Archive for August, 2008

Hold op hvor er jeg træt. Det er som om hele ugens opsparede søvnunderskud drattede ned i bærret på mig fredag eftermiddag, da jeg kom hjem fra skole. Bare lige en halv time… snoooooooork… 5 timer senere. Jeg ville have sovet videre hvis ikke Bedstevennen havde insisteret på at jeg skulle komme på msn og hjælpe ham med at vælge mellem den lilla bluse med de lyserøde palietter eller den grønne bluse med de guldbroderede sommerfugle.

Okay det er løgn, han skulle bare høre om jeg var vågen, og så kunne jeg ikke modstå fristelsen til at hænge lidt over computeren med tændstikker i øjnene. Gik sent i seng med alle intentioner om at sove lææææænge og fandme om jeg så ikke vågner kl 6.15. Samme tid som vækkeuret har ringet de sidste 5 dage. Så meget for at sove længe.

Jeg har aldrig været god til at stå op om morgenen. Da jeg gik i folkeskolen havde min mor diverse udspekulerede metoder. F.eks havde vi på et tidspunkt en kæmpestor kanin af racen California, den vejede en 5-7 kg og hed Donna. Donna var den mest røvforkælede møgkanin i hele Århus. Hun boede på vores lukkede altan – nej ikke i bur, men på altanen. Så havde hun et bur i den ene side hvis hun frøs måsen, og resten af altanen som legeplads. Oprindeligt var der tæppe på altanen, det tog hende ca 14 dage at æde halvdelen før mor gav op og fjernede resten frivilligt. Om morgenen kom hun ind i køkkenet, der lå ved siden af altanen. Så lå hun der og ventede på at få sine rosiner.
Det var nemlig sådan at min mor havde hørt at rosiner forebyggede orm hos kaniner. Om det passer, må guderne vide, men Donna ville dræbe for sine rosiner. Desværre blev hun lidt småfed, så mor skar ned på rosinrationen, til kræets store fortrydelse. Så åd den telefonledningen og TV kablet. Derefter blev døren ind til stuen lukket.
Men Donna var mere end en rosinspisende flapøre, hun var et effektivt middel til vækning af dovne teenagere, der ikke gad have matematik fra 8-8.50 mandag morgen. Jeg fik simpelthen hele kaninen smidt ind i sengen, og det var umuligt at sove, når det lokum moslede rundt under dynen og bed i mine tæer. Af og til har jeg mareridt om Donna, der hopper op i min seng og spiser mine tæer fordi hun tror det er rosiner. Jeg er mærket for livet. Kan man søge erstatning for barndomstraumer?

Det blev ikke bedre da jeg blev ældre. Som 17 årig tog jeg en 10 klasse på VUC på dispensation fordi man skal være 18, og matematiktimerne lå fra 8-10. Jeg havde 80% fravær i matematik det år, og det er et under at jeg ikke blev smidt ud. Det er et endnu større under at jeg rent faktisk bestod matematik og fik 9. Jeg har altid været mere til dansk og sprogfag, og kemitimerne hvor vi sprang ting i luften og smeltede bly ud over hinandens fingre. Ah det var tider.

Men selvom det er hårdt at stå op kl 6.15, så er det fedt at gå i skole. Bogfagene er på så lavt niveau at jeg lige kan overkomme det, og de praktiske fag er jo bare fantastiske. Hvor fedt er det ikke med hele skoledage hvor man skal stå i køkkenet eller bageriet og lave det, man synes er allerfedest næstefter ridning og sex (ikke nødvendigvis i den rækkefølge…). Er der noget mere spændende end at lære om meltyper, hævetider og modning af gærdej? Selv opvasken er sjov, når den foregår med opvaskemaskine, noget jeg aldrig har været den lykkelige indehaver af. Men jeg har rørene inde bag mit ene køkkenskab… en dag. En skønne dag.

Så skal jeg aldrig mere vaske op i hånden. Pånær når jeg får mit kongelige porcelæn med guldkant, der ikke må komme i sådan et monstrum. Men den tid, den sorg…

I did it! Startede på Teknisk Skole. Og det går over al forventning. Jeg er meget meget sexet i mit kokketøj med de to rækker sorte knapper på den fine hvide jakke, for ikke at tale om mit ternede forklæde. Rawwr!

Okay måske ser det lidt kikset ud, men når jeg bliver udlært og rig skal mit arbejdstøj specialsyes så det sidder perfekt.

Jeg havde forventet jeg ville være kvæstet de første par uger, og at jeg skulle kæmpe hårdt for at få det til at lykkes, men det går faktisk over al forventning, som om jeg ikke havde været væk fra det pulserende liv de sidste mange år. Ok jeg ER træt. Faktisk kunne jeg godt bruge en lille lur. Men sådan er det når man skal op kl 6 og stå i køkkenet hele dagen.

Idag var vi i bageriet. Vi bagte maltbrød, franskbrød, ciabattaboller og æbletærte. Og fik en af hver med hjem. 5 boller dog. Da jeg fik fri ringede jeg til min mor.

“Jeg har bagt brød på skolen idag, mor, og jeg kan ikke selv spise det hele.” sagde jeg.
“Vi vender bilen,” sagde hun, og så kom de og hentede mig. De skulle jo alligevel den vej, selvom de var på vej den modsatte retning.

Beklager manglen på opskrifter i denne uge. Jeg orker ikke rigtig at lave mad om aftenen. Selvom jeg egentlig burde lave kage med mine meget overmodne bananer… måske i aften.

*Bøvs*

Undskyld. Men jeg er blevet efterladt med så mange rester, at jeg er nødt til at spise det samme i en hel uge. Jeg tror måske godt vi kan sige at første møde blev en lille success. Selvom Bedstevennen kom 6 timer for sent (noget med en kano og ingen mobildækning) og vi derfor var 5 kvinder og een modig mand.

Jeg blev begavet med diverse godter og den der fantastiske grønne stol I kan se forrest i billedet. Tjek den lige! Jeg er vild med sådan noget gammelt noget. Nu skal jeg bare i diverse genbrugser for at finde nogen makkere til den. Det var Karin, der havde den med, og hun havde også rejer og tun med til Veganerkatten, det forkælede kræ.

Vi fik selvfølgelig god mad. Jeg lavede humus, og det her tofu fra VeganYumYum. Karin havde slæbt en moussaka med hele vejen fra Nordjylland (det er da dedikation at tage hele vejen fra Nordjylland). Janne lavede rødkålssalat og farvede mit skærebræt pænt rødt.

Daniel havde lavet kikærtedeller fra Lunas blog, så hun i det mindste var med os i den kulinariske ånd, når hun nu ikke kunne være fysisk til stede idag. Rikke havde lavet en dejlig kartoffelsalat og Lotte havde nogen små tofutærter med. For hulen hvor skal jeg smovse. Der er rigeligt til madpakken, når jeg nu starter på teknisk skole i morgen, hvor jeg skal starte grundforløbet så jeg en dag kan blive en rigtig konditor.

Apropos konditor, så havde jeg lavet denne kage til dessert. Peanutbutter kage med peanutbutter creme, chokoladeovertræk og karameliserede mandler. Og så lidt hjulkroneblomster fra haven.

… kvæler al besværlighed, står der på min papirspose fra Conditori La Glace. Hvis jeg ejede La Glace ville jeg skrive noget i stil med “margarine i smørcremen kvæler illusionen om et kvalitetsbageri”, men så igen, jeg bruger selv margarine i smørcremen når jeg laver veganerkager.

Jeg var i KBH igår, godt gemt bag solbriller, så ingen så, jeg var jyde. Og mens jeg forgæves ledte efter Kunst & Køkkentøj, faldt jeg over La Glace. Det skulle prøves! Jeg har mange gange savlet over deres lagkager og konditorkager, på deres syndige hjemmeside, men da jeg stod foran butikken og gloede ind på lagkagefadene, måtte de tilkalde stormflodsredskabet. Holy crap! Jeg har aldrig set så store lagkager før. Her i Århus kniber det jo gevaldigt med rigtige konditorier. Det meste er røvsyge bagerkæder med masseproduceret papbrød, margarinekage og gummifløde, der gør en dårlig på den onde måde istedet for overmæt på den gode måde. Jeg har skrevet om det før, men jeg forstår det altså stadig ikke. Og jeg forstår slet ikke at folk gider købe det lort. Har I ingen smagsløg mere, Danmark? Og jeg ved, det ikke er fordi bagerne og konditorne er dårlige – men fordi det hele skal gøres så billigt som muligt til den supernærige danske befolkning. Skam jer! I fjerner stoltheden fra et ældgammelt fag.

Nu gjorde jeg det igen, beklager. Hvor kom vi fra… La Glace. Ah ja. Othellolagkagen – den var så stor at de kunne bygge rundetårn på den! Den kostede også derefter, men eftersom jeg selv ved, hvilket arbejde der ligger i ordentlige kager (for ikke at tale om hvad gode ingredienser koster), så er det ikke mig, der piver over at give 42 kr for et stykke lagkage på størrelse med mine ene fod. Georginekagen lignede noget jeg personligt gerne ville tage en dukkert i, men jeg beherskede mig og købte en Prinsesse Thyra. Det er en kæmpe vandbakkelse fyldt til bristepunktet med flødecreme og overtrukket med jordbær, chokolade eller appelsinglasur. Jeg gjorde mit bedste, det gjorde jeg virkelig, men jeg kunne ikke spise mere end en halv. Til min vens store glæde, han snuppede resten i et enkelt haps, mens jeg sad på en bænk og havde kvalme på den der gode måde, hvor man ville dø med et smil på læben hvis det skulle komme så vidt.

Jeg har allerede planer om at reproducere den herhjemme, dog i noget mindre størrelse, så jeg ikke slår mine gæster ihjel.

Jeg købte også en kasse macarons. Skulle jo lige se om deres var bedre end mine. 66 kr for 6 små macarons, værsgo og spis. Så det gjorde jeg. 1 med citron, 2 med kaffe, 2 med chokolade og 1 med hasselnød. I kaffesmørcremen var der margarine. Margarine! Har jeg lige givet 11 kr for margarinesmørcreme? Det er muligt at lave margarinesmørcreme uden at det smager af margarine. Det krævet et par tips og tricks, såsom et nip salt og ekstra sukker. De tips kender La Glace vist ikke, og jeg er lidt skuffet over at de ikke engang putter rigtig smørcreme i. Men det har vel noget med holdbarhed at gøre… (håber jeg). Til gengæld var citronmacaronen syndigt syndigt god, med noget lemoncurd lignende noget i. Chokolade macarons er jeg ikke så vild med, men altså, bevares. Ned gled de. Hasselnødden smagte som om nogen havde glemt at fjerne den bitre hinde på nødderne, så det var lidt surt. Jeg laver selv mine macarons fremover, men det var da meget sjovt at smage og en udmærket løsning hvis man ikke selv gider bakse med de temperamentsfulde småkager.

Konklusionen må være at jeg personligt godt gad være nabo til La Glace, og hvis de nogensinde mangler en konditorelev, så kan de bare ringe! Men drop lige margarinen, der…

Så blev jeg slæbt med på Burger King hvilket igen krævede solbriller, hvis jeg nu skulle møde nogen jeg kendte. Jeg synes det er så skidepinligt at være på sådan nogen steder, både pga deres elendige mad, men også på grund af hele det etiske aspekt i det. Det er ikke alle lande, der har fagforeninger, og det er McDonalds og Burger King glade for, ifølge bogen “Fast Food Nation”. Nå, men jeg kunne da godt overtales til at brænde tungen på nogen onion rings, mens jeg på SMS viderebredte budskabet om La Glace og at jeg nu flytter til KBH for at bo så tæt på som muligt.

Og SÅ tog vi i Tivoli. Wohoo. Det var… opreklameret. Jeg troede rent faktisk at et sted som Tivoli ville have nogen gode forlystelser, og måske lidt flere af dem. Men det var såmænd hyggeligt alligevel, jeg er kommet over den alder hvor jeg skal hænge på hovedet i en rutchebane hele dagen, for at have det sjovt. Men jeg kom alligevel til at ødelægge det for mig selv, da jeg pludselig kom til at tænke på hvor mange resourcer, sådan en park egentlig bruger. Strøm- og vandforbruget alene må jo være giganormt. Hvilket fråds…

Jeg kom dog i bedre humør alligevel. Jeg fandt nemlig thehuset med alle mulige seje slags the. Og hvis det er noget jeg er vild med, så er det the. Efter grundig studeren af menukortet, faldt valget på en gul the, en økologisk Xiao Ya. Jeg har smagt mange slags the… sort, hvid, grøn og rød, men aldrig gul, så det skulle testes. Og det var godt. Rigtig godt. Så godt at jeg ville have en bøtte med hjem, og så var det UDSOLGT. Jeg sværger, Tivoli er ondskabens svøbe. Serverer den bedste the, og derefter nægter de at sælge den til dig. Så er det godt, jeg kan købe den her. Og så blev den serveret i sådan en bette thepotte her. Har I nogensinde set noget så kært? Hvis jeg havde haft råd, havde jeg købt en til mig selv. Det eneste jeg rent faktisk købte til mig selv derovre var en taske og et penalhus i Fair Trade butikken. Jeg er så beskeden. Og fattig.

Og jeg vil gerne bo i KBH. Ja tak. Hvis I altså lærer at snakke dansk, derovre.