Mere chokolade

Jeg har overvejet at blive shampoo-fri. Uden pis. Jeg læste om det på et veganerforum (ja hvor ellers) og hele planen i dens vanvittige udfoldelse kan blandt andet findes her og her og 581.998 andre steder på nettet ifølge en google-søgning på “no shampoo”. Hvorfor? Nu kunne jeg give jer en sang fra de varme lande om hvordan jeg har atopisk eksem og tørrer ud som en dræbersnegl i en saltskål på en varm junidag hver gang jeg bruger sæbe og om hvordan der er kemikalier i alting og vi skal mindske forbruget af plastik og bla bla, men i virkeligheden er det en helt anden årsag.

Jeg er sikker på at shampoo producenterne putter noget i deres produkter, der gør os totalt afhængige af lortet. Det er rigtigt! Det er kun tre uger siden* jeg sidst vaskede hår og det er allerede fedtet. En sammensværgelse, er hvad det er. En sammensværgelse med rengøringsindustrien. F.eks trænger mit gulv til en vask, og det er fandme kun en måned siden* sidst. Og hver aften – HVER AFTEN – står der en opvask på mit køkkenbord, som jeg er nødt til at tage. Og jeg er sikker på jeg ikke er den eneste, der oplever den slags. Langsomt, ligeså langsomt, kryber de ind på os, og tvinger os til at gøre rent og vaske hår hver dag, tømme kattebakker og vande potteplanter, vaske tøj og tørre borde af, lige indtil den dag hvor de har udskiftet vores røde regering med en flok borgerlige svin, der underminerer sygehusvæsenet og ældreplejen og skolesystemet og… vent lige et øjeblik. Hvad? Det er sket allerede? Man kan sgu da heller ikke vende ryggen til et øjeblik før I ødelægger hele landet.Så kan det også være ligemeget. Gå ud og køb jeres skide shampoo og husk at stemme på Venstre nu I er igang med at køre verden i sænk.

*Fordi folk nogengange tager min blog lidt for seriøst må jeg hellere påpege at det er en joke. I virkeligheden ER det kun 2 uger siden jeg sidste vaskede hår. Jeg mener – jeg er jo ikke et svin, vel? Jeg børster sgu da også tænder hver søndag og bruger deodorant til jul.

Jeg har fået at vide at jeg bander for meget på min blog.

Katten er gået i strejke. Det går ud på at hun nægter at sove i stuen, men meget demonstrativt sover ude i sin transportkasse i gangen. Det er sært med det kræ, hver gang hun har været ved dyrlæge virker det som om hun bonder med sin transportkasse og sover i den mindst en måned, hvorefter den står tom et helt år indtil næste sundhedstjek (som meget belejligt ligger i december, den billigste af alle måneder!). Nå, men grunden til at hun strejker, er at jeg har anskaffet mig Boney M’s opsamlingsalbum-ting. Når jeg siger anskaffet, så mener jeg downloadet på YouSee Play. Det der navneskift kan jeg ikke helt følge. Yousee? Ja – jeg kan se. Jeg kan se at I har sat prisen på sikkerhedspakken op med 150%, fucking wankere. Så nu har jeg afbestilt lortet og anskaffet mig et sikkerhedsprogram, der ikke samtidig crasher min computer bare fordi den er 3 år gammel og ikke den hurtigste hest i fodertønden.

Nu tabte jeg tråden igen… Boney M. Jeg har hørt Boney M. Højt. Da jeg var lille fik jeg kapret min mors kasettebånd med musik hun havde optaget fra radioen. Det er sådan at min søde mor kun var 20 da hun fik mig i ’81, og derfor havde mange gloriøse kasettebånd med 70′er musik som jeg kunne grave op af kælderen og lytte til. En af favoritterne var Daddy Cool. Dengang anede jeg jo ikke hvad numrene hed, men jeg har adskillige gange senere i livet hørt en sang og tænkt “hey! Den var på båndet.” Desværre er det stadig ikke lykkedes mig at finde ud af hvad min favoritsang hed. Jeg overvejede at google den, men omkvædet lød ca sådan her “yeah-yeah-ih-yeah-yeah I loooooove YOU” og det er næppe særlig unikt for en sen-70′er sang.

Hvis nogen kender sangen, så sig lige til, ikke. Det var sådan nogen unge fyre, der sang. Jeg kan stadig melodien, så jeg kan også nynne den for jer. Det er nogenlunde sådan her “dum da da da da dum di dum dej… dum di dum dej”. Anyone?

Nå ikke. Nå men så må jeg hellere komme til sagen. Jeg har lavet det sidste chokolade i mit liv. Eller i alt fald i den her uge. 220 stykker + dem min niece åd da hun “hjalp” mig. Det er hende, der har puttet de fine hvide stjerner på. Så her er de sidste to varianter af trøfler fra min julekollektion. Jow jow, det hedder kollektion. Det laver de store konditorer nu. Altså dem, der er rigtig store og berømte i hele verden. Som f.eks mig – og Pierre Hermé, der gjorde macaronen verdensberømt. Ham ville jeg gerne stå i lære hos…hvis du klikker på linket til hans hjemmeside, kan du se det lige der på forsiden. Årets julekollektion.

Og her er så [dam-dam-da-di-DAAAAA] Årets Julekollektion 2008 hos [da-DAAAA] Anarkistens (ægte) Kogebog.

Fra venstre mod højre:

Klædt i en glitrende isblå farve har vi en lækker cremet hvid chokolade ganashe med frisk og vinteragtig mintsmag. Med et delikat grønt fyld er den lige til at sætte tænderne i. Et sikkert valg for den kvalitetsbevidste frue, der vil servere en både elegant og samtidig kæk chokolade.

Og ved siden af, med et umiskendeligt “Ø” på toppen, har vi så chokoladen for enhver luksushippie. Udenpå er chokoladen frejdigt dekoreret med Enhedslistens partibogstav og en fin hvid stjerne, der selvfølgelig symboliserer de 5 elementer, tegnet på at vi alle er forbundet i denne forunderlige verden. Indeni er der et morsomt, og samtidig overraskende tofarvet fyld, der består af en mørk, fyldig kaffe ganashe og en luftig hvid vanille ganashe, der sammen giver den ægte caféhygge med den velkendte smag af café au lait. Nu behøver du ikke længere nøjes med at servere klidkiks og dadelkugler. Vær trendy og alligevel socialistisk holistisk tilbagelænet når du inviterer veninderne til eftermiddagskaffe i kollektivet.

Næste chokolade er til den kvalitetsbevidste mand. En mørk og maskulin ganashe tilsat en kraftig whiskey, dominerer denne chokolade, der sender dig lige lukt tilbage til din indre hulemand. Inviter vennerne fra golfklubben til en hyggelig mandeaften, og mærk hvordan chokoladen rigtig sætter gang i testosteronen. Den hvide stjerne på toppen viser at selvom du er en Rigtig Mand, så har du alligevel indre bløde værdier. Eller – det er i alt fald hvad du bilder tøserne ind når du er trængende.

Nu bliver det spændende. Den næste chokolade er dækket af et fint lag spiseligt guldpulver, der giver den en rustik aura af luksus og velhavenhed. Men når man bider i chokoladen, vil man finde et lækkert cremet fyld af hvid ganashe smagt til med Baileys. Altså er det her en vaskeægte tøsechokolade, der til forveksling ligner noget, der kunne være designet af Gucci. Bortset fra at den er pæn.

Næste levende billede… ah fuck det. Den med lyserød bling bling har chokorangefyld og den sidste er med rom. Min personlige favorit, btw.

Opskrifter skal du selvfølgelig også have, så du kan imponere vennerne.

Rom.
Mint.
Cafe au lait. En halv portion Vanilla Bean og en halv portion Kaffe.
Whiskey. Udskift Kahlua med en god whiskey.
Chokorange.
Baileys. Tilsæt 2 spsk Baileys til opskriften på Vanilla Bean.

Hold kæft en lang blog. Gad vide om nogen har læst den færdig.

Kammerater! Gå ud i verden og spred budskabet om god, hjemmelavet chokolade. Hil Kakaobønnen!