Archive for May, 2009
*Bøvs*
Bedstevennen på arbejde
Idag holdt jeg konditorisøndag. Der kom 5 totalt fremmede… ok næsten fremmede… mennesker, plus min søster og Bedstevennen. Sidstnævnte tog mig i den grad på sengen ved at ankomme en hel TIME tidligere end oprindeligt planlagt for at hjælpe. Lok manden med brunch og du kan få ham til alt. Pånær at gå med ind i en genbrugsbutik.
Her er han ved at tape mit menuskilt fast til min brødmaskine. Det gik ikke stille for sig, der blev mumlet noget om gaffatape. Desværre måtte jeg skuffe ham med at jeg havde brugt alt mit gaffatape på min sidste date, så det endte med at papiret blev bukket og sat i spænd under foden på brødmaskinen. Tak for kaffe.
Menuen
Og her er hvad menuen bød på + whipped shortbread cookies. Alt (pånær cookies) er testeksemplarer fra min kommende kogebog. Det gælder om at bruge enhver chance for at prøve sine opskrifter af på stakkels uskyldige mennesker. Så vidt jeg ved blev alt godkendt.
Kagebordet
Og her er kagebordet. Ikke så overdådigt som jeg gerne ville have haft det, men sådan er det når man kun er 8 personer og ikke vil have tonsvis af rester. Jeg ramte faktisk meget godt hvad mængden angår.
Da jeg sagde “værsgo” trak Klidmoster og hendes veninde gudhjælpemig kameraerne frem og begyndte at fotografere maden. Det har jeg alligevel aldrig været ude for før. Jeg håber det er et godt tegn. Hvis I ser mit kagebord hængt ud på andre blogs, så vid at alle smædeord er ondsindet bagvaskelse.
Gæsterne minus to... tre
Og her er de så, de stakkels mennesker. Pånær Klidmoster og Heidi, de var vist inde og fotografere maden. Vi har ingen højrefløje her i huset, derfor har bordet en venstrefløj og en venstrefløj til venstre for venstrefløjen.
Venstrefløjen til venstre for Venstrefløjen
Blomsten er min søster. Hun vil ikke have sit foto på bloggen, for så bliver hun bare overfaldet af autografjægere og sindssyge fans, der vil have at vide hvor jeg er.
Den Hvide Dame er Heidi. Hende og Klidmoster havde gaver med. En lækker dåse Kusmi the Irish Blend, og en bøtte gourmet lakrids. Hurraaaa!
Venstrefløjen
Og her har vi Tine, Pernille og Rune. Tine har ikke en blog, hvilket vi overvejede af lynche hende for. Men man kan jo ikke påtvinge fremskridtet. Til gengæld blev hun bagefter og hjalp med at vaske op, hvilket jeg er hende evigt taknemmelig for. Og så havde hun den smukkeste blomst med til mig. Jeg tror nok det er en belargonie, en af de der sindssyge varianter med 9 millioner kronblade. Belargonie på speed. Husk at komme til kaffe igen snart, Tine! Og tag en opvaskebalje med.
ContinueHvor blev ramaskriget af?
Da jeg sad og så DR Dokumentaren (om et krisecenter med kvinder på flugt fra deres familie) igår aftes tænkte jeg “nå, det skal nok give nogen overskrifter af en art i aviserne. Om ikke andet en udtalelse fra Pia K, der indeholder ordene “mørkemænd” og “middelalderskikke” eller lignende.”
Men som sædvanlig overvurderede jeg groft familien Danmarks interesse for kvinder i nød. Ikke et eneste lille pip – det eneste sted jeg har set en reaktion, er på et forum hvor en af de medvirkende skriver en gang imellem, og derfor er en kendt person.
Er der ikke stemmer i indvandrerkvinder medmindre man vil smide dem ud af landet, eller hvad? Det kan skabe ramaskrig at havregryn måske ikke er så sunde som vi troede, men at kvinder får bank, det er højest et bib på den indre radar. Det er sgu da lidt trist. Man kan jo håbe at et par politikere fik set dokumentaren og vil kigge lidt på lovgivningen og se om de ikke kan sørge for at den bliver overholdt bare en lille smule.
Man kan se dokumentaren på DR’s hjemmeside. Giv den et kig – om ikke andet så fordi det altid er godt at vide hvad der sker rundt omkring, så man ikke bare går rundt i sin egen lille boble, ligesom vi så det med burhønsene. Det værste der kunne ske var at man blev mere nuanceret – og mere rummelig. Og lidt mere taknemmelig for sit eget liv!
ContinueVegansk chokolade-peanutbutter-overdådig-kage
Puha! Det er altså hård kost at vågne op til endnu en klagesang fra Dansk Folkeparti og dertilhørende medløbere. Denne gang er det de stakkels børn, der på grusom vis undergraver integrationen ved at bede om et badeforhæng i idrætstimerne. Jeg må indrømme at jeg står lidt af, når de står på morgenTV og taler om “det danske værdigrundlag”, der blandt andet skulle indeholde tolerance. Men det er måske bare mig, der ikke forstår hvorfor integration partout skal være lig med religionsundertrykkelse. Tryk avler modtryk. Er der nogen, der har overvejet om al den religionsdiktatur og brægen om ensretning ikke bare i sidste ende skader integrationen?
Og hvornår blev integration egentlig lig med ensrettelse – mig bekendt betyder integration ikke at man skal smide sig selv overbord og påtage en ny identitet. Det betyder at man fungerer i samfundet, og det kan man sjovt nok godt finde ud af selvom man har fået fri i slutningen af ramadanen. Det kender jeg da masser af gode eksempler på. Jeg tror sjovt nok ikke det er der, det går galt i sidste ende. Skulle vi alle så være ens og hylde et værdisæt, dikteret af et højrefløjsparti, der mest af alt har en retorik svarende til en paranoid skizofrens? Der mangler ligesom lidt fornuft i deres plan. Hvis jeg vil holde mit barn hjemme fra skole på Midsommerdag skulle jeg nok ikke mene at jeg skader integrationen og giver mit barn grundlag for at brandbombe et par biler, så asa-vanetroen kan blive indført som statsreligion. Man skulle være lidt mere large, lidt mere realistisk og vælge at sætte ind de steder, hvor der rent faktisk er et problem. F.eks kunne man passende bruge sit krudt på at støtte kvinder, der vil i arbejde. Men det er der nok ikke nær så mange stemmer i.
Jeg er sikker på at skolerne godt selv kan adminstrere hvornår diverse hensyn skulle gå hen og skade børnenes skolegang. For er det ikke det, man burde være obs på. Om børnene trives. Istedet for at sidde og skabe sig over at der bliver serveret kalkunfrikadeller i kantinen. Bevar mig vel. Fri mig for skræmmebilleder og giv mig lidt realisme. Tak! For i sidste ende er der trods alt ikke noget, der skader integrationen mere end fremmedhad. Det er vel logik for perlehøns.
Dårlig smag i munden nu? Fjern den med denne smækre kage. Jeg serverede til et veganer-madklub-møde sidste år, hvor den blev vel modtaget. Den fjerner med garanti den dårlige smag man måtte have i munden efter at have set nyheder idag. Og ikke-veganere er også vilde med den. Mig f.eks. Men det giver jo sig selv. Det er trods alt mig, der har lavet den.
Vegansk chokolade-peanutbutter-overdådig-kage
En 15 cm kage (6 pers)
Kage
2,5 dl soyamælk
1 tsk eddike
100 gram mørk chokolade
60 gram peanutbutter – creamy
200 gram sukker
1 tsk vanillesukker
200 gram mel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
2 spsk olie
Hak chokoladen og put den i en stor skål sammen med peanutbutter. Bring soyamælken i kog og tag den straks af varmen og hæld over chokolade og peanutbutter. Rør rundt til det hele er opløst. Tilsæt eddike – det tykner med det samme, det er meningen. Pisk sukker og vanille i. Sigt mel, salt og bagepulver sammen og rør det i. Rør olien i til sidst og fordel dejen i to smurte 15 cm springforme. Bages ved 175 grader i ca 30 min – test med en tandstikker eller lign om kagen er færdig, før du tager den ud.
Frosting
100 gram margarine (Nutana eller FRI)
100 gram creamy peanutbutter
1 tsk vanilleekstrakt
300 gram flormelis, evt mere
Pisk margarine og peanutbutter luftigt. Pisk 5 min eller mere. Tilsæt vanille. Begynd at smage til med flormelis. Start med 200 gram og tilsæt gradvist mere til du synes det er sødt nok. Det er meget forskelligt hvad folk kan lide.
Ganashe
100 gram mørk chokolade
1 dl soyamælk
Chokoladen hakkes og soyamælken bringes i kog. Så snart det koger, hældes det over chokoladen og der røres forsigtigt rundt til massen er mørk og ensartet. Lad den køle lidt af.
Mandelknas
50 gram grofthakkede mandler
2 spsk sukker
Ristes forsigtigt på panden til sukkeret begynder at karamelisere.
Sådan samles kagen: Hver kage deles i to bunde og lægges sammen med et lag frosting, så der er 3 lag frosting og 4 bunde. Hele kagen dækkes med resten af frostingen og trækker evt natten over – eller gøres færdig med det samme. Ganashen laves, køler af så den ikke smelter frostingen. Hældes ud over kagen, bred forsigtigt ud over kanterne med en ske eller paletkniv, så der kommer dryp ned ad siderne. Mandlerne tilberedes og lægges på toppen så snart de er kølet let af. Kagen er nu klar til at blive overfaldet og tilintetgjort. Bon appetit!
ContinueOn the road again
I torsdags trillede mig og Astrologiheksen atter ud på eventyr. Kursen var sat mod Mols Bjerge, og GPS’en gjorde sit bedste for ikke at lede ekspeditionen alt for meget på vildspor. Det er mig, der er GPS iøvrigt. På lykke og fromme. Men vi nåede da frem, dog først efter at Heksen havde fået tre blodpropper over at køre bykørsel i Århus. Så snart vi landede på den lille motorvej fik hun et sært lys i øjnene, groede horn i panden og jokkede sømmet i bund, mens jeg holdt mig for øjnene.
Jeg er ikke vant til at køre i bil.
Mols Bjerge er sådan et dejligt sted. Det blev skabt under istiden, og smeltesøerne har lavet nogen gevaldige dale. Tag gode sko på. Det mest spændende er selvfølgelig at stedet har været beboet siden stenalderen, og derfor er hjemsted for utallige gravhøje og rester af bopladser. Og så selvfølgelig den helt fantastiske natur. Mols Bjerge bliver plejet af islandske heste, får og køer, dog ikke på de samme folde. De lever mere eller mindre som vilde kræ, og jeg gad godt være sådan et får. Mens fårefoldene oftest er åbne for traveture, så er hestefoldene off limits, af gode grunde. Men eftersom jeg har et nært tilknytningsforhold til et kræ på en af unghoppefoldene, så er de ikke off limits for mig. Så jeg slæbte Heksen med ind og hilse på islandske unghopper i den værste teenagealder.
De var meeeeget fascinerede af hendes spraglede nederdel. De tyggede lidt på den og bagefter fulgte et par af dem lige i røven på hende hele vejen op til leddet. Hun så en smule nervøs ud, men jeg lovede at de ikke trampede på hende. Med fingrene krydset på ryggen. Mwaha.
Der var også folde hvor der gik hopper med små nyfødte føl. Nåååååh! Der er ikke noget mere bedårende end et nyfødt føl.
Da vi var undsluppet unghoppernes overvældende favntag, trængte Heksen i den grad til en stærk øl. Men desværre for hende kørte hun bil, så hun måtte nøjes med en kop kaffe. Vi svingede ind på den øndige Restaurant Skovmøllen ved Femmøller Strand, fordi de lokkede med kaffe og kringle. The bastards.
Jeg sagde til Heksen at hun skulle tage et billede af mig, hvor jeg så meget seriøs ud, stærkt optaget af at vurdere menukortet og forsøge at vælge mellem kaffe med kringle, kaffe med ostemad eller kaffe med rejemad. I sandhed et svært valg. Det lykkedes mig dog ikke helt at se seriøs ud, eftersom jeg netop havde udtænkt Årets Vits. Vil I høre? Okay det forholder sig sådan at Bedstevennens rigtige navn er Steen. Og det åbner op for en myriade af bøvede vittigheder. Hvad ville Steen hedde hvis han var ven med Obelix? Bautasten! Hvad går Steen med hvis han har brækket benet? Stenstøtter! Hvad kalder man Steen under mulde? Stendød!
Og så videre. Bedstevennen finder at disse ytringer har stærkt behersket underholdningsværdi, men Heksen og jeg har yderst megen morskab. Og lige i dette sekund fandt jeg på den næste geniale vits: Hvad ville Steen hedde hvis han var autonom? Brosten!
[pause for bifald]
Jeg ved det! Jeg er genial.
Og så gik turen op i Mols Bjerge igen.
Agri Bavnehøj er det højeste punkt i Mols Bjerge. Udsigten er helt vild. Desværre er mit kamera ikke så godt, så I må nøjes. En bavnehøj svarer lidt til vore dages telefonkæder. Eller SMS kæder må det vel være nu. Man tændte bavnebål på de højeste punkter for at advare om at nu kom fjenden, så man havde bare at troppe op og vifte lidt med et sværd eller et spyd eller en kagerulle eller hvad man nu lige havde ved hånden. Bagefter grillede man pølser og snobrød og havde dermed forgængeren til Weber grillen.
Ifølge kortet skulle der være en helligkilde. Vi fandt ikke nogen helligkilde, selvom vi fulgte kortet. Det eneste vi fandt var et gotlandsfår med to kid og en meget stor vædder. Så vendte vi om. Astrologiheksen var svært skuffet over at kilden var usynlig. Kun den smukke vandretur og mit berigende selskab holdt hende fra at trøstespise hele posen med ananas-valnøddemuffins.
Da vi havde vandret vores fødder flade i Mols Bjerge og besteget Trehøje med tilsyrede skinneben som følge, ville Heksen ikke hjem igen. “Lad os tage til Ebeltoft!” sagde hun, og det behøvede hun ikke at sige to gange.
I Ebeltoft er der pænt. Jeg vil gerne bo i Ebeltoft. Faktisk fandt jeg et butikslokale til leje i et yndigt mokkabrunt bindingsværkshus, der ville være PERFEKT til konditori. Hvem der bare havde råd…
Men det gamle rådhus ville nu også kunne gå an. Gu ved hvad det koster. Det er meget smart med de der kanoner udenfor. Så kan dørsælgerne bare komme an.
Efter smovsning på enelleranden cafe vendte vi snuden hjemad. Da vi nærmede os Århus var klokken 22.30 og det tordnede og regnede helt afsindigt. Astrologiheksen var helt firkantet i øjnene af at fokusere på ikke at køre i grøften så hun måtte lige have en kop the at sunde sig på. Og så kørte hun gudhjælpemig hjem til Nordjylland. Tak for kaffe siger jeg bare. Jeg gik kold så snart jeg havde sagt farvel.
Næste gang skal vi i Rold Skov, så glæd jer til flere intetsigende beretninger fra vores farverige liv on the road!
ContinueNatmad
Er det kun mig, der kan finde på at begynde at bage boller kl 1 om natten – bare fordi det er totalt hyggeligt på den afslappede måde?
Neeeej. Vel? Vel?
Hallooooooooooooooo. Er der nogen…
Men egentlig burde jeg sove. Astrologiheksen kommer i morgen og jeg tror hun forventer jeg er vågen. Eller i det mindste i stand til at udtrykke mig på et nogenlunde forståeligt dansk.
ContinueTordenkaffe – æh – tordenmokka og citronsmåkager
NB! Vi kan klemme 2-3 personer mere ind til Konditorisøndag d. 31 maj, så kig her hvis du vil være med.
Vi har lige haft noget af et tordenvejr, her syd for Århus. Mine to fedlinger af marsvin (kaldet Mut1 og Mut2) var placeret på græsplænen, hvor de nød det første solskin i et par dage. Altså hvis man lige ser bort fra at deres bur var dækket af presenning fordi der var lovet regn senere. Kræene fungerer som plæneklippere, eftersom min håndskubber er rustet sammen ved hjulene. Muligvis fordi jeg lod den stå ude hele vinteren.
Men det er ikke det vi skal snakke om nu.
Da det begyndte at regne og tordne tænkte jeg ikke lige nærmere over det. Kræene var dækket godt til og blev ikke våde selvom det pissede ned. De virkede heller ikke bange selvom det tordnede. Så jeg lod dem gå ude og stod selv under mit halvtag og kiggede på lyn. Jeg har altid elsket at kigge på tordenvejr. Det bedste var da jeg boede på 11. sal i midtbyen med en altan på hver side. Fantastisk panoramaudsigt over havet mod øst – og over byen på den anden side. Tordenvejr og solnedgange var et syn for guder, deroppe i højderne. Hernede på jorden er det mindre fedt, men stadig acceptabelt.
Så rullede uvejret ind over mit hus og da der kom et ordentligt brag lige over hovedet på mig, blev det for meget for de små marsvin. De skreg i vilden sky og jeg måtte i al hast redde dem i sikkerhed før de stillede sutskoene. De var knastørre, også på fødderne. Men hvorvidt deres trommehinder er intakte er ikke til at vide. De kommer aldrig når jeg kalder alligevel.
Sarte kræ. Jeg har haft rigtig mange marsvin før i tiden – som opdrætter – og jeg har ved gud aldrig oplevet nogen der skabte sig over tordenvejr. Måske skal jeg købe sådan et udendørsbur, så kan de gå ude døgnet rundt og blive hærdet lidt.
Nå men tordenvejr er jo som skabt til tordenkaffe. Egentlig er tordenkaffe et levn fra dengang man ikke havde lynafledere. Kombineret med et yderst brændbart hus – stråtag, kornlade, høloft – var det ikke så skidesmart at ligge og snorke hvis det tordnede om natten. For hvis lynet slog ned, så sagde det FUT og så var man grillkul. Og det var ikke meget ved, for dengang var Weberen ikke opfundet. Så man vækkede alle de arme folk på gården, der ikke fik megen søvn i forvejen, og samlede dem til kaffe. Og hvis jeg ikke tager meget fejl blev der garantrisser også udvekslet nogen drabelige historier. “Ja engang for mange år siden, der brændte nabogården til bunden. Den stakkels kone brændte inde og deres malkepige løb rundt i gården som en fakkel. Hun druknede i branddammen, akkeja. Dagen efter døde alle deres heste af brandbægerforgiftning og de måtte holde brandudsalg for at få mad. Akkeja. Vi har haft masser af grillkul siden den dag. Hvis dog bare nogen gad opfinde Weberen…”
Hvorvidt man spiste småkager til, skal jeg ikke kunne sige, men småkager og kaffe hører ligesom sammen. Så hvorfor ikke bage de her små smækre citronsmåkager? De smager lidt som klejner og de er gode, for de er ikke så søde. Opskriften er fra min seneste tilføjelse til gammel-kogebog samlingen, nemlig “Stor Kogebog” fra 1950, skrevet af Henriette Schønberg Erken. Åh hvor jeg elsker gamle kogebøger. Der er nu noget helt særligt over dem. Og de dufter på en helt bestemt måde. Hvordan kan man undgå at elske dem? Bedstevennen hader loppemarkeder og genbrugsting, hvilket garanteret bare er noget han siger for at undgå at blive slæbt med på kræmmermarked. Den nidding.
Tordenmokka
1 kop
2,5 dl mælk eller soyamælk
1 tsk Urtekram kakaopulver
1 tsk mørk rørsukker
1 knsp stødt kanel
1 knsp vanillepulver fra Urtekram
2 tsk pulverkaffe
Hele mollevitten, pånær pulverkaffen der hældes i en kop, puttes i en lille gryde og bringes til kogepunktet. Tages straks af varmen og hældes i koppen.
Citronsmåkager
ca 50 stk (2 pladefulde)
200 gram smør
180 gram sukker
3 æg
1 citron, saft og skal
250 gram mel
1 tsk vanillesukker
Tænd ovnen på 225 grader, eller 200 grader varmluft. Varmluft er godt, for så kan man bage begge plader på een gang.
Smelt smørret og hæld det i en skål. Lad det køle lidt af. Del æggene og pisk hviderne stive. Sæt dem til side. Hæld sukker i det smeltede smør og pisk grundigt. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Tilsæt citronsaft og skal, samt vanille. Rør til sidst melet i.
Rør et par spsk æggehvideskum i dejen for at løsne den lidt, og vend så resten af æggehviderne i dejen. Pas på ikke at slå luften ud af dem.
Sæt dejen på to bageplader med en teske og bag ca 7 minutter til de er gyldne i kanterne. Lad være med at se Gordon Ramsays F Word samtidig med. Så bliver kagerne en anelse for mørke i kanten…
Sådan pynter du en hurtig jordbærlagkage
Okay folkens. Jeg ved I græmmer jer over altid at servere de samme kedelige lagkager, dynget til med flødeskum og glasur, drysset med røvsyg kulørt krymmel. Hver nat græder I jer i søvn over det, og ønsker brændende at I kunne lave bare EN fin lagkage. Men åh! Det må endelig ikke tage lang tid. For guderne forbyde at noget som helst kræver en indsats. Nej nej. I vil bare have den nemme løsning, der ligner en million.
Så er det godt I har mig. For jeg har en løsning lige her. En pæn og enkel lagkage, med tilpas meget stil. Så meget som man nu kan forvente af en lagkage, der ikke tager mange minutter at lave. Håber jeg ikke. Hvis der er noget jeg har lært, så er det at jeg ikke kan forvente at alle er ligeså nørdede som mig.
“Du må ikke bruge et ord som volumen i din kogebog, Sif. Det er for svært.”
Huh? Er folk degenereret mentalt eller hvad? Alle der ikke ved hvad volumen betyder, ræk hånden op.
Hold da op, så mange? Okay så. Jeg retter det.
Men først lagkage. Du skal bruge 3 hjemmebagte kakao lagkagebunde. Nej, det duer ikke med købebunde. Du skal nemlig bruge den form, du bagte bundene i, til at samle kagen med. Og købebunde er altså heller ikke værd at bruge penge på.
Du kan finde min opskrift på lagkagebunde her. Husk at bage bundene i en springform, det vil gøre arbejdet noget lettere. Så skal du bruge noget jordbærmousse. Det er meget simpelt:
500 gram jordbær fra frost
100 gram sukker
½ stang vanille
4 blade husblas
1/4 liter piskefløde
Hæld jordbær i en gryde med sukkeret og bring i kog. Lad det småkoge en ti minutters tid, og giv så jordbærrene en tur med stavblenderen. Lad det køle af mens du udbløder 4 blade husblas i koldt vand. Knug vandet af husblassen og smid den ned i jordbærgrøden. Rør rundt til husblassen er smeltet helt. Og bare rolig, husblas trævler ikke i varm væske. Så ingen grund til kvababbelser.
Sæt jordbærgrøden i køleskabet til den er kold, men ikke stivnet. Pisk 1/4 liter fløde til stift skum og vend det i jordbærgrøden. Nu er cremen klar til at fylde i kagen.
Snup den form, du bagte bundene i. Læg en bund i bunden (hø hø). Bred halvdelen af jordbærmoussen ud over bunden og læg en bund ovenpå. Hæld det sidste jordbærmousse i formen, og læg så den sidste bund på. Sørg for at bundene ligger nogenlunde plant. Dæk til og sæt i køleskabet mindst 5 timer og gerne natten over.
Tag kagen ud af køleskabet og find et kagefad frem. Med en lille paletkniv løsner du kagen fra formen. Åbn den forsigtigt for at se om kagen er stivnet. Luk formen igen og læg kagefadet på toppen. Med et snuptag vender du formen om, så kagen ligger på fadet. Det er nemt, for en lagkage vejer nærmest ikke noget. Fjern formen, og vupti har du en lagkage på fad.
Snup en pasteuriseret æggehvide. Rør flormelis i, til du har en tykflydende glasur. Tag et par spsk glasur op i en lille skål og farv den rød. Eller en anden farve. Frit valg. Bred den hvide glasur ud på toppen af kagen. Put den farvede glasur i en sprøjtepose med en lille rund tyl, eller put den i en frysepose og klip et lillebitte hul i et hjørne. Start i midten og sprøjt så et spiralmønster ovenpå den hvide glasur, hele vejen ud til kanten. Forsøg at centrere spiralen lidt mere end jeg gjorde.
Med en kniv eller en strikkepind trækker du streger i glasuren. Træk først streger fra kanten og ind mod midten. Imellem disse streger trækker du så endnu en streg, men denne gang fra midten og ud til kanten. Husk at tørre kniven af mellem hver streg.
Pisk 1 dl fløde til stift skum. Udstyr en sprøjtepose med en stor stjernetyl. De kan købes hos de fleste isenkræmmere. Sprøjt rosetter hele vejen rundt i kanten. Sæt en roset i midten. Og færdig!
Du kan selfølgelig også sprøjte streger af flødeskum på kanten, hvis du absolut ikke kan få flødeskum nok. Sprøjt nedefra og op, og dæk kanten med føromtalte rosetter.
Denne metode med at samle kagen i form kan selvfølgelig bruges med andre former for mousse og creme. Eneste krav er at cremen skal være fast nok til at blive stående. Brug fantasien!
ContinueTredie person
For et par måneder siden lykkedes det mig endelig at se ideen med Facebook. Det var vist efter det nye look, hvor man kunne kommentere på andres status. Siden har jeg flittigt givet min mening til kende, og det er utroligt at jeg stadig har nogen venner tilbage. Men hvis man ikke vil have Sifs mening, så skal man ikke opdatere sin Facebook status! Især ikke når man stiller op som byrådsmedlem for Konservative, bevar mig vel.
Men jeg har generelt en meget lav konverteringsrate hvad politiske holdninger angår. Lige præcis ingen af mine venner er blevet anarkister. Jeg har dog ikke opgivet håbet. Enkelte er trukket længere mod venstre – altså den politiske retning, ikke partiet. De burde skifte navn, det er totalt vildledende at et højreparti hedder Venstre. Men det er jo fordi at i gamle dage, der lå Venstre faktisk på venstrefløjen. Hvilken fløj anarkisterne så lå på, er ikke godt at vide. Måske sydfløjen på Sankt Hans. Tolerance var et ukendt ord dengang. Det er det iøvrigt stadig idag, det er bare nye syndebukke. Hvad er det man siger – summen af laster er konstant.
Elsker I ikke bare når jeg indleder dagen med mine knivskarpe politiske observationer?
En anden bivirkning af Facebook er tendensen til at tænke på sig selv i tredie person. Jeg er vild med de der statusopdateringer. F.eks var min status forleden som følger: “Sif bliver nok nødt til at droppe drømmen om en trekant med Dr. Cox og Hugh Jackman.” Enhver, der har set Scrubs, forstår den. Men min ene søster synes bestemt det var Too Much Information, hvilket bare beviser hvor snerpede vi er blevet som samfund generelt.
Anyway, hvis I vil drive jeres venner og familie til vanvid, skal I bare tage en hel dag, hvor I konsekvent omtaler jer selv i tredieperson. Eller i flertal, ligesom Dronningen.
Gud bevare Danmark.
ContinueGlutenfri pandekager med jordbærsauce
Jeg har ikke noget at sige idag, hvilket ellers sker meget sjældent. Men en glutenfri pandekageopskrift kan man altid bruge. Ikke også, kagekone? Den kan også laves mælkefri. Og sukkerfri, ved at erstatte sukker med Birkesød… eller hvad fanden helseguruerne nu dikterer er ok i denne måned. Jordbærsaucen kan selvfølgelig også laves med andre bær.
Og hvis I vil have mig undskyldt. Jeg har nu ventet TO UGER på en pakke med grej til mit næste kagekursus og det plejer at tage 4 dage. GLS manden har lovet at han har pakken med idag, så jeg skal vente under postkassen.
Glutenfri pandekager
2 pers
100 gram boghvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk fiber husk til bagning
1 stort æg
ca 1,5 dl kærnemælk/soyamælk + 1 tsk eddike
1 tsk rørsukker
1 nip salt
smør/margarine til bagning
Sigt mel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål. Rør fiber husk i. Tilsæt ægget og lidt af mælken og rør godt og grundigt så fiber husk kan virke. Det tager kun et par minutter. Rør resten af mælken i, til du har en pandekagedej, der er rimelig fast men stadig flydende. Smelt to spsk smør og rør det i dejen.
Bag pandekagerne ved middel varme og server med jordbærsauce
150 gram jordbær blendes med 2 spsk mørk rørsukker og lidt vanille. Server.
ContinueSkyr med rabarberkompot
Det er ikke alle, der ved hvad skyr er. Og for en gangs skyld er der ikke så meget at sige til det, for skyr er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark og laves, så vidt jeg ved, kun af Thiese Mejeri. Dvs det kun fås økologisk, og så afskærer man automatisk den del af befolkningen der sætter sig ned med trutmund og armene over kors og hårdnakket påstår at de ikke “tror på økologi” som var det en anden religion.
Synd for dem. Mere skyr til os andre.
Vi andre, mere oplyste individer, vi kan gå i Kvickly eller SuperBrugsen og købe vores dejlige skyr. Skyr er en islandsk opfindelse, noget som mange turister snakker om med julelys i øjnene når de har været deroppe. Det spises som yoghurt, men er egentlig en ost, lidt i stil med fromage frais. Skyr har et højt indhold af tørstof, så det er meget fast, mere fast end græsk yoghurt, og det indeholder meget protein og kun lidt fedt. Det betyder at man kan pøse chokoladesovs på uden at blinke. Wohoo! Det er dog meget meget syrligt, så at spise det “naturel” kunne jeg ikke tænke mig. Som regel putter jeg byggryn og lidt mørk rørsukker på. Det mætter ski’egodt. Og for alle de vegetarer, der med garanti er ved at krepere af proteinmangel, er det yderst velegnet. I en portion på 150 gram, er der 17 gram protein.
Idag stod der dog et par små fine rabarberstilke ude i haven og sagde “spiiiiiis miiiiiig!”. For ikke at såre deres følelser, så gik jeg ud og plukkede et par enkelte stilke. Jeg har små fine vinrabarber i haven, så de var perfekte til at koge en lille yndig rubinrød kompot der kunne puttes ovenpå min skyr. Eftersom jeg kun havde 50 gram rabarber, så lavede jeg kompotten i en lille gryde, men man kan også bage den i ovnen. Så skal der ikke vand i. Prøv selv!
Rabarberkompot
500 gram små røde rabarber
125 gram rørsukker
½ dl vand
Skær rabarberne i små stykker på ca 1 cm. Bland sukker og vand i en gryde og bring det i kog. Skru ned til en simren og smid rabarber i. Kog dem møre i sukkerlagen og kog så lidt mere, til sukkerlagen bliver tykkere. Hæld op i en skål og lad køle lidt af, før du spooner over en skålfuld skyr. Eller tykmælk, eller hvad-du-nu-synes.
Men skyr er bedst. Det kan fås naturel i 400 grams bøtter til 15 kr i Kvickly.
Continue