26
Feb
En lille gåde
En far og hans søn er ude at køre i bil. De kommer ud for for et uheld og faderen dør på stedet. Sønnen overlever, men har alvorlige indre skader og køres på hospitalet for at blive opereret. Han lægges på operationsbordet, kirurgen kommer ind, kigger på ham og siger “Jeg kan ikke operere, det er min søn!”
Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen?
[fra bogen "Fisseflokken" s. 37]
Comments closed for this article.
11 Comments
Hmmm, noget med et bøssepar der har adopteret..???
Hans mor er kirurg?
Jasmin du har vundet en medalje! Og alle jer, der ikke kunne regne den ud – sæt jer ned og reflekter lidt over om vi nu også har den ligestilling vi tror.
Ahhh, dumme mig!!!
Damn!!! Kvajebajer til feminist-klubben….
Jeg kendte den i forvejen, men ja, det er sgu åndet, at vi alle (også kvinder!) helt af os selv tænker, at lægen må være en mand….tsk tsk. Backwards. Og bare for det gode budskab, poster jeg den på min egen blog også.
Der er godt nok ikke meget nyt under solen – det sporgsmaal/den gaade fik jeg serveret, da jeg var 16. Nu er jeg56. Er der virkelig ikke sket en pind paa de 40 aar? Det er da faktisk ret nedtrykkende, synes jeg.
Yay! Jeg elsker at vinde ^^ Følger der en præmie med? =P
Ellen, jeg er sgu lidt bange for at så længe det kun er et fåtal af kvinder, der gider tage ansvar for at gøre op med tingene, så sker der ikke noget de næste 40 år heller. Som om man kunne lovgive sig ud af forskelsbehandling, og samtidig fortsætte med at dyrke stereotyperne, også som kvinde.
Jasmin, du har vundet titlen som Dagens Feminist
Det skal også lige siges at jeg selv faldt i med begge ben, da jeg hørte den første gang. Og derefter brugte et kvarter på at banke hovedet ind i væggen over min stupiditet
Jeg læste Hanne Vibeke Holst “min mosters migræne” her i min ferie – og selvom jeg ikke er så vil begrejstret for hende, er bogen klart læseværdig og vand på _min_ mølle, der netop handler om at vi har fået lullet os ind i testen om at vi har ligestilling og at positiv særbehandling er negativ.
…… måske ville vi virkelig kunne ændre noget hvis vi alle sammen turde se i øjnene at der ikke er sket nok de sidste 40 år