Kattens til fødselsdag

Jeg er en af de der pinlige mennesker, der fejrer kæledyrenes fødselsdag. Det er ganske sikkert et levn fra min tid som hestepige, der hang i stalden 24/7, evigt striglende på en eller anden Privathest, som jeg havde fået æren og nåden af at passe. Når omtalte Privathest havde fødselsdag, blev der konstrueret kunstfærdige lagkager af rugbrød, melasse, revne æbler og gulerødder stukket i toppen som lys. Til stor glæde for hesten, iøvrigt.
Og nu har Veganerkatten så fødselsdag. Hun bliver to år. Det betyder at jeg desværre hænger på hende i mange år endnu. Forhåbentlig tager hendes humørsyge af med alderen. Nej, jeg har ikke lavet lagkage. Hun får en dåse økologisk kattemad, og det er sgu også dyrt nok da. Hvis Kræsenpinden da overhovedet vil spise det. Vi får se.
5 Comments
WEEEE tillykke til det sure kræ!
Tillykke med missen og håber I får en hyggelig dag sammen – hvis altså ikke lige hun er muggen ;o))
tillykke med katten
selvfølgelig skal den fejres .. min hund bliver også fejret når den har fødselsdag …
Den ene af de to arvekatte vi fik for et par år siden, er vel efterhånden små 4-5 år … og stadig lige så sur som da vi fik den – eller faktisk er den mere sur og har udviklet nye færdigheder inden for surhed – så jeg tror ikke at veganerkatten vokser fra det, desværre.
Men tillykke med den.
Tillykke til den arrige Veganerkat
Giv hende en krammer fra mig.. eller.. nej, jeg er ikke sikker på at jeg selv vil turde det, så lad hellere være med det..