Archive for January, 2009
Vær nu lidt taknemmelige
Jeg ved at I alle sammen brænder efter at høre mit syn på finanskrisen. Nu er jeg svært interesseret i økonomi, især hvordan den påvirker samfundet. Faktisk så interesseret at jeg har overvejet at læse erhvervsøkonomi, men intet er afgjort endnu. Min helt personlige mening er at det fandme var på tide at folk opdagede at man ikke bare kan hælde penge ud af venstre øre og håbe på det nok går alt sammen.
Forbruget her i Vesten er så grotesk og i en så skærende kontrast til 3. verdens lande at jeg ikke fatter folk ikke stopper op af og til og tænker “hey – er det mon ok at jeg lige har pøset 3000 liter rent drikkevand ned i min pool, når vores drikkevandsresourcer bliver mindre og mindre” eller på et mere jordnært plan – er det ok at jeg tager karbad hele tiden eller står og damper i brusebadet mere end godt er? Er det ok at jeg forbruger tonsvis af emballage, smider masser af mad ud, har kæmpe fladskærme, der forbruger tonsvis af strøm, køber nye ting konstant… you get the point.
Nu er jeg jo ikke totalt blottet for empati, jeg er jo selv et menneske og sådan, og jeg har da også haft mine glade overforbrugsdage, fik et major wake up call, og har brugt de sidste to år på at rette op på det. Og selvfølgelig er det røv at blive fyret, at gå på tvang, at stå med en kæmpe kæmpe gæld og føle at livet er ruineret. Og selvfølgelig er der mange faktorer der spiller ind, og vi kan ikke allesammen være hippier og bo i små lejligheder uden fladskærm, guderne forbyde det, så ville vi dø.
Men hvad med om man tog chancen til at få et mere nuanceret og realistisk syn på forbruget? Hvad om man benyttede muligheden for at lære et par ting. Måske kan man lære ikke at smide mad ud hele tiden fordi man “ikke kan lide restemad”. Måske kan man lære at det nok ikke er nødvendigt at købe nye støvler to gange om året, fordi sidste års modefarve ikke duer mere. Måske kan man lære at være taknemmelig for at man trods alt ikke sulter og har rent drikkevand – og måske endda sætte mere pris på de mængder af resourcer vi forbruger, uden at tænke lidt over at de ikke er begrænsede, og at nogen slet ikke har dem.
Lige nu sidder folketinget og pukler for at redde økonomien. De vil have forbruget op igen og sørge for at folk stadig kan bruge penge og flere penge og låne penge, mens det sidste år med al tydelighed har vist at folk har brugt så meget over evne, at de ikke kan klare en periode på dagpenge. Om det er bankrådgiveren, der har været for dårlig, eller folk der ikke har tænkt sig om, ved jeg ikke. Man har vel troet at de glade dage varede ved, og det er i sig selv også lidt dumt.
Selvfølgelig er det en process, og jeg skal overhovedet ikke pudse min egen glorie, for jeg har lige smidt noget mælk ud jeg ikke fik brugt og sådan, men på forbrugssiden vil jeg godt pudse min glorie, for jeg har sgutte råd til at overforbruge. Det er godt det er så billigt at gå i genbrugser! Genbrug er vejen frem.
Og det er så nu Bedstevennen ville afbryde mig og sige “Sif! Vi kan jo heller ikke sælge alle vores ting og bo i telt i skoven!” men jeg siger – hvis vi ikke snart begynder at tænke os om og sætte pris på det vi har, så kan det meget vel være at vi ender med at blive nødt til det. Måske ikke dig, men måske dine børn eller børnebørn. Og det er vel nok også værd at tænke over.
Men hvad ved jeg. Jeg er jo bare en blåøjet hippie uden sans for virkelighedens realiteter. Eller noget. Men jeg håber at selvom vi redder røven ud af krisen her, at folk i det mindste lærer at være taknemmelige for det de har, og aldrig tage det for givet at det altid vil være der.
ContinueSavarinkage
I de gode gamle kunne de skisme skrive sange. Og nogen gevaldig gustne nogen af slagsen. Hvis vi nu tager en mor i dagens Danmark, der vil lære sit barn noget om at være næstekærlig og at dele med andre, har hun flere pædagogiske valg. Hun kan give barnet et sponsorbarn. Hun kan slæbe ungen med til nærmeste børnegudstjeneste (der iøvrigt hedder Kirke og Pizza herude… hvad fanden er det for en måde at lokke nye får i folden på!). Hun kan også vælge at være et godt eksempel selv og håbe ungen følger trop. Hvad hun til gengæld ikke bør gøre, medmindre hun vil klynges op i et træ af nærmeste mødregruppe, er at skræmme ungen så meget at han/hun ikke tør andet, end at bo i en papkasse og donere alle sine penge til velgørenhed så snart muligheden er der. Men det gjorde man i gamle dage!
Lad os tage et eksempel. Lille Mette vil ikke dele sit kagegrej med de andre børn. Hun stamper i jorden og skriger “MIIIT!”
Nutidsmor: “Åh lille Mette er så følsom. Nej nej Mette, du skal ikke dele dit kagegrej med de andre børn. Det er ikke din skyld at deres mødre er samfundsnassere, der ikke vil arbejde så de kan købe deres eget kagegrej. Her er 500 kr til McDonalds.”
Mor fra 17hvidkål: “Mette har du hørt hvad der skete med pigen nede i Pommern, der ikke ville bære brød hjem til sin fattige mor? Har du? Hun var så forfængelig at hun ikke ville have mudder på skoene, så hun lagde brødet på jorden for at træde på det. Og så sad hun fast! Hun sad fast Mette, og ingen kunne trække hende fri. Og så indså hun hvor ukærligt hun havde handlet, men det var for sent. Vupti, åbnede jorden sig og begravede hende levende. Og det er hvad der sker med børn, der ikke deler deres kagegrej. Husk det nu Mette. Levende begravet.”
Herlig mentalitet dengang. Altid blev de levende begravet. Prøv bare at læs de gamle nordiske folkesange. Levende begravet, solgt som slaver, druknet, selvmord, brændt og hængt. Men det må man ikke sige til ungerne idag, for det er upædagogisk. Sådan noget pjat. Min far fortalte mig rask væk den slags historier da jeg var barn, og jeg er da helt normal.
Jo jeg er.
Nå, men det er heller ikke det vi skal tale om nu.
Jeg kører fortsat på mit gamle-dage-trip, og det kommer nok til at vare lidt endnu. Det er nemlig sådan at der gerne er kildehenvisninger og litteraturlister i de hersens historiebøger, hvilket leder mig videre til endnu flere bøger, der igen leder mig videre, indtil jeg mere eller mindre kan skrive min helt egen ph.d om madkulturen i guldalderen og klunketiden, som det så charmerende hedder. Jeg så iøvrigt at Nationalmuseet har et helt klunkeHJEM (fnis) som ligger i KBH (selvfølgelig, alt det gode er i KBH, bortset fra mig altså) og som jeg måske skulle tage hen og glo på til foråret. Måske kan jeg få midlertidigt asyl hvis jeg tager macarons med.
En af de bøger jeg sidder og roder rundt med, er Lise Nørgaards bog “Lauras Gæstebud”, der handler om kokkepigen Laura fra tvserien Matador, og hvad hun gik og rodede med derude i køkkenet. Der er lidt kulturhistorie og en hel masse opskrifter. Blandt andet er der en opskrift på savarin, og jeg har gerne villet lave savarin siden jeg læste i Gert Sørensens bog at det var en vanskelig kage. Gert Sørensen er iøvrigt en af mine forbilleder på linie med Pierre Hermé, og hvis jeg kunne komme i lære hos en ligeså dygtig konditor, så ville jeg gerne tage mit uddannelsesvalg op til overvejelse igen og blive konditor. Men det var den savarin. Jeg googlede lidt rundt og fandt nogen forskellige fremgangsmåder, blandt andet er det vigtigt at den hæver helt op til kanten af bageformen, før du sætter den i ovnen. Siruppen skal være rygende varm, når den tilsættes, og hvis du ikke kan lide sprut er det vigtigt at du tilsætter anden væske, ellers bliver siruppen for tyk og vil ikke rigtig ned i kagen. Næste gang jeg bager den, vil jeg prøve at koldhæve den natten over i formen… og så kan man jo koge alverdens krydderier i mælken først. F.eks kardemomme. Opskriften er fra Lise Nørgaards bog, med mine egne justeringer.
Og hvis I vil have mig undskyldt. Min fredag aften skal bruges på sofaen med fødderne oppe, kage i den ene hånd, the i den anden, og Ego Geo på DVD’en. Muligvis en sur kat i fodenden. Så bliver det ikke meget bedre!
Savarinkage
10 personer
2 dl mælk
25 g gær
1 spsk sukker
50 g smør
3 æg
500 g mel
6 æggeblommer
Varm mælken op til kogepunktet og hæld evt krydderier i. Lad den køle af til den er fingerlunken. Jeg sætter bare et termometer i skålen og venter til det viser 37 grader. Hvis du har brugt hele krydderier, kan de sigtes fra nu. Gæren opløses i mælken og ca halvdelen af melet tilsættes. Det dækkes til og hæver en times tid. Smørret røres blødt med sukker og et af æggene. Det røres i dejen. Resten af æggene og æggeblommerne tilsættes sammen med det sidste mel, og dejen røres glat. Lad dog være med at røre for meget, for så får du et lige lovlig frisky indhold af gluten i dejen og det gør kagen sej. Smør en randform, eller en savarinform, med smør og fordel dejen i. Det er en meget tyktflydende, klistret dej. Fordel den så godt du kan med en grydeske og lad den så hæve til den er 1 cm fra kanten. Det tog en time her. Formen må kun være fyldt 1/3 op før hævning, så har du dej til overs kan du sætte det i køleskabet et par timer. Så er den hård nok til at du kan forme boller af resterne og vupti er der ingen spildt dej.
Varm ovnen op til 200 grader og bag kagen i ca 20 minutter. Tag den ud og lad den køle af i formen.
Når kagen er helt kold, prikkes der huller overalt på overfladen med en gaffel.
Der koges sirup af 350 gram sukker og 250 ml vand. Kog den til 120 grader og rør så 1,5 dl spiritus efter eget valg i. Rom er populært. Hæld straks siruppen over kagen og lad den trække et kvarters tid, før den vendes ud på et fad og trækker 3 timer før den serveres. Server med frugt i midten og flødeskum ved siden.
Hvis du undlader at hælde sirup over, kan kagen fryses. Hæld da sirup over når den er tøet op, max 3 timer før servering.
ContinueUndskyld det roder…
Hvis siden pludselig ser mærkelig ud, eller måske helt forsvinder, så fortvivl ikke. Jeg leger bare lidt. Gå i seng istedet for at sidde på nettet, for fanden!
ContinueKoldhævet kringle med marcipanfyld
At bage kringle er ikke spor kringlet.
Hø hø.
Men det er det altså ikke. Til gengæld får man næsten hjertekvababbelser ved tanken om alt det smør og æg man pøser i. Jeg har frossen resten af kringlen ned til min fødselsdagsfest, der var ikke andet for.
500 gram mel var absolut ikke nok. Jeg brugte det dobbelte. Måske mine æg er større end Madam Mangors? Hvad æg angår, har hun iøvrigt et godt råd om hvordan man kan opbevare æg i et helt år: Kyl dem i en balje med koldt vand tilsat en stor kop ulæsket kalk. Så ved I det, hvis I nu skulle stå med urimeligt mange æg lige efter et omfattende strømsvigt på samtlige elværker i Europa – hvad sker der egentlig hvis der er strømsvigt på elværkerne? Og hvis dit kød er blevet sådan lidt småfordærvet, som resultat af samme strømsvigt, skal du bare smide det i en gryde kogende vand med noget trækul, vupti så er det frisk igen. Nogen spørgsmål? Madforgiftning? Det står der ikke noget om. Det døde man nok ikke af dengang. Der døde man af tuberkulose istedet, og det var endda før sygehusreformen. Sikkert fordi lægerne var overbebyrdede af bureaukrati allerede dengang, og havde så travlt med at slås om patienterne, at der slet ikke var tid til at behandle dem. Dengang skulle man nemlig betale for lægehjælp, så de fattigste måtte pænt købe en kiste istedet. Til gengæld var skatten kun på 2,5%. Er det ikke det, man kalder et borgerligt drømmebillede?
Uanset hvad, så vil jeg undlade at benytte mig af de gode råd og nøjes med at opbevare æg i køleskabet. Jeg får alligevel ikke brug for at gemme æg et helt år. Ikke hvis jeg skal bage den her kringle i alt fald. Og det skal jeg, for den er godtnok ikke helt ringe. Faktisk har jeg spist fem to stykker til formiddagskaffen. Den originale opskrift er igen fra Madam Mangor og lyder således:
6 æg piskes i en krukke med 2 lod sukker. Når ½ pund smør er smeltet, kommes det deri tillige med 1 pund mel, lidt gær opløst i en god pægl lunken mælk, 8 lod rosiner og sukat. Når dejen er æltet, til den slipper krukken, sættes den i en spand med koldt vand til næste morgen, da lægges dejen på pladen, smøres med et pisket æg, strøs med sukker og bages straks. På en time er den gerne færdig.
Opskriften hedder “En stor kringle” og det skal jeg da lige love for. Den fylder en hel bradepande. Eftersom halvdelen af min kringle ryger i fryseren, bagte jeg to stænger istedet for den sædvanlige kringleform, men fremgangsmåden er den samme. Man skærer blot stangen i to, istedet for at folde den i kringleform. Dejen kan iøvrigt holde sig et par dage i køleskab og smager også vidunderligt som theboller. Fyldet kan selvfølgelig varieres. Jeg gider ikke rosiner og sukat, så jeg lavede marcipanfyld istedet. Hvis du hellere vil putte rosiner i, er 8 lod lig med 120 gram. Selvom dejen koldhæves natten over, er det en god ide at tilsætte den fulde mængde gær, idet den store mængde æg og smør gør det sværere for dejen at hæve. Kringlen er bedst samme dag, da så fedt gærbrød hurtigt bliver tørt. Opskriften kan sagtens halveres, dog uden at nedsætte gærmængden.
Koldhævet kringle med marcipanfyld
1 brandepande
6 æg
30 gram sukker
250 gram smør (gerne usaltet)
1 kg hvedemel (cirkamål)
250 ml mælk
50 gram gær
1 æggeblomme
Fyld:
200 gram marcipan
1 æggehvide
50 gram blødt smør
Smørret smeltes. Æg og sukker piskes sammen. Det skal ikke piskes tykt, bare lige op at skumme på overfladen. Gæren opløses i den lune mælk og hældes ned til æggene. Halvdelen af melet røres i, så smørret, og så den sidste halvdel mel. Det er ikke sikkert du skal bruge al melet. Dejen skal være fast nok til at du kan banke den sammen med en ske, men ikke så fast at du kan håndtere den med hænderne. Selvom dejen er semi-flydende nu, vil den stivne i køleskabet grundet smørindholdet, og være nem at håndtere. Sæt dejen til hævning i køleskabet natten over, eller mindst 8 timer, dækket med plastfolie. Brug en skål, der kan rumme mindst 5 liter, ellers hæver den over.
Når du er klar til at bage kringlen varmer du ovnen op til 200 grader og river marcipanen groft. Rør sammen med smør og ælt æggehviden i (gem blommen til pensling). Tag dejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud til en lang rektangel, ca 20 cm bred og lige så lang som du kan få den. Læg evt ark af bagepapir under, hvis du skal lave en hel kringle, så bliver den nemmere at flytte rundt på. Smør marcipanfyldet i et tyndt lag hele vejen ned langs midten og fold så kringlen sammen. Først den ene side over fyldet, og så den anden side ovenpå. Knib kanterne sammen og buk enderne ind under. Skær kringlen i stænger eller form den i den klassiske kringlefacon. Lemp den over på en bageplade – hvilket er nemt nok, hvis den ligger på bagepapir – og pensl den så med æggeblomme. Drys med perlesukker og bag den straks, uden at hæve. Den skal have ca 30 minutter. Overfladen bliver hurtig gylden, men lad være med at tro at kringlen er færdig af den grund. Det er pga æggeblommen. Når kringlen er færdig tages den ud og køler af på en rist. Serveres med en god kop kaffe og pas på du ikke forspiser dig.
ContinueHvid amerikansk damekage med hindbærskum
De fleste, der læser denne blog, har nok opdaget at jeg er glad for at lave mad. Måske snarere en smule sygeligt besat. Faktisk kunne man godt, hvis man altså ikke havde sine fortænder kær, kalde mig en total gastronomi-nørd. Men hvad jeg måske ikke har skrevet så meget om, er min interesse for gammeldags mad og madkultur (selvom I nok allerede har regnet den ud, efter sidste lørdags blog). Noget af det bedste jeg kan få fingre i, er en gammel kogebog. Den behøver ikke være ældre end 40′erne før jeg kan få megen morskab ud af den. Ikke nok med at opskrifterne er spændende, så er gamle bøger om husholdning altid underholdende. Jeg har f.eks krejlet en bog, der hedder noget så formidabelt som “Kvindens Hvem Hvad Hvor – Politikens Husmoderårbog 1959″. Og jeg vil hermed tillade mig at citere fra bogens allerførste artikel om atomkraft:
Stærkere præparater af radioisotoper kan bruges til sterilisering. Madvarer [...] bliver fuldstændig bakteriefrie og kan da holde sig i lang tid. Utvivlsomt vil denne konserveringsmetode komme til at spille en stor rolle i fremtiden. Man må ikke tro at “atomkonserveret” mad er farlig at spise.
Alle der har atomkonserveret mad i køkkenskabene rækker hånden op! Hva? Er der slet ingen der spiser bestrålet mad? Kom nu! Det er fremtidens foretrukne konseveringsmetode for hulan. Medmindre de altså fandt ud af, at det nok ikke helt var en god ide alligevel. Det forklarer hvorfor jeg ikke kunne finde noget i Kvickly. Medmindre man regner mikrobølgeovne som bestråling? Men faktisk bruger man bestråling idag – det er (som alt andet) underlagt strenge EU direktiver, og lige pt er det kun aromatiske urter, der er på listen over tilladte fødevarer, der iøvrigt skal være tydeligt mærket. Så lærte vi det.
Det var også vanvittig morsomt at være husmoder i ’59. F.eks er det “morsomt at gå på krydderi-jagt, så man kan forny hverdagens mad-repetoire“. Det er også “både morsomt og praktisk at kende [de gammeldags måleenheder], fordi vi stadig kan støde på dem, bl.a i gamle, gode opskrifter“.
Hvad? Jeg synes da den slags er morsomt… men man skal være rigtig god til at ignorere den nedladende tone sådan en bog er skrevet i.
Kogebøgerne fra år 1800/1900 er også et kapitel for sig. De går ud fra at man ved hvad man laver, så der er aldrig særlig udførlige vejledninger og hvis man er så heldig at der er mål, så er det gamle mål som “lod” og “pægl”. Lige pt er jeg i besiddelse af Madam Mangors Kogebog. Den har et væld af opskrifter det lyder afskyeligt gode, og jeg er nødt til at prøve ALLE dessertospkrifterne. Der findes bare ikke noget bedre end dessert fra de gode gamle dage, før Karen Wolf og Dr Oetker ødelagte det hele. Jeg udvalgte mig en kage, der hedder “Hvid amerikansk damekage”.
Ja – jeg valgte den fordi jeg synes navnet var fedt. Opskriften lyder således:
4 lod afklaret smør røres med 3 spsk rosenvand og så meget sukker, som 4 æg vejer. Deri røres 6 velpiskede æggehvider, og til sidst drysses så meget mel, som 3 æg vejer, deri og røres sagte om. Bages ved jævn ild, så at den ikke for hurtigt bliver brun.
Det er da kreativ afvejning så det batter. I hin forne tider havde man jo ikke små elektriske køkkenvægte fra Imerco. Hvis man var heldig havde man en loddevægt og ellers lavede man det hele på slump. Er I klar over hvor meget håndelag det kræver at lave en kage 100% på slump og få det til at lykkes hver gang? Det er velsagtens også grunden til at der ikke er udførlige vægtmål i mange af de gamle opskrifter – men det er gætteri fra min side. Måske skulle jeg spørge en, der ved noget. Hvem ved sådan noget? Anyway, lad os oversætte opskriften til almindeligt dansk, og bage en lækker hvid amerikansk damekage. Hindbærskummet er ikke fra Madam Mangors, det er fyldet fra min favoritlagkage, som min mor altid lavede til min fødselsdag før jeg flyttede hjemmefra og måtte lave mine egne lagkager. Klaret smør laves ved at smelte smørret til der samler sig hvidt dims i bunden af gryden. Smørret hældes så igennem en finmasket sigte eller et klæde, så det hvide sies fra. Køl det af, og vupti, klaret smør. Jeg lavede også lige om på rækkefølgen og tilsatte æggehviderne til sidst. Desuden havde jeg ikke rosenvand, så jeg brugte vanille. Men rosenvand kan købes hos de fleste etniske grønthandlere og jeg tror også SuperBest har det. Selv er jeg så heldig at have Bazar Vest indenfor rækkevidde, så jeg tror jeg vil tage ud og købe noget næste gang jeg skal lave kagen. Prøv også med orangeblomstvand. Hvis du er nervøs for om du kan holde volumen i æggehviderne, eller hvis dejen bare slet og ret falder sammen når du rører den, kan du tilsætte ½ tsk bagepulver istedet for at smide dejen ud. Det giver en lidt tættere, men stadig rigtig god, kage. Kagen bages i en springform med en dut i midten… hvad er det nu de hedder. Sådan en her: Klik!. Eller i muffinsforme, hvis du har smidt dut-delen til din springform væk, hvilket jeg naturligvis aldrig kunne finde på.
Hvid amerikansk damekage med hindbærskum
12 muffins eller en 20 cm springform
Kage:
60 gram klaret smør
240 gram sukker
3 spsk rosenvand eller 1 tsk valgfri essens eller vanillesukker
180 gram mel
6 æggehvider
Hindbærskum
1 dl piskefløde
1 tsk vanilleessens
1 spsk flormelis
100 gram frosne optøede hindbær
3 tsk rørsukker
Start med at tage hindbærrene ud af fryseren. Så snart de er tøet nok op, moses de med en gaffel og sukkeret moses med. Pisk fløden til stift skum og vend hindbærrene i. Sæt i køleskabet mens du bager kagen.
Varm ovnen til 175 grader og smør springformen. Ikke noget med at putte bagepapir eller mel i, dejen skal kunne “klatre” op ad siderne. Rør smørret med sukkeret og smagsstoffet til det er luftigt. Rør melet i. Pisk æggehviderne stive i en anden skål. Rør to spsk i dejen for at løsne den lidt, og vend så resten af æggehviderne forsigtigt i. Hvis dejen skvatter sammen, er det nu du kan røre den halve tsk bagepulver i. Fyld i bageform og bag ca 35 minutter for en springform og 20 min for muffins. Husk at bagetider altid er vejledende. Test kagen med en strikkepind. Hvis der ikke hænger dej fast, er kagen færdig. Men vent mindst 15 min før du tester muffins – 20 min før du tester bageform. Ellers kan kagen falde sammen. Når kagen er færdig, skal den køle af i formen og dernæst vendes ud på et fad. Hindbærskummet serveres ved siden. Pas på din søster ikke æder al skummet så der ikke er nok til al kagen. Ikke fordi MINE søstre nogensinde kunne finde på den slags. Uha nej da. Host.
ContinueHurtig brødbudding med hindbær
[jingle] Dum di da duuuuuum dam dam DAM DAM di da dej DAM DAAAAAAA [/jingle]
Goddag og velkommen til Dagens Nyheder på Kanal Sifowich.
Vi starter med lokalnyhederne i Århus, hvor en yndig ung husmoder startede dagen med en slem skuffelse. Det viste sig at hun havde glemt at tage smørret ud af køleskabet, med den grufulde konsekvens at smørcremeproduktionen blev midlertidigt stoppet. Det forlyder at smørret ER ude af køleskabet nu, og produktionen forventes genoptaget ved middagstid. Ingen kom alvorligt til skade, dog blev husmoderen indlagt til observation for posttraumatisk stress. Kort efter blev hun udskrevet af en læge, der udtaler “Vi har ikke plads til hypokondriske madammer på MIT hospital.”
Og videre til politik, dagens første møde i Folketinget blev afbrudt da en lille sort kanin hoppede ind i salen, netop som justitsminister Brian Mikkelsen fremlagde sit nye forslag om at forbyde sorte kaniner på landets byggelegepladser. De sorte kaniner skulle angiveligt være besværlige at integrere i flokken og have bidt op til flere børn. Kaninen løb direkte op på talerstolen og råbte “REVOLUTION!” hvorefter den strintede på både Brian Mikkelsen og Pia Kjærsgård. “Vi kan ikke have sådan nogen kaniner i vores børns nærhed” udtalte en tydelig rystet leder af Dansk Folkeparti. “Jeg er bare glad for at det ikke var mig det gik ud over denne gang,” var statsminister Anders Fogh Rasmussens eneste kommentar. Kaninen blev senere anholdt og varetægtsfængslet i 4 mdr. PETA og Anima har anmeldt demonstration senere på dagen.
Og til sidst kulturnyhederne. Det er netop vedtaget ved lov at de to bands “Within Temptation” og “Nightwish” tilhører genren “metal”, en genre der kendetegnes ved at bandmedlemmerne bærer sort tøj og har langt hår. Der opstod voldsomme tumulter på Rådhuspladsen, da utilfredse metalhoveder protesterede. “Det er kraftedeme for dårligt!” råbte en fyr og moonede politiet, der var mødt talstærkt op. “Vi har aldrig set noget lignende,” udtaler dagens indsatsleder, vicepolitikommissær Bjarne Christensen. “Her kan de autonome sgu alligevel ikke være med.”
Vi slutter af med Dagens Vejr, det bliver snestorm i hele landet og alle skoler har lukket. Vi går videre til TV-køkkenet hvor Siffy idag vil lave en dejlig brødbudding. Tak for nu.
[jingle] Dum di da duuuuuum dam dam DAM DAM di da dej DAM DAAAAAAA [/jingle]
Tak for det! Idag skal vi lave en dejlig brødbudding. Den er perfekt hvis man har gammelt brød liggende, der bare venter på at blive brugt. Lad være med at give det til parkens ænder. Det er både dårligt for ænder og miljø. Brug det istedet i denne hurtige dessert.
Hurtig brødbudding med hindbær
2-3 personer
4 store skiver daggammelt brød
2 æg
1½ dl mælk
3 spsk sukker
Smør
Kanelsukker
100 gram frosne hindbær
Smør brødskiverne på den ene side og drys med kanelsukker. Skær brødet i tern og læg dem i et ildfast fad. Pisk æg med sukker og vanille til massen er lys og luftig. Rør forsigtigt mælken i. Hæld over brødterningerne og lad det trække mens ovnen varmes op til 175 grader. Bages ca 20 minutter, evt mere hvis du bruger et dybt fad. Stik en tandstik i massen for at tjekke om den er færdig. Den må ikke være flydende, men skal stadig være lidt smattet indeni. Så snart brødbuddingen er taget ud af ovnen, hældes hindbærrene over og brødbuddingen serveres. Er det sommer, kan du selvfølgelig bruge friske hindbær.
ContinueGrøntsagssuppe med hvidvin
Først er jeg lige nødt til at blære mig med at jeg har verdens klogeste Bedsteven. Eller dvs – det er faktisk ham, der har verdens klogeste Bedsteven, som jo er mig. Men så har jeg verdens 2. klogeste Bedsteven. Han har nemlig lige være oppe og overbevise censor om at hans bachelor var god – og fik 12! Go Bedstevennen! Danmark har fået en ny Supersocialrådgiver. Mit eneste problem er om jeg kan ses offentligt med ham, nu han er blevet akademiker. Jo, han er akademiker. Socialrådgiverskolen ligger på Uni. Så dér!
Det’ pjat. Jeg vil gerne ses offentligt med ham, så længe han ikke har Nik & Jay sko på. Måske skal jeg tage ham med i en genbrugs og finde nogen pæne laksko? Genbrugs-cruising er min favorithobby. Efter køkkennørderi altså. Og så alligevel ikke, for det er som regel et udslag af køkkennørderi, der trækker mig i diverse genbrugser. Jeg har shoppet genbrug i en del år efterhånden, først af nød, men nu er det flere forskellige ting, der trækker. For det første er der bare ikke noget, der kan slå glæden over at gøre et FUND. For det andet fordi genbrugser tit har gamle, gamle ting fra dødsboer og som en enkelt opmærksom læser hist og her muligvis har gættet, lever og ånder jeg for gamle ting. For det tredie fordi jeg ikke kan se ideen i at give fuld pris for en eller anden lortegryde af aluminium fra Imerco, der ikke er lavet til at holde, når jeg kan købe en støbejernsgryde til 30 kr i genbrugsen, der holder resten af mit liv – og ikke afgiver giftige stoffer til min mad. Score! Jeg har en teori om at nutidens ting ikke er lavet til at holde. Idag får man ikke ting til sit bryllup, der så skal holde til man bliver trillet på plejehjem. Idag køber vi nye ting hele tiden, dels fordi vi absolut ikke kan leve uden den nyeste modefarve, men også fordi lortet simpelthen ikke holder ret længe. F.eks har jeg en æbleskivepande af støbejern, der er fra ca 1950. Den har jeg fået af min exmands morfar og den bager de mest fantastiske æbleskiver. Det eneste, der er slidt, er emaljen på bunden. Og så afgiver den heller ikke giftstoffer, hvilket er mere end man kan sige om den teflonpande jeg købte for et år siden, der har sagt godnat og sov godt.
Jeg har Pillivuyt porcelæn, jeg har givet 5 kr for. Det meste af mit tøj, er købt brugt. Mine støvler og sko ligeså. Mit yndige kaffestel med guldkant og lyserøde roser kostede 150 kr ialt.
Og hvis du nogensinde har været i tvivl, så JA – jeg er vild med lyserød, roser og guld. Og gerne på hvid baggrund.
Jeg har købt souffleforme, linseforme, kageopsatser, bøger, en kuffert, et gammelt kaminhyldeur… hov nu vi taler om ure, så ønsker jeg mig det her ur i fødselsdagsgave. Hvis I køber det nu, kan I lige nå at få det leveret inden d. 25 januar. Adresse fremsendes gerne!
Jeg tror min pointe her var at fremhæve det gode ved genbrug. Her i Århus er standarden generelt høj, der sælges brugbare ting og prisen er altid god. Jeg har mine favoritter, og de er første stop hvis jeg mangler noget til køkkenet eller stuen… eller garderoben. Nogen synes det er klamt at købe genbrug, og til dem kan jeg kun sige at de skal holde op med at snerpe. Genbrug er ikke mere klamt end at spise middag på en restaurant, hvor servicet er blevet brugt af 1000 andre før dig. Eller at sove på hotel, hvor en milliard mennesker, nogen med mere tvivlsom hygiejne end andre, har snorket i de samme lagner. Det er det vi har vand og sæbe til, folkens.
Jeg sætter dog grænsen ved brugt undertøj. Sippe!
Nå, men jeg bliver også lige nødt til at dele min nyeste suppeopskrift med jer, for den er god. Og totalt fri for ko. Muh! Dvs det ikke er en oksekødssuppe. Jeg kalder den
Grøntsagssuppe med hvidvin
6 pers
2 spskolivenolie
½ tsk knust chili
2 store porrer
8 mellemstore kartofler
2 pastinakker
1 liter grøntsagsbouillon
4 dl sød hvidvin eller champagne
1 dåse kokosmælk – ikke light!
Grøntsagerne klargøres. Porren renses og det groveste af toppen, samt rodenden, kasseres. Det hele skæres i skiver. Kartoflerne skrælles og skæres i grove stykker. Pastinakken får samme behandling. Olien varmes op i en gryde og chili tilsættes og svitses lidt rundt. Grøntsagerne svitses med til porrerne er bløde. Bouillon og hvidvin hældes over og det hele bringes i kog. Lad det simre til grøntsagerne er møre, og blend så hele molevitten. Jeg kan ikke anbefale en stavblender kraftigt nok til dette! Hvordan jeg levede uden min før, det aner jeg ikke. Ikke noget blenderglas der skal vaskes. Tilsæt kokosmælk og varm suppen op til kogepunktet. Server straks med godt brød til. Varmer godt i vinterkulden!
ContinueBalsamicoglaseret tofu med kantarelsauce
Normalt skal der rigtig meget til at gøre mig sur.
Ok det er en stor fed løgn. Normalt kræver det ikke så skidemeget igen, men jeg arbejder på det. Der er dog visse ting man ikke skal fucke rundt med, og min nattesøvn er en af dem. Nu er det jo sådan at skolen startede igen idag. For dem, der ikke ved det, kan jeg fortælle at jeg går på HF. Ja, jeg gik på Teknisk Skole, og det var fedt og funky, men det gode ved Teknisk Skole er, at forløbet har så mange praktiske fag, at man ret hurtigt finder ud af at det gider man sgu egentlig ikke arbejde med alligevel. Jeg foretrækker mit eget køkken – det der med at lave mad efter en opskrift og sådan… det huer mig ikke. Så jeg tænkte, nåja. En HF åbner alle døre. Og på VUC kan man endda starte til januar. Så jeg tog et halvårskursus i Tortur på B-niveau. Der står godtnok matematik på skemaet, men det er vel næsten det samme? Nå, men det er så kl 8.15 hver evig eneste morgen alle ugens 5 dage, hvilket betyder at jeg skal slæbe mit stakkels legeme ud i frostvejr kl 7.30 for at tage en bus ind til byen. Derefter skal jeg kravle op på 2. sal og slæbe mig hen ad gangen og ind i et klasselokale, hvorefter jeg skal forsøge at se frisk og interesseret ud, mens læreren fabler om at vi skal nå et helt års pensum på et halvt år og derfor har megatravlt. Så jeg kommer ud af fjerene kl 6 under megen klynken og piven, slææææbeer mig ind i lokalet. Venter en halv time, hvorefter vi finder ud af at læreren er syg og vi har fri.
FUCK! SKOLE!
Jeg kunne have sovet længe dammit. Men nu er jeg da vågen og frisk. Og kan endelig blogge min aftensmad fra i lørdags. Jeg lavede veganermad, for jeg havde lige været i helsekosten og handle ind. Der er ikke noget bedre end at stå der i helsekosten i sit hippietøj og en kurvfuld af veganske madvarer og ligne modelbilledet på en stereotype. Jeg overvejede faktisk om jeg skulle smide en pakke økobacon i kurven også, for at se om jeg kunne forvirre ekspedienten. Men sådan er det når man bare godt kan lide alle de sære madvarer. Og jeg fandt en ny vegansk ost. Den hedder “Sheese” og jeg har hørt meget godt om den, så jeg er glad for at se de har fået den på hylden. Den skulle kunne bages med i ovnen, så jeg skal have veganerpizza i aften – er spændt på at se hvordan det bliver. Den smager i alt fald godt på rugbrød! Husk dog at have ekstra strenge til osteskæreren parat. Det er en… æhm… temmelig fast ost. Og jeg havde ikke ekstra strenge. Men ikke mere om den ost lige nu. Istedet…
Balsamicoglaseret tofu med kantarelsauce
2 pers
250 gram tofu
Rød balsamico
2 tsk rørsukker
Olivenolie
Sauce:
2 spsk margarine
2 spsk mel
15 gram tørrede kantareller (eller andre kraftige svampe)
4 dl grøntsagsboullion
4 enebær
1 laurbærblad
1 dl yofu naturel
Salt og peber
Start med at skære tofuen i skiver og lægge den i pres mellem et par lag køkkenrulle, så vandet presses ud. Det er smartest hvis den kan stå i mindst en time. Evt kan du lægge den i pres dagen før og sætte den i køleskabet.
Kantarellerne lægges i blød i grøntsagsboullionen – den skal være lunken. Mas enebærrene flade og læg dem ned til svampene sammen med laurbærbladet. Lad det stå 45 min. og sigt så kantareller og krydderier fra. Pil enebær og laurbærblad op og kasser dem. Sæt svampene til side mens du laver opbagningen til sovsen:
Smelt margarinen i en lille gryde ved middel varme. Rør melet i og rist det i bunden af gryden. Hvis det er meget tykt, så tilsæt lidt af grøntsagsboullionen. Det skal være som en tyk vælling. Jo længere du rister, jo mørkere bliver det og jo mere smag får saucen. Det hedder en “roux” på fancy kokkesprog. Når du synes din roux er mørk nok, hælder du resten af grøntsagsboullionen i, lidt efter lidt, mens du hele tiden rører i gryden. Tilsæt svampene og lad sovsen småkoge mens du steger tofuen og tilbereder hvad du nu vil lave af grøntsager. Lige før servering blendes saucen og smages til med salt og peber – et er nemmest bare at bruge en stavblender. Yofu røres i. Du kan sikkert også bruge soyafløde. Husk at hvis du skal gemme noget af sovsen, så hæld kun yofu i den del, der skal spises. Det er ikke så glad for kogning, synes jeg at jeg kan huske. Ret mig endelig hvis jeg husker galt.
Skær tofuen i trekanter eller firkanter – 8 per skive – og steg dem gyldne i olivenolie. Drys sukkeret ud over og hæld så balsamico over. Rør rundt så alle stykkerne bliver dækket inden balsamicoen fordamper. Server straks med grøntsager til. F.eks dampet broccoli og ristede aspargeskartofler, der blev tilovers efter nytårsaften.
Continue“After Eight” is
Jeg har lavet et væddemål med Bedstevennen. Vores nytårsfortsæt er at halvere vandforbruget og elforbruget. Vi har ikke helt aftalt hvad jeg får, når jeg vinder, men jeg tænker noget i stil med en ny bil. Så jeg har lavet nogle tiltag her i hytten. Jeg har sat spare-dimser på begge mine vandhaner. I morgen skal jeg i Silvan og købe en sparebruser også. Og så er jeg begyndt at sove med alt lyset slukket. Uha. Normalt brænder lyset på badeværelset, og selvom det er en sparepære på 11W, så er det alligevel 32Kw om året. Jeg er blevet meget striks med at slukke alt lys og alle mine pærer er selvfølgelig elsparepærer. Jeg fik endelig skiftet den sidste pære for to måneder siden, og eftersom den sidder i køkkenet, går jeg ud fra at det bliver noget, der kan mærkes. Hvad vand angår, har jeg også et par fif. Lad ikke vandet løbe. Saml vandet i en vandkande, når du venter på at det bliver varmt, og brug det til at vande stueplanterne. Tag korte bade. Sluk når du børster tænder og sæber dig ind. Gå kun i bad to gange om året. Lad katten slikke grøntsagerne rene, istedet for at skylle dem. I ved, de sædvanlige.
Et andet nytårsfortsæt jeg har, er at få styr på de sidste økonomiske hængepartier. Jeg har brugt 2008 på at rydde op i gæld og få min økonomi i et jerngreb. Det lykkedes… delvist. For selvom jeg ikke impulskøber tøj og deslige, så er jeg gudhjælpemig begyndt at impulskøbe mad. “Næææh se, de har to ananas på tilbud. Spar 3 kr! Dem MÅ jeg have. Godtnok har jeg masser af æbler og en mango derhjemme, men de er jo på tilbud!” Men ingen ananas eller ny bluse kan give en så god mavefornemmelse som at vide at kostpengene slår til hele måneden, så man ikke skal samle flasker den sidste uge.
Åh jeg bliver så voksen og fornuftig.
Nu vi taler om sparsommelighed og impulskøb, så lykkedes det endelig at få brugt alle de mange liter fløde jeg købte til ingen penge. Jeg har nu så meget smør, is og andet godt at jeg ikke behøver købe ind til min fødselsdag. De næste tre år. Og min fryser er da i alt fald fyldt til bristepunktet nu. En af de isvarianter der står i fryseren, er “After Eight” is. Dvs, der er ikke After Eight i den, men det er en pebermynteis med chokoladestykker og den smager fantastisk. Min flaske med pebermynteolie er ikke så glad for at give slip på de dyre dråber, men jeg tror jeg brugte omkring 15-20 dråber til den her portion is. Smag dig frem. Det er ikke nødvendigt at bruge pasteuriserede æg, hvis du sørger for at få kogt cremen til omkring 80-82 grader som den skal. Retter med rå æg skal opvarmes til 75 grader, så du er på den sikre side her. Men fordi der skal bruges 8 blommer, er det alligevel nemmest at bruge pasteuriserede. Hvis du da ikke lige står og skal lave marengs eller noget. Glucosesirup kan købes i Kvickly. Det står sammen med de andre kagebageartikler og koster 30 kr for 700 gram. Hvad chokolade angår, så hakker jeg det meget fint. Jeg hader store stykker chokolade i is. Frossen chokolade mister al smag og jeg gider ikke tygge i voks.
“After Eight” is
5 dl fløde
2½ dl mælk
1 stang vanille
8 æggeblommer
150 gram sukker
50 gram glucosesirup
15 dråber pebermynteolie (cirka)
50 gram finthakket chokolade
Pisk æggeblommerne med sukker og glucose til en tyk mousse. Når du trækker en ske op, skal der gå 30 sek før sporene flyder ud. Hæld fløde og mælk i en lille gryde. Flæk vanillestangen og skrab kernerne ned i fløden. Smid stængerne i også, og bring det hele til kogepunktet. Fisk stængerne op og hæld to dl fløde i æggene under kraftig piskning. Hæld så æggemassen ned i fløden og varm det forsigtigt op under konstant omrøring. En vanillecreme som denne, må ikke koge, så koagulerer æggene. Når massen er tyktflydende nok til at dække bagsiden af en metalske, er den færdig. Brug dog et termometer hvis du bruger rå æg. Mellem 75 og 82 grader er målet.
Når cremen er færdig, dækkes den til med plastfilm. Det skal røre overfladen for at forhindre at der dannes skind. Sæt i køleskabet mindst 5 timer. Jeg har dog bedst resultater med at fryse creme, der har stået i køleskab omkring 10 timer.
Nu er cremen klar til blive frosset. Tag den ud af køleskabet og smag den til med pebermynteolie. Frys den på ismaskine og rør så den finthakkede chokolade i. Sæt den i fryseren og lad den fryse færdig til næste dag.
Hvis du ikke har en ismaskine, skal du tage cremen ud af fryseren og piske den igennem hver halve time i 3 timer. Når massen begynder at blive fast, rører du chokoladen i. Frys den færdig natten over.
Og lad være med at stikke en After Eight i isen som pynt. Den bliver helt hård. Føj.
ContinueÅret der gik. Hvor fanden gik det hen?
Okay jeg kan se at det er trend at man skal være eftertænksom her ved nytårstid. Reflektere på året der gik og lyde klog og sådan. Så jeg har besluttet at det vil jeg også! I det forgangne år har jeg ligesom fanget meningen med livet…
Haha, I troede lige hva. Like that will ever happen. Jeg reflekterer ikke nytårsaften. Jeg kan godt lide at gøre sådan noget flere gange i løbet af selve året. Og gerne flere gange om måneden eller endda ugen. Hvis jeg skulle gemme den slags til nytårsaften ville jeg sgu aldrig få udrettet noget. Faktisk er jeg langt mere tilbøjelig til at reflektere på min fødselsdag. Jeg kan godt lide at gå en lang tur hvert år på min fødselsdag. Rundt i mit barndomskvarter, inde i midtbyen ved Botanisk Have. Så går jeg der og tænker “de har ødelagt det. Ø-d-e-l-a-g-t det”. Som regel fordi der er bygget om så det ikke ligner det jeg kan huske fra min barndom. Dumme udvikling. Og så tænker jeg lidt på hvornår jeg mon bliver for gammel til at gå i flippet tøj og skrive underlige ting på en blog. Og så tager jeg hjem igen fordi jeg som regel har været dum nok til at invitere folk på kage eller aftensmad.
Jeg vil dog lige sige at 2008 blev året hvor jeg virkelig rykkede mig kulinarisk, og i høj grad pga bloggen her. Det er ligesom om det er sjovere at lave vilde ting i et køkken, hvis man kan vise det frem for ens trofaste læsere og sige “Se mig!! SE MIG! KIG PÅ MIG FOR HELVEDE! Er jeg ikke dygtig?” Så tak fordi I læste med i 2008 og jeg håber I vil fortsætte i 2009. Jeg har nogen listige ting på tapetet. Hvis mine programmør-evner rækker til det. Vi får se…
Ah fuck, se nu. Nu blev jeg eftertænksom alligevel. Og det er jeres skyld. Som straf vil jeg ikke blogge mere i hele resten af 2008. Hva? Er det 2009 nu? Æv! Jeg ville have fyret den joke af igår. Og nu er det for sent. Jeg må vente til næste nytårsaften, og så skal I få jokes… hele bundtet.
PS. Østers i champagnesovs smager skidegodt! Jeg er nødt til at finde noget at bruge den champagnesovs til igen, så jeg kan blogge dette lille stykke himmel. Måske noget indbagt kylling… og resten af middagen var ligeledes formidabel, men det er jo hvad der uværgeligt vil ske, når man sætter mig til at lave mad. Desværre var den så god at min party-ven gik kold kl 22. Jow jow. Så jeg sad der med katten og tænkte “åh gud. Jeg hygger mig sgu alligevel. Er det et tegn på at jeg er blevet gammel?”
Og Veganerkatten klarede aftenen med bravour. Sålænge hun kunne ligge på sofaen så tæt op ad mig som fysisk muligt uden jeg fik klaustrofobi, så var den værste reaktion alligevel at hun lignede en, der var til audition på rollen som “hunden med øjne så store som møllehjul”. Altså bortset fra at hun er en kat. Da folk gik helt amok kl halv et, lå hun og sov. Sidste nytårsaften foregik det rystende under sofaen. Fremskridt! Så næste år kan jeg sikkert godt tage i byen. Hvis jeg ikke er blevet for gammel.
Og hvis I vil have mig undskyldt. Jeg skal ud og gå en tur og se om nogen af fulderikkerne tabte penge på jorden, da de fyrede krudt af.
Continue