Hvem tager ansvar for din kost?
Jeg tror nok lige jeg fik min morgenmad galt i halsen, da jeg læste en artikel i Politiken i morges. Tilsyneladende finder hver anden dansker det “besværligt eller uoverskueligt at finde de sunde fødevarer i supermarkederne”. Og Hjerteforeningen mener helt bestemt at supermarkederne bør tage ansvar og ikke lokke de små stakkels viljesvage danskere med tilbud på slik.
(Er mine supermarkeder de eneste der har tilbud på frugt, grønt og økologisk eller hvad?)
Det kan godt være det er fordi jeg ligger på langs med snot i hele hovedet, og dermed har en lav tolerancetærskel, men COME ON! Hvad fanden er nu det for noget klynkeri. Grunden til at danskerne ikke kan finde den sunde mad, er at de ikke har gidet gøre en indsats for at finde ud af hvad sund mad er. Hint: Kig i grøntsagsafdelingen istedet for på slikhylderne eller i færdigvare-fryseboksen. Og lav maden selv. Tag nu lidt ansvar istedet for at skyde skylden på supermarkederne, det er sgu ikke jeres barnepiger.
Det er faktisk ikke ret svært. Det er det altså ikke. Ikke hvis man gider bruge hovedet. Og hvis man ikke føler man kan styre sit forbrug af usunde fødevarer, så tror jeg ikke det hjælper at Kvickly sætter store neonskilte op med “SUND MAD”. Så tror jeg man ville få mere gavn af noget terapi af en art.
Jeg begynder mere og mere at mistænke at alt det tuderi over at det er svært at spise sundt (og her er psykiske problemer selvfølgelig fritaget), bunder i manglende evne til at tage ansvar, manglende vilje til at betale for kvalitet, samt manglende lyst til at tilberede maden selv.
Jeg ved sgu da godt at grunden til at jeg ikke lige pt har den optimale bikinifigur, er at jeg er lidt for glad for hjemmebagt kage. Skal jeg så gå op og bonke butikslederen fra den lokale Kvickly i hovedet og forlange at han gemmer fløden når jeg køber ind? Eller skulle jeg bare tage mig lidt sammen og putte samme indsats i at tømme grøntsagskassen fra Skagenfood? Og nej selvfølgelig er det ikke trylleri og nemt at sammensætte den optimale kost og undgå de uhyrlige mængder af skodmad, der ligger på hylderne, men hvis man giver op på forhånd og bruger energien på at placere skylden, så er det da i alt fald dømt til at mislykkes.
Selvom det kunne være sjovt at gå op og lave en kæmpe scene i Kvickly, så tror jeg alligevel at jeg vælger grøntsagskassen. Når jeg bare liiiiiiiiiige har spist det sidste stykke glutenfri chokoladekage.
9 Comments
Nej, Siffy, jeg tror også, det er bedst, du bliver i din køje og plejer dårligdommene.
God bedring & nyd nu DET SIDSTE stykke kage – he he
HØRT!
Det minder om den gang hvor folk muggede over salmonella i de 5 frosne kyllinger for 79,-
SÅ LAD DOG VÆR’ MED AT KØBE DET LORT!!!!!!
Man ligger lidt som man har redt, ikke sandt?
pyh du er tilbage! jeg blev helt bekymret!
jeg så det også og helt ærligt! hvor svært er det at finde sund mad? det er sq da ikke fordi de KUN har chips, gusten færdigmad og haribo i metermål. Der er masser af tilbud på ja råvarer og rigtig mad!
altså! kan sq blive helt mærkelig af at tænke på sådan noget pjat!
Amen, Sif
Kodeordet er LIDENSKAB – vågn op og mærk livet!!!
ELSK, for fanden……
Kan kun være enig.
Det er lidt sjovt, nu hvor jeg igennem små 2 måneder har lagt min kost om og fokuseret på at prioritere ordentlig mad (og motion) og det så småt kan ses (minus 8 kg) – så begynder jeg at få kommentarer fra folk.
De vil gerne høre hvad det er jeg har gjort, men flere af dem starter med at sige at de ikke gider høre om at man skal træne, eller spise anderledes …. og så er det ligesom lidt svært at fortælle om hvad man gør.
I mit tilfælde så er der hverdage og fest – og selvom man godt kan gøre sin hverdag til en fest, skal man ikke spise festmad hver dag …. og jeg har tabt mig selvom jeg både har spist kage og drukket (port) i perioden – og jeg er ikke blevet overfaldet af hverken piskefløde eller løsgående slikposer, mens jeg har været nede og handle
Haha ja det kunne være fedt hvis der var en metode til at være sund uden at skulle lægge sin usunde livsstil om… og så alligevel. Jeg synes der er en udtalt luksus i at spise mad af høj kvalitet. Men jeg tror også at folk har sådan en sort/hvid mentalitet. Bare se på Kernesund. Det er da sort/hvid mentalitet at træne sin krop til at afstøde mælk, sukker og gluten hvis man ikke reelt set er intolerant, istedet for at trappe ned og spise det som luksusmad. Det er fandme godt jeg ikke bliver decideret syg af at æde en Rittersport (kun psykisk syg… for ad hvor smager det dårligt).
Der er en grund til at så mange går på hurtige slankekure – mange mennesker ønsker ikke at se i øjnene hvad det egentligt er de putter i sig – det være sig af overforbrug eller usundt stads.
Jeg er så “heldig” om man vil – at jeg ikke har behov for at spise kartofler, ris og pasta på et dagligt basis – men jeg elsker hvidt brød. Hvidt brød elsker så at lave min mave om til et bildæk, så vi er blevet enige om, at det vi kun har en elskovsaffærer og mødes i det små nu og da.
Jeg kommer aldrig til at lægge syndefuld mad på hylden – men jeg har lagt det på en hylde der ikke er så tilgængelig som hidtil – eller det håber jeg at jeg har, tiden vil vise om det også holder i det lange løb.
Jeg kan bare sige, at da jeg begyndte at tage et personligt ansvar for min kost, skete der noget med min krop og det tror jeg ville ske for alle – hvad enten madbrugen er skadelig for psyken, fysikken eller bare livvidden.
Halleluja og Amen! Ansvar er kernebegrebet, som alt for mange mennesker har glemt hvad betyder. Vi hyler op i vilden sky og fralægger os ansvaret for alt fra vores børns opdragelse over indtagelse og tilberedning af fødevarer til … you name it. Danskerne er blevet et dovent, egoistisk og ansvarsforflygtigende folkefærd. Så ansvarret tilbage på skoleskemaet eller noget… Jeg starter med mig selv, og har derfor selv bagt gluten- og mælkefri chokoladekage, da jeg ikke “gad” vente på opskriften fra dig
visitsen – hvidt brød er min bane også. Jeg elsker det! Helt vildt meget. Jeg kan godt undvære kartofler, ris og pasta, det har aldrig været noget jeg har spist så meget af. Men hvidt brød… mam og mam. Heldigvis kan jeg kun lide mit eget hjemmebagte, så dovenskab sætter en naturlig grænse for det
kagekone – Arh crap osse… jeg ville så gerne have hjulpet men det går sgu lidt langsomt med bagningen når man er syg. Forhåbentlig har jeg sidste og bedste version i ovnen nu
Og ja, personligt ansvar skal tilbage i hverdagen. Det er også en forudsætning for at vi kan hjælpe hinanden, for man kan ikke hjælpe folk, der ikke selv vil hjælpes. Og hvordan skal vi så nogensinde få vores breddedemokratiske, anarkistiske samfund som jeg ved at I allesammen drømmer om!