Archive for February, 2009
Firkantede landbrugsdyr fylder mindre
Jeg lover snart at blogge noget mad, istedet for at sidde og rante, men jeg skal lige have det her ud af systemet.
Af og til når jeg læser avisen, så får jeg sådan en frygtelig, frygtelig hovedpine. Det er som regel over en eller anden stupid politisk kommentar. Da SF meddelte at de ville ændre deres partiprogram, måtte jeg æde to panodiler og gå i seng. Idag var det så miljøministeren, der sendte mig i medicinskabet. Han vil gøre landbruget til en industri (det troede jeg allerede det var?). Han vil klemme flere grise ind på den samme plads, sålænge forureningen ikke øges.
Hvordan man helt præcist skal kunne klemme en masse grise ind på endnu mere begrænset plads end de har nu, tør jeg ikke tænke på. Måske vil de gensplejse dem, så de er firkantede og kan stables på hylder. Ligesom burhøns, men uden al den spildplads de runde hjørner giver! Hvordan de vil gøre det uden at svine mere, er mig en gåde. Men hvad der pisser mig mest af, er at det med 100% garanti vil betyde endnu dårligere vilkår for de her grise.
Jeg må indrømme at jeg for en gangs skyld er lidt mundlam. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal sige. Egentlig burde det ikke overraske nogen, med tanke på hvilke forhold man allerede byder slagtedyrene, men indirekte at gå ind og proklamere at man vil forværre forholdene, det går sgu over min forstand.
Jeg giver op! Folk er dumme, regeringen er dummere, og verden går snart under alligevel. Den imploderer under vægten af slagtesvin, klyngebomber og grådige, egocentrerede vesterlændinge. BANG!
ContinueEn lille gåde
En far og hans søn er ude at køre i bil. De kommer ud for for et uheld og faderen dør på stedet. Sønnen overlever, men har alvorlige indre skader og køres på hospitalet for at blive opereret. Han lægges på operationsbordet, kirurgen kommer ind, kigger på ham og siger “Jeg kan ikke operere, det er min søn!”
Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen?
[fra bogen "Fisseflokken" s. 37]
ContinueDerfor bruger jeg ikke badehætte
Jeg blev sådan en smule forarget idag. Igen. Faktisk blev jeg næsten godt gammeldags småborgerligt forarget, men jeg nåede at bremse mig selv. Phew! Jeg var oppe og kigge i Rema1000 efter nogen ingredienser jeg skulle bruge til min bog. Og så der, midt i køledisken, ligger en forbagt pizzabund, pakket ind i plastik. Med tomatsauce smurt på. Hvad fanden? Er vi blevet så dovne at ikke ikke engang selv lige kan blende en dåse hakkede tomater med hvidløg og krydderurter og smøre det på? Gud fri mig vel. Jeg tør ikke engang tænke på hvordan sådan noget smager.
Nu tror I nok at jeg går rundt i supermarkedet og leder efter ting jeg kan blive forarget over. Men helt ærligt, det er ikke engang nødvendigt at lede. Hvis jeg skal have almindelige kemikaliefri råvarer, SÅ kræver det et mindre indkøbsmarathon, men hvis jeg vil have en plastikindpakket pizzabund med tomatsauce, så skal jeg bare gå i Rema… det er fandme noget underligt noget.
De forargelige ting vælter ud i hovedet på mig som glubske velgørenheds-facere på Strøget. Jeg er lidt træt af at jeg ikke kan gå i fred for dem. Facerne altså. Det er som om jeg udsender sådan en aura af velgørenhed. Og de kan lugte det, kan de. Jeg går der og prøver at skjule mig i menneskemængden, for jeg hader at sige nej til den slags. Jeg føler mig småborgerlig og ego. Men jeg kan jo for helvede ikke støtte alle foreninger til Kanariefuglens Bevarelse. Så jeg gemmer mig. Nogengange gemmer jeg mig bag Bedstevennen, men det duer ikke, for så får de øje på ham istedet og kommer susende. De ser mig altid. ALTID. Og stiller deres latterlige spørgsmål.
“Kunne du tænke dig at være med til at stoppe sulten i verden?”
Hvad svarer man så lige på det? “Nej gu vil jeg ej. Jeg går ind for sult. I skulle hellere sørge for at få fjernet de satans gule vingummibamser fra Matador Mix. Tabere!”
Nej vel. Gu ved om man kan få sådan et “facere, nej tak” badge til sin taske. Eller også skal jeg til at gå til modangreb. Forsøge at sælge dem noget. Hive en mappe op af tasken så snart de kommer rendende. “Nej jeg vil ikke støtte hvalerne, men var det ikke noget med en pakke fairtrade kondomer?”
Eller også kunne jeg tage badehætte på. Så ville jeg se tilpas åndssvag ud til at de ville lade mig være i fred. Men jeg ejer ikke en badehætte, og ved I hvorfor? Godtnok ville det være rart at have en badehætte til de dage, hvor jeg ikke vasker hår. For det er så satans at komme til at hælde vand i håret, og så kan man alligevel ligesågodt vaske det for ellers skal man vaske det dagen efter og så har man fået våd hovedbund to dage i træk og den er så sart at det bare skal regne lidt, så får man tør hud… og så ville det være rart med en badehætte. Men tænk nu hvis jeg faldt i badet og brækkede halsen. Så ville de finde en død kvinde med badehætte på.
Og det vil jeg ikke byde mig selv.
ContinuePandekagedag – Chokoladepandekager med appelsinmarmelade
Pandekagedag er muligvis den mest geniale dag på hele året. Næstefter jul, min fødselsdag og hvilkensomhelst anden dag på året jeg beslutter mig for er bedre. F.eks den dag de fjerner momsen på økologi og betaler ved at hæve den på skodmad. Ah det bliver i sandhed en skøn dag.
Men pandekagedag er heller ikke så ringe endda. Den stammer fra dengang folk var katolikker og skulle faste fra askeonsdag til påske. Så dagen før askeonsdag galdt det om at få udryddet alle de gode madvarer, der ikke kunne holde sig fasten over. F.eks hvidt mel og æg. Og så var pandekager et oplagt valg. Hurtige at lave, hurtige at spise *bøvs*.
Herhjemme er det også pandekagedag. Faktisk er det pandekagedag ret ofte, men det er en helt anden snak. Idag besluttede jeg mig for at skeje lidt ud og lave nogen fancy pandekager. Gerne nogen, der kunne feature min blodappelsinmarmelade. Chokoladepandekager var et oplagt valg.
Når man pisker pandekagedej er det snedigt at gøre det i en bestemt rækkefølge, for ikke at udvikle glutenen alt for meget. Det giver seje pandekager, og det gider vi ikke. Jeg brugte det famøse Tipo 00 italienske pastamel, fordi det har et lavt glutenindhold. Det er genialt til pandekager. I bliver nødt til at prøve det. Når du skal bage pandekager er det nemmest at hælde dejen i en målekande. Tip den varme pande på skrå og hæld dej ud over den øverste del af panden. Vip den hurtigt rundt så dejen fordeles og bag ved jævn varme. Der er meget sukker i dejen, hvilket gør at den nemt brænder på. Pandekagerne er meget hurtigt færdige hvis du bager ved den rette varme – panden skal være godt varm, men ikke så varm at den branker pandekagerne. For langsom bagning ved lav varme giver seje pandekager.
Chokoladepandekager med appelsinmarmelade
8-10 stk
100 gram hvedemel
25 gram kakao
3 spsk sukker
1 nip salt
Skallen af en økologisk appelsin
3 store æg
2 dl mælk (soyamælk virker fint)
30 gram smør
1 tsk vanille
Sigt mel, kakao, sukker, salt, appelsinskal og vanille ned i en skål. Lav en fordybning og slå æggene ud. Pisk æggene let sammen og tilsæt halvdelen af mælken. Skub melet ned i æggene lidt efter lidt og pisk dejen glat. Tilsæt resten af mælken. Dejen skal være rimelig tynd – bag evt en testpandekage. Smelt smørret på panden og rør det i dejen. Nu kan du bage pandekagerne uden yderligere fedtstof, hvilket jeg synes giver det bedste resultat.
Bages på en varm pande og serveres med appelsinmarmelade og evt høvlet hvid chokolade.
Appelsinmarmelade
1 kg økologiske appelsiner
1 kg rørsukker
1 stang vanille
1 stor økologisk citron
Skær enderne af appelsiner og citroner og kasser dem. Snit frugterne meget fint eller blend dem. Hæld det hele i en gryde sammen med sukkeret og den flækkede vanillestang. Du behøver ikke skrabe kornene ud – det klarer de selv under kogningen. Bring i kog og skru ned til en simren. Det skal nu koge i 3-4 timer til en tyk masse. Efter 3 timer kan du lægge en smule på en tallerken og sætte i køleskabet for at se om det stivner. Mit kogte 3½ time og det var for meget – det blev temmelig fast, så jeg måtte blende det med lidt vand.
Hældes på atamonskyllede glas og opbevares i køleskab.
Jeg ville have blogget blodappelsinmarmelade…
… allerede i lørdags. Men så gik min computer kold. Helt kold. Den gik faktisk så kold at jeg var nødt til at redde resterne af harddisken og så reformatere hele lortet søndag aften.
Jeg har brugt hele dagen på at installere programmer.
Mine øjne er firkantede.
Men min computer er 100 gange hurtigere nu. Og på fredag får den nye RAM. Så kan den holde til jeg får sparet sammen til en ny.
Jeg må blogge det marmelade i morgen.
ContinueVegansk Vaftenkaffe: Marcipantærte med pære
På et tidspunkt overvejede om jeg skulle lave en ugentlig veganer-bloggedag. Jeg forkastede ideen igen fordi jeg a) alligevel ikke ville kunne overholde at skulle blogge vegansk en bestemt dag om ugen, og b) der er ingen ugedage der starter med V, hvilket sætter en grænse for kreative navne. Vegansk Vonsdag lyder bare ikke skidesejt.
Idag er det fredag, hvilket betyder KAGE til aftenkaffen. Så jeg tænkte – hey, jeg laver en Vegansk Vaftenkaffe. Så havde jeg også mulighed for at bruge de pærer, der var i min frugtkasse fra Skagenfood. Jeg kan ikke lide rå pærer, til gengæld er jeg vild med dem i tærte. Fyldet skulle selvfølgelig være øko marcipan, som jeg stadig har i rå mængder efter at have raidet en lokalbrugs i et post-christmas januarsalg til 5 kr rullen.
Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle kalde fyldet. Det er en veganiseret version af min yndlingsopskrift fra min yndlingsbog “The Lambeth Method of Cake Decorating and Practical Pastries” fra 1936. Dengang kunne de godt lide lange bogtitler. F.eks har jeg en kogebog fra 1868 der hedder “Kogebog for mindre Huusholdninger saavel paa Landet som i Byerne, deri: Syltebog efter de bedste Erfaringer, Slagtebog, især indrettet for Landet og Bagebog med anviisning til selv at tillave og bage alle Slags Smaakager og større Dito, som ofte forekomme i Huusholdningen. I Alt 214 Anviisninger. Udgivet af en erfaren Huusmoder, som selv altid gaaer med i Huusholdningen.”
Måske skal jeg lade være med at brokke mig over manglende kommaer i bogtitler og bare være taknemmelig for at jeg ikke skal fyre sådan en svada af, når der er en bog jeg ikke kan finde på biblioteket.
Men altså, i Lambeth bogen hedder det en frangipane og består af lige dele marcipan, æg, smør, lidt mel og noget bagepulver. Men den går ikke, for idag er frangipane noget andet. Det minder lidt mere om mazarin – men der er ikke bagepulver i mazarin, og konsistensen er anderledes. Så jeg endte bare med at kalde det marcipantærte. Når der ikke er æg i, er fyldet lidt mere snasket, men det har jeg intet imod. Hvis du ikke kan lide pære kan du bruge anden frugt. Fersken ville sikkert være godt – eller æble. Hvis du ikke gider pochere frugten, kan du bruge dåsefrugt. Du kan også bare droppe frugten og høvle mørk chokolade over den varme tærte. Uanset hvad, smager den vanvittigt godt, så du bliver nødt til at lave den. Jeg vil dog lige påpege at hvis du bruger marcipan af dårlig kvalitet, så vil tærten også være af dårlig kvalitet. Men den havde I vist allerede set komme.
Du finder opskriften på hørfrøskum her. Fyldet hæver en del op i ovnen, så lad være med at tro der er for lidt.
Marcipantærte med pære
En 20 cm tærte, 8 personer
Tærtebund:
150 gram mel
75 gram vegansk margarine
1 tsk sukker
1/4 tsk stødt kardemomme
Et lille nip salt
4 spsk isvand
Blandt mel, sukker, salt og kardemomme i en skål. Gnid margarinen ud i melet til det ligner groft salt. Tilsæt isvand og saml hurtigt dejen. Pak den ind og læg den koldt mindst en halv time. Rul dejen ud til ca 3 mm tykkelse og læg den i en 20 cm tærteform. Det må gerne være en form med
Marcipanfyld
200 gram marcipan
50 gram sukker
½ dl hørfrøskum
25 gram margarine
1 spsk mel
½ tsk bagepulver
Riv marcipanen groft og ælt hørfrøskum i. Det skal være en meget blød, uformelig masse. Hiv din håndmixer eller din stavblender frem og tilsæt resten af ingredienserne pånær mel og bagepulver. Rør mel og bagepulver i til sidst. Hvis massen ikke skal bruges straks, sættes den i køleskabet. Ellers bredes den ud på den ubagte tærtebund. Så skal frugten på.
Pocherede pærer
2 faste pærer
1 liter vand
500 gram sukker
Skræl pærerne, del dem i halve og udkern dem. Hæld vand og sukker i en gryde og rør forsigtigt rundt ved svag varme til sukkeret er opløst. Stop med at røre og bring sukkerlagen i kog. Så snart den koger, skal den koge et minut og dernæst skrues der ned til en simren. Pærerne lægges i og pocheres ca 15-30 minutter afhængig af sort, modenhed og størrelse. Prik i dem med en nål. De skal være møre men ikke bløde. Tag dem op, køl dem af og skær dem i skiver på langs uden at skære helt igennem. Bred dem ud som en vifte og læg ovenpå marcipanmassen.
Bages 30 minutter ved 180 grader. Kan spises både lun og kold. Pyntes med høvlet chokolade eller flormelis mens den er varm.
ContinueLidt om fisk og bæredygtighed
Oh lookie. Sif har raget sig et nyt moralsk dilemma på halsen. Jeg kan ikke sove. Derfor endte jeg af uransagelige grunde på WWF’s side om fisk.
Derfor skal vi snakke om fisk. Det er en temmelig overset dyregruppe, som størstedelen af befolkningen ved hat om. Mig selv inkluderet iøvrigt, selvom jeg vist har blogget om WWF’s side før. Fisk er nemlig ikke bare noget man hiver op af havet på må og få, og derfor ryger i kategorien “fritgående dyr”. Der er nemlig to slags fisk – opdræt og vildtlevende. Og de vildtlevende er på røven, mildt sagt. Vi har været så venlige at svine deres badevand til, samt overfiske dem så voldsomt at flere arter er truede. Så skulle man måske tro at det hellige karbad var vel forvaret hvis man istedet spiste opdrættede fisk. Men nej. For det første er fiskeopdræt oftest at sidestille med konventionelt landbrug: Alt for lidt plads i alt for beskidte omgivelser, sygdom, suspekt foder, samt ødelæggelse af værdifuld vild natur (og regnskov) til fordel for opdrætsbassiner. Man kan læse mere på WWF’s fiskeguide, hvor man også finder en liste over hvilke fisk, der er fjong og hvilke man skal undgå hvis man vil være en etisk og miljøbevidst forbruger. Og det vil I vel alle? Ikke?
Jeg kan i alt fald se på listen af jeg har spist min del af røde fisk, hvilket jeg straks vil tugte mig selv for. Men kig selv videre på siden. Det er temmelig gusten læsning, og oftest er det ikke selve fiskebestanden, der er problemet, men den måde den fanges på, der enten har truede arter som bifangst, skader havmiljøet, eller har et spild på helt op til 80% af de fangede fisk, der vippes døde tilbage i havet.
Men der er også et andet perspektiv end det miljømæssige, nemlig det dyrevelfærdsetiske i industrifiskeri og opdræt. Her må man ty til PETA, der også har lavet en fiskeside, fishinghurts.com, men den er temmelig barsk. Eftersom den, som alt PETA laver, er udformet som en go-vegan-or-suffer-the-consequences-skræmmekampagne, er det overhovedet ikke for sarte sjæle.
Nu er det ingen hemmelighed at jeg aldrig, heller ikke da jeg var veganer, har haft fidus til PETA og deres til tider, i mine øjne, lemfældige omgang med den objektive sandhed. Desværre har det vist sig at være lidt svært at tjekke op på PETA’s kilder, eftersom en google-søgning kun leder til avis artikler og dyrerettigheds-sites. Og jeg har forlængst lært at bare fordi en dr-titel forsker påstår noget, er det ikke sikkert det passer. Men mange af deres påstande underbygges af WWF og de har en meget vigtig pointe – at fisk er ligeså meget værd som andre dyr, og derfor fortjener samme respekt og omtanke. Det er en af mine største pet peeves når folk skaber sig åndssvagt over f.eks slagtetransporter med søde nuttede heste, mens de skider højt og flot på burhøns og malkekøer, der aldrig kommer ud af deres stald. Og her taler jeg ikke om folk, der er uvidende om burhønsenes trængsler. Næh, jeg har hørt folk stå og proklamere at de sætter deres helbred højere end hønsenes velfærd, angiveligt fordi økologiske æg har et større kimtal end buræg og derfor er befængt med alskens dårligdomme, der med garanti slår dem ihjel. Sådan en logik – eller mangel på samme - forstår jeg slet ikke.
Det var et sidespring. Nu er jeg i alt fald lige nødt til at grave lidt mere i det her fiske-noget. Og tage min fiskeindtagelse op til genovervejelse. Og punke det firma der fremstiller den fiskeolie jeg er temmelig afhængig af for at høre om de bruger bæredygtig fisk.
Og sidst, men ikke mindst, finde ud af om PETA’s påstande holder vand. Hvorfor har biblioteket også lukket om natten når jeg skal bruge det?
ContinueGrove havreboller
Jeg er glad i denne uge. For Kvickly har 20% rabat på alle økologiske varer. Og eftersom jeg sværger til økologi (surprise!) så har man kunnet se mig, blå i hovedet, slæbende på en hel del flere varer end jeg egentlig kan bære, sådan rent fysisk. Men når soyamælken og mandlerne er billige, skal lagrene fyldes op. Hvordan tror I ellers jeg har råd til at leve sådan nogenlunde økologisk? Tilbudsjagt, datovarer og en god fryser. Nåja, og minimalt kød. Kød i god kvalitet er dyrt og umuligt at finde efter Gårdbutikken lukkede. Det har jeg ikke tilgivet dem endnu.
Så skete det igår, at jeg stod der ved kassebåndet med mine økologiske varer, min fløjlsfrakke med spraglet bånd, min elskede partisanerklud, der beskytter mig så godt mod det lortesnevejr vi har, mit piercede fjæs, min ene uldvante (hvor var den anden?) samt en øko-slogan-overbemalet mulepose fra min favorit helsekost, og pludselig følte mig som verdens største hippienistiske stereotype. Kunden bag ved mig prikkede mig på skulderen. Så jeg vendte mig om, pegede på hende med en frostbidt pegefinger og sagde “Hvad glor du på? Din småborgerlige kælling! Er du bange for at jeg hælder rød maling på din minkfrakke, hva? Står du der med din perfekte ligusterhæk og din perfekte firhjulstrækker og dine perfekte børn, der skal på Herlufsholm og formes til gode kapitalister, din perfekte hund med stamtavle længere en dronningens, står du der og dømmer mig? Skrid hjem til din bankdirektørmand og giv ham det blowjob han har sukket efter lige siden I blev gift!”
“Uh…” svarede damen. “Jeg ville bare fortælle dig at du har tabt din vante.”
Det er gas. Den slags sker aldrig for mig. Jeg tror det er fordi jeg har sådan en aura af nuttethed. Hele den ovenstående monolog er udtænkt, da jeg stod i kø ved kassen og rent faktisk begyndte at føle mig lidt stereotyp. Og eftersom den slags aldrig sker for mig, er jeg nødt til selv at finde på historierne. Det kan dog godt være kassedamen troede jeg var småskør da jeg stod der og sagde “hø hø hø” for mig selv.
Nå, men jeg bagte faktisk et ret godt brød igår. Man bliver jo sulten ovenpå dagens strabadser og jeg er igang med forårsrengøringen. Den strækker sig altid over flere dage, fordi mine pauser sammenlagt lægger beslag på dobbelt så meget tid som den aktuelle rengøring. Og jeg bor kun på 60m2 så egentlig burde det være en smal sag. Til mit forsvar skal det dog siges at jeg også rydder op og smider ud. Jeg er nemlig en samler. Jeg gemmer ALT, for hey. Måske får jeg en dag brug for den der lille æske, og måske kan jeg stoppe hullet i strømpen, og det der lyserøde uldgarn får jeg HELT sikkert strikket en trøje af en dag. Men det gør jeg bare ikke, så et par gange om året bliver der sorteret, smidt til genbrug, foræret væk og smidt ud.
Tilbage til brødet. Jeg væver kraftedeme mere end nornerne selv. Det er en fuldkornsvariant af mine havreboller, der tilsyneladende er ret populære. Og det er vi glade for. Men jeg foretrækker at spise fuldkorn til daglig, så jeg udtænkte en snedig plan. Først udskiftede jeg havregrynene med grovvalsede havregryn. Dem er I nødt til at købe! De er meget sundere end finvalsede. Og det er de fordi…. æhm. Bum bum. Faktisk har jeg ikke helt kunne finde en forskel i næringsindholdet. Well jeg kan bedre lide dem. Det må da gælde for noget. Og så skiftede jeg det meste af melet ud med fuldkornsspelt og lod dejen hæve 8 timer. Udelod fedtstof og tilsatte kardemomme. Og vupti, de bedste fuldkornsboller jeg længe har spist. Når du laver dem, så husk at overholde hævetiderne. Især efterhævningen, så dine boller bliver luftige nok. Der er ikke noget værre end små hårde fuldkornsknolde. Blargh.
Nåja og så er hævningen selvfølgelig også vigtig for smagen. En mindre detalje. Husk at købe økologisk kardemomme. Krydderier er virkelig et af de steder hvor smagsforskellen er slående. Urtekrams kardemomme får “supermarkedets den bedste” til at smage af støv.
Og hvis I vil have mig undskyldt, jeg skal kvæle Veganerkatten, der har tigget tun nonstop i en halv time nu. Det møgkræ. Jeg er meget tæt på at få mig en fin ny katteskindshue.
Grove havreboller
14 stk
3,5 dl lunkent vand
5 gram gær
1/4 tsk groft salt
½ tsk sukker
1 tsk kardemomme
2 dl grovvalsede havregryn
2 dl hvedemel
3 dl fuldkornsspeltmel
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt sukker, salt og kardemomme og rør havregryn i. Tilsæt hvedemel og til sidst fuldkornsspeltmel lidt efter lidt. Når dejen samler sig, tages den ud på bordet og æltes grundigt igennem til den er blød, smidig og slipper bordet. Læg dejen tilbage i skålen og dæk den til. Lad den hæve 8 timer.
Slå dejen ned og form den til 14 boller (50 gram hver). Læg dem på en bageplade, dæk dem til og lad dem efterhæve fem kvarter. Bages ved 225 grader i 15 minutter og køler af på en rist.
ContinueTema: Hjemmelavet pasta
Hjemmelavet pasta. Dit liv vil aldrig blive det samme igen!
Når man taler om pasta, må man nødvendigvis starte med at tale om mel. Jeg vil begrænse mig til de to mest gængse typer mel, der bruges til pasta:
Semola de grano duro og Tipo 00 (farina de grano tenero)
Klassificering af italiensk mel er en hel saga for sig. Det handler alt sammen om glutenindhold og fintmalingsgrad eller mangel på samme, og det er for så vidt ret ligegyldigt, for når du står i supermarkedet har du som regel alligevel kun de ovenstående to valg. Bevares, der er masser af pasta og pizzamel på markedet. Problemet er at der som regel ikke står på dem om det er den ene eller den anden slags mel, og det er altså ikke helt uden betydning, afhængigt af hvilket resultat du ønsker og hvordan melet skal behandles.
Semola de grano duro er mel af hård durum hvede. Det er temmelig grovkornet og gult. Med “hård” menes der at melet har et højt glutenindhold. Omvendt har blød hvede et lavt gluten indhold. Hvis man vil lave pasta uden æg, skal man bruge dette mel. Ligeledes er det velegnet til tørret pasta.
Tipo 00 er mel af blød hvede. Det er et meget fint pulver og helt hvidt. Det er fantastisk i kager! Giver den mest fantastiske silkebløde struktur. Mere om det i en anden blog. Men Tipo oo har et lavt gluten indhold, hvilket gør at man gerne tilsætter æg for at få den struktur, et højt glutenindhold ellers ville have givet. Tipo 00 er meget velegnet til frisk pasta, og personligt foretrækker jeg pasta lavet af dette mel. Tipo oo kan også hedde farina de grano tenero, men der skal stå Tipo oo på alligevel.
Begge meltyper fås i velassorterede supermarkeder. Jeg køber et økologisk mærke, der hedder Il Fornaio. Der står på pakken at det er ægte italiensk kvalitet, og det er godt, for jeg vil så nødig gøre mig skyld i kulinarisk blasfemi. I al sin enkelhed er pasta en simpel dej, bestående af mel, vand og evt æg, olie og salt, der rulles ud og formes. Hvis man lige tænker over det, er der ikke så skidemeget (undskyld Nicolai), der kan gå galt. Så længe man forbereder sig og sætter sig lidt ind i tingene. Og det er jo lige præcis det du gør, ved at læse med her. Tillykke! Jeg er stolt af at du er kommet så langt i din kulinariske udvikling.
Okay lad os lave noget af det pasta. Her er både en variant med æg og en variant uden æg. Fremgangsmåden er dog den samme – bortset fra at den variant uden æg skal æltes kortere tid fordi der bruges mel med højere glutenindhold. Lad os starte med æggene.
Har du dit Tipo oo mel? Din superduper økologiske koldpressede jomfru olivenolie? Dine økologiske æg? Salt? Yes? Okay! Lets do it. Som tommerfinger regel bruger jeg 100 gram mel og 1 æg per person. Så en opskrift til 4 personer ville lyde således:
Hjemmelavet pasta med æg
4 pers
400 gram Tipo oo hvedemel
4 store æg
1/4 tsk salt
2 spsk olivenolie
Start med at sigte mel og salt ned i en lille skål. Lav en fordybning i midten og slå æggene ud heri. Hæld olivenolien ovenpå.
Pisk æggene let sammen med en gaffel. Begynd så med at tage lidt mel ind i æggemassen ad gangen. På den måde er det nemt at tage dejen op hvis den er klar før du har brugt alt melet. I modsætning til hvis du roder det hele rundt på een gang og pludselig står med en skål dej, der har konsistens som groft salt eller er blevet alt for tør. Sparer tid og tårer.
Saml dejen til en kugle. Den skal være blød og smidig men så fast at du nemt kan ælte den. Ælt den godt igennem på et meldrysset køkkenbord. Efterhånden som du får æltet den smidig og glat, vil den ikke længere hænge fast på bordet og du kan stoppe med at drysse mel på. Hvis dine hænder er totalt fedtet ind i dej, kan det hjælpe at vaske dem og så ælte videre – giver en bedre fornemmelse for hvornår dejen er færdig, da den ikke vil hænge fast i dine klistrede fingre. Ælt ca 10 minutter. Pak dejen ind og lad den hvile i køleskabet mindst ½ time eller indtil du skal bruge den (max et døgn).
Lad være med at pakke dejen ind i en gammel ricotta-bøtte. Så åbner du køleskabet og tænker “nææh jeg har ricotta… hvor helvede er pastadejen!”
Ikke fordi jeg har gjort det.
Nu er dejen klar til at blive rullet ud, til lasagneplader eller linguine.
Tag din kagerulle og rul den så tyndt ud som muligt. Bliv ved med at løfte dejen og rulle ud igen. Når den er 2 mm tyk, folder du den sammen på den lange led og skærer dejen i 1 cm brede strimler til linguine,der straks foldes ud igen.
Eller du lader være med at folde den sammen og skærer den ud til lasagneplader istedet. Lad pastastrimlerne hvile på et meldrysset klæde til de skal bruges. De kan koges med det samme. Hvis de er meget lange kan de skæres over på midten.
Koges 3 min i letsaltet vand eller tørres helt og gemmes i tætsluttende beholder. Men så er kogetiden også længere.
Pasta uden æg laves på samme måde. Bare skift æg ud med vand i fremgangsmåden. De kloge siger man laver denne pasta med 100% grano duro, men det synes jeg giver en pasta der er meget hård og meget lidt delikat. Så jeg bruger halv Tipo oo i opskriften. Men prøv dig frem hvad du synes bedst om.
Pasta uden æg
4 pers
400 gram mel
1,5 dl vand
2 spsk olie
Æltes kun 5 minutter.
Nu har du lært at lave hjemmelavet pasta, så nu vil jeg aldrig mere se dig i supermarkedet med en pakke discount-pis, okay? På den anden side, hvis du stadig har lyst til at æde det melklister efter at have smagt din egen hjemmelavede, så er det vel hip som hap uanset.
Buon appetito!
ContinueMænd Der Hader Kvinder – en “anmeldelse”
Så var jeg jo til snigpremiere her til aften.
En af mine venner fortalte mig at hvis jeg bloggede om filmen her to uger før premieren, så kunne jeg få nogen hits på min blog når folk googlede. Så here you go.
Jeg er ikke vild med anmeldelser. Ingen kan alligevel fortælle mig hvad jeg synes om en film, især fordi jeg som regel kigger efter andre ting end anmelderne. Jeg opdager aldrig fejl i film, f.eks. Selv de mest himmelråbende indlysende fejl. Jeg går udelukkende efter om jeg glemmer tid og sted når jeg ser film. Og om en af hovedpersonerne er lækker. Legolas var en eneste grund til at jeg rent faktisk sad på et biografsæde til en LOTR marathon da 3′eren kom ud. Bagefter havde vi glemt taxapenge og måtte GÅ hjem midt om natten. Det tog 3 timer. Men Legolas var alle 3 timer værd.
Ligeledes med “Mænd Der Hader Kvinder”. Filmen er god, helt klart. Jeg var spændt på hvordan de ville omskrive bogen, og de er sluppet ok fra det. Men hvis det ikke var fordi hende, der spiller Lisbeth Salander, er så fucking lækker en ganske nydelig ung dame, så er det ikke sikkert jeg gad se den igen. Og så alligevel måske. Det er en noget anderledes historie end i bogen – men det fungerer på film.
Det bliver 6 sorte faner fra mig – 3 for filmen og 3 for Noomi Rapace. Og for at jeg glemte at spise mit slik. Det kræver alligevel et stykke solid film før jeg glemmer den slags. Lad være med at drikke for meget i timerne op til – det er en fucking lang film hvis man skal pisse og de holder ikke pause. De svin.
Gå ind og se den. Nu.
Eller lad være. Det er et frit land. Husk at læse bogen først!
Continue