne æblekage. Den består af en lækker mandelkage og nogen dejlige æbler. Hver for sig er de fine. God smag. Men sammen – oh my. Velsmag ud over alle grænser. Og vi behøvede ikke engang at blende æblerne sammen med dejen. Vi lægger dem simpelthen ovenpå og drysser med sukker (forstår I analogien?) og giver den lidt tid. Og vupti, det bedste fra begge verdener, uden hverken æblet eller mandekagen behøver at opgive deres identitet og personlige særpræg.

Det var et eventyr om ægte integration.

Bagt æblekage

Bagt æblekage

150 gram smør
250 gram mørk rørsukker
3 æg
200 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
50 gram usmuttede mandler

3 æbler
3 spsk rørsukker blandet med 2 tsk kanel.

Melet sigtes sammen med bagepulver og vanillesukker i en lille skål. Mandlerne hakkes fint i en foodprocessor eller blender til det ligner groft sand. Alternativt kan man hakke dem meget fint med en kniv. Rør mandlerne i melet og sæt skålen til side. Skær æblerne i tynde både – med skræl, men uden kernehus.

Smørret piskes lyst og luftigt med sukkeret. Det tager lidt tid, for mørkt rørsukker er lidt grovkornet. Evt kan man blende sukkeret først. Pisk æggene i dejen et ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Rør melet i og bred dejen ud i en lille smurt bradepande eller en 26 cm rund springform (også smurt). Læg æblebådene tæt sammen ovenpå dejen og drys med kanelsukker.

Bag kagen ved 175 grader i ca 30 minutter. Spise kold eller lunken med creme fraiche, flødeskum, vanilleis eller bare som den er.