Havregrynsmazarin

Havregrynsmazarin

Vil gerne lige starte med at advare alle, der selv mener at de er en del af min vennekreds. Kl 13 idag ligger alle 3 Twilight bøger klar til mig på posthuset (ja – det åbner først kl 13 herude på bøhlandet) og efter hvad jeg har hørt, så er det sådan nogen, man ikke kan slippe igen. Så jeg er ikke død, mmkay. Jeg læser. I skal ikke ringe og spørge om jeg er ok, bare fordi jeg ikke er online.

Jeg håber BARE ikke at de skuffer. Jeg har brug for en god bogoplevelse, dammit!

Anyway. Jeg venter på viceværten. Og det gør jeg fordi at når jeg tænder for vandet et hvilketsomhelst sted i huset, så leger toilettet underjordisk kilde og begynder at boble. Nu er jeg ikke VVS mand eller noget, men jeg er ikke helt sikker på at det er meningen. Og så er et man er glad for at man var fornuftig nok til at bosætte sig i en boligforening. Det har mange fordele. Hvis noget går i stykker, så ringer jeg til viceværten. Hvis jeg skal have en sofa smidt ud, så ringer jeg til viceværten. Skal der køres haveaffald? Viceværten! Er vaskemaskinen i vaskerummet i stykker? Viceværten! Viceværten er min nye bedste ven, især efter jeg flyttede ind i det her gamle lort af et rækkehus. Den dag jeg flyttede ind, faldt fliserne af min badeværelsesvæg. Jeg brugte de første par dage i min nye hybel på at underholde mureren. Eller hvad de nu hedder… er det murere, der murer fliser på væggene? Hvis nogen ved det, så sig det lige, for jeg skal have nye fliser på min køkkenvæg og jeg vil gerne vide hvad det koster. Den slags kan man desværre ikke ringe og få viceværten til at gøre. Jeg ved ikke hvor meget længere jeg kan leve med mosgrønne fliser. Især ikke nu hvor jeg skal til at male lågerne og skabene. Man må få det bedste ud af det man har, og hvis det man har er et nedslidt 70′er køkken, så gælder det om at lege gør-det-selv-kvinde og fikse lidt på tingene. Her er kun 5 skabe. Fem skabe!! Det er simpelthen ikke nok til alle mine køkkenpakkenelliker. Det var blandt andet derfor at min flødekande faldt ud af skabet forleden. Den stod foran de dybe tallerkener, for det var ikke plads andre steder. Og for at det ikke skal være løgn, så er de øverste hylder i skabene så højt oppe, at jeg slet ikke kan nå dem.

Total diskrimination af vertikalt udfordrede mennesker. Jeg burde kontakte Amnesty.

Men boblende toilet til trods, så bagte jeg en tærte igår. Eller var det i forgårs? Kan ikke huske det. Dagene uden et velfungerende toilet flyder sammen i eet langt mareridt. Det er også ligegyldigt, for tærten her holder sig frisk i alt fald 4-5 dage, hvis den er godt pakket ind. Jeg elsker marcipan. Elsker elsker elsker elsker marcipan. Især i mazarin. Og jeg elsker elsker elsker den mazarinopskrift, jeg har fået fra min elskede Lambeth bog.

Jeg har forresten købt en bog – en ny udgave af The Lambeth Method of Cake Decorating. Eller – ny og ny. Den er fra 1937. Og ja, jeg har den i forvejen, men jeg har 1st edition. Efter sigende skulle 2nd edition have ting, som de andre udgaver ikke har. Jeg havde ikke noget valg. Måtte købe 2nd edition. Det lyder måske sært, men hvis man kender mig, så ved man at jeg ikke er helt normal på det punkt. Lambeth teknikken er min PASSION. Joseph Lambeth er uden diskussion den største konditor der nogensinde har levet. Alle andre kan godt pakke sammen og hænge med hovedet i hans selskab. Alle opskrifter jeg har prøvet fra bogen har været intet mindre end vidunderlige. Og så er der jo hele kagepyntningstingen. Hvis I lurer kagerne i den bog, så vil I synes at mine kager er små, klodsede amatøragtige skraldespandskandidater.

Det er mit mål at blive lige så god som ham.

Og nu hvor jeg har skamrost ham så meget at selv hans korrekte, victorianske slipseklædte britiske selv ville rødme, må jeg hellere indrømme at jeg har ændret på hans mazarinopskrift i dette tilfælde *ahem* jeg ville have mere marcipan i. Normalt er det lige dele marcipan, sukker, æg og smør.

Jeg kan godt lide mazarin med nødder på toppen, men økologiske nødder er dyre og jeg har dem sjældent i huset. Havregryn derimod – og hvorfor ikke? Jeg elsker havregrynskager. Man skal bare riste grynene først, på en tør, hed pande. Så får de en dejlig nøddeagtig smag. Fyldet vil hæve op i ovnen, men det falder sammen igen – bare rolig, det er meningen. Når kagen har stået og sat sig bliver den dejlig fast og nem at skære af. Perfekt til skovture.

Bon appetit!

Havregrynsmazarin
En 25 cm tærte

Mørdejsbund:
250 gram mel
150 gram koldt smør
1 æg
Et par spsk isvand

Smørret skæres i mindre stykker og gnides godt ud i melet. Æg og vand tilsættes og det hele samles hurtigt til en kugle. Undlad at ælte dejen. Pak den godt ind og læg den på køl mindst ½ time. Rul den ud og læg den i en 25 cm tærteform. Nu er den klar til mazarinmassen.

Fyld:
300 gram marcipan
200 gram sukker
125 gram smør
3 store æg
1 tsk vanillesukker
1 dl havregryn, ristede
1 spsk flormelis

100 gram hakket chokolade.

Tænd ovnen på 175 grader.
Riv marcipanen groft og put den i en skål sammen med sukker og et æg. Pisk massen til den er ensartet. Tilsæt de to andre æg, et ad gangen og tilsidst smør og vanillesukker. Pisk til det er luftigt og fyld det så i tærtebunden. Drys havregrynene ud over. Bages 1 time. Hiv tærten ud og sigt flormelis over med det samme. Hvis du ikke gider lege med smeltet chokolade, så er det nu du drysser finthakket chokolade ud over tærten mens den er varm. Ellers venter du til den er helt kold og smelter chokoladen over vandbad eller i mikroen. Put den i en sprøjtepose med en lille rundt tyl (#2) og lav et fint gitter af chokolade hen over tærten. Server!
Tærten kan holde sig et par dage hvis den er godt pakket ind.