Roadtrip i Vendsyssel, Twilight, Auramin og et par vegetaropskrifter – del 1

Jeg ser egentlig af princip ikke en film uden at have læst bogen. I alt fald ikke hvis jeg ved, der er en bog. Men da jeg sådan uden videre fik stukket Twilight DVD’en i hånden, så var jeg jo lidt nødt til at se den. Jeg trængte i den grad til at koble af efter at have været på “ferie” hos Astrologiheksen og dernæst haft Nicolai på besøg nærmest i umiddelbar forlængelse af hinanden. Nu er det ikke fordi jeg skal sidde her og være mandehader, men når man putter to fyre – f.eks Nicolai og Bedstevennen – i samme rum og tilsætter lidt højt humør og en god mængde sukker, så rotter de sig sammen mod enhver uskyldig anarkist, der måtte befinde sig i deres umiddelbare nærhed. Dvs mig. Men det er helt ok, for jeg ved naturligvis godt at det er et udtryk for deres usikkerhed overfor min storslåede personlighed. Man kan ikke bebrejde dem at de følte sig en smule intimiderede.

Så jeg trængte i den grad til en aften på sofaen med et par gode film. Jeg blev af en god ven udstyret med hhv Hackers og Twilight til formålet. Hackers er en af mine all-time favoritfilm, og da jeg så den første gang for små 10 år siden grundlagde det en årelang fascination af Angelina Jolie. Den kamæleon. Så den røg på først. Total nostalgi.
Jeg havde en pointe et eller andet sted… nåja. Nå men jeg trængte til mere film og besluttede mig for at se Twilight, selvom det varer mindst en uge før jeg får bøgerne hjem fra England. Det er en god film, men min første indskydelse var at slappe Betty og bede hende om at stoppe sit teenage-angst trip. Får man ikke ondt i hovedet af at se kronisk lidende ud? Men sådan er ungdommen vel idag. Edward havde i det mindste en undskyldning for hundehvalpeøjnene. Jeg mener, hvis man er i konstant fare for at æde sin kæreste, så kan det sikkert godt skabe et par traumer eller to. Desuden er jeg vant til den attitude. Jeg har set Angel flere gange. Men det endte altså med at jeg døbte dem Borderline-Betty og Emo-Edward. Hø hø. Og nu glæder jeg mig til at få bøgerne hjem. Jeg har hørt fra diverse venner at de læste dem i eet hug, og sådan en bogoplevelse har jeg sukket efter at få igen efter Stieg Larsson på grusom vis fangede mig i sit ondsindede spind og fik folk til at tro at jeg lå død under bruseren kun iført badehætte.

Nu er der nok en spade eller to, der spørger “hvordan kan man blive så udmattet af at være på ferie!” og det skal jeg fortælle jer. Jeg kommer nok til at strække beretningen over et par blogs, for ellers ender det sgu med en hel roman. Og vi ved jo at danskerne har et ulideligt kort attention span.

Astrologiheksen hentede mig i Århus lørdag formiddag, hvor jeg befandt mig i en lettere stresset tilstand. Jeg fyldte hele bilen op med mine pakkenelliker og kastede mig ind på forsædet inden Veganerkatten opdagede at jeg var på vej til at forlade hende i hele tre dage. Jeg krydsede fingre for at hun ville godkende mit valg af kattepasser og bad Heksen om at jokke sømmet i bund. Vroooom, på vej til Rebild Bakker.
Det er altid en oplevelse at køre i bil med frk. Heks. Hun, der ellers er så mild og blid, har meget kort lunte på vejen. På et tidspunkt laver en brun volvo en temmelig hasarderet overhaling, og hun bander og svovler så mine jomfruelige ører nær falder af:

Heksen: %&”#”%&¤%/&(##¤¤!!!!!
Mig: Hey, det er en svensker!
Heksen: %&”#”%&¤%/&(##¤¤ svenskere!!!!!
Mig: Det er fandme også en grim bil de kører i…
Heksen: (entusiastisk) JA! Den er SATME GRIM!!!

Får i Rebild Bakker

Men vi nåede da Rebild Bakker hvor frk. Heks egenhændigt besluttede at jeg skulle se Ravnkilden og Lille Blåkilde. Ikke at det krævede nogen større overtalelse. Der var nemlig fyldt med får – og de havde små lam! Mæææh! Så jeg sagde “iih åååh nææææ nøøøj ÅRH HVOR ER DEN SØØØØØØD” hele vejen ned til Ravnkilde, hvor Heksen truede med at drukne mig hvis jeg ikke holdt kæft. Det er sandt! Det gjorde hun! Hun kan bare ikke huske det. Ravnkilde er en kilde med fut i, og man skal gå på vadesten for at komme over. Man kan drikke vandet… jeg kan kun anbefale et besøg! Jeg blev nærmest instant stressfri af at stå der. Heksen hoppede rundt i vandet som en anden kænguru på bare fødder. Jeg varede mig dog for den slags eskapader, for jeg var lige blevet rask. Fornuft – mit trademark. Vi traskede også lige videre til Lille Blåkilde. Vi kom forbi nogen islandske heste, der stenede for vildt i solen. Jeg forsøgte at overtale dem til lidt mulegrams, men de var urokkelige. “Skrid kælling,” sagde de. “Vi sover. Find en anden hest at gramse på.” Små egotrippere. Jeg har fandme mule-abstinenser. Og jeg kunne egentlig også godt bruge en skovtur på hesteryg, nu jeg tænker over det. Nogen, der har en hest, de ikke bruger?

Lille Blåkilde

Svært nedslået over egoisterne, blev jeg dog alligevel muntret op da vi nåede Lille Blåkilde. Der er altså bare et eller andet over kilder. Især når de er så klare, at man ikke kan se vandet på billederne. Der voksede massevis af mjødurt, og den blomstrer liiiiiiige om lidt. Jeg står klar, for jeg skal brygge mjød til midsommer. Så er den drikkeklar til næste midsommer – smart ikke? Der var også en fandens masse vandmynte, som Astrologiheksen svært gerne ville have fat i. Desværre voksede det ude i vandet, og der må man ikke sådan vade rundt. Vi fik dog fat i en enkelt stilk, og hallo. Der er godtnok power i urterne derude… jeg sniffede til den og fik mentholsmag i munden.

Efter en hurtig frokost bestående af Aurion-brød og diverse varianter af Streich smørepålæg, kørte vi til Sæby. Og jeg siger jer – jeg var klar til at flytte ind med det samme. Heksen bor det mest VIDUNDERLIGE sted jeg nogensinde har set, i en kort længe på en gammel gård. Det er fantastisk – og for at det ikke skal være løgn så har hun indrettet hytten med arvestykker. Åh mand. Jeg følte mig hjemme med det samme. Og så var det at hun serverede noget amazing aftensmad, som jeg vil dele med jer her. Det hele er lidt på slump, for sådan laver de mad i Nordjylland. Har jeg hørt. Jeg har dog sat ca. mængder på.

Der er meget meget mere at berette, så stay tuned for Part 2 – samme blog, samme sprog. Don’t miss out!

Astrologiheksens fyldte portobellosvampe
4 pers

6 store portobellosvampe
2 porrer
2 soltørrede tomater
150 gram flødeost (økologisk Philadelphia)
Salt og peber efter smag
Hakket frisk oregano
Smør til stegning
Evt lidt revet gruyere

Hiv rodstokken ud af 4 af svampene og skrab lamellerne ud med en ske. Sæt dem i et ildfast fad. Skær porrerne i ringe og de sidste to svampe i tern. Hak de soltørrede tomater fint. Svits porrerne i lidt smør sammen med oregano. Tag porrerne af og læg dem i en skål. Svits svampene og læg dem ned til porrerne. Smid de soltørrede tomater i til sidst og dump flødeosten ovenpå. Rør det hele sammen og smag til med salt og peber. Fordel fyldet i de fire portobellosvampe. Drys evt med lidt revet gruyere. Sæt det hele i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Spis!
De kan laves i forvejen og opbevares i køleskab. Varmes lige inden servering.