Hvedeknopper til Store Bededag

Store Bededag er dagen hvor vi alle samles og beder pænt om en ny regering. Det er ganske vist. Store Bededag falder i år på fredag d. 8 maj og så er der gang i hvedeknopperne hos bagerne, så folk kan spise varme hveder. Dejligt koncept! Jeg elsker højtider, for man får så meget god mad. Lige nu er jeg f.eks igang med at planlægge menuen til Valborgsaften, men mere om det senere. Nu handler det om hveder.

Store Bededag er en snedig opfindelse fra datidens adel. Dengang havde vi et frygtelig væld af helligdage og bededage. De høje herrer mente bestemt at folk brugte for meget tid på at bede og gøre bod,  hvilket jo næppe kunne betegnes som konstruktivt og samfundstjenstligt. Tiden var bedre brugt på at arbejde, så de lavede simpelthen en Bededagssammenlægning. Det forlyder at Lars Løkke havde Bededagssammenlægningen som forbillede, da han lavede kommunalreformen, men disse rygter kan jeg ikke få bekræftet.

Hvorfor spiser man hveder? Det er fordi i gamle dage, da verden endnu ikke var helt af lave og på afgrundens rand, der måtte man ikke arbejde på helligdage. Faktisk måtte man ikke engang arbejde aftenen før. Man skulle se hellig ud og gå til gudstjeneste, skulle man. Også bagerne. Hvilket de nok satte pris på, eftersom det var deres eneste fridag på året. Så de bagte nogen ordentlige bamser af hvedeboller, som man kunne købe dagen før og dydigt  spise på selve Store Bededag. Folk var dog antiautoritære af natur, så de begyndte at spise dem nybagte aftenen før, og det gør de fleste vist stadig. Hvilket er forståeligt nok, for de smager bedst nybagte. Københavnerne har iøvrigt en eller anden fetish med at futte rundt på voldene før de skal hjem og spise hveder, men det forstår en jyde som mig sig næppe på.

Vi kan tilsyneladende takke en mand, der hed Struensee, for at Bededagen blev bevaret. Han lavede nemlig en grundig oprydning i helligdagene, men bevarede Store Bededag fordi Københavnerne bestemt ville dø uden deres årlige spadseretur på volden. Hvornår kunne borgerskabets damer ellers med rette lufte deres nye hatte OG være hellige på samme tid? Som tak blev Struensee lagt på hjul og stejle for at have gramset på dronningen. Vi må håbe den samme skæbne ikke overgår Lars Løkke.

Men altså. Det handler om hveder, og hvis du vil være overskudsagtig, så bager du dem selv. Det er nemt og hurtigt og kræver ikke engang æltning. Til gengæld kræver det et firkantet fad på ca 30×20 cm. Jeg brugte mit smækre Le Creuset fad som jeg fik af Bedstevennen og stadig ikke helt er kommet mig over. Det er verdens bedste ildfaste fad, intet mindre.
Eftersom hvedeknopper ikke får lov til at modne eller udvikle gluten (og smag), så er det ikke brød man sådan gemmer. De smager bedst varme eller ristede.

Print opskrift
Print indkøbsseddel

Hvedeknopper
12 stk

2 dl lunken mælk
50 gram gær
100 gram smeltet smør
2 æg
40 gram sukker
1/4 tsk vanillepulver
1 tsk stødt kardemomme
450 gram hvedemel (cirka)

Smørret smeltes og sættes til afkøling.
I en lille skål opløses gæren i den lune mælk. I en anden og større skål røres æg og sukker sammen. Det skal ikke piskes skummende, det skal bare lige piskes sammen. Vanille, kardemomme og salt røres i. Det smeltede, afkølede smør røres i æggene og til sidst røres mælkeblandingen i.
Melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en klæbrig, men ikke flydende, dej. Bank den godt sammen med grydeskeen, dæk den til og lad den hæve et lunt sted en times tid. Og brug en stor skål, for den hæver godt op.
Når dejen har hævet tages den ud på et meldrysset bord. Giv den et par på låget så den klapper sammen, men lad være med at ælte den.
Smør et ildfast fad, 30×20 cm og læg evt bagepapir i bunden. Form dejen til 12 lige store boller og læg dem i fadet. Lad dem så hæve cirka en halv time, til de er fordoblet i størrelse og hænger sammen.
Pensl med æggehvide eller mælk og bag dem 15 minutter ved 225 grader (200 grader varmluft) til de er mørkt gyldne.
Lad dem køle et par minutter i formen og vend dem så ud på en bagerist til de er afkølet tilpas meget til at man kan forsvare at røre ved dem.
Hvis hvedeknopperne ikke spises samme aften, er de mest velegnet til at riste, da de hurtigt bliver lidt tørre og kedelige i det.