Mårup Kirke, Lønstrup og Det Guddommelige Komfur

Grav ved Mårup Kirke

Der var engang en kirke
Den stod ovenpå nowet sand
Men så var den pludselig
Ved at skvatte i æ vand

Det var ikk så godt I ved
Så den blev revet ned
Og flyttet ganske langsomt
Til et helt nyt sted

Omtalte skvat-i-vand-kirke er naturligvis Mårup Kirke. Har I set den i nyhederne? Det blæser meget, derude vestpå. Hvis man på et billede er i tvivl om hvilken retning man har knipset, så kan man bare kigge på træerne. De vender mod øst. Der er ikke nogen kære mor. Her kan sarte træer og prydhaveplanter godt gå hjem og lægge sig. I den grad.

Mårup Kirke ligger i et meget forblæst landskab, hvilket ikke er så sært eftersom den nu ligger så tæt på kysten at flere grave allerede er drattet i havet. Det er gud-med-udsigt.

Mårup Kirke, indeni

Man har dog set hvad kirkeklokken er slået og er begyndt at flytte kirken. Faktisk var der kun væggene tilbage da vi ankom. Det så lidt mærkeligt ud. Og lidt trist med alle de grave, der en efter en er dømt til at tage sig en permanent dukkert. Udenfor kirken er der et skilt, der fortæller lidt om historien. På skiltet er der også en opfordring til at udvise respekt for gravstederne. Er det ikke utroligt at man er nødt til at sætte sådan et skilt op? Jeg mener, hvor dum i knolden skal man være hvis man fiser rundt og danser tango på et gravsted eller bæller øl og smider dåserne i døbefonden? Hvad sker der lige for manglen på respekt for andre mennesker. Skal man absolut skabe sig tosset og ødelægge andres ting kan man passende blive politiker og få en karriere i folketinget, gerne som minister.

Eller som chef for DR.

Selvom Mårup Kirke var smuk og en smule vemodig at kigge på, så var vi begge så forblæste at vi trængte til at sidde ned. Astrologinonnen gav lovning på en kop kaffe, så vi kørte til Lønstrup. Her plantede vi vores velformede bagdele på Cafe Slugten. Kaffen blev hurtigt til aftensmad. Astrologinonnen er vegetar, så hun tog et bad i tomatsuppen, mens jeg vovede mig ud i fiskesuppe. Fiskesuppe er altid et interessant bekendtskab, og jeg har spist min del af dem på mine ferier i Moskva. Her rangerede de lige fra den fashionable klare suppe med muslinger i skal og små, hele miniblæksprutter, der dukkede op af dybet som små lede søuhyrer, til rustikke flødelegerede supper med creme fraiche på toppen, der lagde sig som en mursten i maven og effektivt pacificerede mig en time eller to.

Denne suppe var en mellemting – lavet med cognac og porrer og skønherlig torsk. Og en klat flødeskum på toppen, for det ikke skal være løgn. Den var sååååå goooood. Jeg får helt lyst til fiskesuppe igen. Astrologinonnen bandede lidt over at der tilsyneladende var nogen, der havde tømt en pose suppehorn ned i hendes skål, men var dog både mæt og tilfreds bagefter. Min eneste anke var brødet. For hulen hvor jeg bare ikke gider tygge i papflutes frisk fra fryseren. Bag dog noget ordentligt brød! Det værste var at der stod “serveres med friskbagt brød” på menuen. Friskbagt min bare. Men når man har klaret rundt på Rubjerg Knude, så smager alting godt, måske lige pånær McDonalds. Og burgerdressing. Generelt lignede det dog at maden var af god kvalitet udfra de andre gæsters tallerkener at dømme. Og ja, jeg gloede på andres mad. Get over it.

På vej hjem viste Astrologinonnen hvorfor hun er sådan en god ven. Hun havde luret min ærgrelse over at jeg ikke havde billeder af komfuret i Martinus’ barndomshjem, så vi svingede lige omkring Knivholt.

Og der stod det. Komfuret over alle komfurer. Den Sorte Skønhed. Jern-jomfruen. Den Dobbelte Lyksalighed. Kort sagt, Det Guddommelige Komfur!

Brændekomfur på Knivholt

Nemlig det her. Excuse det halvdårlige billede, mine hænder var lidt svage på det tidspunkt. Ved I hvorfor der ligger brænde ved siden af? Ved I det, hva? Hva? Ved I det? Gør I? Det er fordi – wait for it – man må spadsere direkte ind og LAVE MAD PÅ DET!

Yessir. Man må simpelthen (efter man har gjort det rent) tænde op i lortet og koge sit thevand på det. Personligt kunne jeg godt tænke mig at prøve at bage en kringle derinde, men jeg er ikke sikker på præcis hvor meget knofedt det ville kræve. Det virker ikke som om folk generelt flokkes dertil for at bruge det (sære mennesker… hvis jeg boede i nærheden ville jeg fise derned konstant). Det kan også være det bare var generel ferieluknings-ting, i alt fald lå der et temmelig tykt lag støv og sod på komfuret og inde i ovnen. Mine fingre havde en øndig sodet kulør da jeg havde gramset.

For gramses skulle der jo. Jeg åbnede låger, hev bageplader og bradepander og askeskuffer ud til nærmere inspektion. Løftede på komfurringene og prøvede at forestille mig hvor mange gange jeg mon kan forventes at brænde mig når jeg engang får chancen for at lave mad på sådan et.

Brændekomfur på Knivholt

Her i den lille ovn kan sagtens være en kringlefætter eller en flæskesteg. Hvis man lige afruster pladen. Kræver nok et bette stykke folie i bunden og sådan. Prøv at forestille dig noget guddommeligt brød man kunne bage i sådan en ovn?

Brændekomfur på Knivholt

Nu er jeg jo ikke brændeovnsekspert på det rent tekniske plan, men jeg TROR at det nederste rum er askeskuffen. Havde jeg ikke en læser der var brændekomfurskyndig? Er det askeskuffen? Men det øverste rum er i alt fald til optænding. Er det ikke fint? Der lå en sammenkrøllet pap-ramme fra noget grænse-øl derinde. Mage til besudling af et ædelt komfur.

Brændekomfur på Knivholt

Gryder til brændeovnskomfurer har runde bunde – det er for at de passer ned i hullerne her. Ringene kan man pille af enten for at justere grydens afstand til ilden, eller for at gøre plads til en større eller mindre gryde.

Brændekomfur på Knivholt

Eller til et vaffeljern. Læg mærke til at der er kroge og hanke på alt – man bruger nemlig den der lange krog på billedet ovenover til at futle rundt med tingene. Man kan jo ikke så godt røre ved møjet når det er varmt.
Jeg var selvklart i den 7. himmel. Alt på de komfurer blev undersøgt. Jeg håber ikke jeg overskred deres grænser. Skulle jeg have spurgt om lov først? Men de var så fine! Astrologinonnen har lovet mig at vi kan tage tilbage en dag og lave noget mad på komfuret. Jeg håber de gør dem rene inden. Så bager jeg en kringle. Skal bare lige tjekke mine oldgamle kogebøger om hvorvidt den skal have svag eller stærk ild. Jeg vil gætte på stærk.
Til sidst lykkedes det at få mig slæbt ud af rummet og ind i bilen. Men kun under protester. Om natten drømte jeg om komfuret.

Ud af alle de ting vi har set på vores road trips indtager Det Guddommelige Komfur helt klart førstepladsen.

Og DET er sandt.