Firkantede landbrugsdyr fylder mindre
Jeg lover snart at blogge noget mad, istedet for at sidde og rante, men jeg skal lige have det her ud af systemet.
Af og til når jeg læser avisen, så får jeg sådan en frygtelig, frygtelig hovedpine. Det er som regel over en eller anden stupid politisk kommentar. Da SF meddelte at de ville ændre deres partiprogram, måtte jeg æde to panodiler og gå i seng. Idag var det så miljøministeren, der sendte mig i medicinskabet. Han vil gøre landbruget til en industri (det troede jeg allerede det var?). Han vil klemme flere grise ind på den samme plads, sålænge forureningen ikke øges.
Hvordan man helt præcist skal kunne klemme en masse grise ind på endnu mere begrænset plads end de har nu, tør jeg ikke tænke på. Måske vil de gensplejse dem, så de er firkantede og kan stables på hylder. Ligesom burhøns, men uden al den spildplads de runde hjørner giver! Hvordan de vil gøre det uden at svine mere, er mig en gåde. Men hvad der pisser mig mest af, er at det med 100% garanti vil betyde endnu dårligere vilkår for de her grise.
Jeg må indrømme at jeg for en gangs skyld er lidt mundlam. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal sige. Egentlig burde det ikke overraske nogen, med tanke på hvilke forhold man allerede byder slagtedyrene, men indirekte at gå ind og proklamere at man vil forværre forholdene, det går sgu over min forstand.
Jeg giver op! Folk er dumme, regeringen er dummere, og verden går snart under alligevel. Den imploderer under vægten af slagtesvin, klyngebomber og grådige, egocentrerede vesterlændinge. BANG!
11 Comments
*Nu med truthorn og sjov hat*
Hej!
Vil lige sige, at jeg finder din blog ret så underholdende – om det så er meningen eller ej
– spændende og med en masse information !
Hvor har du egentlig læst den artikel henne? Har prøvet at lede efter den… meeen, måske er jeg bare ikke så god til at søge/finde?
Bibbi, har du drukket?
Ditte – jeg læste den på politikens hjemmeside.
Gid det var så vel Siffo…..måske det ville hjælpe lidt at læse artiklen i en ordentlig brandert?!
Måske var miljøministeren fuld? Det ville da forklare et par ting.
http://politiken.dk/indland/article659200.ece
Det er da noget underligt, omvendt noget. Hvorfor er det kun mijøet, der skal tænkes på her!? Det er da forargeligt, at en minister går ud og siger sådan.
Der´var den Siffo!! Han snuppede en Tequila Bom Bom, uden styrthjelm, og gav så interviewet umiddelbart efter…..Altid rart med en forklaring!
Lille Troels skulle vidst have sniffet lidt mindre meth. amfetamin – han er da helt fucked!
Møgtroels!
Kunne også være de skulle finde ud af at lave salmonellefrit svinekød først…
Totalt enig – sådan noget forbandet svineri !! (sorry `bout the pun GG).
Og her gik man og troede, det ikke kunne blive værre – suk – suk – suk….
Nu skal dyrene pines endnu mere – og så for ussel mammon
Skodminister – grrrr..