Jul jul jul jul

Se hvad jeg har fået.
Er den ikke flot?
Jeg elsker musselmalet. Jeg bliver i så godt humør. Der er blevet drukket meget kaffe af den kop idag. Nu mangler jeg bare 5 kopper mere + en kaffekande. Godt jeg har fødselsdag om en måned.
Åh manner, jeg bliver sådan et borgerdyr… det kan godt være jeg er nødt til at smide en hættetrøje på idag, bare for at genoprette balancen. Men jeg tror faktisk den er til vask. Jeg mener bestemt jeg kom til at spilde æbleskivedej på den igår.”Jeg kan vel godt lige piske dej uden forklæde, jeg er jo ikke 5 år læn… PIS!” Når det kommer til at svine i køkkenet er der tilsyneladende ingen myndighedsalder.
Nå men borgerdyr eller ej, så er jeg meget forelsket i min nye kop. Det er nok en af de der ting andre ikke forstår. Jeg var på Aros forleden. Det såkaldte “kunstmuseum” i Århus. Det er smækfyldt med grim kunst. Og det er sådan med kunst og design at jeg ikke bare synes tingene er grimme. Jeg får det direkte dårligt af at være i samme rum. Der er en etage med moderne kunst. Hold kæft hvor er det grimt mand. Jeg blev i så dårligt humør af at kigge på det. Og der var særudstilling med Erik A. Frandsen, fra han begyndte i de glade 80′ere og op til nu. Første rum var hans “anarkistiske periode”. Hvis det er anarkisme, så bliver jeg fandme socialdemokrat hurtigere end du kan nå at sige Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg forstår ikke hele tingen med at punk skal være grimt og sådan. “Vi kan jo ikke skjule livets skyggeside”. Livets skyggeside? Jeg har levet på omtalte skyggeside de sidste 10 år og jeg er endelig sluppet ud. Giv mig nogen fucking guldrandede roser! “Men måske er det meningen at du skal få det dårligt af kunsten!” Okay? Mission accomplished. Er det ikke nemmere bare at sætte en elektrisk stol ind i et rum og så give alle gæsterne en lille tur på grillen. Samme resultat, mindre spildplads bygget for de skattepenge, der burde gå til bedre ældrepleje.
Men jeg har slet ikke tid til at sidde her og glo. Jeg skal bage en lille tærte i det fine fine ildfaste fad jeg fik af Kagekonen. I lyserød. Fra Le Creuset. De kan rigtigt derovre i København. Jeg fik også en af de små hjerteformede kokotter med låg. Mit eneste problem nu, er at fremover er jeg nødt til at købe lyserød Le Creuset, og det kan man ikke få i Århus og så er jeg nødt til at købe det online.
Verden er et ondt ondt sted.
8 Comments
Det er den, flot:)
hvor er det en skøn kop du har fået. Og sjovt at du har det sådan med den moderne kunst… jeg ælsker moderne (anarkisk og uforståelig) kunst, men jeg er jo også sådan et rigtigt borgerdyr
ps. håber tærten smager godt i dit nye fad
Siffy Spild, 5 år – tsk tsk tsk…..
oi joo den er bare flåååt!
Fik selv en skål fra den nye Elements serie, lys tyrkis – og walla, jeg sir dig den er også niice! :0)
jeg er også 5 år gammel når jeg er i et køkken, pææænt problematisk!
Det der Elements i funky farver er også alt for moderne til mig… jeg er håbløst gammeldags hvad den slags angår.
Kagekone, tærten blev totalt fab. Jeg tror jeg er nødt til at lave en æbletærte med marcipan også.
ja, der er måske en kenne über moderne . . . men jeg er jo en total mixer, så det er topdollar ;0)
punk? niks, det har jeg altså heller aldrig fattet!
Men bliver kogebogen jeg gav dig nævnt? Nææ.
Glæder mig til at blive inviteret til æble/marcipan tærte!