*Bøvs*

Bedstevennen på arbejde

Idag holdt jeg konditorisøndag. Der kom 5 totalt fremmede… ok næsten fremmede… mennesker, plus min søster og Bedstevennen. Sidstnævnte tog mig i den grad på sengen ved at ankomme en hel TIME tidligere end oprindeligt planlagt for at hjælpe. Lok manden med brunch og du kan få ham til alt. Pånær at gå med ind i en genbrugsbutik.

Her er han ved at tape mit menuskilt fast til min brødmaskine. Det gik ikke stille for sig, der blev mumlet noget om gaffatape. Desværre måtte jeg skuffe ham med at jeg havde brugt alt mit gaffatape på min sidste date, så det endte med at papiret blev bukket og sat i spænd under foden på brødmaskinen. Tak for kaffe.

Menuen

Og her er hvad menuen bød på + whipped shortbread cookies. Alt (pånær cookies) er testeksemplarer fra min kommende kogebog. Det gælder om at bruge enhver chance for at prøve sine opskrifter af på stakkels uskyldige mennesker. Så vidt jeg ved blev alt godkendt.

Kagebordet

Og her er kagebordet. Ikke så overdådigt som jeg gerne ville have haft det, men sådan er det når man kun er 8 personer og ikke vil have tonsvis af rester. Jeg ramte faktisk meget godt hvad mængden angår.

Da jeg sagde “værsgo” trak Klidmoster og hendes veninde gudhjælpemig kameraerne frem og begyndte at fotografere maden. Det har jeg alligevel aldrig været ude for før. Jeg håber det er et godt tegn. Hvis I ser mit kagebord hængt ud på andre blogs, så vid at alle smædeord er ondsindet bagvaskelse.

Gæsterne minus to... tre

Og her er de så, de stakkels mennesker. Pånær Klidmoster og Heidi, de var vist inde og fotografere maden. Vi har ingen højrefløje her i huset, derfor har bordet en venstrefløj og en venstrefløj til venstre for venstrefløjen.

Venstrefløjen til venstre for Venstrefløjen

Blomsten er min søster. Hun vil ikke have sit foto på bloggen, for så bliver hun bare overfaldet af autografjægere og sindssyge fans, der vil have at vide hvor jeg er.
Den Hvide Dame er Heidi. Hende og Klidmoster havde gaver med. En lækker dåse Kusmi the Irish Blend, og en bøtte gourmet lakrids. Hurraaaa!

Venstrefløjen

Og her har vi Tine, Pernille og Rune. Tine har ikke en blog, hvilket vi overvejede af lynche hende for. Men man kan jo ikke påtvinge fremskridtet. Til gengæld blev hun bagefter og hjalp med at vaske op, hvilket jeg er hende evigt taknemmelig for. Og så havde hun den smukkeste blomst med til mig. Jeg tror nok det er en belargonie, en af de der sindssyge varianter med 9 millioner kronblade. Belargonie på speed. Husk at komme til kaffe igen snart, Tine! Og tag en opvaskebalje med.