Roadtrip i Vendsyssel, del 2: Nymølle Bæk og veganske fyldte peberfrugter

Nu sidder jeg her og blogger, selvom jeg egentlig burde vaske op. Det er noget sært noget med den opvask. Den er vokset ud over hele køkkenbordet og truer med at overtage huset. Bare fordi man har bagt en lille kage. Og er dårlig til at stable, så det hele står ved siden af hinanden. Jeg har prøvet at give den den kolde skulder i håb om at den ville forsvinde, men den er der sgu stadig. Total mangel på respekt for det personlige rum. Det kan ende med at jeg bliver nødt til at fyre den.
Suk!

Nå, men jeg skulle fortælle videre på Sif’s Saga. Efter vi havde tømt Astroligiheksens køleskab lørdag aften (hun havde købt Pepsi Max til mig, awwww!), blev jeg slæbt med ud i naturen igen. Puha! Altid den natur. Naturen er fuld af ting de bider og stikker og slimer og smatter og ser ækle ud!

Nymølle Bæk, starten af vandreruten

Det’ gas. Oppe i Vendsyssel a’ har de Jyske Ås. En ås er et højdedrag, der er blevet skabt under sidste istid. Først så kom ismasserne og skubbede underlaget med sig så det blev klemt sammen i højdedrag, og så smeltede hele lortet og efterlod en ås. Så naturligt nok er området omkring og på en ås temmelig bakket. Nymølle Bæk er ingen undtagelse. Og så er det fredet. Det er faktisk så fredet at man ikke må have hund med. Og det er rart, for hvis der er noget jeg hader så er det de infame egoistiske hundeejere der lader deres kræ skide overalt uden at samle op.

På vandognatur.dk står der følgende: “Nymølle Bæk udgør et regionalt vigtigt naturområde med bl.a. sine fine forekomster af naturtyperne sure overdrev, enekrat samt bøg på mor.” Uden at vi skal blive alt for nørdet tekniske, så betyder det at jorden er sur og næringsfattig – sådan er det når istiden bare klamper revl og krat op i en ås uden hensyn til korrekt opbygning af jordlagene for optimal plantevækst. Bøg på mor betyder ikke at bøgen overfalder sagesløse mødre, men at bøgen står på morbund – dvs sur, sandet bund. Ikke din typiske danske bøgeskov, men yderst fascinerende (sagt med Preben Kristensens dronninge-stemme).

Desværre er der ikke så fredet at der ikke må være køer. Vandreruten går lige igennem en fold med en stor flok af de behornede sataner. Og hvis der er noget jeg er ræd for, så er det køer. Turen gennem folden var een lang nærdødsoplevelse hvor jeg nåede at skrive testamente 20 gange – og at slette Heksen godt og grundigt fra det! “De er mere bange for dig end du er for dem, Sif.”
I DON’T THINK SO!

Den røde rute, Nymølle Bæk

Heldigvis kom vi hurtigt ind i skoven. Den mørke mørke uplejede skov. Totalt vildnis mand. Det er lige før man forventer at se et vildsvin.

Den uhyggelige røde rute ved Nymølle Bæk

Det var faktisk sådan lidt småcreepy enkelte steder – helt mørkt og kun en bette fladtrampet skovsti og stejle skråninger. Og myg. Argh. Men alligevel helt fantastisk. Det var fandme ligesom at vade rundt i et eventyr. Nej se, der kommer Shrek og Donkey. Kunne det ikke være sejt?

Skov-gøgelilje (vild orkide) ved Nymølle Bæk

Men det bedste var nu alligevel de vilde orkideer.  Jeg gik jo helt i koma.
“Seee! En orkideeeeeee!”
*knips knips blitz blitz*
“Hov – der er flere… og der! Og der ogderogderogderogderog…”

Jeg forsøgte at bilde Heksen ind at de var sjældne, men et senere opslag i Den Danske Flora afslørede at lige præcis de to vi så, ikke sådan er vildt sjældne. Til gengæld er de stadig fredede. Hun var ikke imponeret. Især ikke efter at vi nærmest gik og skvattede over dem hver gang vi kom til en lysning. Men smukke var de… hvis de ikke var fredede, så ville jeg nole nogen til at plante i haven. Den anden orkide vi så hed Plettet Gøgeurt, men det lykkedes mig ikke at tage et skarpt billede. Lorte kamera.

Kvadrestensbro ved Nymølle Bæk

Kvadrestensbro er et fedt sted. Det er en bro, bygget af kvadresten (store firkantede sten) og Nymølle Bæks vætter skulle ynde at leve der. Der knytter sig et gammelt sagn til opførelsen af Kvadrestensbro. I gamle gamle GAMLE dage var Skæve Kirke en stavkirke (så er det skisme også længe siden), og den skulle udskiftes med en stenkirke.  Da kirken skulle indvies, ville bygherren hente vievand i Nymølle Bæk, men glemte at spørge vætterne om lov. The bastard. Vætterne forsøgte at hive fat i ham (sikkert for at drukne ham, de er så hyggelige sådan nogen), men han slap løs og fik indviet sin kirke. Desværre for ham skvattede kirken sammen om ørerne på ham et par år efter, og nede fra bækken kunne man høre vætterne sige “du har ikke spurgt om lov!” Senere brugte man så de hersens hellige kvadresten til at bygge broen.

Vætter er ikke noget at spøge med. Her i huset bliver de fodret godt, for det kan betale sig at være på god fod med dem. De beskytter mod brand og giver en god høst til dem, der behandler dem godt. Det var nok mere aktuelt i gamle dage på gårdene, men jeg har ikke noget mod at bytte lidt mjød for en ekstra brandforsikring og en rigelig jordbærhøst.
Vætter er naturånder, vi kender dem fra de gamle sagaer og deraf naturligt nok asa-vanetroen. Op gennem tiden er de blevet til den mere kendte nisse, og har tilsyneladende tilegnet sig en fetish for rødt tøj og risengrød. På Island har man stor respekt for vætter. Faktisk er der vætter i deres våbenskjold. Man fører veje og nybyggelser udenom kendte tilholdssteder for vætter og huldrefolk. Der er nok mange, der mener at det er gammeldags og åndssvagt at tro på den slags, men i mine øjne er det sund fornuft. Det afføder respekt for naturen og ens generelle omgivelser – kunne du finde på at hælde gift i dine venners mad? Næppe. Det samme burde gælde for naturen og dyrenes mad. Det er ikke pladderromantisk hippienisme, men noget, der burde falde helt naturligt for alle og enhver i det omfang det er praktisk muligt. Og så måske lidt til. Ingen er døde af at anstrenge sig lidt.

Basta.

Og mens I tænker over den, vil jeg gå ud og lave denne opskrift. Det er Astrologiheksens opskrift, den er skrevet direkte af hende, så jeg kan ikke holdes ansvarlig for diverse ulykker og eksploderede ovne der måtte forekomme (det kan jeg iøvrigt heller ikke når det er mine egne). Den her ret smager ski’egodt og så er den vegansk. Den kan dog peppes op med lidt revet ost på toppen hvis man er til den slags.

Stay tuned for more! I morgen handler det om Gammel Skagen, Grenen og Råbjerg Mile. Og mit kursus hos en flok meget mærkelige nordjyder. *dun dun dun*

Veganske fyldte peberfrugter
2-4 pers, alt efter sult og tilbehør

½ kg champignon eller blandede svampe
1-2 løg
Et bundt porer
Evt. en bakke bønnespirer
1-2 spsk. tahin
3-4 peberfrugter
Hvidløg efter smag
Chilipulver
Cacao og chili krydderi (Santa Maria) – kan erstattes af en smule god kakaopulver og lidt ekstra chili
Salt
Rørsukker.

Svampene renses, skæres i skiver, og ristes på en pande ved høj varme til væden er dampet af, og svampene har samme konsistens som en kattesnude. Kommes i en skål, irøres presset hvidløg efter smag og stilles til side. Løg, porer og evt. bønnespirer svitses møre. Tahin tilsættes og røres godt ud i grøntsagerne. Til sidst tilsættes svampene, og der smages til med chili, cacao/chili krydderi, salt, mere hvidløg og måske en lille smule rørsukker.
Peberfrugterne halveres og fyldet kommes i. Bages ca. 20 min.