Del 3: Danmarks nordligste vandmand, Jyllands største kattebakke og en kage

Søndag skulle jeg holde kursus i Sæby. Det var hyggeligt som sædvanligt, og jeg var temmelig klistret da vi endelig var færdige med at smøre glasur på kagerne. Og det var ret rart at holde kursus uden selv at skulle hverken rydde op eller vaske op… aaaah! Flere af den slags tak. Astrologiheksen samlede mig op bagefter, og så skulle vi satme til Skagen og glo på vand.

Grenen

Af alle de steder vi besøgte, tror jeg Grenen var det vildeste. Det blæser helt afsindigt deroppe og bølgerne slår ind fra begge sider. Efter den obligatoriske soppetur med en fut i både Kattegat og  Skagerak samt udpegningen af Danmarks nordligste vandmand, gik vi tilbage i vandkanten på bare futter. Det blæste og jeg kunne ikke høre andet end vinden og havet. Mine fødder var mere eller mindre følelsesløse. Det var som at gå i en helt anden verden. På et tidspunkt føltes det som at soppe i vandkanten ved selve Urhavet. Når man kiggede tilbage og så at ens fodspor allerede var visket bort, følte man sig temmelig ubetydelig. Jeg var helt blæst i hovedet da vi kom tilbage til bilen og jeg måtte lige hænge med hovedet nedad i nærmeste lygtepæl for at få styr på min verdensopfattelse igen. Heldigvis forstår Astrologiheksen den slags, så hun syntes ikke jeg var sær når jeg fablede om Urhavet og de første mennesker. Hun sagde det i alt fald ikke højt.

Sif på Grenen

Det her billede skulle lige med. Heksen påstår jeg ligner en rocker på det. Selv synes jeg nu nok bare jeg ligner en spade med solbriller i stiv kuling, men jeg er villig til at forsøge alt, der kan give jer mere respekt for min person. Sådan at I er enige med mig næste gang jeg laver en afstemning.

ROAAAAR! Er I bange nu? Bare lidt? I får 5 kr for at bæve med underlæben. På en fin check lavet af gummi, så den holder bedre.

Huse i Gammel Skagen

I Gammel Skagen er alle husene skagensgule med rødt tag. På nær et par enkelte rebeller, der havde *gasp* RØDE eller SORTE huse. Jeg vidste ikke at anarkosyndikalisme var så udbredt i Gammel Skagen, men man lærer noget nyt hver dag.

Råbjerg Mile, på vej op

Selvom mine ben var smadrede slap jeg ikke for en gåtur i Danmarks største sandkasse, Råbjerg Mile. Råbjerg Mile er en vandreklit, dvs det basically er et stort bjerg af sand, der hele tiden flytter sig. Man har besluttet ikke at inddæmme Råbjerg Mile, men bare lade den vandre. Det går heller ikke så skide hurtigt, den flytter sig ca 15 meter om året. Det sker selvfølgelig ved hjælp af sandflugt – det blæser godt deroppe på toppen. Sandet blæser fra den ene side og lægger sig til ro på den anden side, hvor det ligger dynget op i læ. Og sådan kan den vandre igennem landskabet. Ve den, der står i vejen for milen. Den kvæler alt på sin vej. Marke og enge dukker først op igen flere år senere, totalt øde og temmelig fugtige. Det er nemlig ALT sand helt ned til grundvandet, der smutter. Mange byer er i tidernes løb blevet begravet når milen kom forbi.

Vandreklitten Råbjerg Mile, udsigt fra toppen

Der er nu et eller andet over sådan en naturkraft. Og så er det iøvrigt enormt sjovt at løbe ned ad den. Man slår sig ikke hvis man vælter – stor fordel. Jeg tror Veganerkatten ville kunne lide at gå på milen. For hende ville det være Jyllands Største Kattebakke. Jeg havde sand i skoene en hel uge efter iøvrigt. Sandaler havde nok været at foretrække her.

Og det var så ca. her jeg begyndte at hallucinere om aftensmad. Klokken var halv ni om aftenen og mine ben truede med at sige op. Så vi kørte hjem og jeg gik kold allerede kl 22. Næste morgen forsøgte vi at hype os op til at se noget mere spændende, men jeg måtte kapitulere og tage et middagstog hjem til Århus. Hvor jeg gik kold på sofaen og sov hele eftermiddagen og aftenen med. Veganerkatten var überlykkelig over min hjemkomst og trillede lystigt rundt på gulvet foran mig. Det kære dyr. Rart at man alligevel betyder lidt for hende. Det tog to dage før hun holdt op med at hænge i mine skørter. Næste gang skal hun med derop – jeg tror hun ville kunne lide området hvor Astrologiheksen bor.

Jeg har ingen opskrift til jer idag. Istedet kan I se den kage, jeg lavede til min søsters klasse på sidste skoledag inden ferien. I morgen vil jeg, hvis jeg ikke har fortrængt det hele, blogge om Nicolais besøg.

Kage med australian stringwork og lace points