Sukkerfri min bare
Jeg bliver altså lige nødt til at bræge lidt her.
Det seneste år er der jo dukket sådan en “sukkerfri bevægelse” frem, og egentlig går jeg 100% ind for at folk fremmer kvalitetsmad og økologi. Men når selvsamme mennesker først brokker sig over at ingen accepterer dem, og dernæst i samme åndedrag udtaler at de vil have fjernet kage og slik fra arbejdspladser, højtider, børnehaver, fødselsdage – ja så står jeg sgu af.
Der er en sygelig tendens til at erklære folk for “afhængige” eller på anden måde mentalt udfordrede, hvis de ikke lige synes de vil droppe deres ugentlige kage eller deres morgenbrød. Jow jow, jeg troede da også engang at det var sukkeret, der gjorde mig trist. Men det viser sig sjovt nok slet ikke at hænge sammen – det, der gør mig dårlig og depri er sjovt nok for det mest kun det kemikaliefyldte købeslik, som jeg kun kan finde på at spise hvis jeg har en meget dårlig dag.
Er det så slikket, eller den dårlige dag, der gør mig depri? Kunne det tænkes at man følte sukkeret gjorde en syg, fordi man “falder i” mens man i forvejen har paraderne nede?
I den seneste uge, hvor jeg er gået helt amok i køkkenet og har spist den ene dessert efter den anden (hvilken bloggen bevidner) har jeg haft det fantastisk. Og jeg har ikke engang fået forstoppelse. Så hallo, sukkerfascister. Vi er rent faktisk nogen, der kan spise sukker uden at blive hysteriske og småpsykotiske. Så hold nallerne fra mit kagebord, ellers kommer jeg sgu efter jer.
Jeg er faktisk et meget rummeligt menneske. Hvis jeg får gæster, så laver jeg glad og gerne mad til alt fra atkins til veganere. Og altså også gerne gluten-sukker-mælkefri. Og jeg er næppe den eneste. Men, folkens, you get what you give.
Hvis man vil have at andre accepterer ens livsstil, så skal man også acceptere andres. Og hvis du føler dig ramt lige nu, ja så er det nok dig, jeg snakker om. Så kan du jo skyggebokse lidt på den.
Comments closed for this article.
12 Comments
Tjah, jeg lavede lige kærnemælkshorn med remonce-marcipan-fyld i går. Jeg kan vist ikke påstås at være sukkerforskrækket
Men jeg kender da godt til at få liiiige rigeligt sukker fra tid til anden, og direkte få det lidt dårligt af det. Det plejer nu kun at være hvis det er sådan helt ekstreme mængder man hælder indenborde…
Klart – man kan også blive syg af en overdosis. Men det behøver jeg ikke en bog for at fortælle mig
Min rummelighed omfatter ikke madlavning afstemt efter folks fikse ideer! Men det hænger jo nok til dels sammen med, at jeg med mine stærkt begrænsede for ikke at sige ikke-eksisterende kokkeevner simpelthen ikke kan overkomme det. Er der ikke nogert med, at de fleste kan finde et eller andet, som de kan stille den værste sult med, ved ehvert måltid, der bliver serveret?
Åh ja, sukkerfascisterne er mange. Faktsik er de en del af det generelle madpoliti, jeg møder i rigtig mange (børne)sammenhænge.
Jeg får pip af generelle udmeldinger om, at sikker er forbudt i madpakker. Der er nemlig ALDRIG generelle udmeldinger om, at toastbrød, rød salami og slam-leverposteg ligeledes er no go.
Jeg glæææder mig til min yngste starter i skole, hvor vi endnu ikke er blevet inficeret med den smitsomme sukkerpest. Så skal der hjemmebagte cookies i madpakkerne!
Ups; sukker…
Jeg faldt lige over din blog ved et tilfælde. TAK for at turde sætte tingene lidt i perspektiv
Tjaaa, der er altså mange, der er ret afhængige af lortet. Ikke at jeg er en af dem eller del af rækken af sukkerfacister, jeg er bare heldig med ikke at være udstyret med søde tænder, et glas soyakakao indimellem klarer det bette problem….
Men godt du er så rummelig, Siffy ;o)
Men hvis man er sukkerafhængig, så må man jo gøre noget ved sin sukkerafhængighed – man skal ikke samtidig gå amok og forlange at alle andre fjerner sukker fra deres hverdag. Det er jo sådan set det, jeg bliver sur over. Hvorman kan man have som livsmission at bestemme hvad andre skal spise. Helt ærligt.
Alt med måde er mit motto.
Jeg vil have lov til at nyde en kage eller ligende i ny og næ – uden at skal have dårlig samvittighed.
Vil ikke begrænse mig selv – når man er glad for at bage og lave mad, er det sgu træls at skulle undgå både det ene og det andet. Det gælder bare om ikke at overdrive… Så går det hele nok
Hørt –
Når ens elskede afkom skal holde fødselsdag bliver man i ramme alvor opfordret til at droppe slik på kagemanden eller kage i det hele taget og istedet servere en skål frugt. Godt nok er min børn indimellem billigt til salg – med de er ikke dumme – de kan godt se forskel på et stykke kage og en vindrue også selvom den er sat på en fiks lille pind sammen med en cherrytomat – NÅ! heldigvis har ingen sundhedsfantaster endnu opdaget hvor meget sukker der EGENTLIG er i kager dækket med SP – he he.
Jeg synes faktisk det er fint at opfordre til frugtskåle i stedet for bjerge af slik til fødselsdage, men der må også være grænser. Kagen skal være som man synes og boller og varm kakao osv bør man heller ikke pille ved.
Men når ungerne vælter sig i klamt købeslik og mængder af sodavand hele dagen og derefter får en slikpose med hjem, så synes jeg det er at gå over gevind. Unger md sukkerchok er ikke specielt sjove at være i nærheden af og det er heller ikke særligt fedt at have sukkerchok, så vil ikke mene det ville skade nogen at sætte sukkerindtaget til børnefødselsdage og deslige ned, men hvis man helt dropper kage osv ryger man over i den anden grøft, og det nytter heller ikke. Det gælder bare om at finde den gyldne middelvej
Nu sidder jeg lige og skriver en opgave om emnet sukker og har lige et par facts jeg vil have sparket ind her! Sukkerafhængighed: Hmmm, sukker er et kulhydrat på linje med alle andre og undersøgelser har vist en ringe stigning i de stoffer der signalerer afhængighed til hjernen, hvis man indtager meget sukker – men langt fra høj nok til at kunne tale om en rigtig afhængighed – kunne det måske tænkes at de “AFHÆNGIGE” blot godt kan lide sukker? Vi har jo alle en tendens til at overdrive det vi godt kan lide en smule… Dertil kommer børn med “sukkerchok” – igen en myte. Der er intet videnskabeligt belæg for at børn bliver vilde af sukker – tværtom har de forsøg der har været på området vist en svag stigning i koncentrationen ved indtagelse af sukker. Visse tilsætningsstoffer og konserveringsmidler har dog vist sig at indvirke på børns adfærd og disse findes bla. i slik og sodavand, men det er forkert at skyde skylden på sukkeret. Sukker er meget energitæt og derfor skal der spares på det ligesom så meget andet – alt med måde, som man siger.
Sødt er den eneste smag vi, som mennesker, er predisponeret for at kunne lide – det er vi simpelt hen nødt til, da modermælk er meget sødt. Derfor søger vi måske også trøst i den søde smag livet igennem…