Hurtigt madbrød med timian og oregano



Jeg har haft et favorit madbrød siden jeg var barn. Åh gud tiden går hurtigt. Snart er jeg 30 og mit liv er forbi (og ingen af jer oldtidsfuld over 30 kan overbevise mig om andet så lad være med at forsøge). Men altså, det er dette madbrød fra Karolines Køkken. Dengang det hed MD Foods og havde irriterende tegninger af irritende aktive personer på mælkekartonerne. På Arlas hjemmeside står der at tegningerne var lavet “i tidens aktive ånd”. Jeg tror den ånd gik min næse forbi. Medmindre det kan betegnes som aktivt at hænge ud på rideskolen hver eftermiddag og pusle om Passerhesten. Passerhesten var Privathest, dvs den var ejet af en privatperson og ikke rideskolen, og der var god status i at passe en Privathest. Min Privathest hed Libell, og blev kaldt Sippe. Af gode grunde iøvrigt. Sippe var en hysterisk furie og hoppe med stort H. Men jeg har altid været glad for den slags heste, hvilket Veganerhesten vidner om, så jeg brugte al min fritid på at strigle og vaske og pudse og når bølgerne gik RIGTIG højt, ride. Det var nemlig sagen at få lov at skridte på en Privathest. Sippe blev solgt, under gråd og tænders gnidsel, men jeg fandt hende senere igen. Hun bor i Esbjerg og er en dydig (og dygtig) dressurhest. Internettet kan i sandhed bruges til meget.

Åh det var tider. Da vi stod op kl 5 om morgenen for at være med til morgenfodringen. Og eftersom det var længe før mobilen blev opfundet, fik man mange skideballer når man kom hjem 3 timer efter aftalt tid fordi “Pepsi var altså syg mor og jeg lovede at trække rundt med hende” eller “men jeg fik lov at ride i skoven på Marcotto mor”. Marcotto var Sippes afløser, som jeg passede i flere år, og red rigtigt på. Stævner og alting. Jeg var ikke til at skyde igennem når jeg placerede min hvidklædte mås i den nypudsede sadel, iført hvid skjorte, sort jakke og slips OG hvide handsker. Heller ikke når jeg tabte fordi jeg glemte programmet. Fordi HVIS jeg havde redet rigtigt, havde jeg jo helt klart vundet – ikk’?

Ah at være 15 år igen… på den anden side jeg er hellere fri. Det hormonhelvede har jeg ikke lyst til at gennemgå frivilligt en gang til.

Havde jeg ikke et formål med den post her? Nåja. Madbrød. Jeg tog det her madbrød og veganiserede det. Nu hvor jeg laver min egen soya yoghurt, har jeg råd til at bruge det meget mere i madlavningen. Desværre klokkede jeg i det, så den veganiserede opskrift er noget anderledes end den originale. Men det gør vel heller ikke noget. Det gode ved brødet er at det ikke skal hæve og ovnen skal ikke forvarmes, så det tager 30 min at have friskbagt brød på bordet – hvoraf de 20 min er bagning.

Hurtigt madbrød med timian og oregano


25 gram gær
2 dl soyayoghurt
½ dl vand
50 gram margarine
1 tsk sukker
½ tsk salt
400 gram hvede eller speltmel – ca
1 tsk timian
1 tsk oregano
Citronpeber
Soyayoghurt til pensling

Smelt smørret og bland det med vand og soyayoghurt – det skal være håndvarmt. Tilsæt salt og sukker og nok hvedemel til at lave en tynd vælling. Opløs gæren heri og tilsæt krydderier – ikke citronpeberet. Rør mere mel i til dejen slipper og ælt den videre på bordet. Form brødet til et fladt rundt brød, ca 1,5 cm højt. Pensl med soyayoghurt og drys med citronpeber. Sættes i en kold ovn, der tændes på 225 grader og bager 20 min til brødet er gyldent og lyder hult når man banker på det.

Man kan bruge andre krydderier istedet for timian og oregano, og jeg læste nogen forslag på Arla siden om at smøre toppen med pesto og bruge soltørrede tomater – oliven er sikkert også godt. Prøv dig frem!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5 Comments

  • Nu er det sikkert bare mig som ikke kan finde det, men du nævner at du selv laver din soya yoghurt.. og så var det lige jeg tænkte “Hvordan?”

  • Jeg er stadig ved at teste min opskrift så den bliver lige i øjet, men hvis du googler “homemade soy yoghurt” skulle der gerne dukke en masse opskrifter frem.

  • tak fordi du fik sat et lidt mere appetitligt billede på end auberginen ^_^

  • mums

    må vist snart ind og smage på …. brød

  • Jeg er 37 og glæder mig allerede til jeg bliver 40 – så har jeg forhåbentlig lidt mere styr på mit liv. Jaja, man bliver da aldrig for gammel til at håbe.

    Skønt indlæg. Da jeg var barn boede vi på en lille vej ude på landet, hvor alle havde heste. Der var flere heste end børn. Om sommeren(når roerne var hakket!) red vi ned til havet for at bade med hestene. Der var 8-10 km hver vej. På turen hjem standsede vi hos mine bedsteforældre og fik kaffe/frokost. Der var masser af kage og vi elskede det. Min bedstemor lavede den største jordbærlagkage man kan forestille sig og vi spiste en hel hver gang vi kom forbi…….

Comments closed for this article.