Archive for March, 2009
Hjemmelavet påskeæg: Flødeboller med marcipanbund
Så fik jeg endelig losset mig selv igang med månedens tema.
Jeg elsker flødeboller. Eller dvs, det gjorde jeg. Engang. I 80′erne. Måske er det bare fordi det er så længe siden, men jeg synes bestemt flødebollerne var både større og bedre dengang. Ikke som idag, hvor en flødebolle er en oppustet kemikalie-klamhed til overpris. Helt ærligt – det er fucking æggehvidepulver, tilsætningsstoffer og sukker med skodchokolade på et stykke pap med vanillesmag. Hvorfor skal det koste så meget, og samtidig være så elendig kvalitet? Og hvis jeg endelig får trang til en kvalitetsflødebolle, og ikke vil lave dem selv, så må jeg pænt gå ned i Salling Super og investere over 100 kr i en pakke Summerbird flødeboller. Jeg betaler gerne for veludført håndværk – når man først en gang har stået med en bryllupskage til 60 personer og flere dages stress, lærer man at sætte pris på hvor meget arbejde der rent faktisk ligger i det. Og så får man samtidig lyst til at sparke alle dem, der sidder på bryllupsforaerne og tuder over at de skal give 45 kr/pers for en bryllupskage. Det er fandme billigt! Hvis jeg havde en bryllupskageshop, kan jeg love jer for at prisskiltet viste en hel del mere end 45 kr/pers.
Men hey, I kan jo altid bage jeres kage selv… og så bagefter fortælle mig præcis hvad I ville have i løn for det arbejde. Men altså, pointen var at jeg ikke har råd til at give 1o kr for en enkelt flødebolle, hvor meget det end så måtte være berettiget. Det var også derfor jeg lærte mig selv at dekorere kager. Billigere. Men som så meget andet smager flødeboller bedre hjemmelavet. Min opskrift er dog anderledes end de gængse man finder på diverse sider. Jeg bruger nemlig en kogt marengs for at få et tættere skum, det kan jeg bedst lide. Og så er det pissenemt. Bunden er lavet af bagt marcipan. Man kan godt købe vaffelbunde hos diverse webshops der handler med råvarer til slik, men når jeg står og laver lækre hjemmelavede flødeboller nægter jeg fandme at sætte dem på sådan en smagsløs papplade.
Man skal slet ikke bruge termometer til opskriften her – til gengæld skal man overveje om den små håndmixer i køkkenskabet kan stå distancen. Min kunne, men den skulle også lige ha en lur bagefter. Ialt skal man piske 10-15 minutter. Det er da ikke så slemt!
Jeg er ikke helt sikker på hvor mange flødeboller man kan vride ud af opskriften her. Jeg vil gætte på 30 små eller 10 i bøfstr. Jeg lavede ikke dem alle – resten af marengsen satte jeg i toppe på en plade og bagte dem sprøde ved 120 grader. De kommer til at smage godt til is. Husk iøvrigt at bruge pasteuriserede æggehvider. Selvom det hedder kogt marengs er der ikke meget kogning over det – massen kommer ikke over 60 grader.
Men nu, uden yderligere ævl, opskriften på hjemmelavede flødeboller.
Hjemmelavede flødeboller
ca 30 små
Bunde:
200 gram marcipan
Rul marcipanen ud til ½ cm tykkelse og stik den ud med et glas eller lignende. Læg cirklerne på en bageplade og bag dem 3 minutter ved 200 grader. Hold øje! Lige pludselig brænder de på, det tager ikke engang 5 min. Og de skal kun lige have lidt farve i kanterne, ellers bliver de meget hårde og totalt umulige at æde sammen med resten af flødebollen. Bundene er meget bløde lige når de kommer ud af ovnen, men de bliver hårde når de køler af. Så lad være med at overbage. Hvis de alligevel bliver for bløde er det bare at knalde dem i ovnen et minuts tid igen.
Kogt marengs:
3 pasteuriserede æggehvider (2 bægre Danæg)
150 gram sukker
2 tsk vanillesukker
Bland ingredienserne i en lille skål – dog mindst 1 liter – og sæt den over vandbad. Snup håndmixeren og pisk på mellem hastighed i ca 7 minutter til du får en tyk marengs. Massen skal være rimelig stiv. Når du trækker en ske op, skal toppene falde over. Husk at piske hele tiden, så massen ikke gryner i bunden. Tag skålen op af vandbadet og pisk videre på høj hastighed i små 5 minutter til marengsen er kølet noget af. Den vil blive meget tyk og til sidst danne stive toppe når du trækker en ske op. Nu er den klar.
Sæt toppe af marengs på bundene med en sprøjtepose. Jeg kan godt lide at bruge en stjernetyl, men en stor rund tyl giver det klassiske flødebolle udseende. Lad dem stå og lufttørre et par timer eller sæt dem i ovnen ved 150 grader i et par minutter hvis du har travlt.
Smelt ca 200 gram chokolade i vandbad eller i mikroovn.. Sæt flødebollerne på en rist med bagepapir under. Hæld chokoladen over hver flødebolle med en ske. Sørg for at de er dækket helt. Det overskydende chokolade falder ned på bagepapiret og kan bruges igen, hvilket næsten med garanti bliver nødvendigt hvis der skal være nok til at overtrække alle flødebollerne. Du kan drysse kokosmel på, hvis du var en af dem, der på barnlig vis sloges om dem med kokos når der var fødselsdagsflødebolleuddeling i klassen. Du kan også drysse hakkede, ristede nødder over. Det smager noget bedre.
Når chokoladen er stivnet løsnes flødebollerne fra risten med en paletkniv og spises. De kan holde sig et par dage – dog helst i køleskabet af hensyn til marengsen.
Jeg farvede faktisk mine flødeboller lilla. Det kan bare ikke ses på billedet. Hvilket måske er meget heldigt.
ContinueJeg, en biodynamisk bitch
Den kvikke læser har måske bemærket at jeg er en varm fortaler for økologi og hele det sundshedsmæssige og etiske aspekt ved husholdning i alle dens afskygninger. Et af de mest brugte ord i mit ordforråd er “skodmad”, og det pisser nogen gange folk af. Sjovt nok. I lang tid fattede jeg ikke en dytfis af det hele, for jeg gik automatisk ud fra at alle folk besad den samme viden som jeg selv. Det er så langsomt gået op for mig at det gør de ikke. Jo, de fleste har en vag ide om at der vistnok er noget med de der burhøns og at det nok ikke er skidesundt med stråforkortere og sådan, men samtidig virker det som om at man tager det for givet at fødevarekontrollen nok skal passe på os. At der selvfølgelig ikke tillades salg af skadelig mad. Det er i alt fald meget tydeligt at folk bliver dybt chokerede når man f.eks fortæller dem, hvordan deres billige olie er behandlet:
Men i mange tilfælde bruger man at ekstrahere olien i stedet. Det betyder, at man lægger frøene i blød i letbenzin eller et andet opløsningsmiddel, som olien så opløses i. Efter det skal olien igennem en større raffineringsproces for overhovedet at blive spiselig. Den filtreres, affedtes med stærk base, affarves og desodoriseres (dårlige smags- og duftstoffer fjernes) ved opvarmning over 200 grader. Den hårdhændede behandling ødelægger fedtsyrerne.
fra bogen “Hvad er det du spiser?” s 73, af Ane Søgaard og Troels Østergaard
Det ved mange ikke, og hvor skulle de også vide det fra? Det står i alt fald ikke på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Eller på Fødevarestyrelsens – og hvis det gør, er det godt gemt. Selv havde jeg ingen anelse, før jeg tilfældigt faldt over oplysningen i en bog for et par år siden. Og nu er der måske nogen, der siger at det rager dem en papand, hit med frituren! Der er også mange, der siger “ARGH!”, og vælger raffinerede olier fra. Men hvordan kan man tage det valg, hvis ens viden om raffineret madlavningsolie begrænser sig til “det er den billige”?
Det er nemlig rigtigt – det kan man slet ikke. Og det er sgu da et problem. Det er også et problem at dem, der påtager sig at oplyse om disse mindre billedskønne sider af fødevareproduktionen, som regel altid har et eller andet mega provokerende hovedbudskab, der gør at den nyttige information drukner i mængden, eller simpelthen bliver affejet som løgn, pjat, hippienonsens eller tosseideer. F.eks Kernesund, hvor folk bliver så snerpede over at nogen kan VOVE at rokke lidt ved den offentlige “blåstemplede” opfattelse af sundhed, at de totalt ignorerer al den interessante information der også kommer frem. Og Ninka Mauritsons veltrimmede, økologiske æblekindede ydre bliver en slem torn i øjet på alle danskere med mindreværdskomplekser og hang til Matador Mix. Sådan en biodynamisk bitch (det må jeg få skrevet på en t-shirt…). Desuden er en sådan debat ikke for fem flade ører objektiv. Det handler sjældent om valg, men om at fortælle hvor frygteligt dette og hint er, uanset hvilken side af hegnet man står på.
Det er ukonstruktivt. Og pisseærgeligt. Og jeg vil gerne lave om på det. Til det skal jeg bruge jeres hjælp. Jeg er nysgerrig efter at vide hvor meget folk egentlig ved om det, de går og propper i munden. Jeg er også nysgerrig efter, hvordan I mener at en sådan viden skal formidles. Eneste problem er, at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal pille den viden ud af jeres hoveder. Jeg overvejer at lave et spørgeskema. Men hvis nogen har gode ideer eller kommentarer, så benyt kommentarfeltet. Som belønning får I et års forbrug af god karma. Og den er både økologisk, biodynamisk og alting!
Nåja, og så lover jeg at øve mig i at være mere nuanceret og mindre fordømmende selv.
ContinueKærnemælkspandekager med bagt frugt
Når jeg atter bliver i stand til at være en produktiv samfundsborger, en dydig lønslave, en stakkels arbejder, så kommer jeg nok til at savne at kunne lave den her slags morgenmad hvis jeg lige føler for det. På den anden side tog det kun 20 minutter – og jeg har ingen børn der skal affodres. Det kunne virke. Og grise kan flyve. Men jeg trængte til en solid morgenmad idag. Jeg skal campere under min brevsprække. Vente på min nye jakke. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst hev penge op af lommen for at betale for en helt ny jakke, håndplukket efter hvad JEG ville have, og ikke efter hvilken en fra genbrugsen der var tættest på min smag. Så jeg venter… og venter… og venter… og den BURDE komme idag.
Mens jeg venter mobber jeg katten. I skal ikke have ondt af hende, for det er gengæld. Hun vækkede mig kl 6 ved at sætte sig i vindueskarmen og pive. Og klynke. Og pive. Igen og igen, indtil jeg tiltede sidelæns ud af sengen og sparkede hende ud i haven. Det viste sig så bagefter at hun pev, fordi hun ikke havde mere mad i skålen. Men modgang styrker karakteren, så jeg har ikke dårlig samvittighed. Det betød så at jeg var lysvågen kl 6. Så for lidt siden, da kræet lå nok så sødt og sov i sin stol, fik jeg lyst til at gøre gengæld. Nu er det sådan at Veganerkatten er lidt speciel. Bedstevennen har endda gået så vidt som at kalde hende “sindssyg” og “ligesom dig, Sif”. Så selvom jeg efterhånden har oparbejdet en vis rutine i at slås med hende uden at blive ramt af hendes morderiske tænder og kløer, så tager jeg alligevel mine forholdsregler kl 7 om morgenen. For Veganerkatten slås ikke for sjov – hun går efter din strube, efter din halspulsåre, og hun ved præcis hvor dybt hun skal bide, for at du forbløder tilpas langsomt til at hun kan nå at snuppe en lur på din døende krop. Åh ja. Tag ikke fejl af Veganerkatten. Den satans terrorist. Hvis jeg turde, havde jeg skaffet mig af med hende.
Nu har jeg den fordel at jeg hele mit liv har været rytter, og dermed råder over en såkaldt ridepisk. Sådan en er praktisk i mindst 2 tilfælde: Når man skal vise kæresten hvem der bestemmer, og når man skal mobbe Veganerkatten. Med sådan en pisk i hånden er min arm pludselig 70 cm længere og jeg kan irritere Veganerkatten noget så grusomt, indtil hun i frådende raseri triller ned af stolen og sætter sig fast i mit skinneben.
Ah det er tider. Og nej, jeg har aldrig brugt pisken til dens egentlige formål. Hvilket jeg hellere må udpensle var som signalgiver, ikke til at banke krikken. Veganerhesten var en meget følsom hest og bange for piske selvom jeg kun havde den i hånden, så den blev hurtigt droppet. Istedet har den fundet sit sande kald som mit hemmelige våben i Krigen Mod Veganerkatten. Den har sparet mig for mange sting på skadestuen. Hey, måske skulle jeg udlodde den i næste konkurrence. Jeg kan dog se at kræet lige nu ligger ude i gangen og forsøger at gnave den midt over, så måske overlever den ikke længe nok. Too bad.
Men det var faktisk noget helt andet jeg ville blogge om idag. Nemlig økologisk gær. Jeg har lavet et eksperiment jeg kalder “økologisk vs konventionel gær – the throwdown”. Meningen var at eksperimentet skulle bevise at den økologiske gær var den konventionelle langt overlegen.
Det er ægte upartisk videnskab på højt plan vi dyrker her.
Jeg lavede to klumper dej på samme tid, med nøjagtig samme mængde ingredienser, lod dem hæve lige længe og bagte dem på samme tid i ovnen. Den økologiske gær er ikke bedre. Dejen hævede ikke mere. Smagen var ikke anderledes. Det duftede ikke engang bedre. Eneste forskel er at jeg gav 7 kr for 30 gram for den økologiske gær.
Fuck!
Men på den anden side kan det måske anspore til at spare lidt på gæren. Jeg har set opskrifter hvor der skal bruges 75 gram gær. Når gæren pludselig bliver dyrere end melet, så har man al mulig grund til at langtidshæve med 5 gram. Så det er med beklagelse at jeg må meddele at lige her har jeg ikke kunne finde nogen som helst form for økologisk overlegenhed, og derfor må anskaffelsen af økologisk gær udelukkende hvile på ens dårlige samvittighed og adgang til en helsekost. Og den evige følelse af mit fordømmende blik i nakken, når du lusker rundt i supermarkedet blandt skodmad og burhøns.
Jeg vil kvæle skuffelsen i de her pandekager. Som absolut kun kan bages med Aurions sigtede hvedemel! Nej, du kan ikke bruge noget som helst andet. Trust me. De eksploderer, ligesom Proletarens fastelavnsboller (haha. Sorry) og lægger dit køkken øde.
Det er sandt.
Kærnemælkspandekager med bagt frugt
2 pers
Bagt frugt:
2 æbler
Et par spsk smør
Et par spsk brun farin
Kanel
Tænd ovnen på 200 grader. Smør et bette ildfast fad. Skær æblerne over, fjern kernehusene og skær så æblerne i både – med skræl på. Læg dem i det ildfaste fad og drys brun farin over. Til sidst lægges klatter af smør over det hele og der drysses med kanel. Bages ca. 15 minutter, hvilket passer med at de sættes ind lige før pandekagedejen laves, og bager færdig mens pandekagerne bages.
Pandekager:
100 gram mel
½ tsk natron
1 tsk sukker
Et nip salt
2 æg
1,5 dl kærnemælk (cirka)
30 gram smør
Sigt mel, natron, sukker og salt sammen i en skål og lav en fordybning. Slå ægget ud heri og pisk det let sammen. Hæld halvdelen af kærnemælken i, og pisk dejen glat – lad være med at piske for længe, så bliver pandekagerne seje. Tilsæt resten af mælken til du har en dej, der er en lille smule tykkere end almindelig pandekagedej. Smelt smørret ved svag varme og pisk det i til sidst.
Bag pandekagerne ved jævn varme uden smør på panden – så bliver de bedst. Anret på tallerkener med den bagte frugt skovlet over og en klat creme fraiche på toppen. Hav en ridepisk ved siden i tilfælde af tyveriforsøg fra Veganerkatte, børn og kærester. Hvis I har sådan nogen. Kernefamilie-borgerdyr. Tro ikke jeg ikke ved det. Og nej – man kan ikke spise de her pandekager mens man tjekker sine aktier og obligationer. Så eksploderer de. Ligesom Proletarens fastelavnsboller.
Fnis.
Sorry.
ContinueMorfar har fødselsdag
og det har han jo, og det er i… morgen. Men sådan er det når kagen skal fragtes hele vejen til Djævleøen. Jeg håber ikke min mor taber den!
ContinueNo knead bread og Verdens Bedste Hvedemel
Jeg har egentlig ikke tid til at blogge idag. Eller igår. I morgen skal jeg til begravelse – og jeg har lovet at lave kage til 40 kaffegæster. Samtidig fylder min morfar 85 på onsdag, og min kære moder skal have en kage med til ham. Som derfor også skal være færdig i morgen. Så jeg har haft travlt. Og derfor blev kvindernes internationale kampdag forbigået i tavshed her på bloggen, hvilket jeg har sørget for at bonke et par mandlige venner i hovedet over. De skal holdes nede – sexistiske svin.
Men nu er jeg lige nødt til at skrive alligevel. Jeg har nemlig lige sat mine tænder i Verdens Bedste Hvedebrød. Bagt på Verdens Bedste Hvedemel. Nogen af jer har måske hørt om no knead bread. Jeg skrev om det på min anden blog, så jeg har bare copy-pastet opskriften ind her. Men det, der gjorde brødet så meget bedre denne gang, var en pose hvedemel fra Aurion. Normalt bruger jeg ellers hvedemel fra Kornkammeret, som blev testvinder i en eller anden test i Politiken. Men eftersom jeg er stærkt afhængig af Aurions fuldkornsspelt og deres svedjerug, så var det tid til at tage springet og investere i en 5 kgs pose af deres sigtede hvedemel. Og der er ikke meget hvidt brød over brød bagt på Aurions sigtede hvedemel. Jeg ved ikke om det er fordi det ikke er sigtet ligeså fint som andet mel eller hvad, men er du sindssyg det smager godt. Og mætter. Jeg vil dog ikke bruge det til kage – der er simpelthen for meget gluten i. Det er skidegodt til brød, men til kage vil jeg have glutenfattig mel. Så Kornkammeret får lov at blive på sin plads i køkkenskabet. Huzzah. Inden I kaster jer ud i at bage brødet her, vil jeg dog lige sige at der skal bruges mere mel, når I bruger det hersen Aurion mel. Jeg tror det suger bedre. Så mit brød blev en smule mere fladt end det egentlig var meningen.
God bagelyst! Her følger opskriften fra min gamle blog… med billeder og det hele til de tungnemme.
No-knead Bread
3,7 dl lunkent vand
5 gram gær
1 stor tsk honning
½ tsk salt
4 dl hvedemel
4 dl semolina eller andet durum
Start med at tage 5 gram gær. Der er faktisk 6 gram her – jeg vejede det – men det er ok. Så anale skal vi heller ikke være her. Gem den slags til soveværelset.
Jeg ved det – I lever for min beskidte humor.
Hæld det lunkne vand op i en lille skål og smuldr gæren ned i. Når den er helt opløst tilsætter du honning og salt og rører rundt til det er opløst. I en større skål hældes de to slags mel op, pånær en enkelt dl hvedemel, der sættes til side. Rør godt rundt. Dejen skal være uformelig og klistret – men samtidig tyk nok til at man kan lave små toppe når man trækker skeen op. Giv dejen nogen bank med grydeskeen, eller rør den på maskine, som visse dovne individer, vi ikke skal nævne navne på lige nu. Tilsæt den sidst dl mel hvis dejen er for våd. Husk den skal være på grænsen til flydende.
Ser den ikke bare lille og sølle ud i min 7 liters røreskål? Jeg bilder mig selv ind at hvis man sætter dej til hævning i meget store skåle, så vil mindreværdskomplekser få den til at hæve ekstra godt op. Lidt ligesom fyrene i træningscenteret, der tager steroider.
Dæk skålen med plastikfilm og lad dejen hæve 6-8 timer et lunt sted. Når overfladen er fuld af bristede bobler, er den klar.
Når den er hævet op, skal den skrabes ud på et meldrysset bord. Den er lidt nemmere at håndtere, nu hvor den har haft tid til at skyde glutenstrenge til højre og venstre. Fold dejen sammen to gange – ikke ælte mel ind i den! Drys et rent viskestykke grundigt med mel og læg det i en hævekurv eller skål. Læg dejen ned i og fold viskestykket meget løst hen over. Der skal være plads til at dejen kan hæve. Hvis viskestykket er for lille til at folde løst, så lægger du bare et andet hen over. Og husk nu, når viskestykket skal vaskes, skyl melet af i KOLDT vand først. Varmt vand vil få proteinen i melet til at stivne og så er det meget meget sværere at få vasket ud igen. Det gælder iøvrigt også skåle, skeer og hænder og hvad, der ellers måtte komme i kontakt med dej. Og råt kød. Og æg.
Nåja, lad dejen hæve i to timer.
Se hvor fint det er hævet op! Min teori om store skåle holder atter stik. En halv time før brødet skal i ovnen, tænder du ovnen på 200 grader og sætter din stegegryde derind.
Og så tager du stegegryden ud og dumper dejen ned i. Læg låg på og sæt den i ovnen. Lad være med at forsøge at lægge låg på uden at bruge grydelapper. Det gør ondt. Bag brødet 30 minutter. Se et afsnit af Heksene Fra Warren Manor imens. Drøm om Piper. Sæt æggeuret så du ikke glemmer brødet.
Se hvor fint! Når man bager brødet i sådan en lukket gryde, vil dampen holde skorpen fugtig. Det gør at brødet kan hæve godt op uden at skorpen stivner, som den ellers ret hurtigt ville gøre hvis brødet blev bagt uden låg. I bagerier og lignende, er der damp i ovnene, der giver nogenlunde samme funktion.
Tag låget af og bag brødet færdigt i 15-30 min ved 225 grader så skorpen kan blive sprød. Det skal lyde hult når du banker på det, og være smukt brunt på overfladen. Hvis du bruger termometer, skal kernetemperaturen være 98 grader. Mit brød skulle bruge 20 minutter, så var det klar (jeg bruger termometer).
Og som Rachel Ray ville sige: YUM-O! Yum-o og yum-o.
Yum-O…AV. Pas på med at stikke hele næsen ned i det. Det er varmt.
Ikke fordi jeg kunne finde på den slags. Nogensinde.
ContinueGrove sandwich/burgerboller med rosmarin
Nogen ser reklamer som oplysning. Jeg ser dem som advarsler. Hvorfor? Prøv bare at se på dem. Det ene skræmmende eksempel efter det andet. F.eks:
-Hvis du æder Marabou chokolade bliver du forvandlet til en hyperaktiv, pisseirriterende kvinde, der kører hasarderet rundt i en radiobil og udsætter andres liv og levned for fare.
-Hvis du æder Truly Juicy slik, har du en frugthave i munden, og muligvis også en sød lille kanin.
-Hvis du bruger Always Ultra vil du uværgeligt begynde at gå i hvide miniskørter, uanset om du kan lide det eller ej. Endvidere vil du begyndte at tale mærkeligt og fnise af alting.
-Hvis du kører med DSB risikerer du at støde på en skræmmende lilla dukke, der aldrig kan holde sin fucking kæft og sandsynligvis vil irritere dig grænseløst på hele strækningen mellem Århus og København.
-L’Easy ansætter kun folk, der hedder Peter. Er det overhovedet lovligt?
Min blog er fandme journalistik på højt plan. Hvad ville I gøre uden mine daglige reflektioner over livets mysterier? I ville vandre i mørke, ville I, ude af stand til at se humoren i livet. Men I behøver ikke takke mig. Det er min mission. Selvfølgelig hvis I insisterer, så kunne jeg godt æde en pakke Oreos lige nu. Jeg kunne selvfølgelig bage mine egne.
Men det bliver ikke nu. Først skal I bage de her boller. De er rigtig gode. Jeg brugte dem til burgere i går aftes. Burgere med pesto og cheddarost. Ikke noget klamt tomatketchuphelvede her. De er også geniale til madpakken eller bare til en bette frokostsandwich. Og med det ækle udvalg af smattede, dressingdryppende, smagsløse sandwiches man kan købe i butikkerne, er det altid godt at have sin egen sandwich med i tasken.
Men det er måske bare mig, der er kræsen.
Grove sandwich/burgerboller med rosmarin
4 store boller
2,5 dl lunkent vand
12,5 gram gær
1/4 tsk groft salt
1 spsk olivenolie
½ tsk tørret rosmarin
2 dl hvedemel
3 dl fuldkornsspelt
Evt mere rosmarin til drys
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og olivenolie. Rør hvedemelet ud i og tilsæt så speltmel lidt efter lidt. Dejen skal ikke æltes, kun røres sammen. Den skal dog være nogenlunde fast, men ikke så fast at man kan løfte den med hænderne. Dæk den til og lad den hæve 2-3 timer ved stuetemperatur, eller natten over i køleskab. Vend den ud på et meldrysset bord og ælt den let sammen. Del den i 4 lige store stykker og form boller. Læg bollerne på en bageplade og brug en kagerulle til at rulle dem let flade så de ligner burgerboller. De skal være ca 2 cm høje.
Lad bollerne efterhæve tildækket en times tid – eller længere, hvis de er kolde. Det er vigtigt at lade dem hæve nok, da de ellers ikke vil blive luftige nok.
Drys med rosmarin og bag dem 15 min ved 225 grader. Køler af på en rist og spises inden for et par døgn.
Hvis du ganger opskriften op, skal du ikke ændre ved gærmængden. 12,5 gram er rigeligt, selv til firdobbelt portion. Det eneste der kan ske, er at dejen er lidt længere tid om at hæve.
Hvis du vil lade dejen hæve et døgns tid i køleskab, kan du skrue helt ned for gæren og nøjes med at bruge 5 gram.
Amerikanske pandekager af fuldkornsspelt
Nej nej. Jeg er ikke flyttet i kollektiv med “fællesrum” og en lesbisk mor.
Selvom jeg nogengange tænker på hvordan mit liv havde set ud hvis det var sådan jeg var vokset op. Muligvis havde jeg sat større pris på fællesskab og brune ris. Men det er kun gæt.
Fuldkornsspelt er mit personlige vidunderkorn. Jeg køber den i 5 kilos sække fra Aurion og så bruger jeg ellers melet til alt fra boller til tærtebunde. Og så pandekager selvfølgelig. Pandekager bagt på fuldkornsspelt er lige pt min personlige ultimative morgenmad. De mætter rent faktisk – på den rigtige måde, ikke på den der “yrk” måde. Og hvis man så lige stabler en bunke frugt ovenpå, så går man ikke helt galt i byen. Der er meget protein i fuldkornsspeltmel, og desuden er der et æg i, så jeg tilsætter ikke yderligere. Jeg flyttede for min søster igår, på de her pandekager. Og det var ikke for sarte sjæle. Hun havde nemlig pakket ALT det tunge i de samme kasser, så der var en fire-fem mega tunge bæster, og så en ordentlig bunke der overhovedet ikke vejede noget. Gæt selv hvem, der kom til at slæbe alle de tunge.
Jo jo, min mor hjalp da også. Men hun havde luret den. Hun påtog sig det TUNGE arbejde at køre kasserne fra flyttevognen og hen til huset (to etagers rækkehuse) – ca 50 meter – på en sækkevogn. Og så slæbte hun de lette kasser op samtidig med at hun mobbede mig for at hænge over gelænderet og ralle. Mor! Hvis du læser det her, vil jeg bare lige minde dig om at det snart er påske og jeg kunne jo komme til at tabe dit æg i Århus Å. For slet ikke at tale om Mors Dag. Jeg håber du kan lide kaktusser.
Men det er ok, for jeg har fået et aflagt TV. Af min ex-mand. Et widescreen TV med fjernbetjening og skarpt billede. Årh hvad! Det er sgu noget andet end det gamle lort jeg havde før, hvor farverne var sært grønne og skærmen så uskarp at jeg ikke kunne læse underteksterne. Det var et problem under Vild Med Dans hvor jeg, som har været inkarneret rytter siden jeg var 11 år, havde store problemer med at læse hvilke karakterer Tina Lund fik. På den anden side var det måske meget godt at det hele var lidt uskarpt da hun hoppede rundt med underlige fletninger til “Pippi Langstrømpe”. Det ville have ødelagt al fremtidig følgen med i diverse mesterskaber hvis det billede havde fået lov at fæstne sig på min indre skærm. “Og vi præstenterer… dansk mester i ridebanespringning – Tina Langstrømpe! Nej vent… det hedder hun ikke… satans.”
I mit TV har jeg også lige set en naturvejleder gå fuldstændig amok over at hugormen er kommet frem. For så er det forår. Yay! Jeg tager ham på ordet. Og jeg har allerede valgt min forårsjakke. En smækker sag fra The Black Angel. Det har nemlig forholdt sig sådan det sidste års tid, at jeg ikke længere kunne passe den mere outrerede del af min garderobe. På den gode måde – den var blevet for stor. Så nu skal den endelig fornyes. Og jeg forsøgte at hive en meningstilkendegivelse ud af Bedstevennen. “Se,” sagde jeg. “Den jakke signalerer jeg er goth, men jeg har stadig smag.”
“Det er sgu da den mest selvmodsigende sætning jeg har hørt længe,” svarede han.
Jo tak. Ingen påskeæg til dig heller. Men måske en lille pandekage. Hvis du selv kan bage den. Til det formål, vil jeg uden yderligere omsvøb, give jer opskriften.
Og hvis nogen skulle få den ide at bytte melet ud, så husk at væskemængden skal justeres. Speltmelet suger meget væske i forhold til almindeligt mel. Med en god omgang frugtsalat og måske et æg til, burde der være nok til to personer i de 5 pandekager, det bliver til her. Personligt kan jeg kun æde to. Husk de hæver op, så lad være med at hælde dem tykt på panden. Kærnemælk giver pandekagerne en fantastisk lækker struktur og smag, men hvis du ikke har noget, er du enten nødt til at tilsætte ½ tsk eddike til almindelig mælk og lade det stå 5 minutter, eller skifte natronen ud med bagepulver. Natron skal nemlig bruges sammen med noget surt, ellers giver det en klam bismag af soda.
Amerikanske pandekager af fuldkornsspelt
5 stk
50 gram fuldkornsspeltmel
1/4 tsk natron
Et nip salt
1 æg
75 ml kærnemælk
15 gram smør
Bland mel, salt og natron i en lille skål og slå ægget ud i midten. Pisk det let sammen og hæld så halvdelen af mælken i. Pisk det glat – men lad være med at røre for meget, så bliver pandekagerne seje. Hæld så resten af mælken i, til du har en flydende dej, en anelse tykkere end almindelig pandekagedej. Smelt smørret ved svag varme, pisk det i dejen, og steg så pandekagerne ved jævn varme uden fedtstof – det giver det bedste resultat.
Serveres med bunker af frugtsalat, lavet af hvad du nu lige har liggende. Jeg brugte æble, banan, vindrue og ananas. Det bliver godt når jordbærsæsonen går igang…
Hey Pernille
Jeg tror jeg fandt ud af det. Virker det nu?
ContinueMånedens vinder, månedens tema
Trods computernedbrud lykkedes det mig at udtrække en vinder i marts måneds konkurrence. Som vi alle ved, var præmien min favorityndlingskogebog “Den Klassiske Køkkenskole” af Anne Willan.
Vinderen blev Ina, og for at det ikke skal være løgn er det også hende der har foreslået månedens tema. Nemlig hjemmelavede påskeæg. I løbet af marts vil jeg guide jer igennem en bunke hjemmelavet slik og guf til at putte i et påskeæg. Åhja. Det bliver fantastisk. Så er jeg på hjemmebane. Og muligvis får min bekendtskabskreds nogen opskruede forventninger til hvad de skal modtage i påskeægsform fra min kant.
Men jeg kan ikke holdes ansvarlig for grådige småkapitaliske luftkasteller. Sorry!
Og hey. Jeg er ved at flikke en dessertbog sammen. Det smager godt at lave en dessertbog. Men det er også uendelig hårdt at prøvesmage, rette opskrift til, bage igen og prøvesmage igen. Se bare hvilken tortur jeg udsatte mig selv for idag:
Det er en appelsinkage og den voldte mig meget besvær før den endelig lykkedes. Som straf skal den spises.
Tillykke Ina! Der bliver ingen konkurrence i denne måned, for jeg har så mange forslag nu, at jeg bliver nødt til at bruge lidt tid på at få brugt nogen af dem.
Stay tuned – for more cooking. Drama, drugs, sex* and extra virgin olive oil. We have it all. On “REAL Recipes for Disaster” – coming to a browser near you.
*Drama, drugs and sex may or may not be featured depending on the hostess’ ability to get laid.
ContinueFrench breakfast muffins – kage til morgenmad?
Jeg havde egentlig tænkt mig at blogge lidt om den nye skattereform, men så gik det op for mig at 1) jeg endnu ikke er færdig med at læse den, og derfor ikke har fuldt overblik over hvad den kommer til at betyde og 2) jeg har lige fået brev fra mit sponsorbarn og føler mig derfor lidt utaknemmelig over at bitche over en skattereform, når han ikke engang er sikker på at få en ordentlig fremtid.
Det betyder dog ikke at jeg ikke har tænkt mig at give min uforbeholdne mening på et senere tidspunkt, men idag vil jeg godt lige have at alle reflekterer lidt over hvor rige de er, selvom de måske ikke har råd til eget hus, bil og ferie på Mallorca. Eller, i mit tilfælde, den nye tattovering jeg har ønsket mig i 3 år. Jeg håber den kan pryde mit venstreorienterede legeme til efteråret.
Men nu til det bloggen egentlig handler om. Mad. Jeg har længe undret mig lidt over det amerikanske fænomen med at spise kage til morgenmad. Bare fordi man kalder en kage for en “breakfast muffin” og undlader glasur på toppen, så er det ikke ensbetydende med at det er sundt. Jeg tror det kaldes kollektivt reklameinduceret selvbedrag. Det er ligesom når man æder Kelloggs Special K og tror det er helt vildt sundt, lige indtil man vender pakken om og opdager at sukkerindholdet er så højt, at man ligeså godt kunne æde kage. Kage smager endda bedre end de der tørre papskiver.
Nu spiser jeg sjældent kage til morgenmad – og aldrig de der klamme morgenmadsprodukter. Men så var det jeg faldt over en opskrift på french breakfast muffin, og tænkte okay. Lad os se hvad der er så fantastisk ved de skide muffins! Jeg ændrede dog lidt på opskriften. Hvis der skulle være en ærlig chance for at jeg rent faktisk blev mæt, så var jeg nødt til at putte lidt fuldkornsmel i. Og så lidt mørk rørsukker istedet for kun hvidt sukker. Mmm mørkt rørsukker. Hvis man endelig skal spise åreforkalkning til morgenmad, skal det også smage ordentligt.
Hvordan smagte de så? Som kage. De er rigtig gode, men jeg ville nok ikke satse på at kunne holde energien indtil frokost på dem her. De er mere egnede til aftenkaffen synes jeg. De er lynhurtige at lave og skal spises varme. Klart et aftenkaffe emne.
Medmindre man er på sukkerafvænning altså. Sorry Louise!
French breakfast muffins
8 stk
100 gram mel
50 gram fuldkornsspelt
50 gram mørk rørsukker
50 gram lys rørsukker
1½ tsk bagepulver
1/4 tsk kardemomme
75 gram smeltet smør
115 ml mælk
1 æg
Dyppelse:
100 gram smeltet smør
100 gram sukker iblandet 1 tsk stødt kanel
Tænd ovnen på 175 grader og forbered 8 muffinforme.
Bland alle tørre ingredienser. Rør våde ingredienser i. Dejen må gerne være lidt klumpet. Pas på ikke at røre for meget. Hæld i formene og bag ca 20 minutter.
Så snart du kan røre ved dem uden at få 3. grads forbrændinger, dypper du toppene i smeltet smør og dernæst kanelsukker. Server straks.
Continue